Læsetid: 12 min.

Hvis man kan måle, hvor langt Socialdemokratiet er rykket til højre, er 18 centimeter et godt bud

Det er en udbredt antagelse, at socialdemokraterne er rykket til højre. Information har gennemgået stemmeafgivelsen i Folketinget siden 2004 for at finde ud af, om man kan måle, hvor langt partiet har flyttet sig
Socialdemokraterne stemmer med regeringsmagten, viser Informations optælling, men er det også udtryk for en højredrejning?

Socialdemokraterne stemmer med regeringsmagten, viser Informations optælling, men er det også udtryk for en højredrejning?

Peter Hove Olesen

1. juni 2019

Forestil dig en vandret linje. Sort på hvid baggrund. En meter lang. Midt på linjen er der en rød prik, og det er Socialdemokratiet.

Den røde prik viser partiets placering i forhold til de andre partier på den politiske akse og flytter sig i forhold til, hvordan Socialdemokratiet stemmer i Folketinget; til højre hver gang Socialdemokratiet stemmer sammen med partierne på højrefløjen i Folketingssalen, og til venstre når partiet stemmer med venstrefløjen.

På den måde kan man over tid følge partiets politiske placering. I centimeter.

Man kan måske endda svare på det ofte stillede spørgsmål: Hvor langt mod højre har Socialdemokratiet rykket sig?

Information har op til det kommende Folketingsvalg samlet alle afstemningsresultater fra Folketinget i perioden 2004 til 2019. I alt 57.1431 stemmer fordelt på 7.254 afstemninger over 15 år. Lovforslag, beslutningsforslag og forslag til vedtagelse.

For hver afstemning har vi opgjort, hvordan partierne i henholdsvis den røde og den blå blok har stemt, og om Socialdemokratiet har stemt sammen med nogen af dem. Ifølge opgørelsen stemte Socialdemokratiet i perioden fra 2005 til 2015 mest med rød blok (81 procent med rød og 60 procent med blå), mens partiet i perioden fra 2015 til i dag stemte mest med blå (59 procent med rød og 75 procent med blå blok).

Socialdemokratiet er – hvis man bruger afstemningerne som mål – rykket til højre og er i dag tættere på blå blok end på rød.

Ifølge professor og valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen bekræfter opgørelsen den generelle udvikling i Socialdemokratiet.

»Det harmonerer med den virkelighed, vi ser derude. Socialdemokratiet har sagt en masse om, hvad de vil, og tallene viser, at det rent faktisk også er det, de har gjort. At de netop har valgt at flytte sig mod højre. Vi kan ikke se på tallene, hvad det er for nogle områder, men vi ved, at for eksempel inden for udlændingeområdet har de valgt at gå med blå blok på næsten alt.«

Den samme vurdering kommer fra lektor i politik og forvaltning ved RUC, Flemming Juul Christiansen.

»Der er helt overordnet en udvikling mod højre. Det er ikke bare noget, de har sagt, men også noget der viser sig i deres stemmer i Folketinget,« siger han.

Så tilbage til det egentlige spørgsmål: Hvor langt mod højre har Socialdemokratiet rykket sig? Det korte svar er 18 centimeter.

Men det rigtige svar er noget længere.

Først den ene vej

Information lavede for to år siden en lignende opgørelse, som viste, at Socialdemokratiet allerede i folketingsåret 2015-2016 stemte mere med blå end med rød blok.

Tallet var det år 56 procent med rød blok og 72 procent med blå. Den nye opgørelse viser, at tendensen fortsatte i årene 2016-2017 og 2017-2018, men at der er sket en udvikling i det indeværende folketingsår.

Ifølge optællingen har Socialdemokratiet i indeværende folketingsår stemt med blå blok i 73 procent af afstemningerne, mens tallet for de to foregående folketingsår var henholdsvis 76 og 78 procent. Socialdemokratiet har – hvis man kigger på afstemningerne i Folketinget – flyttet sig lidt tilbage mod midten.

Ifølge Flemming Juul Christiansen og Kasper Møller Hansen skal man være forsigtig med at konkludere på baggrund af stemmeafgivningerne enkelte år, fordi stemmeafgivningen ikke kun er et udtryk for partiets holdning, men også et resultat af en forhandling.

»I en forhandling kommer partier med forskellige synspunkter samt mandater. Det bliver så nogle gange til et kompromis og andre gange ikke. Når partierne efterfølgende stemmer ens, er det udtryk for kompromiset og ikke for, at partierne mener det samme,« siger Flemming Juul Christiansen.

Men en af forklaringerne på Socialdemokratiets ryk mod midten i indeværende folketingsår kan ifølge forskerne være, at Socialdemokratiet op til folketingsvalget har forsøgt at gøre forskellen mellem regeringen og partiet tydelig for vælgerne ved ikke at stemme med den.

»Når vi kommer tættere på et valg, har både rød og blå blok et behov for at trække linjerne skarpt op og fremstå som et alternativ og derfor ikke søge kompromiset. På den måde kan vælgerne tage stilling til, om de vil have regioner eller ej, om de vil have en rettighed til pension eller noget andet,« siger Kasper Møller Hansen.

Ifølge optællingen stemte Socialdemokratiet sidste år sammen med blå blok i 73 procent af afstemningerne. Årene inden var tallene henholdsvis 76 og 78 procent.

I dette folketingsår har Socialdemokratiet blandt andet stemt imod regeringens forslag om nedskæringer i Danmarks Radio og afskaffelse af licensen samt et forslag om at ophæve afgifter på plastikemballage, mens partiet i flere afstemninger har stemt blankt. Det gælder blandt andet afstemningen om ændring af lov om dansk indfødsret, den såkaldte håndtrykslov.

Flemming Juul Christiansen er enig med Kasper Møller Hansen i, at vil partierne op til et valg som udgangspunkt stemme mindre med den modsatte blok.

»Så selv om Socialdemokratiet i en årrække har bevæget sig mod højre, har det stadig et ønske om at kunne trække nogle forskelle op. Det vil bare selv kunne påvirke, hvad det er for forskelle,« siger han.

Han ser det som et udtryk for taktik.

»Man kan som taktik vælge at stemme sammen på de områder, man ikke ønsker uenighed på, og så selv definere andre områder, hvor man vil gøre forskellene med tydelige. Men i forhold til den generelle stemmeafgivning, så er der ikke detailviden nok til at se, hvad det er for nogle forskelle, man ønsker at trække op.«

Sådan stemte Socialdemokratiet

Information har optalt stemmerne i Folketinget fra samlingen 2004/2005 til 2018/2019.

Den røde prik på aksen angiver, om Socialdemokratiet har stemt mest med højre eller venstre side og i hvilken grad. Hvis partiet i en samling har stemt lige meget med begge fløje, vil prikken være placering i midten.

Kilde: ft.dk

Paradigmeskift i S

En helt oplagt årsag til Socialdemokratiets ryk mod højre er udlændingeområdet. Socialdemokratiet har på udlændingeområdet valgt at gå med blå blok på »næsten alt«, som Kasper Møller Hansen siger.

»Der er nogle enkelte gange, hvor de har valgt at stemme blankt eller ikke at stemme. Men langt hen ad vejen har de stemt for stramninger, som resten af rød blok ikke har kunnet stemme for.«

I 1990’erne og op gennem 00’erne var udlændingeområdet et område, hvor Socialdemokratiet stemte sammen med De Radikale og resten af partierne i den røde blok.

Det varede frem til omkring 2015, hvor Socialdemokratiet tabte folketingsvalget efter en valgkamp præget af udlændingepolitik.

»En af årsagerne til, at Socialdemokratiet ikke vandt valget i 2015, var deres politik på udlændingeområdet. Derfor har man i partiet både taget et strategisk valg ved at sige, at der skal ske et eller andet på udlændingeområdet for ikke at tabe igen, og samtidig har man set en udvikling med flygtningestrømmene i 2015, som man i partiet har været nødt til at reagere på. Det harmonerer fuldstændig med tallene.«

Hvis man kigger på den stiplede linje i årene 2014 og 2015, ser man den røde prik flytte fra en placering et par centimeter til venstre for midten over midten.

Ifølge Flemming Juul Christiansen er det både valget og flygtningestrømmene i 2015 samt formandsskiftet i Socialdemokratiet, som er årsagerne til, at partiet fra 2015 og frem stemmer med blå blok i udlændingespørgsmål.

»Mette Frederiksen melder relativt tidligt ud, at partiet har skiftet position på udlændingeområdet i forhold til, hvor de har stået historisk. De siger, at de har taget fejl, og at de nu vil føre en anden politik. Når man kigger på afstemningerne i Folketinget, så ser det ud til, at de har fulgt op på det ved i høj grad at stemme sammen med de borgerlige partier. Man kan endda finde eksempler på, at den borgerlige regering har været mere udlændingevenlig med hensyn til arbejdskraft og bevægelighed end Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.«

Historisk enighed på skatteområdet

En anden årsag til, at Socialdemokratiet de seneste år har stemt mere med blå blok end rød blok, er ifølge Flemming Juul Christiansen, at blå bloks økonomiske politik er rykket mod midten og nærmere Socialdemokratiet.

»I årene før 2011 fik Venstre-regeringen næsten altid sin politik igennem, ikke mindst på det økonomiske område. Men efter valget i 2015 fik Dansk Folkeparti så mange mandater, at det blev det største parti i blå blok og dermed blev i stand til at stille krav på den økonomiske politik. For overhovedet at kunne reagere har regeringen været nødt til at føre en økonomisk politik, som Dansk Folkeparti har kunnet stemme for,« siger han.

I samme periode er Dansk Folkepartis økonomiske politik ifølge Flemming Juul Christiansen rykket mod centrum. Dermed har den blå blok økonomiske politik i højere grad end tidligere været en politik, som Socialdemokratiet har kunnet stemme for.

»På den måde kan man sige, at det på det økonomiske område ikke er Socialdemokratiet, men regeringen, der har flyttet sig,« siger Flemming Juul Christiansen.

Flemming Juul Christiansen fremhæver skatteaftalen i 2012 som et eksempel. Skatteområdet har historisk været et af de politikområder, hvor der har været størst uenighed mellem højre- og venstrefløjen. Men i 2012 indgik de en fælles aftale.

»Hvis vi kigger historisk på det, så havde der ikke været en bred aftale siden engang i 1980’erne, men så laver man den her aftale i 2012. Den dækker en betydelig del af skattelovgivningen og løber frem til 2022, og det vil sige, at lovgivningen på det her område bliver bred i den periode,« siger Flemming Juul Christiansen.

I 2017 lavede analysefirmaet Buhl & Rasmussen en analyse for Information, som viste at Socialdemokratiet stemmer mere og mere blåt i sager under Skatteministeriet. Det påvirker ifølge Flemming Juul Christiansen tallene betydeligt, fordi den økonomiske politik udgør en stor del af det samlede antal afstemninger i Folketinget.

»Udlændingepolitikken fylder ganske vist mere, end den gjorde engang, men hvis man ser på den samlede masse af afstemninger i Folketinget, så er der flest, der handler om den økonomiske politik,« siger Flemming Juul Christiansen.

Professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen mener ligesom Flemming Juul Christiansen og Kasper Møller Hansen, at man skal være forsigtig med se ændrede stemmemønstre enkelte år som et udtryk for ændret politik, men peger på, at tallene passer med, at Socialdemokratiet rykkede mod højre på den økonomiske politik under Helle Thorning-Schmidt.

