Interview
Læsetid: 4 min.

Margrete Auken: »Jeg kan næsten ikke bære, at DF har haft deres nationalistiske fingre nede i min mad«

Europaparlamentariker Margrete Auken (SF) vil ikke udfordres af sin mad, for hvorfor skulle hun det? Hun har så meget andet at slås med
Der er altid grapefrugt i Magrethe Aukens køkeskab: »Min mand presser grapefrugter til os hver morgen. Der får jeg også noget A38. Nu er det jo ham, der står for køkkenet.«

Der er altid grapefrugt i Magrethe Aukens køkeskab: »Min mand presser grapefrugter til os hver morgen. Der får jeg også noget A38. Nu er det jo ham, der står for køkkenet.«

Ritzau Scanpix

Moderne Tider
4. maj 2019

Frem mod valget taler vi hver uge med en politiker om mad, identitet og ideologi. Denne uge taler vi med Margrete Auken, der er spidskandidat til Europa Parlamentet for SF.

– Fra 1-10, hvor madglad er du?

»Jeg kan godt lide mad. Det må blive 9.«

– Fra 1-10, hvor EU-begejstret er du?

»10. Men jeg er også vild med Folketinget, selv om de mange gange vedtager noget forkert. Jeg synes, det er så fedt at have indflydelse.«

– Hvad spiser du til frokost?

»Når jeg er i Europa-Parlamentet, spiser jeg i kantinen. Af og til spiser jeg en lille varm ret eller noget salat. Af og til noget kold fisk. Tit tager jeg en lidt kraftig suppe, gerne sådan en vietnamesisk en med kylling i. Når jeg er hjemme, spiser jeg sammen med min mand. Så får vi en rundtenom rugbrød med sild og måske lidt salat. Og noget ost. Helst god, stærk ost, men det er ikke altid, man kan få det.«

– Hvornår spiste du sidst noget, som udfordrede dig?

»Hm. Det prøver jeg da at undgå. Hvorfor skulle jeg lade mig udfordre af det – jeg synes, jeg har så meget andet at slås med, hvorfor skulle jeg også slås med min mad?«

»Der er ikke nogen, som har prøvet at presse regnorme ned i mig endnu. Der skulle jeg nok lige tænke mig om. Men for mange år siden var jeg i Mongoliet og fik serveret de underligste ting, sådan noget, der lignede en småkage, men som var harskt smør. Der skulle jeg også lige tage mig sammen.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Grapefrugt. Min mand presser grapefrugter til os hver morgen. Der får jeg også noget A38. Nu er det jo ham, der står for køkkenet. Men der vil altid være grøntsager i vores køleskab. Og sild og ost. Af og til også nogle fede ting. Jeg er glad for stegt flæsk med persillesovs, og jeg kan næsten ikke bære, at Dansk Folkeparti har haft deres nationalistiske fingre nede i min mad. Kan de ikke få dem væk!«

Livretten: Broccolisoufflé med ost

  • En broccoli
  • Ca. to spk. smør
  • To spk. hvedemel
  • To dl mælk
  • Et stykke god ost
  • Tre æg
  • Salt og peber

Skær broccolien i mundrette stykker, og stil den i mikroovnen i fem minutter. Den skal ikke koges, blot mørnes let.

Soufflémassen: Lav en opbagning af smør og mel. Den skal lige bages igennem to-tre minutter under omrøring. Pisk mælken i, og lad det tykne. Rør derefter blommerne i én ad gangen. Pisk hviderne stive, og vend dem forsigtigt i, når massen er kølet en smule af. Riv osten, og vend den i. Krydr godt med salt og peber.

Smør en ildfast form, og drys med rasp. Hæld soufflémassen i formen sammen med broccolien. Drys rasp over, og bag i ovnen en time ved 180 grader.

– Hvor bevidst er du om at bruge mad som identitetsmarkør?

»Ikke spor. Jeg er meget bevidst om ikke at spise ret meget kød. Jeg er ikke helt holdt op med at spise kød, men jeg spiser betydeligt mindre oksekød end tidligere. Jeg har det sådan set okay med svinekød, hvis grisen har haft det godt. Men det er der jo ikke så mange, der har. Og så får jeg den der skrækkelige bismag af dyrplageri. Vi spiser mest fisk.«

– Har arbejdet i Europa-Parlamentet ændret dine madvaner?

»Ja, for jeg spiser jo meget mere ude, end jeg nogensinde har gjort før.«

– Hvor spiser du helst i Bruxelles eller Strasbourg – og hvad?

»Der ligger en lille restaurant over for det hotel, jeg plejer at bo på i Strasbourg. Og hvis jeg når hjem inden 21-21.30, plejer jeg at spise der. Der er en super kok, der bare er ret dårlig til at markedsføre sig selv, så det er stadig en restaurant, hvor man har lidt fred. Typisk bestiller jeg en dorade eller en af de andre fisk, han har. Havtaske, eksempelvis. Det holder jeg meget af. Men så en gang imellem har han kantareller eller asparges. Det er jo en lykke. Hvide asparges er det, og det får vi jo aldrig hjemme mere.«

– Hvad er din yndlingsret fra et andet EU-land?

»Kantareller. Det kan man jo få både i Belgien, Tyskland og Frankrig. Nogle af de svamperetter, synes jeg, er utroligt dejlige. Og muslinger.«

– Venstres Morten Løkkegaard er næste europaparlamentariker i Stemmegaflen. Hvad er den mest Morten Løkkegaard- eller Venstre-agtige spise, du kan komme i tanke om?

