Rasmus Paludan har fyldt meget i valgets første dage og ført til et lettere anstrøg af panik i medierne og det politiske system. For hvordan er man endt med en fortaler for etnisk udrensning blandt de opstillingsberettigede partier.
Pilen har peget mange steder hen. De unges brug af YouTube, memekulturen eller ekkobobler på sociale medier. Fælles for disse tilgange er forestillingen om, at Paludan og Stram Kurs er noget, der er vokset frem i skyggen, kommet ind ude fra marginerne, og som vi nu er nødt til at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til.
Men sandheden er mere kompliceret. Og der er også grund til at se indad, på vores politiske debat og mediebillede.
For Stram Kurs’ opkomst er ikke de marginaliseredes opgør med eliten. Det er tværtimod et produkt af et verdenssyn og en række analyser, som har fået massiv eksponering igennem en årrække, og som den danske medieelite aktivt har understøttet.
Levende debat kræver ikke ekstreme holdninger
Hvis vi skal forstå, hvordan holdninger som Paludans er blevet mainstreamet, har især de borgerlige avisers blog- og debatsektioner spillet en central rolle.
Det er værd at bemærke, at Stram Kurs’ kandidater ikke er marginale randeksistenser, men folk, der har fået markante platforme af store danske medier.
En kandidat som Iben Thranholm har været fast tilknyttet skribent på såvel Politiken som i Berlingske og har haft et radioprogram i såvel DR’s P1 som Radio24syv. I 2011 blev hun endda udpeget af den første Løkke-regering til at sidde i deres såkaldte værdikommission.
Helmuth Nyborg har igen og igen fået kronikplads eller er blevet forsvaret i især Jyllands-Posten på trods af massiv faglig kritik for at bedrive propagandistisk pseudoforskning – kritik, der er kommet såvel fra kolleger inden for psykologien som fra forskere i den genetik- og evolutionsbiologi, som Nyborg hævder, hans ideer om hvide europæeres intelligensmæssige overlegenhed baserer sig på.
Forsvaret for at give disse fremtrædende platforme til disse ekstreme positioner bliver ofte fremført som et levende og bredspektret debatniveau. Men det er et forsvar, der klinger hult – for der er masser af ekstreme positioner, som ikke er repræsenteret i de danske mainstreammedier.
Vi har ingen salafistiske radioværter, ingen autonome klummeskribenter, der opfordrer til kamp mod politiet. Det er en redaktionel beslutning, og danske medier har igen og igen valgt at prioritere synspunkter, der ligner Rasmus Paludans.
Der er ikke tale om ’yderfløje’
Derfor er der også tale om farlig misvisning, når statsminister Lars Løkke Rasmussen reducerer problemet til et spørgsmål om ’yderfløjenes’ indflydelse i Folketinget og dermed sidestiller ønsker om etnisk udrensning med krav om højere skat på de rigeste eller medarbejderindflydelse i virksomheder.
Dette er ikke bare misvisende, idet venstrefløjens partier alle går ind for en udvidelse af demokrati og individuelle rettigheder og for mange årtier siden har taget et opgør med de få marginale kræfter, der ønskede at tale om ’røde undtagelser’.
Interessant nok befinder nogle af de mest fremtrædende talspersoner for ideen om ’røde undtagelser’ fra retsstaten i 1970’erne, Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, sig i dag på den højrefløj, der ønsker at fratage rettigheder fra minoriteter.
Talen om yderfløje er også problematisk, fordi det negligerer og ignorerer det specifikke problem, der findes på den nationalistiske højrefløj.
Det er kun her, vi har fremtrædende aktører, der reelt ønsker at indskrænke retsstat og demokratiske rettigheder. Som med de folk, der erstatter sloganet ’Black lives matter’ med ’All lives matter’, er talen om ’yderfløje’ med til at reducere et specifikt og akut problem til platte almindeligheder.
Det antimuslimske økosystem
De opstillede kandidater fra Stram Kurs er langtfra enlige svaler, men kommer tværtimod fra et stort økosystem af ekstreme antimuslimske stemmer, som har fået lov til at sætte et markant præg på store danske dagblades debatsektioner med forestillinger om borgerkrig mellem muslimer og ikkemuslimer, fantasier om befolkningsudskiftning og forsøget på at opstille en eksistentiel konflikt mellem et forestillet Vesten og islam.
Figurer som Mikael Jalving, Morten Uhrskov, Lars Hedegaard eller Kasper Støvring har i mere end et årti gødet jorden for den forestilling, at muslimer udgør en eksistentiel trussel mod vores samfund og er et uintegrerbart fremmedlegeme.
Når man mener, at dette er tilfældet, og samtidig mener, at borgerkrig er et realistisk scenarie, er Paludans krav om en udrensning af fremmedlegemerne den eneste logiske løsning.
Der har været talt meget om, hvorvidt man, som Martin Krasnik gjorde i Weekendavisen, kan beskrive Paludan som nazist.
Men sandheden er nok mere prosaisk. Ønsket om at skabe en etnisk homogent samfund gennem udrivning af minoriteter er langt fra begrænset til nazismen. Og vi behøver ikke at gå 70 år tilbage i tiden for at finde sådanne ideer fremført med stor styrke og med store konsekvenser.
Bare i de seneste årtier er der et foruroligende antal eksempler.
Det var denne form for ønske om etnisk renhed, der drev de serbiske nationalister i Bosnien, hutuekstremisterne i Rwanda, Islamisk Stat i de yazidi-dominerede områder i Nordirak eller som i dag motiverer den anti-rohingya-kampagne, som nationalistiske burmesere eller fundamentalistiske buddhister står bag i Myanmar.
Højrefløjen må finde sin egen bagkant
Paludans forsvarere indvender oftest, at det, der adskiller Stram Kurs fra disse bevægelser er, at de ønsker en fredelig udrensning – at muslimer og ’uønskede fremmede’ skal motiveres til at rejse frivilligt gennem indskrænkning af deres rettigheder og livsmuligheder.
Dette er imidlertid en ren akademisk skelnen.
Det 20. århundredes historie har vist, at store befolkningsflytninger altid indebærer vold og tvang. Fra tyrkernes ’tvangsflytning’ af armenere i 1915 over Stalins deportation af tjetjenere og krimtatarer til Milosevic’ forsøg på at udrive albanerne fra Kosovo har etnisk udrensning altid betydet store menneskelige lidelser.
Derfor er det borgerlige Danmark nødt til at tage et opgør på dette område. Ikke bare med Paludan og Stram Kurs, men med den bredere idéverden, han er vokset frem af. Forestillinger om borgerkrig og befolkningsudskiftning skal ikke behandles som en almindelig del af debatten om indvandrindrerpolitik, men skal beskrives som de genocidale fantasmer, de retteligt er.
Det er værd at huske på, at præsten Sørine Gotfredsen mindre end en måned efter terrorangrebet på Utøya kaldte på forståelse for Anders Breiviks ideer, uden det efterfølgende har haft nogen konsekvenser for hendes status som prominent debattør.
Hvis højrefløjen for alvor vil tage et opgør med Paludan, kræver det, at man stopper den implicitte tolerance over for borgerkrigsfantasmer og paranoid dæmonisering.
Der er ikke tale om indskrænkning af ytringsfriheden, for det er ikke en menneskeret et have et radioprogram eller en klumme i førende dagblad.
Det handler simpelthen om, at denne form for galskab – sammen med Hitzb ut-Tahrir, maoistiske tilhængere af folkekrig og 9-11 truthers – bliver føjet til den liste af stemmer, som de store medier ikke giver en national platform.
Det lykkedes venstrefløjen for årtier siden fuldstændigt at marginalisere de antidemokratiske kræfter og fortalere for ’røde undtagelser’. Hvis vi ønsker at undgå, at Paludans tanker om etnisk udrensning bider sig fast i det politiske landskab, har vi nu brug for, at den nationalistiske højrefløj gør det samme.
Medierne har på mange måder skabt fænomenet Paludan, præcis som de har skabt Trump.
Medierne dækker i deres natur det unormale og det afvigende. Derfor vil de altid tiltrækkes af selviscenesættende freakshows og give disse freaks umådeholdent mediedækning. Beklageligvis magter de fleste journalister ikke, at klæde disse freakshows af og afsløre dem for, hvad de er. I stedet agerer de mikrofonholdere og fryder sig over alle de dejlige clicks som de får på deres artikler.
Konsekvensen er, at disse freakshows får lov til, at sætte dagsordenen og rent faktisk bliver valgt på grund af al den gratis reklame som de har fået af pressen. Journaliststanden bærer et tungt ansvar for, at disse farlige tosser får lov til, at sætte sig på vore demokratier. Det vil være klædeligt med noget selvransagelse på den front.
@John Rohde Jensen
Jeg tror ikke kun at det er fordi medierne dækker det afvigende og unormale, at folk som Trump og Paludan bliver mere populære. Tænk på hvordan medierne dækker dem. Det folk kan læse om f.eks. Paludan er oftest en overskrift a la "kontroversielle Paludan siger igen noget kontroversielt". Og bum, så tænker nogle jo at "årh, så må han være sådan en anti-politisk korrekt person nede-på-jorden person man kan stole på.
For mediernes konstante vinkling er dels"åh, hvor er det kontroversielt", men også det at SK jo for det meste blot betragtes som et lidt mere radikalt flygtningekritisk parti end DF og NB. Uanset at de står for mere, og for deres vælgere sikkert også usmagelige, værdier udover flygtninge/indvandrere diskursen. Blot medierne til højre, venstre og i midten har massivt fokus på indvandrerpolitik, i en sådan grad at det næsten betragtes som fuldstændig ligegyldigt at et opstillingsberettiget parti vil fjerne grundlovssikrede rettigheder fra selv de "rene" danskere - dem SK kalder for "femte-kolonne danskere".
Men valgemnerne er jo kun indvandrere og så lidt klima her og der. Resten er der ikke tid til. Og dermed får vælgerne kun et billede af SK som et "invandringskritisk" parti, der vil stramme indvandringen mere end alle de andre. Det er, som du er inde på, selvfølgelig fordi flygtninge/indvandrere også er "kontroversielle" emner, noget der kan fodre foragelsen hvadenten man er en radikal progressiv eller en blut-und-boden nationalist.
Det er på høje tid vi får en regering, der kan lægge en strategi for at få genintegreret df'erne, nb'erne og sk'erne i det danske samfund og så få strategien gennemført. Det er jo lodret synd for dem, at de skal friste en tilværelse hvor de i den grad bliver overbebyrdet med projektionerne fra den politisk korrekte del af befolkningen. Lad os hver især vedkende os vores indre svinehund med henblik på at få den pacificeret, så de ovennævnte befolkningsgrupper slipper for byrden med at få den aktiveret på samfundsniveau. PLEASE!
God ide, Kurt, dog mener jeg, at de højreradikele skal assimileres i samfundet, og ikke integreres. At integrere sig er bevæge sig hen imod en fælles midte, og det er jo, hvad alle de gamle traditionelle partier har gjort i snart mange år: Bevæget sig i retning af en midte, der rykker stadig længere ud mod højre, uden at de højreradikale har bevæget sig så meget som et enkelt skridt mod venstre.
Hvordan vi assimilerer tosserne uden at oprette deciderede (gen)opdragelsesanstalter for voksne har jeg dog ikke nogen gode forslag til. "Genopdragelsesanstalt" minder lidt for meget om det, vi forsøger at bekæmpe.
Måske har de højreradikale ret, måske er vi for blødsødne og pladderhumanistiske? De demonstrerer jo dagligt, at målet helliger midlet, og at resultater er det eneste, der tæller, så op i røven med principperne. Måske skulle vi også operere med to sæt principper, et for os og et for dem? Det er ganske vist imod mine principper, men principper er til for at brydes. Eller hvad?
Du har sikkert ret i forskellen mellem assimilering og integration så tak for den korrektion. Med hensyn til metoden, så foreslår jeg, at vi skifter vrede, arrighed, udskældning, udskamning og lignende som vi efterhånden kender over 40 års effekt af, og prøver med 'peace, love and understanding' de næste 40 år. Så kan vi da i det mindste se, om det gør en forskel - hvis ellers ikke det er lykkedes os at udrydde alt liv på jorden inden. Og hvis ikke vi - eliten - der sidder på magten i kraft af vores viden og intelligens skulle kunne gøre det, så har vi i min optik i højere grad fortjent titlen 'højrøvet arrogante'.
Nordahl Grieg har brugt lidt andre ord til at beskrive det samme med:
Vi vil ta vare på
skønheden, varmen -
som om vi bar et barn
varsomt på armen!
Jeg køber ikke fortællingen om at 'det er journalisternes skyld'. Det er snarere mediernes skyld, de autonome sociale medier, som, uden ansvar, anfægtelse eller refleksion, nærmest er designet til virale eksplosioner og spektakulære freakshows.
Det er derfor det er vigtigere end nogensinde før at have en veluddannet og kritisk vælgerbefolkning.
Det er da kun folks egen skyld - at de ikke sørger for at sætte sig ind i sandhedsværdien af de udsendte budskaber. At give medierne skylden og at give politikerne skylden er ansvarsfraskrivelse i dén grad.
Vi vælgere er pr. definition ikke dumme på vores eget land, men vi kan være uoplyste og mangle forståelse for helheder, afhængigheder og konsekvenser. Men det er vores eget ansvar at sikre, at vi er oplyste. Det er helt grundlæggende kernen i demokratiet.
Hej Rikke Nielsen
Tak for den fine kommentar
Det ville vare godt vis det var så simpel, jeg mener at der er kræfter
i gang, som gør det meget, svært at være oplyst, da næsten alt bliver
fordrejet og fortiet.
fik du læst. "Link her under" Vis ikke, prøv at læse Gert Romme og Bjørn Pedersen kommentarer
De viser at det er ikke så simpel at være oplyst, det gør i hvert fald opgaven meget større
og ikke så lige til. så jeg mener at det er lidt hårdt når du skriver.
"Det er da kun folks egen skyld "
"Steve Bannon vil bruge et kloster syd for Rom som ’gladiatorskole for europæiske kulturkrigere"
https://www.information.dk/udland/2019/05/steve-bannon-bruge-kloster-syd...
Det er ikke nemt at være oplyst i mørkelygtens skær :o/
Kender man lidt til historien efter The Great War, 1. verdenskrig vil man se, at folk dengang også krævede deres ret! til at leve i etniske rene nationalstater - tyskere i Tyskland, rumænere i Rumænien, ungarere i Ungarn; stormagterne, der dengang havde set Tyskland tabe The Great War (påstod de), splittede det tyske kejserrige op - en del gik til Italien, en del gik til den nye stat Østrig, en del gik til Tjekkoslovakiet, en meget stor del gik til Polen, som hævdede! at Tyskland selv havde stjålet de her områder fra dem - eller som min fransklærer i gymnasiet sagde om Alsace-Lorraine
(og om Saarland), de har vi, franskmændene, selv stjålet fra Tyskland i 1700-hvidkål, mens tyskerne stjal det tilbage i 1800-rødkål...
Pointen er den her:
Folk synes at længes efter at leve i rene national-stater, hvor kun det folkeslag, man selv tilhører bor; ikke, at det rigtigt moralsk eller etisk set, men mennesker, nogle mennesker synes, at dette er det bedste :( - derfor dæmoniserer de andre mennesker; polakker dæmoniserer de tyskere, der århundreder har boet som deres naboer i Vest--Preussen, rumænerne chikanerer og forfølger de bulgarere, der bor i Rumænien.....efter The Great War :(
Og i Tyskland i 1930'erne var det jøderne der blev ofre her, nu er det så muslimer her i DK, der er genstand for hån, spot, spe, forfølgelse og mulig etnisk udrensning....og ja, Paludan, taler meget om at muslimer skal ud af landet; det ændrer ikke på fakta....
SR-regeringen åbnede i 2014, eller 2015, for at flygtninge kunne sendes tilbage; Inger Støjberg mener, at så mange (muslimske) flygtninge skal sendes ud af landet; hun, Inger Støjberg, er allerede begyndt at inddrage bl.a. somaliske flygtninges opholdstilladelser for at sende dem ud af landet!
Hvis det ikke er etnisk udrensning :( så ved jeg ikke, hvad der skulle være det....!
Eller det kan også siges på en anden måde:
SR og V, og VLAK-regeringen har med dens retorik, dens handlinger og dens understøttelse af en stram kurs overfor bl.a. og måske især muslimer gødet jorden, hvis ikke direkte, eller indirekte sørget for, at der kom en Stram Kurs som politisk parti her i landet:; dette parti med R. Paludan i spidsen siger, efter min mening, blot hvad V, K LA, DF og tildels S mener om udlændinge i almindelighed og om muslimer i særdeleshed :(
Hvis de andre partier nu havde ladet være med at være enten: Velkommen, her er penge og bolig, får du lyst til at deltage i det danske samfund er du velkommen. Eller: Ud hvis du bare har den mindste tilknytning til et andet sted, det at du betaler skat er kun ekstra diskvalificerende. Men istedet havde uddannet dem der kom og brugt dem i den danske produktionsmaskine, så havde de skabt værdier, ikke haft tid til at lave kriminalitet, ikke haft tid til terrir relaterede tanker. Så havde Rasmus Palludan mere været en vits. Men selvfølgelig, så ville der blive alt for meget Politi til overs. En hel industri af sagsbehandlere arbejdsløse. Og politikerne skulle så slås med hinanden om hvordan de skulle fordele alle disse ekstra penge der ville være i statskassen.
Op til og i, påsken fulgte jeg debatten på EB.dk
Personligt mener jeg der var en Trollehær på spil, når der kom et nyt
Indlæg om SK. Kom der over 100 indlæg Pr. minut. Hvoraf de fleste
Fortalte om hvor fanatisk, Paludans og SK er og dem ville de stemme
På. Efterfulgt af. ”V sejrer”
Jeg flute debatten for at se, om de sammen tendenser kom til udtryk
Som de viste i den tyske dokumentar, som kort fortalt er, det drejer
Om at få egne vælger til at stemme og sige at det er håbløst at stemme
På S. eller V. da det ikke, forandre noget.
Min lille kamp var når disse kommentarer kom
”jeg vil ikke stemme eller stemmer blank”
Derfor skulle det være stemme, procenten, der bestemmer antal mandater.
og det tillader grundloven
Ex. stemme procenten = 80 % (175 * 0,8 = 140-1) 139 Medlemmer af folketinget + 4 fra nord
Venstre fik 34 mandater. vis det var sådan fik de kun 27
dem som ikke stemmer eller stemmer blank giver Venstre 7 mandater
”når der var mange af, de skal UD, de er skyld i alle ulykker, osv.”
Stor tak til de Muslimske indvandrerkvinder der er med til, at
holder de Danske Sygehuse I gang, Uden jer ville alt stå stille.
Mange TAK
Her følger et døgn på EB.dk som var med til at gøre SK Opstillingsparat
Hvis jeg husker korrekt, var der, et debat spor på Alle.
? viser hvor jeg er i tvivl. Stor tak til de 2% der gik imod strømmen.
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 05:13
Aviser: Paludans rettigheder skal forsvares trods provokationer
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 08:13
35 nattebrande efter Paludan-demo
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 09:29
Det kan gå løs igen: Paludan indkalder til nye demoer i dag
Tirsdag d.16. apr. 2019 - kl. 09:44
? Politi advarer: Mystisk fund
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 10:37
Opdateret tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 11:01
Politi: Paludan må ikke demonstrere
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 11:35
Sikandar ser skaderne på Nørrebro: Anhold Paludan!
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 12:53
Opdateret tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 13:54
Stram Kurs varsler ny demonstration
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 14:37
Tulle kommer Paludan til undsætning: Skråplan at forbyde demoer
Tirsdag d.16. apr. 2019 - kl. 15:38
Nyt forbud mod Paludan
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 16:10
Paludan efter nyt demoforbud: - Politiet er nogle fucking møgsvin
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 17:23
Paludan evakueret efter optræk til ballade
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 18:17
Opdateret tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 19:02
Håndgranat og skydevåben stopper Paludan-demoer
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 19:20
Opdateret tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 19:42
+Seere raser over TV2: 'Hvor er I afskyelige'
Rasmus Paludan blev inviteret i 'Go' aften Danmark' mandag aften
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 21:54.
Familiefar flåede vindue op under Paludan-show: Skrid
Tirsdag d. 16. apr. 2019 - kl. 22:08
Lettet over aflyst demonstration: - Paludan er en nar
Kan man få en større hjælp?
Karsten Aaen, 04. juni, 2019 - 13:13
Jeg er kun delvis enig med dig, og især om historien om "hvidkål og rødkål", men ellers syntes jeg historien fra dengang, primært havde baggrund i svigtet fra de gamle politikere og kongemagten, og en industri i knæ, og samtidig stor ledighed.
- Det er vel ingrediensen til stærk nationalisme hos store dele af befolkningen, og når der så uddeles store drømme om en lykkelig fremtid fra nye organisationer, der stiller sig til politisk rådighed for befolkningen, - så udvikler det sig i den retning.
Trumps Amerika er en kopi af drømmene der sættes til salg, overfor de gamle politikere og deres legens kispus med vælgerne, - var de drømme(gode som onde) der solgte valgsejren til Trump!
Bag os i dag, har vi mere end 50 års integrationspolitik, og vore politikere taler fortsat om mere integration, og flere penge hertil. - det ligner præcis hvad Graucho Marx sagde om "anden"; "hvis den ligner en and, og hvis den går som en and, hvis den siger som en and", - "så kan du være sikker på det er en and"(!), - ligheden er at integrationen er slået fejl, fejl og atter fejl i mere end 50 år, og så kan politikere ikke blot blive ved med at sige der skal mere integration til, for det styrker ikke politikeres troværdighed - snarere tværtimod, folk har mistillid til hele projektet.
Når man vil beskylde medieeliten for at have styrket Rasmus Paludan for at bringe nyheden om gadekampene, der opstod som følge af Rasmus Paludan, er det næppe sandheden, men det er et nemt og bekvemt mål at skyde på.
Politikernes dobbeltholdning til problemet med de fremmede, og ikke mindst de senest ankomme ved den store migration i 2015, der også har rødder i de krige vesten har ført i fremmede egne på et forløjet grundlag, og helt uden resultat der efterlader blot skyggen af forandring disse steder.
I tidens løb har der altid være ind- og udvandring til og fra Danmark, og det har ikke medført andet end lidt småproblemer sprogligt som adfærdsmæssigt, men ikke givet anledning til panderynker.
Det ser noget anderledes ud i dag, og vi kommer nok ikke til at undlade at erkende, at det primært skyldes en bestemt befolkningsgruppe hvis religiøse tilhørsforhold til én bestemt religion, der ikke vil integreres, men fastholde deres levevis i en knugende religiøs opfattelse af livet, som en evig sandhed der ikke må forandres.
Nogen vil så have etnisk udrensning, mens andre drømmere, er af den opfattelse at disse fremmede er en ressource, - javist.., de findes da, men ikke i det omfang som disse drømmere gerne vil give billedet af; "at disse fra den mørke dal bag fjerde bjergkæde er i risikogruppen for at blive platfodet af at slæbe rundt på en stor tung studiegæld", det er et politisk selvbedrag helt uden sidestykke.
Nyheden er ikke Rasmus Paludan, nyheden er de disse kampklare brigader, der for deres religion sætter brand i biler, kaster med brosten efter politiet, blot fordi Rasmus Paludan taler og brænder en muslimsk bibel(koran) af offentligt, - vist nok nogle at de selvsamme der brændte det danske flag af for ikke så længe siden, og uden der opstod gadevold i den anledning.
Den muslimske demonstration foran Christiansborg for nylig, og senest det muslimske demonstrationstog fa Nørrebro til Blågårds Plads gav heller ingen anledning til gadevold eller politik i nævneværdigt omfang.
Begge dele har været dækket ligeligt - i det omfang der var behov for af pressen, og viser forskellen i vore kulturer, herunder også hvor de kampklare brigader findes.
Politikerne har leget politisk kispus med borgerne / vælgerne med ordet integration i over 50 år uden noget resultat, og DF førte politikken videre fra Glistrup om de fremmede, og blev kaldt "ikke stuerene", - for emnet måtte endelig ikke debatteres, ligesom i Sverige, og vores egen medieelite følte også et vist ubehag ved at bringe noget om emnet i deres medier, så hellere lidt salonfæhighed overfor de gamle politikere, men det gav bagslag, og DF blev næsten landets største parti på deres fremmedpolitik, der også blev et offentligt talbart emne, der ikke længere var "forbudt"!
Det er nok også faldet mange for brystet, at en del fremmede der er truede i deres hjemland, samtidig alligevel tager hjem på ferie i hjemlandet!?
Den politisk økonomiske udvikling i Danmark igennem det 21 århundrede med stor ledighed fra krisen 2007-8 har også medført en nedgang i danskernes selvværd, velfærd og velstand, og så har jeg endda ikkenævnt alle de andre områder hvor nedgangen har været mærkbar for danskerne, har næppe medført et positivt syn på disse ikke integrerede fremmede, - der kræver ind på deres livskulturs betingelser og helt betingelsesløst.
Jeg tror ikke på der er et had til nogen indvandrere hvis de integrerer sig, - vi ser det tydeligt med fremmede fra andre egne af verden, - de begår sig fint i samfundet, og skiller sig ud fra dem der ikke vil integreres.
Forleden var der en smart mørkhåret fyr fra Vollsmose, der blev interviewet i TV og sagde i forbindelse med kontanthjælpen, som de fremmede fik; "at der findes også mange danskere i Spanien", og her glemte journalisten at spørge den unge mand; "hvor mange af disse danskere i Spanien er på kontant hjælp i Spanien?"!
Politikerne har selv skabt fordelingsproblemerne med de fremmede, men de straffer alle borgere i den almene sektor for ikke at have arbejdet nok for integrationen, og pisser dermed på beboerne, for bagefter at sige de lugter.
Politikerne egen "blonde racisme" er de ikke selv bor i områder med mange fremmede, og undslår sig opgaven med at deltage i integrationen af fremmede, og hertil kommer også de nordlige forstæders manglende "interesse" for at deltage i integrationen.
Efter ord
hvis det lykkes for Steve Bannon og Co. at blande sig i det danske
politik vil det ses på stemme procenten. FV 15 var den 88% bliver den
94% og SK får 6%. det er efter min mening, indblanding fra Steve Bannon og Co.
heldigvis blev Stemmeprocent: 83,8%
men det har vi ikke talt om, hvorfor blev den så lav
Rasmus taliban...