»De lavede nogle skridt mod højre blandt andet med salget af DONG. Så selv om partiet de sidste fire år er rykket til højre sammenlignet med tidligere perioder, hvis man ser på flygtninge og indvandrere, så har der måske nærmere været en bevægelse mod venstre, hvis man ser på den økonomiske politik.«

S: Optælling kan ikke bruges til noget

Selv om Socialdemokratiet er rykket tilbage mod midten, har partiet også i denne folketingssamling stemt mere med blå end med rød blok. Med andre ord: Hvis man tager afstemningerne som et udtryk for partiets holdninger er Socialdemokratiet tættere på blå blok end på rød.

Men den type af opgørelser kan man ifølge Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard, ikke bruge til »noget som helst.«

»Den opgørelse viser ikke, hvad der er stemt om, og den viser heller ikke, hvad der ikke er stemt om. Det vil sige, at alle de gange, hvor regeringen ikke har fremlagt sin politik, fordi den på forhånd har vidst, at der ikke ville være flertal for den, ikke tæller med i opgørelsen. Det gælder for eksempel at forhøje pensionsalderen eller store topskattelettelser. Det er den ene del. Den anden del er, at vi i den seneste periode har haft en regering, som har været afhængig af at lave brede forlig, og Socialdemokratiet er et parti, der til enhver tid byder sig til i forhold til at få indflydelse og indrømmelser.«

— Så Socialdemokratiets stemmer i Folketinget er ikke et udtryk for, hvad partiet mener?

»Jo, selvfølgelig. Men der er masser af de ting, vi mener, som ikke kommer til afstemning. Forligene er et udtryk for indgåede kompromisser og ikke uenighederne, for de er pillet ud af forligene.«

Peter Hummelgaard mener hverken, at man kan tale om en udvikling mod højre overordnet i Socialdemokratiet eller specifikt på udlændingeområdet.

»Hele ideen om højre og venstre på udlændingeområdet er for mig at se forkert. Men det er klart, at efter flygtningekrisen har vi taget et meget større ansvar for at få tingene til at hænge sammen, så tilstrømning og integration kan gå hånd i hånd. Det afspejler sig også i afstemningsmønstrene.«

— Det er vel det, som mange vil opfatte som et bevægelse mod højre?

»Men udfra hvilken politikakse er det højreorienteret?«

— Det er ud fra en akse, hvor højreside vil stramme, og venstre er imod. Og der er I rykket mod højre.

»Det kan du sige, men jeg synes igen, at det er unuanceret at sige, at vi bare har stemt for stramninger. Det er meget få tilfælde, hvor vi har stemt for stramninger uden at have været en del af forhandlingerne, hvor vi har prøvet at trække tingene i vores retning.«

Hele ideen om højre og venstre på udlændingeområdet er for mig at se forkert. Men det er klart, at efter flygtningekrisen har vi taget et meget større ansvar for at få tingene til at hænge sammen, siger Petr Hummelgaard.

Et rødt parti i blå blok?

Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener som tidligere beskrevet, at tallene afspejler den generelle udvikling i Socialdemokratiet, men mener ikke at man kan tage dem som et udtryk for, at Socialdemokratiet er blevet et blåt parti. 

»Socialdemokratiet er det ledende parti i rød blok,« siger han.

Og som det ledende parti  har Socialdemokratiet en forpligtelse til at samarbejde med partiet i begge sider af Folketinget. Det er har de gjort. 

Ifølge Kasper Møller Hansen har Socialdemokratiet rykket sig hurtigere end mange andre partier og hurtigere end i andre perioder, men han mener, det er grundlæggende i politik, at partier kan flytte sig politisk i forhold til, hvad der sker i det omgivende samfund.

»Hvis partierne ikke flyttede sig, så havde vi stået over for et nyt jordskredsvalg. For at kunne skabe den stabilitet, som vi trods alt har i Danmark, er partierne nødt til at flytte sig. Hvis for eksempel Socialdemokratiet havde valgt at følge den dagsorden på udlændingeområdet, så havde vi formentlig ikke set behovet for mange af de nye partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.«

Ifølge Kasper Møller Hansen er der to muligheder: Enten kan partierne vælge at stå fast på deres politik, eller også kan de vælge at komme med løsninger til det, som folk oplever som problemer.

»Og hvis de etablerede partier ikke kan finde løsninger på de nye problemer, som folk mener, der er, så opstår der nye partier. Så kommer der nye partier til. Der er et behov for, at vores partier hele tiden flytter sig, men nogle gange sker der selvfølgelig det, at de flytter sig for hurtigt, og så får de skældud af vælgerne.«

— Men er de så stadig socialdemokrater?

»Det at være socialdemokrat i dag er ikke det samme som at være socialdemokrat for 100 år siden. Det at være liberal i dag er ikke det samme som at være liberal for 100 år siden. Vi er nødt til at erkende, at både ideologi og principper flytter sig. Jeg tror ikke på det der med at have et system, som er mejslet i sten. Som ikke kan ændre sig. Det er en illusion. Men spørgsmålet er, hvor hurtigt det skal gå. Her tyder det på, at der er sket et skift i 2015, og så kan man spørge, om det er sket for hurtigt. Men det tyder det ikke på. De klarer sig godt i meningsmålingerne og står til at vinde stort, hvis der bliver valg i dag.«

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også
Lis Pøhler, 60, og Emil Larsen, 21, ligger begge til venstre for midten, men har vidt forskellige overvejelser og måder at orientere sig på.
Læs også
SF og Enhedslisten står i flere målinger til at få det sammenlagt bedste valg nogensinde, og rød bloks føring er massiv. Men kan man tale om et muligt systemskifte, og hvad skal det røde momentum i så fald bruges til? De røde har festet før – og er blevet slukørede bagefter
Læs også

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Eva Schwanenflügel
Oluf Husted og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det ville bare være rigtig rart, hvis nogen kunne forklare, hvori det der udlændingeproblem består.

Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Herdis Weins, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

"Det at være socialdemokrat i dag er ikke det samme som at være socialdemokrat for 100 år siden. Det at være liberal i dag er ikke det samme som at være liberal for 100 år siden. Vi er nødt til at erkende, at både ideologi og principper flytter sig."

Det er jo fint nok, at partiernes politik forandres med tidsånden. Men med den hastighed, hvormed det sker i dag, nemlig fra den ene valgkamp til den næste, får jeg let den mistanke, at det ikke er for at bedrive politik, at politikere lader sig vælge, men for at have magt (og et indkomstgrundlag).

Jesper Sano Højdal, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Carina Bøckel, Jan Nielsen, Erik Fuglsang, Niels Østergård, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Det er godt nok ikke at være venstreorienteret når man ønsker en lempeligere indvandringspolitik, så unge mandlige lykkeriddere kan dalre rundt i europa.
Derfor er hele snakken om venstrefløj og højrefløj ofte noget rod.
Liberal alliance har til tider mere venstreorienterede holdninger end enhedslisten.
Enhedslisten minder til gengæld ofte om konservative med firkantede rammer for hvad det fornuftige gode liv rummer. Plads til forskellighed er tit fraværende hos venstrefløjen, selvom de på papiret hylder det. Men en oksekødsspiser fy da - så rakte tolerancen ikke længere.
Og socialdemokratiet - tja de roder jo rundt som alle andre partier - og det er måske meget godt.

Eva Schwanenflügel

Den gennemgående analyse af vælgertabet på rød side synes udelukkende at være udlændingepolitikken.

Men hvad med alle de nedrige reformer Mette F lavede som beskæftigelsesminister? Hvad med salget af DONG til Goldman-Sachs? Hvad med den statssanktionerede lærerlockout? Hvad med Moderniseringsstyrelsen? Hvad med Heldagsskolen?
Etc, etc.

Folk blev taget grundigt bagi, fordi Socialdemokratiet ikke holdt hvad de havde lovet før valget.
Og SF var med på den værste.

Også derfor scorede DF sit bedste valg nogensinde.

Amos Myatt, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Oluf Husted, Alvin Jensen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Herdis Weins, Carsten Nørgaard, Anders Reinholdt, Ann Thomsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carina Bøckel, Henrik Rasmussen, Erik Fuglsang, Ebbe Overbye, Carsten Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. De Radikale var dengang marionet-førere, som DF har været i nuværende periode.

Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Oluf Husted, Alvin Jensen, Carsten Nørgaard og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Wind-Willassen
01. juni, 2019 - 10:13

Det med oksekødsfornægtelse er ikke noget Enhedslisten går ind for. Det gør Alternativet.

Oluf Husted, Alvin Jensen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er somom S ikke har fattet, at klimaproblemetik og udlændingepolitik hænger sammen.
Hvis ikke vi (allesammen) sørger for at ispolerne ikke smelter og at den klode, vi lever på og af, ikke skifter til uforudsigelige vejrforhold, så vil begrebet klimaflygtninge bliver skrømmende aktuel. Det er faktisk sandsynligt, at beboere i de lavtliggende egne i Danmark selv bliver en del af fænomenet.

Fat det nu! Hvis ikke vi enten med krig eller vejrforhold med-skaber problemer for mennesker på kloden, så er der ingen grund til at frygte enorme flygtninge-floder.

Bjarne Andersen, Oluf Husted, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Herdis Weins, Jan Weber Fritsbøger, Lillian Larsen, Jan Nielsen, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Selvom Socialdemokratiet nu erkender det var en stor fejl at sænke selskabsskatten (det var dengang hvor en rødglødende Johanne Schmidt Nielsen sagde : "De har pisset på vælgerne"), og Peter Hummelgaard, EU-ordfører (S) medgiver, at sænkelsen overhovedet ikke har haft den ønskede effekt på lønudviklingen eller investeringerne i danske virksomheder, men tværtimod blot har medført et eskalerende ræs mod bunden i Europa, vil Socialdemokratiet alligevel ikke rulle sænkelsen tilbage.

Hvilket de får hård kritik fra Enhedslisten for.

https://www.altinget.dk/artikel/socialdemokratiet-fortryder-sine-egne-le...

Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Oluf Husted, Alvin Jensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Herdis Weins, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Carina Bøckel, Jan Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Østergård og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Hvis man vil måle, hvor langt Danmark er rykket mod højre, skal man se på de nye partier, som er på vej ind i Folketinget. Rovdyrsmentaliteten, som de borgerlige har dyrket de sidste 20 år, er her rendyrket destruktion, en nedbrydning af alt hvad Danmark før stod for.

Det er nemt at forstå at nogle efter valget helst vil glemme, at landet havde en minister som tilsidesætte børnenes tarv, ved at give forældrene skylden. En utrolig ansvarsfraskrivelse som før i tiden ville vælte enhver minister og regering. Vi skal have umuliggjort at det kan ske igen. Et rigt land som Danmark må aldrig igen internere børn. Vi skal have fast-tømret det i systemet, evt. ved Ombudsmand. Børnenes tarv er statens opgave!

Der er ingen glæde over en ny regering. Håbet er på lavt blus. Vi får se om samarbejdet ved en ny regering bliver i Centrum-Højre og med en fortsat udelukkelse af venstrefløjen, uden demokratisk indflydelse over vores egen forhold.

Dette er sidste chance for at fjerne den fattigdom som politikerne har skabt i de sidste 20 år. Ellers er der kun tilbage at anbefale en social revolution, og i det senarie giver det ikke længere mening at sidde og diskutere demokrati. Når vi dertil slutter samtalen.

