Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: »Kun en tåbe frygter ikke haven«

Troels Bové var praktiserende læge og havde et særligt blik for de svageste patienter. Men han var også et stort familiemenneske. En tur på havetraktoren med børnebørnene kunne gøre ham fuldstændig lykkelig
Troels Bové sammen med det ældste barnebarn, Anna Rosa, i en stjernestund på havetraktoren.

Troels Bové sammen med det ældste barnebarn, Anna Rosa, i en stjernestund på havetraktoren.

Lene Bjerg Bové

11. maj 2019

En dag fik Troels Bové en gave af sine lægekolleger. Det var en figur formet som en lille mand, der sad og trommede. Gaven skulle symbolisere Troels Bovés evne til at slå på tromme for de af hans patienter, som havde det sværest.

Troels Bové blev praktiserende læge ligesom sin far, og tidligt i karrieren blev han kompagnon i farens praksis i Nørre Lyndelse, hvor han fortsatte hele sit arbejdsliv.

Han satte altid en ære i at tage det første møde med patienterne seriøst, og han troede på, at tilknytningen mellem patient og læge var central. Når patienter med skæve livshistorier, som måske ikke var så gode til selv at råbe op, kom i hans praksis, var han god til at spotte dem og give dem tryghed.

Ved siden af virket som læge var han også en engageret fagforeningsmand i mere end 30 år, hvor han blandt andet agerede fagpolitisk talerør for sine kolleger. I 1994 blev han tildelt de praktiserende lægers Mahler-pris for sit sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Sammen med en kollega skrev han bogen: Hvad gør jeg nu?, en manuel forløber til Netdoktor, som han også var flittig bidragsyder til.

Humørfyldt familiemenneske

Humor var vigtigt for Troels Bové. I arbejdet som læge fangede han hurtigt, når patienterne kom med nogle særligt sjove formuleringer eller fortalelser. Hvis en mor eksempelvis forklarede om sønnens uheld: »Han har slået hans ben,« så ville Troels Bové med det samme spørge: »Blev han ikke sur over det?«

Den samme kvikhed i replikken gik også igen i privatlivet.

Troels Bové fik to børn, en dreng og en pige, sammen med sin første hustru. Deres fælles hjem var altid åbent og muntert, og han elskede, når børnene havde kammerater på besøg. Skolekammeraterne var glade for at komme i hjemmet, og der var altid plads til en ekstra omkring aftensmadsbordet, hvor de blev inddraget og hørt på lige fod med de voksne.

Troels Bové

  • Født den 29. juni 1949 i Emdrup, men vokset op i Nørre Lyndelse, lidt syd for Odense, som den ældste i en søskendeflok på seks
  • Uddannet praktiserende læge
  • Efterlader sig sin hustru Lene, to børn og en bonussøn, tre svigerbørn samt seks børnebørn
  • Død den 4. januar 2019 i Vester Skerninge

Da han senere blev gift med sin anden hustru Lene, var hjemmet fortsat åbent og et fristed, hvor der blev sat pris på hyggestunder med venner og familie. Gerne med god mad og vin – der i Troels Bovés tilfælde snarere var inspireret af de franske bistroer end molekylærgastronomien.

Når Troels Bové og hustruen Lene skulle lave mad sammen, var de dog ikke altid enige om, hvordan det skulle gøres. Derfor havde de hver især ansvaret for bestemte retter – Troels Bové lavede eksempelvis altid Boeuf Bourguignon, mens Lene tog sig af pastaretterne.

Paradiset på Sydfyn

Da Troels Bové og hustruen Lene i 2006 flyttede fra Odense og sammen købte et stort landsted på Sydfyn, var ingen af dem havefolk, og Troels Bové sagde tit: »Kun en tåbe frygter ikke haven.«

Men det kom han til at bide i sig. For havemand det blev han, endda en meget lykkelig havemand med ansvar for den 13.000 kvadratmeter store græsplæne og fældning af træer. Han elskede at sidde på sin havetraktor samtlige fem timer, det tog at slå den store plæne.

Børnebørnene fik også jævnligt en tur på traktoren, og Troels Bové kunne blive fuldstændig lykkelig indeni over at se, hvor glad turene gjorde dem. Det var nogle af de »stjernestunder«, som han kaldte dem, og som han satte særligt pris på.

Når der ikke var børnebørn på besøg, var timerne på havetraktoren hyppigt akkompagneret af P2 Klassisk i hørebøfferne. Ikke mindst, hvis det var de udsendelser, hvor Troels Bovés ene lillesøster var programvært.

Troels Bové kom nemlig fra et hjem med musik. Han spillede guitar, og sammen med sine fem søskende blev der skrevet og fremført talrige sange til runde fødselsdage og andre familiefester. I de senere år blev guitaren endog suppleret med en banjo, som han lærte at spille på ved hjælp af YouTube.

Hvis ikke der kørte musik i hørebøfferne, så kunne man være ret sikker på, at Troels Bové lyttede til sport. I sommerperioderne fulgte han ivrigt Tour de France og andre cykelløb, mens det i vinterperioderne var håndboldslutrunderne, der fik hans opmærksomhed.

Et ordentligt farvel

I 2011 fik Troels Bové konstateret prostatakræft, en diagnose, som gjorde ham meget bevidst om ikke at udsætte ting, men leve livet, mens han kunne. Det gjorde han så, og det glædede ham inderligt, at han fik en sidste jul sammen med sine børn og børnebørn.

Musikken og den gode mad var også med ham hele vejen. Få dage før sin død spillede han guitar i stuen, og nytårsaften spiste han sit sidste måltid – østers og muslinger.

Troels Bové døde den 4. januar 2019 i sit paradis på Sydfyn. Omgivet af familien og med udsigt til haven og åen.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu