Læsetid: 7 min.

Lige nu foregår der en intens armlægning om Champions Leagues fremtid

Om få år vil Champions League-kampe blive spillet i weekenden, og turneringen vil stort set kun være tilgængelig for de rigeste klubber i Europa. I hvert fald hvis Juventus-bossen Andrea Agnelli og hans partnere i kontinentets topklubber får deres vilje
Andrea Agnelli forestiller sig en struktur, som dels vil give øgede tv-indtægter og dels kun have fire frie pladser i turneringen at kæmpe om for rosset af klubber.

Andrea Agnelli forestiller sig en struktur, som dels vil give øgede tv-indtægter og dels kun have fire frie pladser i turneringen at kæmpe om for rosset af klubber.

Marco Bertorello

18. maj 2019

Skal man tro et gammelt dansk ordsprog, skal sandheden høres fra børn og fulde folk. Men det kan også være værd at lægge øre til en fyret mand, der ikke har så meget at miste.

Som for eksempel Arsenals tidligere manager, Arséne Wenger. Da han stoppede i London-klubben i maj sidste år, holdt han en pressekonference, hvor han åbent og ærligt fremlagde sin analyse af udviklingen i europæisk topfodbold; tydeligvis fri for de diplomatiske bånd, der havde bundet ham, mens han var træner.

Og den høje franskmand var ikke i tvivl om, at der var store forandringer på vej – især med Champions League.

Wenger forudsagde, at turneringens nuværende format inden længe vil blive ændret til en europæisk Super League, som kun de allerstørste og rigeste klubber vil få lov at spille med i.

»Det vil ske. Og det vil ske snart,« spåede han.

Hans ord blev i vide kredse opfattet som fremtidsmusik; men netop i disse uger er de mest magtfulde aktører i den europæiske fodboldverden i gang med forhandlinger om fremtiden for Champions League og de nationale klubturneringer; forhandlinger der efter alt at dømme får Wengers profetier til at gå i hvert fald delvist i opfyldelse.

Centralt i forhandlingerne står den mest betydningsfulde skikkelse i italiensk fodbold, Andrea Agnelli.

Den 43-årige Agnelli er fjerdegenerations arving til FIAT-imperiet og bestyrelsesformand for Juventus samt – hvad der er det vigtigste i denne sammenhæng – formand for den såkaldte European Club Association (ECA), der styres af en lille klike af de største klubber i Europa, fortrinsvis Juventus, Manchester United, Manchester City, Paris Saint-Germain, Bayern München, Real Madrid og FC Barcelona.

I sin egenskab af formand for ECA har Agnelli i lang tid kæmpet for at transformere Champions League til en turnering, der i højere grad tilgodeser kontinentets topklubber.

»Mit projekt er at omforme europæisk fodbold,« udtalte han således til den engelske avis The Guardian sidste år. Og det er ganske korrekt.

Agnelli ønsker at erstatte det nuværende Champions League-format med en turneringsstruktur, hvor topklubberne spiller flere kampe indbyrdes; hvor de allerstørste klubber nærmest er garanteret plads i turneringen fra år til år, og hvor det er langt sværere for klubber fra mindre ligaer at få adgang til festen.

Eller sagt på en anden måde:

Den relativt åbne og tilgængelige Champions League skal fra 2024 – hvor aftalen om den nuværende struktur udløber – erstattes af en turnering, der i praksis bliver en lukket fest for de i forvejen rigeste aktører på kontinentet.

Det kan gøres på forskellige måder.

Agnelli og hans samarbejdspartnere i ECA forestiller sig, at Champions League ændres til at være en turnering, hvor 32 hold opdeles i fire grupper med otte hold i hver (i stedet for det nuværende format med otte grupper med fire hold i hver).

Det vil sikre alle hold 14 kampe i gruppespillet i stedet for de nuværende seks, hvilket i sagens natur vil forøge tv-indtægterne betydeligt.

Samtidig skal der indføres regel om, at de fem bedst placerede hold i hver af de fire puljer – altså 20 hold i alt – automatisk garanteres en plads i næste års Champions League, mens de hold, der ender som nummer seks og syv i puljerne kommer med i kvalifikationsturneringen til næste års turnering; således at der kun bliver fire helt frie pladser at kæmpe om for rosset i resten af Europa.

Formålet med ændringerne er – set fra Agnelli og resten af ECA’s side – at skabe en turnering, der rent økonomisk gør de sydeuropæiske topklubber i stand til at hamle op med de finansielle powerhouses fra Premier League.

Sådan som udviklingen tegner sig lige nu, er de bedste engelske klubber nemlig ved at stikke af fra resten af Europa, hvilket blandt andet blev illustreret i den seneste opgørelse af den såkaldte Deloitte Football Money League, der er revisionshuset Deloittes årlige liste over de europæiske fodboldklubbers økonomiske styrke baseret på omsætning.

Her lå seks engelske fodboldklubber i top ti, mens for eksempel Juventus kun var at finde på 11.pladsen. Og der hersker i Sydeuropa en kæmpe frygt for, at englænderne vil omsætte den finansielle overlegenhed, som de store tv- og sponsorkontrakter i Premier League giver dem, til en sportslig dominans, som på den lange bane bliver næste ubrydelig. (I den forbindelse skal det bemærkes, at de engelske holds succes i dette års europæiske klubturneringer ikke just har gjort denne frygt mindre.)

Kølleslag mod de nationale ligaer

ECA’s ændringsforslag udgør dog et kølleslag mod de nationale ligaer – og dét på to fronter.

For det første vil det trække en stor del af konkurrenceelementet ud af ligaerne, hvis Champions League-turneringen omdannes til et lukket system, hvor de bedste klubber kan kvalificere sig til næste års udgave af turneringen via deres præstationer internt i gruppespillet – og uden at skulle opnå topresultater i deres hjemlige ligaer.

I forvejen lider mange af de nationale topdivisioner under det faktum, at en enkelt aktør er blevet så dominerende, at der ikke længere er den store spænding om, hvem der vinder mesterskabet. Derfor er kampen om Champions League-pladserne det primære konkurrenceelement i toppen af rækkerne. Hvis det også trækkes ud af ligningen, hvad er der så tilbage? Nedrykningskampen og opgørene om de sekundære placeringer midt i tabellen.

For det andet vil sådan en struktur efter al sandsynlighed lukke døren til Champions League for holdene fra de mindre og mellemstore ligaer i Europa.

Hvis vi tager Superligaen som eksempel, er det allerede i dag rigeligt svært for det danske mesterhold at kæmpe sig vej ind i Champions League-gruppespillet. Hvis turneringsstrukturen ændres, således at der kun er fire reelt frie pladser at slås om for klubberne uden for de allerstørste ligaer, vil det i praksis være umuligt for et dansk mesterhold at kvalificere sig til de sportsligt og finansielt attraktive kampe mod Europas giganter.

Af samme grund kæmper de nationale ligaer voldsomt imod storklubbernes planer. Det sker gennem foreningen European Leagues, som er sammenslutningen af divisionsforeninger i Europa.

I starten af denne måned samledes medlemmerne af European Leagues til et møde i Madrid, hvor netop forslaget fra ECA blev diskuteret. Og her blev der markeret stærk modstand mod planerne fra de rige klubber.

»De nationale ligaer vil forsvare de grundlæggende værdier i den nuværende model, som er baseret på en åben og tilgængelig pyramidestruktur, som omfatter alle klubber, og hvor alle kan udleve drømmen om at nå til tops,« sagde European Leagues generalsekretær Alberto Colombo til New York Times.

Og European Leagues præsident, svenske Lars-Christer Olsson, varslede, at foreningen om nødvendigt vil gå til de internationale domstole, hvis ECA i samarbejde med UEFA ændrer på Champions League-strukturen uden at tage hensyn til de nationale ligaer.

Fronterne er altså trukket skarpt op før de forhandlinger, der venter forude. Og det er endnu for tidligt at sige, om det reelt vil lykkes for Agnelli og hans partnere at komme igennem med den omkalfatring af Champions League, som de ønsker sig.

Indtil videre kan man dog konstatere, at det løbende er lykkedes for ECA at skaffe nye indrømmelser, der skridt for skridt har koncentreret den sportslige og finansielle magt hos de klubber, der i forvejen sidder i toppen af pyramiden.

Ved den seneste ændring af fordelingen af indtægterne fra Champions League fik ECA således forhandlet en regel på plads, der sagde, at en tredjedel af pengene skal gå ubeskåret til de klubber, der tidligere har klaret sig godt i turneringen – hvilket i sagens natur altid vil være de i forvejen etablerede storklubber.

Og ved samme lejlighed blev andelen af de indtægter fra Champions League og European Leagues, der fordeles til de mindre klubber og ligaer, i øvrigt hamret ned til syv procent.

Vil have europæiske weekendkampe

På den lange bane er det dog ikke kun anderledes vægtninger i tv-indtægter og færre åbne kvalifikationspladser, som Agnelli og hans konsorter i ECA stræber efter.

Deres endemål er at tippe hele vægten i spillestrukturen, således at Champions League-kampene flyttes til de kommercielt attraktive spilletidspunkter i weekenderne, mens de nationale ligakampe skubbes til midtugen.

Det skyldes, at storklubberne vil have fat i de lukrative markeder, der er ved at dukke op på de fjerne horisonter. Og til det formål skal Champions League-kampene helst afvikles på den bedst mulige tv-tid i weekenderne for at ramme seerne uden for Europa.

Eller som sportsøkonomen Jesper Jørgensen udtrykte det til Tipsbladet for nylig.

»Der er langt flere penge at hente ude i verden. I Asien, I Mellem- og Sydamerika og i Afrika, på lidt længere sigt, om 20-30 år, kommer mange landes økonomi til at vokse markant, så middelklassen får flere penge mellem hænderne. (…) Det er den milliardvækst, de store klubber vil sikre går til dem selv med forslaget til en ny Champions League-struktur.«

Foreløbig er der dog ikke noget, der tyder på, at storklubberne kommer igennem med ideen om at skubbe de nationale ligakampe væk fra weekenderne. Dertil er modstanden fra de nationale fodboldforbund for stor. Bundesligaens øverste direktør har kaldt tanken om Champions League-kampe i weekenderne for en ’rød linje’ der ikke kan krydses. Og topchefen for den spanske La Liga, Javier Tebas, har udtalt, at forslaget »vil være en opskrift på fodboldens langsomme død over hele Europa«.

Man behøver dog ikke at være i tvivl om, at det er det endemål, som Juventus-chefen og hans venner i de rigeste klubber stræber efter. Og kommer de ikke i gennem med kravet denne gang – så prøver de igen inden længe.

Eller som Arséne Wenger sagde på sin sidste pressekonference, før han forsvandt ud i solnedgangen:

»Om få år vil vi helt sikkert opleve, at der bliver spillet europæiske cupkampe i weekenderne. Det er uundgåeligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nis Jørgensen

Fremstillingen af den foreslåede nye CL-struktur hænger ikke sammen. Hvis de 8 6.-7.-pladser kvalificerer sig til en kvalifikationsturnering, må de enten spille om mindre end 8 pladser, eller der må være adgang til kvalifikationsturneringen for hold udefra. I begge tilfælde er der altså mere end 4 pladser at konkurrere om for hold "udefra".