Linjerne er trukket op. De sociale boligområder er i højeste beredskab. Grøfterne er gravet. Der skal kæmpes om hver en centimeter land. Tålmodigheden er for længe siden væk. Vi har været alt for eftergivende, alt for tålmodige, mens den ene befolkningsgruppe efter den anden har fået fjernet op til alle pengene.

Mette Frederiksen kan ikke, og må ikke fake den sociale indsats i de næste fire år. Socialdemokraterne stjæler de andre partiers vælgere, uden at have nogen intensioner om at ville udføre deres sociale politik, efter valget.

Folketinget er kamæleonernes legeplads. Det gælder om at falde i med de andre partiers politik, og om at stjæle så mange vælgere som muligt fra de andre partier. Man minimerer derved de andre partiers vælgeres mulighed for demokratisk indflydelse, og det medfører en ødelæggelse af det politiske landskab.

Politikerne yder en kraftpræstation her i valgkampen. Det er nemlig utroligt anstrengende at simulere empati og følelser. Politikerne skal så bruge de følgende fire år på at komme sig over anstrengelserne, fire år hvor de kan fortsætte med at ødelægge det almennyttige lejeboligsystem - på at ødelægge samfundet medmenneskeligt set, som de plejer, som vi er vandt til.

Vi er nødt til at tale om de nødvendige sociale justeringer, af vores samfund som er blevet så skævvredet. En ny regering skal give et frihedsbrev til underklassen, dem der ikke kan arbejde, et Magna Carta som skal fri os fra det åg, som overklassen har indført i lovgivningen, fri os fra slaveriet og den social kontrol.

Marie Jensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, B Larsen, Flemming Berger, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Herdis Weins, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Jan Weber Fritsbøger, Carina Bøckel, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Steffen Gliese, jamen det skal jeg da gerne forklare, for indvandringen har jo haft alvorlige følger for Danmark,
problemet består i at DF og visse medier har kørt "en massiv og vedvarende anti-indvandrings-kampagne i årtier" ( læs hadpropaganda ) baseret på løgne og fordrejninger, og kreativ brug af statistik, og de fik i starten kun opbakning fra ganske få, men når løgne gentages og gentages vil stadig flere få den ide at der er noget om snakken og dermed vil også flere og flere medier gentage dem, og statistik lyver jo ikke, eller gør den ?
DF læser kriminalitets- statistikken og konkluderer frejdigt at muslimer er markant mere kriminelle end etniske danskere og ser 100% bort fra alle andre mulige faktorer, og da det jo er lykkedes at skabe en negativ atmosfære overfor de fremmede har man altså selv skaffet lidt ekstra muslim-kriminalitet at vise frem, og når man så tillige har udskreget den lille forskel som "massiv muslimsk kriminalitet" er det lykkedes at skabe en klassisk ond cirkel, i stedet for integration har vi fået ghettodannelse, parallelsamfund, og bander, alt sammen som en følge af hadpropagandaen, for der er jo desværre sket det at andre partier har set at man godt kan få stemmer på at tilbyde løsninger på opdigtede problemer og nogle partier har direkte koblet sig på fremmedagendaen i håbet om også at score stemmer, dette har alt i alt spoleret demokratiet og medført borgerlige regeringer, som har benyttet lejligheden til at smadre et dejligt land, og "bombe" os tilbage til noget som ligner feudalisme,
og her er vi så nået til konklusionen, indvandringen har skadet danmark fordi den har skabt grobund for DF, og dermed en periode i danske politik hvor kyniske højrekræfter har vind i sejlene, det er med andre ord slet ikke indvandrerne som skaber problemerne men fremmedhadet, og når had går hånd i hånd med grådighed så opløses samfundet og de stærke tager det hele.

Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Herdis Weins, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Lise Lotte Rahbek

Det er nu ikke kun S, der har misset sammenhængene imellem klimaproblemetik og udlændingepolitik. Det har så mange at de faktisk udgør det demokratiske flertal, omend denne overseelse vejer tungest på højrefløjen.

Jeg syntes dog at det er værre at se så mange styre direkte efter klimapolitik som førsteprioritet eller udlændingepolitik som førsteprioritet, for i begge tilfælde at stå komplet blinde overfor at gældende vækstparadigme og den stigende ulighed er en så massiv hindring for begge dagsordener at ingen af dem kan løses succesfuldt. Det er nærmest en politisk pendant til at prøve at bygge et hus fra taget og ned. Vækstparadigmet og uligheden driver jo både rovdrift på miljøet og sender millioner af mennesker ud i migration, så et opgør med disse faktorer bør ikke ligge prioriteret så langt lavere end klimapolitik og udlændingepolitik som det er i dag.

Jeg finder det fuldkommen selvmodsigende at flere af dem, der påberåber sig at have en klimadagsorden eller udlændingedagsorden, ligefrem hylder ubegrænset erhvervsvækst og stigende ulighed som et samfundsgode. Efter min overbevisning kan man ikke adskille vækst, ulighed, klima/miljøproblemer og migration fra en indbyrdes sammenhæng og stadig befinde sig i virkelighedens verden. Politik og politikere der gør dette kan jeg kun sidestille med blind religiøs tro og troende. Og jeg tror ikke på mirakler.

Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Oluf Husted, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Brian W
Det har du såmænd ret i. Ikke EN eneste politiker har et bud på, hvordan vi stopper det indbildte behov for 'vækst' eller sørger for en verden, hvor ingen behøver gå sultne i seng.

Bjarne Andersen, Oluf Husted, B Larsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den helt overordnede analyse af netop vækst /klima /ulighed /flygtninge udebliver, fordi partierne har brug for at positionere sig i forhold til hinanden for at vælgermaksimere.
Målet helliger midlet, og løsningerne fortabes i intern splid og forsøg på at polarisere befolkningen.
Magten bliver agten.
Der tales i tunger om vælgerløfter, man bagefter kan trække i land på formuleringer; "det var ikke helt det jeg /vi mente".

Når det er sagt, tror jeg de fleste nyslåede politikere går til valg på at få gennemført deres idealer.
Efter en tid bliver det blot svært at se skoven for bare træer..

Man kan undre sig over, at ikke flere ser den kobling mange faktisk føler stirrer dem ind i øjnene på grummeste vis, nemlig at det er ved at være sidste udkald for at redde menneskeheden fra sig selv og dens krybdyrhjernes grådighed.

PS. Godt at se dig tilbage i spalterne, Brian W. :-)

Bjarne Andersen, Estermarie Mandelquist og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

To ting:
1. Sådan som jeg ser det er den alt overvejende grund til Socialdemokratiets højredrejning, at de ikke længere er finansieret af fagbevægelsen, men i stigende grad af private særinteresser, som kan købe sig indflydelse ved at donere til partikassen. Det er i øvrigt også en fravigelse af den normale liberale demokratiske doktrin om én person én stemme.
2. Det er da rigtigt nok at der konstant sker samfundsmæssige forandringer, og at, i hvert fald når det kommer til ført politik, hvem det så end er der fører denne politik, skal være plads til udvikling. Men der er stor forskel på, at være et parti, som Socialdemokratiet, som lægger op til at fører politik til fordel for de svageste, og tillade sig, at rykke sig så langt væk fra dette værdigrundlag i den førte politik, og så at ændre sin politik fra ‘til fordel for de svageste’ i et industrialiseret samfund, og så til fordel for de svageste i et videns- eller teknologisk samfund.
På en måde er det vel også en slags fake-markedsføring at kalde sig Social og demokratisk, hvis ens politik er antisocial og underminerer grundlæggende demokratiske principper?

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar