Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Matrosen, der havde tre liv

Erik Vagn Hansen levede tre liv, som han gjorde sit bedste for at holde adskilt. Et til søs, et hos sin kone i Skotland og et på drengeværelset i sine forældres hus
Basse gik aldrig på sømandsskole og hele sit arbejdsliv beholdt han titlen som matros. Her – i midten – under en langang i København.

Basse gik aldrig på sømandsskole og hele sit arbejdsliv beholdt han titlen som matros. Her – i midten – under en langang i København.

Privatfoto

1. juni 2019

I Erik Vagn Hansens værelse på forældrenes husmandssted på Sydfyn kunne man høre et lille ekko fra de store verdenshave. Små glas fra Sydøstasien, puder fra Arabien og et bord med udskårne elefantsnabler som ben fra Afrika.

Tingeltangel fra hele verden, som vidnede om, at Erik Vagn Hansen levede et andet og større liv fyldt med whisky, eventyr og letlevende damer. Det forestillede familien sig i hvert fald.

Sandheden var nu, at Erik Vagn Hansen – eller Basse, som han blev kaldt – kun fortalte lige akkurat nok om sine oplevelser til, at de, der lyttede, selv kunne brygge videre på historierne.

Teknisk set flyttede Basse først hjemmefra, da han var 64 år. Men det var et kun et af hans liv, der udspillede sig på Sydfyn. Han var også Marys husbond i Skotland og matros på de store verdenshave. De eksotiske souvenirs markerede et af få steder, hvor Basses forskellige tilværelser krydsede hinanden.

Man kan sige, at det ikke er ét, men tre liv, der nu er forbi.

Erik Vagn Hansen

  • Født den 21. juni 1928.
  • Matros.
  • Efterlader sig fire søskende.
  • Død 28. februar 2019

Til søs

Dongs Højrup er en lille samling huse lidt uden for Kirkeby et par kilometer fra Stenstrup. Her blev Basse født. Hans mor gjorde rent på den lokale skole, og hans far var socialdemokrat og murerarbejdsmand – i den rækkefølge.

Basse var den ældste af seks søskende, som havde det til fælles, at ingen af dem var meget mere end halvanden meter høje. 

»Det er noget vrøvl, at vi skulle have korte ben,« sagde Basse tit.

»De når lige præcis hele vejen ned til jorden.«

Han gik i skole hver anden dag, og da han blev konfirmeret, stoppede han helt. Han skulle ud og tjene. 13 år gammel lærte han at stå tidligt op og feje komøg. Som 18-årig stak han til søs.

Når rutebilen stoppede i Dongs Højrup, håbede familien altid, at den lille sømand ville træde ud. Ofte gik der både halve og hele år, mellem de så hans smilende ansigt, og inden han kom helt hjem, havde han som regel været på værtshus i Svendborg et par dage.

Familien elskede, når han var hjemme. Særligt de yngste søskende og den voksende flok af niecer og nevøer. Ikke alene forestillede de sig, at han havde set hele verden to gange.

Han var også den slags voksen, som kastede sig i græsset for at tumle med børnene.

Foruden souvenirs havde Basse altid whisky med hjem. For at omgå toldreglerne havde han udviklet en fidus, hvor han tømte ølflasker, fyldte dem med whisky og lukkede kapslen til igen.

30 år gammel mødte han Mary. Skibet havde lagt til i den skotske hovedstad Edinburgh, og sammen med en gruppe fra besætningen tog han i land ud for at more sig.

I løbet af aftenen mødte han en smilende skotsk kvinde med ildrødt hår lige så lav som ham selv. De blev gift, og han flyttede også hjem til hende. Teknisk set i hvert fald. I virkeligheden delte Basse sine landgangsperioder i to. Halvdelen af gangene tog han til Skotland, halvdelen af gangene brugte han tiden sammen med familien på Sydfyn.

Store omvæltninger

Basse gik aldrig på sømandsskole og hele sit arbejdsliv beholdt han titlen som matros.

I starten af 1990’erne skete tre store omvæltninger i hans liv. Dem havde der ellers ikke været mange af. Hans far gik bort, og hans mor besluttede at opgive huset i Dongs Højrup og flytte på plejehjem.

Det betød, at Basse måtte flytte hjemmefra. Dog ikke længere væk fra familien, end at han sammen med sine to søstre fandt et hus i Vejstrup, hvor de alle tre kunne bo. I samme periode stoppede han med besøge Mary.

 Ligesom Basse aldrig havde talt meget om sit liv med Mary i Skotland, talte han heller ikke meget om, hvorfor det sluttede. Mange år efter, da hun døde, talte han i telefon med hendes familie og kondolerede. Men han tog ikke til begravelsen.

Lige så udfarende og fyldt med whisky, Basses liv tidligere havde været, lige så rolig og vanepræget blev hans tilværelse i Vejstrup, da han gik på pension. Han passede haven, løste krydsogtværs-opgaver og spiste sine måltider på samme klokkeslæt hver dag.

En af hans store glæder var at finde tilbud i kuponhæfterne. Ofte kunne man få et gratis ur eller en anden gave, hvis man tegnede et abonnement på et produkt. Så skrev han både sig selv og begge søstre op, hentede tre gaver på ’gavekontoret’, som han kaldte postkontoret, inden han meldte sig fra igen, før den første regning var kommet.

Til sidst havde han mere end 100 ure samt ufattelige mængder af små shampooer og alt muligt andet ragelse.

Da Basse var midt i 80’erne fik han konstateret lungekræft. Han var heldig. Omstændighederne taget i betragtning levede han fint videre. Men sidst i februar sov den gamle matros ind 90 år gammel.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu