Hvis man kan måle, hvor langt Socialdemokratiet er rykket til højre, er 18 centimeter et godt bud

Forestil dig en vandret linje. Sort på hvid baggrund. En meter lang. Midt på linjen er der en rød prik, og det er Socialdemokratiet.

Den røde prik viser partiets placering i forhold til de andre partier på den politiske akse og flytter sig i forhold til, hvordan Socialdemokratiet stemmer i Folketinget; til højre hver gang Socialdemokratiet stemmer sammen med partierne på højrefløjen i Folketingssalen, og til venstre når partiet stemmer med venstrefløjen.

På den måde kan man over tid følge partiets politiske placering. I centimeter.

Man kan måske endda svare på det ofte stillede spørgsmål: Hvor langt mod højre har Socialdemokratiet rykket sig?

Information har op til det kommende Folketingsvalg samlet alle afstemningsresultater fra Folketinget i perioden 2004 til 2019. I alt 57.1431 stemmer fordelt på 7.254 afstemninger over 15 år. Lovforslag, beslutningsforslag og forslag til vedtagelse.

For hver afstemning har vi opgjort, hvordan partierne i henholdsvis den røde og den blå blok har stemt, og om Socialdemokratiet har stemt sammen med nogen af dem. Ifølge opgørelsen stemte Socialdemokratiet i perioden fra 2005 til 2015 mest med rød blok (81 procent med rød og 60 procent med blå), mens partiet i perioden fra 2015 til i dag stemte mest med blå (59 procent med rød og 75 procent med blå blok).

Socialdemokratiet er – hvis man bruger afstemningerne som mål – rykket til højre og er i dag tættere på blå blok end på rød.

Ifølge professor og valgforsker på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen bekræfter opgørelsen den generelle udvikling i Socialdemokratiet.

»Det harmonerer med den virkelighed, vi ser derude. Socialdemokratiet har sagt en masse om, hvad de vil, og tallene viser, at det rent faktisk også er det, de har gjort. At de netop har valgt at flytte sig mod højre. Vi kan ikke se på tallene, hvad det er for nogle områder, men vi ved, at for eksempel inden for udlændingeområdet har de valgt at gå med blå blok på næsten alt.«

Den samme vurdering kommer fra lektor i politik og forvaltning ved RUC, Flemming Juul Christiansen.

»Der er helt overordnet en udvikling mod højre. Det er ikke bare noget, de har sagt, men også noget der viser sig i deres stemmer i Folketinget,« siger han.

Så tilbage til det egentlige spørgsmål: Hvor langt mod højre har Socialdemokratiet rykket sig? Det korte svar er 18 centimeter.

Men det rigtige svar er noget længere.

Først den ene vej

Information lavede for to år siden en lignende opgørelse, som viste, at Socialdemokratiet allerede i folketingsåret 2015-2016 stemte mere med blå end med rød blok.

Tallet var det år 56 procent med rød blok og 72 procent med blå. Den nye opgørelse viser, at tendensen fortsatte i årene 2016-2017 og 2017-2018, men at der er sket en udvikling i det indeværende folketingsår.

Ifølge optællingen har Socialdemokratiet i indeværende folketingsår stemt med blå blok i 73 procent af afstemningerne, mens tallet for de to foregående folketingsår var henholdsvis 76 og 78 procent. Socialdemokratiet har – hvis man kigger på afstemningerne i Folketinget – flyttet sig lidt tilbage mod midten.

Ifølge Flemming Juul Christiansen og Kasper Møller Hansen skal man være forsigtig med at konkludere på baggrund af stemmeafgivningerne enkelte år, fordi stemmeafgivningen ikke kun er et udtryk for partiets holdning, men også et resultat af en forhandling.

»I en forhandling kommer partier med forskellige synspunkter samt mandater. Det bliver så nogle gange til et kompromis og andre gange ikke. Når partierne efterfølgende stemmer ens, er det udtryk for kompromiset og ikke for, at partierne mener det samme,« siger Flemming Juul Christiansen.

Men en af forklaringerne på Socialdemokratiets ryk mod midten i indeværende folketingsår kan ifølge forskerne være, at Socialdemokratiet op til folketingsvalget har forsøgt at gøre forskellen mellem regeringen og partiet tydelig for vælgerne ved ikke at stemme med den.

»Når vi kommer tættere på et valg, har både rød og blå blok et behov for at trække linjerne skarpt op og fremstå som et alternativ og derfor ikke søge kompromiset. På den måde kan vælgerne tage stilling til, om de vil have regioner eller ej, om de vil have en rettighed til pension eller noget andet,« siger Kasper Møller Hansen.

Ifølge optællingen stemte Socialdemokratiet sidste år sammen med blå blok i 73 procent af afstemningerne. Årene inden var tallene henholdsvis 76 og 78 procent.

I dette folketingsår har Socialdemokratiet blandt andet stemt imod regeringens forslag om nedskæringer i Danmarks Radio og afskaffelse af licensen samt et forslag om at ophæve afgifter på plastikemballage, mens partiet i flere afstemninger har stemt blankt. Det gælder blandt andet afstemningen om ændring af lov om dansk indfødsret, den såkaldte håndtrykslov.

Flemming Juul Christiansen er enig med Kasper Møller Hansen i, at vil partierne op til et valg som udgangspunkt stemme mindre med den modsatte blok.

»Så selv om Socialdemokratiet i en årrække har bevæget sig mod højre, har det stadig et ønske om at kunne trække nogle forskelle op. Det vil bare selv kunne påvirke, hvad det er for forskelle,« siger han.

Han ser det som et udtryk for taktik.

»Man kan som taktik vælge at stemme sammen på de områder, man ikke ønsker uenighed på, og så selv definere andre områder, hvor man vil gøre forskellene med tydelige. Men i forhold til den generelle stemmeafgivning, så er der ikke detailviden nok til at se, hvad det er for nogle forskelle, man ønsker at trække op.«

Sådan stemte Socialdemokratiet

Information har optalt stemmerne i Folketinget fra samlingen 2004/2005 til 2018/2019.

Den røde prik på aksen angiver, om Socialdemokratiet har stemt mest med højre eller venstre side og i hvilken grad. Hvis partiet i en samling har stemt lige meget med begge fløje, vil prikken være placering i midten.

Kilde: ft.dk

 

Paradigmeskift i S

En helt oplagt årsag til Socialdemokratiets ryk mod højre er udlændingeområdet. Socialdemokratiet har på udlændingeområdet valgt at gå med blå blok på »næsten alt«, som Kasper Møller Hansen siger.

»Der er nogle enkelte gange, hvor de har valgt at stemme blankt eller ikke at stemme. Men langt hen ad vejen har de stemt for stramninger, som resten af rød blok ikke har kunnet stemme for.«

I 1990’erne og op gennem 00’erne var udlændingeområdet et område, hvor Socialdemokratiet stemte sammen med De Radikale og resten af partierne i den røde blok.

Det varede frem til omkring 2015, hvor Socialdemokratiet tabte folketingsvalget efter en valgkamp præget af udlændingepolitik.

»En af årsagerne til, at Socialdemokratiet ikke vandt valget i 2015, var deres politik på udlændingeområdet. Derfor har man i partiet både taget et strategisk valg ved at sige, at der skal ske et eller andet på udlændingeområdet for ikke at tabe igen, og samtidig har man set en udvikling med flygtningestrømmene i 2015, som man i partiet har været nødt til at reagere på. Det harmonerer fuldstændig med tallene.«

Hvis man kigger på den stiplede linje i årene 2014 og 2015, ser man den røde prik flytte fra en placering et par centimeter til venstre for midten over midten.

Ifølge Flemming Juul Christiansen er det både valget og flygtningestrømmene i 2015 samt formandsskiftet i Socialdemokratiet, som er årsagerne til, at partiet fra 2015 og frem stemmer med blå blok i udlændingespørgsmål.

»Mette Frederiksen melder relativt tidligt ud, at partiet har skiftet position på udlændingeområdet i forhold til, hvor de har stået historisk. De siger, at de har taget fejl, og at de nu vil føre en anden politik. Når man kigger på afstemningerne i Folketinget, så ser det ud til, at de har fulgt op på det ved i høj grad at stemme sammen med de borgerlige partier. Man kan endda finde eksempler på, at den borgerlige regering har været mere udlændingevenlig med hensyn til arbejdskraft og bevægelighed end Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.«

Historisk enighed på skatteområdet

En anden årsag til, at Socialdemokratiet de seneste år har stemt mere med blå blok end rød blok, er ifølge Flemming Juul Christiansen, at blå bloks økonomiske politik er rykket mod midten og nærmere Socialdemokratiet.

»I årene før 2011 fik Venstre-regeringen næsten altid sin politik igennem, ikke mindst på det økonomiske område. Men efter valget i 2015 fik Dansk Folkeparti så mange mandater, at det blev det største parti i blå blok og dermed blev i stand til at stille krav på den økonomiske politik. For overhovedet at kunne reagere har regeringen været nødt til at føre en økonomisk politik, som Dansk Folkeparti har kunnet stemme for,« siger han.

I samme periode er Dansk Folkepartis økonomiske politik ifølge Flemming Juul Christiansen rykket mod centrum. Dermed har den blå blok økonomiske politik i højere grad end tidligere været en politik, som Socialdemokratiet har kunnet stemme for.

»På den måde kan man sige, at det på det økonomiske område ikke er Socialdemokratiet, men regeringen, der har flyttet sig,« siger Flemming Juul Christiansen.

Flemming Juul Christiansen fremhæver skatteaftalen i 2012 som et eksempel. Skatteområdet har historisk været et af de politikområder, hvor der har været størst uenighed mellem højre- og venstrefløjen. Men i 2012 indgik de en fælles aftale.

»Hvis vi kigger historisk på det, så havde der ikke været en bred aftale siden engang i 1980’erne, men så laver man den her aftale i 2012. Den dækker en betydelig del af skattelovgivningen og løber frem til 2022, og det vil sige, at lovgivningen på det her område bliver bred i den periode,« siger Flemming Juul Christiansen.

I 2017 lavede analysefirmaet Buhl & Rasmussen en analyse for Information, som viste at Socialdemokratiet stemmer mere og mere blåt i sager under Skatteministeriet. Det påvirker ifølge Flemming Juul Christiansen tallene betydeligt, fordi den økonomiske politik udgør en stor del af det samlede antal afstemninger i Folketinget.

»Udlændingepolitikken fylder ganske vist mere, end den gjorde engang, men hvis man ser på den samlede masse af afstemninger i Folketinget, så er der flest, der handler om den økonomiske politik,« siger Flemming Juul Christiansen.

Professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen mener ligesom Flemming Juul Christiansen og Kasper Møller Hansen, at man skal være forsigtig med se ændrede stemmemønstre enkelte år som et udtryk for ændret politik, men peger på, at tallene passer med, at Socialdemokratiet rykkede mod højre på den økonomiske politik under Helle Thorning-Schmidt.

»De lavede nogle skridt mod højre blandt andet med salget af DONG. Så selv om partiet de sidste fire år er rykket til højre sammenlignet med tidligere perioder, hvis man ser på flygtninge og indvandrere, så har der måske nærmere været en bevægelse mod venstre, hvis man ser på den økonomiske politik.«

S: Optælling kan ikke bruges til noget

Selv om Socialdemokratiet er rykket tilbage mod midten, har partiet også i denne folketingssamling stemt mere med blå end med rød blok. Med andre ord: Hvis man tager afstemningerne som et udtryk for partiets holdninger er Socialdemokratiet tættere på blå blok end på rød.

Men den type af opgørelser kan man ifølge Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard, ikke bruge til »noget som helst.«

»Den opgørelse viser ikke, hvad der er stemt om, og den viser heller ikke, hvad der ikke er stemt om. Det vil sige, at alle de gange, hvor regeringen ikke har fremlagt sin politik, fordi den på forhånd har vidst, at der ikke ville være flertal for den, ikke tæller med i opgørelsen. Det gælder for eksempel at forhøje pensionsalderen eller store topskattelettelser. Det er den ene del. Den anden del er, at vi i den seneste periode har haft en regering, som har været afhængig af at lave brede forlig, og Socialdemokratiet er et parti, der til enhver tid byder sig til i forhold til at få indflydelse og indrømmelser.«

— Så Socialdemokratiets stemmer i Folketinget er ikke et udtryk for, hvad partiet mener?

»Jo, selvfølgelig. Men der er masser af de ting, vi mener, som ikke kommer til afstemning. Forligene er et udtryk for indgåede kompromisser og ikke uenighederne, for de er pillet ud af forligene.«

Peter Hummelgaard mener hverken, at man kan tale om en udvikling mod højre overordnet i Socialdemokratiet eller specifikt på udlændingeområdet.

»Hele ideen om højre og venstre på udlændingeområdet er for mig at se forkert. Men det er klart, at efter flygtningekrisen har vi taget et meget større ansvar for at få tingene til at hænge sammen, så tilstrømning og integration kan gå hånd i hånd. Det afspejler sig også i afstemningsmønstrene.«

— Det er vel det, som mange vil opfatte som et bevægelse mod højre?

»Men udfra hvilken politikakse er det højreorienteret?«

— Det er ud fra en akse, hvor højreside vil stramme, og venstre er imod. Og der er I rykket mod højre.

»Det kan du sige, men jeg synes igen, at det er unuanceret at sige, at vi bare har stemt for stramninger. Det er meget få tilfælde, hvor vi har stemt for stramninger uden at have været en del af forhandlingerne, hvor vi har prøvet at trække tingene i vores retning.«

Hele ideen om højre og venstre på udlændingeområdet er for mig at se forkert. Men det er klart, at efter flygtningekrisen har vi taget et meget større ansvar for at få tingene til at hænge sammen, siger Petr Hummelgaard.

Et rødt parti i blå blok?

Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener som tidligere beskrevet, at tallene afspejler den generelle udvikling i Socialdemokratiet, men mener ikke at man kan tage dem som et udtryk for, at Socialdemokratiet er blevet et blåt parti. 

»Socialdemokratiet er det ledende parti i rød blok,« siger han.

Og som det ledende parti  har Socialdemokratiet en forpligtelse til at samarbejde med partiet i begge sider af Folketinget. Det er har de gjort. 

Ifølge Kasper Møller Hansen har Socialdemokratiet rykket sig hurtigere end mange andre partier og hurtigere end i andre perioder, men han mener, det er grundlæggende i politik, at partier kan flytte sig politisk i forhold til, hvad der sker i det omgivende samfund.

»Hvis partierne ikke flyttede sig, så havde vi stået over for et nyt jordskredsvalg. For at kunne skabe den stabilitet, som vi trods alt har i Danmark, er partierne nødt til at flytte sig. Hvis for eksempel Socialdemokratiet havde valgt at følge den dagsorden på udlændingeområdet, så havde vi formentlig ikke set behovet for mange af de nye partier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.«

Ifølge Kasper Møller Hansen er der to muligheder: Enten kan partierne vælge at stå fast på deres politik, eller også kan de vælge at komme med løsninger til det, som folk oplever som problemer.

»Og hvis de etablerede partier ikke kan finde løsninger på de nye problemer, som folk mener, der er, så opstår der nye partier. Så kommer der nye partier til. Der er et behov for, at vores partier hele tiden flytter sig, men nogle gange sker der selvfølgelig det, at de flytter sig for hurtigt, og så får de skældud af vælgerne.«

— Men er de så stadig socialdemokrater?

»Det at være socialdemokrat i dag er ikke det samme som at være socialdemokrat for 100 år siden. Det at være liberal i dag er ikke det samme som at være liberal for 100 år siden. Vi er nødt til at erkende, at både ideologi og principper flytter sig. Jeg tror ikke på det der med at have et system, som er mejslet i sten. Som ikke kan ændre sig. Det er en illusion. Men spørgsmålet er, hvor hurtigt det skal gå. Her tyder det på, at der er sket et skift i 2015, og så kan man spørge, om det er sket for hurtigt. Men det tyder det ikke på. De klarer sig godt i meningsmålingerne og står til at vinde stort, hvis der bliver valg i dag.«