»Uh. Det ved jeg såmænd ikke. Hvad passer til en sportsvogn og lange spidssnudede sko og et jakkesæt fra en fin skrædder?«

Joachim Sperling: Den livret er en katastrofe

»Jeg kan godt lide Margrete Auken. Hun har sine meningers mod og den rigtige indstilling til det europæiske samarbejde. Hun brænder for politik og er godt inde i sagerne, men det samme gælder desværre ikke for mad. Hendes livret er en katastrofe – sikkert en klassiker fra en folkesocialistisk kogebog. Jeg tænker tilbage på dengang, min mor fra tid til anden diverterede med blomkålsgratin. Der var intet godt at sige om det, og det bliver ikke bedre af, at man bruger broccoli i stedet for.

Jeg ville heller ikke spise fisk, hvis jeg var i Strasbourg. Man kan dårligt komme længere ind i Europas midte, så den stakkels havtaske må altså have kørt nogle kilometer, før den lander på Margretes tallerken. Fy for den lede.

Så skal Morten Løkkegaard have en over snuden, bare fordi han er pæn og nydelig. Han er den type menneske, der er født elegant, og det synes jeg egentlig ikke, Margrete Auken skulle være så pikeret over.«

 

Serie

Mavefornemmelsen

Selv om mad er fuld af politik og symbolik, smager det heldigvis stadig godt. I denne serie spørger vi politikere og fagfolk om deres forhold til mad, og vi guider til en aktuel ret, som du heldigvis bliver både klogere og mættere af. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Helt uenig med Joachim Sperling, intet er bedre end blomkålsgratin - eller broccoli- eller rosenkåls-. Det er en stor ret, men den overlever sjældent natten.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Erik Fuglsang, Herdis Weins, Katrine Damm og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar
Lise Oxenbøll Huggler

Enig med Gliese.

Christian de Thurah

Ja, der er efterhånden mange, der har haft fingrene i vores mad. Imamerne, f.eks.

Det er intolerante udtalelser som Aukens der skaber skel imellem folk.
(jeg kunne faktisk godt tro Auken selv tror hun gør det modsatte, kærlighed imellem mennesker.)

Det er når mennesker er så selvsikre på egen ufejlbarlighed den er størst.

Jeg har ikke noget imod nationalisterne hjælper til med maden.
For hvis ikke vi var sammen blev det ligeledes umuligt for mig at påvirke dem i en retning af kost jeg bedre kan spise

Katrine Damm

Enig Steffen Gliese, Joachim Sperling kan bare stikke piben ind, blomkålsgratin fik vi ofte i mit barndomshjem elsket af både børn og voksne, og opskriften var ikke fra en eller anden "folkesocialistisk kogebog" men selvfølgelig fra Frk Jensens!
Og så er gratin og soufflé ikke ganske det samme hr madøre.
Og helt 'ørli' I spørger selv (dumt) om Morten Løkkegaard, så et eller andet skal den gode Margrethe Auken jo finde på.

Margrethe Auken, der er tungere ting at bære end DF's flæske-madvaner, men træls er det da.
Mig bekendt var det i øvrigt den glade 'mad-Dan', der fik indført den national-ret, selvom befolkningens favorit-spise er spagetti med kødsovs, med eller uden kød;)

Karl Aage Thomsen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Trond Meiring, Erik Fuglsang, Herdis Weins og Palle Pendul anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Hov, undskyld Margrete Auken, lagde lige mærke til at Margrete er uden 'h'. Sorry.

Jeg hedder jo heller ikke Katrine med 'h' ;)

Frede Jørgensen

Ja, det er rigtigt, Christian D T

Det er noget med edamame bønner, om Søndagen.

Karl Aage Thomsen

Vores Tv.programmer er fyldt med mad og ugebladene med hvordan man taber sig hurtigst muligt. Som pensioneret katastrofejournalist indenfor både krig og naturkatastrofer fatter jeg ikke, at vores tid bliver brugt så megameget på oplysning om mad. Jeg spiser fordi jeg er sulten og smager det godt, så er det ok, smager det ikke så er det ok fordi jeg er sulten. Trist at livet for alt for mange kun drejer sig om mad.

Grethe Preisler

Hold gryden i kog, brænd karkluden og kys frøen

Nå der blev en fornøjelse!.
Hele aftenen og hele næste dag måtte gryden koge, og hofdamerne var ellevilde af glæde. De dansede rundt og sang: 'Vi ved hvem der skal have pandekager og sødsuppe, vi ved hvem der skal have steg og karbonade, gud hvor det er interessant!'
'Højst interessant', sagde overhofmesterinden.
'Men i må holde ren mund med det!, sagde prinsessen, 'For husk jeg er kejserens datter.
'Gudbevares' sagde de alle sammen.

Ach du lieber Augustin, alles ist væk væk væk ;o9

Karl Aage Thomsen, Trond Meiring og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Klaus Seidenfaden

Jeg synes, hr. Sperling virker lidt rigeligt pikeret.

Torben Siersbæk

Hr J. Sperling lufter også sin uvidenhed om mad i nedrakningen af Margrete Auken.
"Jeg ville heller ikke spise fisk, hvis jeg var i Strasbourg. Man kan dårligt komme længere ind i Europas midte, så den stakkels havtaske må altså have kørt nogle kilometer, før den lander på Margretes tallerken. Fy for den lede." skriver han.
Jeg har i LIssabon fået serveret fisk - glimrende kvalitet - der var fisket i og importeret fra Danmark.
Har Hr. Sperling hørt om moderne transportmidler??