Læsetid: 9 min.

Førstegangsvælger: »Sass og Tesfaye har ødelagt Socialdemokratiet for mig«

60-årige Lis Pøhler har stemt mange gange og stemmer altid det samme. Hendes 21-årige familiemedlem Emil Larsen er førstegangsvælger. Han vakler mellem tre partier og går efter dem med den pæneste tone. Information har bedt de to familiemedlemmer agere politiske kommentatorer og gøre status på valgkampen
Lis Pøhler, 60, og Emil Larsen, 21, ligger begge til venstre for midten, men har vidt forskellige overvejelser og måder at orientere sig på.

Lis Pøhler, 60, og Emil Larsen, 21, ligger begge til venstre for midten, men har vidt forskellige overvejelser og måder at orientere sig på.

Anders Rye Skjoldjensen

25. maj 2019

Lis Pøhler byder indenfor i huset i Brøndby og viser Information op på husets førstesal. Der er sat kaffe frem, og fra de store vinduer kan man se ned i haven, hvor hendes mand går og renser poolen, som glimter i solen.

»Der har du plasket rundt mange gange,« siger Lis Pøhler og giver 21-årige Emil Larsens skulder et klem.

Selv om det er lidt besværligt at forklare, hvordan de to familiemæssigt er relateret til hinanden – Lis er nemlig Emils fars kusine – så forsikrer Emil, at de kender hinanden rigtigt godt.

»Vi er del af en stor, tæt og evigt talende familie,« siger han og joker med, at det altid er en god idé at tage kærester med til familiefrokoster, hvis man er blevet trætte af dem.

Til dagligt læser han jura på Københavns Universitet og bor hos sine forældre i Albertslund. Lige nu læser han op til sine eksaminer – »den hårdeste bliver forfatningsret,« siger han.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvis RV bliver meget mere røde, som i tilhængere af en egentlig afskaffelse af fattigdom, kan man stemme på dem.

Danny Hedegaard

Jeg har personligt stemt på DF lige siden partiets start, og før da stemte jeg konservativt.

Men for første gang i mit liv har jeg stemt socialdemokratisk, såvel til EU parlamentet, som Folketinget.

Jeg har aldrig troet at det skulle komme dertil, men jeg er nået til den erkendelse at velfærdsstaten grundlæggende er et socialdemokratisk projekt, og at jeg ikke havde været der hvor jeg er idag, med de fejltrin jeg har begået i livet, uden fællesskabets hjælp til selvhjælp.

Jeg betaler derfor min skat med glæde, som selvhjulpen i fuld beskæftigelse, mere ydmyg end jeg var da jeg var yngre.

DF har svigtet moralsk, og deres folkevalgte har svigtet min tillid som vælger, i den forløbne valgperiode, i en grad så jeg ikke længere mener at jeg med god samvittighed kan stemme på partiet.

Jeg mener ikke at jeg gør Danmark en tjeneste, hverken ved at stemme til højre for DF, eller til venstre for Socialdemokratiet, så derfor har jeg nu stemt, men stemt som en meget blå socialdemokratisk stemme.

For mig er det præcis Mattias Tesfaye, Henrik Sass Larsen, og til dels Jeppe Kofoed der har gjort mig tryg ved at stemme socialdemokratisk denne gang.

Mette Frederiksen skal ikke lette meget på partiets nye udlændinge og flygtninge politik, før jeg måske rent taktisk bider det i mig, at stemme på DF igen næste gang - vi får se, nu får hun chancen.

Jeg er i øvrigt helt uenig med Mette Frederiksen i, at det ikke er lige så ekstremt at stemme på Enhedslisten, som det er at stemme på Stram Kurs.

Det er alene Enhedslistens medlemmer af Folketinget, som giver partiet denne pæne, men falske facade.

Stillede deres hovedbestyrelse op i stedet, tror jeg ikke at de kom over spærregrænsen.

Forskellen er blot at med Rasmus Paludan, får vælgerne den ægte vare upfront, det gør de ikke med Enhedslisten.
Det skal man grave dybere i baggrunden for partiets oprettelse, for at forstå.
Et væld af ekstreme fraktioner som hver især, ikke kunne kravle over spærregrænsen.

Pernille Skipper eksempelvis, er erklæret Trotskist, når hun bliver spurgt - vel at mærke!

Det ved, og det forstår Mette Frederiksen selvfølgelig godt, men real politik er real politik, også hun skal tælle til 90 for at opnå, og kunne beholde magten.
I det spil er det belejligt med Enhedlistens, på overfladen, åh så pæne og civiliserede folketingsgruppe.

Hun er forståeligt glad for at retorikken hos Enhedslisten, ikke er den samme som hos Stram Kurs, med modsat fortegn, for var den det, kunne hun ikke tælle Enhedslisten med som støtteparti.

Det er helt befriende når et medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse, en sjælden gang imellem udtaler sig på sådan vis, at partiet viser sit sande ansigt.

Når det sker, er det ganske morsomt at bemærke, hvor trætte Pernille Skipper og Pelle Dragsted bliver i ansigtet, når de må kaste sig ud en gang damage control.
Hvilket de 2 i øvrigt er formidabelt dygtige til, når de gør det.

De har til nu formået, ikke at skræmme deres kernevælgere i byernes gentrificerede brokvarterer, de nyder trygt latten på deres hippe cafeer, mange af dem solidt plantet som boligejere.

Heldigvis er vi her til lands meget langt fra revolutionen, både en til højre og en til venstre for midten, og tak for det.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard