Læsetid: 4 min.

»Jo mere organiseret bjergbestigning bliver, desto mindre grund er der til at gøre det«

Nye billeder fra Mount Everest viser bjergbestigere i lange køer, og alene i de seneste uger er 11 klatrere omkommet i forsøget på at nå toppen. Søren Gudmann besteg i 2005 Mount Everest og er glad for, at han ikke skal gøre det igen i dag. De store menneskeflokke gør situationen farligere, men tager også noget særligt ud af sporten, siger han
Jeg har ikke kendskab til de præcise dødsårsager, men det er klart, at kødannelserne kan være medvirkende, siger Søren Gudmann.

Jeg har ikke kendskab til de præcise dødsårsager, men det er klart, at kødannelserne kan være medvirkende, siger Søren Gudmann.

Privatfoto

1. juni 2019

– Hvad tænker du, når du ser billederne af de lange, tætpakkede menneskekøer, der snor sig op til toppen af Everest?

»Jeg er glad for, at jeg besteg Everest på et tidspunkt, hvor det ikke var et problem. I 2005 var der ikke den slags køer.«

– Hvorfor er det sådan i dag?

»Det skyldes tre ting: For det første opstår der en flaskehals af mennesker, idet alle jo har ventet på, at vinden lægger sig, så man kan bevæge sig det sidste stykke mod toppen. Jeg sad selv i base camp i adskillige uger og ventede på opklaring.«

»For det andet var der engang stort set lige mange, som besteg bjerget fra nord via Tibet og fra syd via Nepal. Men i 2008, hvor der var OL i Kina, blev kineserne sure over, at en bjergbestiger plantede et tibetansk flag på toppen af Everest. Kina svarede igen ved at lukke ned for bjergbestigernes adgang til bjerget gennem Tibet, og mange af de kommercielle operatører flyttede over til Nepal. Selv i dag bestiger langt de fleste Everest fra Nepal, hvilket øger presset på bjerget.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
Oluf Husted, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Gad vist hvad det samlede C0-2 udslip er for en sådan tur.
Flyrejse - lokal transport - transport af udstyr og hjælpere - helikopter support når der er problemer mv.
Man kunne jo nuppe en bakketop eller to i Norge.

Trond Meiring, Annika Rasmussen, Oluf Husted, Hans Aagaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Annika Rasmussen

Det er ligesom med maratonløb. Før var det ekstremt at løbe en maraton. Nu skal man løbe 100 maraton for at det overhovedet "gælder". Det er vores evige jagt på at skille os ud som bevirker det præcis modsatte.

Herdis Weins

Der findes masser af bjerge i verden, der kan bestiges - men det gælder åbenbart kun, når det er Everest.
Edmund Hillary og Tenzing Norgays bestigning var en bedrift, da det virkeligt krævede noget af dem.
Nu er det bare et selvoptaget stunt for folk, der åbenbart mangler noget fornuftigt at tage sig til.

Jeppe Lindholm

En af de nepalesiske bagage bære har været på Everest toppen hele 23 gange. Med fuld bagage vel at mærke. A work in a park. Ha ha ha

Men ham man aldring omtalt.

Erik Karlsen

"helikopter support når der er problemer mv."

Jørgen,
det er ikke normalt at blive reddet af en helikopter i Himalaya. Det er simpelthen for højt oppe. To schweiziske piloter har rekorden med 7000 m, men der er som bekendt stadig langt til toppen af Mount Everest.

Herdis,
Edmund Hillary og Tenzing Norgays bestigning var rigtigt nok en bedrift, men måske snarere en militær en af slagsen, for mange af tidligere tiders Himalaya-ekspeditioner kunne ofte betragtes som militære operationer uden våben.
De brugte også medbragt ilt på flasker, og det var først i 1978, at nordtiroleren Peter Habeler og sydtiroleren Reinhold Messner besteg bjerget uden medbragt ilt. Siden er det blevet mere normalt, men langt de fleste "køber" sig stadig til bestigningen med medbragt ilt, som sherpaer lægger parat til dem.

Jeppe,
sherpaer skal ikke betragtes som bagagebærere. Det ville være en hån mod dem. Kami Rita, som du nævner uden at nævne navnet, bliver omtalt i udenlandske medier.

Grethe Preisler

@Erik Karlsen,

Du, som lader til at være noget af en kender på området:
Hvad levede sherpaerne i Nepal egentlig af, før det blev en sportsgren for 'hvide opdagelsesrejsende' med eventyrlyst og penge nok på kistebunden at finansiere og/eller sponsorere andre af 'kaukasisk oprindelse' til at bestige, besejre og nyde udsigten fra toppen af Mount Everest?

Herdis Weins

Erik Karlsen -
jeg husker tydeligt Reinhold Messners bedrift, fordi jeg boede i tyskland dengang. Messner blev nærmest overnight en megasuperstar,der var på samtlige TV i utallige anledninger. Man kunne ret hurtigt blive grundigt træt af ham - men en stor bedrift var det helt ubestridt.

Erik Karlsen

Grethe,
jeg har først læst dit sidste indlæg nu.
Sherpaerne kom oprindelig fra Tibet. Det er stadig de færreste sherpaer, der har bjergbestigning som hovedprofession. Langt de fleste er beskæftiget med landbrug. Tidligere (indtil for måske 100 år siden) var en del også beskæftiget som handelsrejsende mellem Nepal og Tibet.

Herdis,
jeg tror ikke, at det var med RM's gode vilje, at han blev en "megasuperstar", og i bjergbestigerkredse har han været kendt for mange andre ting. Omvendt kunne han bruge sin stjernestatus til at skabe opmærksomhed om sine projekter i Sydtirol (Messner Mountain Museum).

Grethe Preisler

Erik Karlsen,
tak for oplysningen.

Jeg er ikke og har aldrig været til ekstremsport som tindeklating, og de eneste 'sherpaer' jeg har mødt på min vej har været norske 'patentførere', der supplerede deres sparsomme indkomst som bønder, skovbrugere, jægere og fiskere ved at sætte livet på spil for at redde skøre turister fra lavlande som f.eks. Dk, der absolut ville op og opleve udsigten fra de højeste tinder i Norge for at have noget at prale og vise feriefotos af, når de kom hjem til lavlandet og det trivielle forstadsliv igen ....... ;o)

Erik Karlsen

Grethe,
bjergbestigning er som udgangspunkt ingen ekstremsport. Det viser også den årlige ulykkesstatistik fra Deutscher Alpenverein, der har over en million medlemmer.
Men alle typer af sport kan blive ekstreme. Hvis jeg skal nævne en ekstremsport, vil jeg sige professionel fodbold. :-D

Grethe Preisler

Godt ord igen Erik Karlsen,
Det skal være dig og dine brødre i ånden vel undt at dyrke jeres favoritsport.

NB: Men kun så længe I behandler de 'indfødte' medlemmer af 'arten homo sapiens', der betjener jer på åstederne for jeres fysiske kraftpræstationer, anstændigt, og ikke efterlader jer alt for meget skrot og uforgængeligt civilisatorisk junk i naturen på vejen op og ned fra tinderne .... ;o)

Grethe Preisler

P.S. Take up the white mans' burden

For mig minder de træningscentre med 'klatremure', hvor vordende danske verdensmestre i den ædle bjergbestigersport kan øve sig i kunsten, lovlig meget om 'baviangrotterne' i forne tiders zoologiske haver, som for eksempel den på toppen af Valby Bakke.