Læsetid: 5 min.

Morten Løkkegaard: »Vi har et fast køleskab med cola i min kampagnebil. Det er det, der holder mig i gang«

Når Morten Løkkegaard bliver sendt i byen for at købe ind, køber han gerne tilbud. Men så får han skældud, fordi det er noget junk, han har taget med hjem. Han elsker et godt stykke rugbrød med leverpostej, og så mener han egentlig ikke, at der er noget, som en dåsecola ikke kan klare
Jeg spiste frysepizza det meste af min studentertid, og det havde ikke noget med identitet at gøre. Det handlede om, hvad jeg ville ofre på det, siger Venstres Morten Løkkegaard.

Jeg spiste frysepizza det meste af min studentertid, og det havde ikke noget med identitet at gøre. Det handlede om, hvad jeg ville ofre på det, siger Venstres Morten Løkkegaard.

Henning Bagger

11. maj 2019

Frem mod valget taler vi hver uge med en politiker om mad, identitet og ideologi. Denne uge taler vi med Morten Løkkegaard, der er spidskandidat til Europa Parlamentet for Venstre.

– Fra 1-10, hvor madglad er du?

»Hm. Det er svært at svare på. Jeg er rigtig glad for mad, men det er ikke sådan, at jeg æder mig fra sans og samling hver dag. Det må blive en 8’er.«

– Fra 1-10, hvor EU-begejstret er du?

»En 9’er. Europa er ikke problemet. Europa er løsningen på de grænseoverskridende problemer, vi har. For mig er det et grundvilkår og ikke noget, vi skal diskutere så meget.«

Rejer med grønt på italiensk

  • To gode håndfulde store rejer, rensede
  • En courgette
  • 1-2 stilke bladselleri
  • 1 fed hvidløg, hakket
  • 1 chili, hakket
  • 8 spsk. god italiensk olivenolie
  • Et skvæt italiensk brandy (fx Vecchia Romagna)

Skær courgetten i strimler og bladselleri i små tern. Lav en marinade af citronsaft, hvidløg, chili, persille og det meste af olivenolien. Hæld den over grøntsagerne, og lad det trække en halv time.

Bring en stor gryde vand i kog og blancher rejerne i 30-40 sekunder. Dryp dem godt af og put dem i en skål, hæld resten af olivenolien og den italienske brandy over.

Anret grøntsagerne på en tallerken og top med rejerne. Server.

– Hvad spiser du til frokost?

»Jeg er ikke så fast i mine madvaner, for jeg er meget på farten. Når jeg er i Bruxelles, spiser jeg som regel en sandwich med parmaskinke og godt med pesto. Når jeg er hjemme, og det prøver jeg at være i weekenden, spiser jeg en traditionel dansk frokost. Jeg elsker rugbrød. Vi laver jo verdens bedste rugbrød her i reservatet.«

– Har du et favoritstykke smørrebrød?

»Hm. Jeg elsker fisk. Fiskefileter, fiskefrikadeller og krabbesalat. Og så er jeg er vild med leverpostej, og de mere traditionelle ting. I virkeligheden er jeg mest til leverpostej, når det kommer til kød.«

– Hvornår spiste du sidst noget, som udfordrede dig?

»Det gør jeg tit. Jeg har en kone, som er meget madglad, og som relativt ofte udfordrer mig på ting, jeg ikke vidste, jeg skulle smage. Oftest er det fisk. Og hummer i forskellige varianter. Det er vi blevet meget glade for. Sidst var det havtaske med spinat bagt ind i noget. Jeg kan ikke lige huske hvad, men det smagte vidunderligt.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Jeg har altid god vin inden for rækkevidde. Og cola i køleskabet.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad som identitetsmarkør?

»Egentlig ikke ret meget. Da jeg var ung, forbandt jeg slet ikke mad med identitet. Jeg spiste frysepizza det meste af min studentertid, og det havde ikke noget med identitet at gøre. Det handlede om, hvad jeg ville ofre på det. Jeg spiser lige så gerne på Michelin-restaurant som på McDonald’s. Men min kone har bragt en betingelsesløs insisteren på kvalitet ind i vores ægteskab. Det er jeg taknemmelig for, for det betyder, at jeg spiser god mad. Jeg får ikke lov at spise junk herhjemme. Nogle gange, når hun sender mig i byen for at købe ind, så køber jeg tilbud. Jeg er glad for tilbud. Og så får jeg skældud, fordi det er noget junk, jeg har købt.«

– Men Morten, så er jeg nødt til at spørge: Den cola, du nævnte før, er det dig, der drikker den?

»Det er kun mig. Ej, min datter er også ret dygtig til det. Men det er mig, der er hovedforbruger. Jeg elsker cola. Cola er en vidunderdrik. Det er medicin, sukker og velvære på en gang. Den kan kurere alt. Jeg spiser stort set ingen piller, og jeg afskyr alt, hvad der har med medikamenter at gøre. Men jeg drikker en masse cola. Der er ikke meget, en dåsecola ikke kan klare. Vi har et fast køleskab med cola i min kampagnebil. Det er det, der holder mig i gang. Jeg drikker mere cola, end jeg drikker vand. Kaffe er det eneste, som kan konkurrere med det.«

Joachim Sperling: Smart i en fart - fra 80’erne

Ronald Reagan sagde engang, at politik er showbusiness – bare for de grimme. Det passede dog ikke på ham selv, og det passer heller ikke på Morten Løkkegaard, der er Danmarks nok pæneste og mest blankpolerede politiker.

Da Morten Løkkegaard i sin tid proklamerede sit skifte, fulgte han faktisk en tradition i Venstre, som blev indledt af Uffe Ellemann-Jensen, der i 70’erne var en kendt tv-journalist. Morten Løkkegaard opnåede ikke valg sidste gang, men kom alligevel ind som suppleant, da Ulla Tørnæs blev minister.

I hans kommende valgperiode synes jeg han skal fokusere på at steppe op i køkkenet, for det virker unægtelig lidt tilfældigt, hvad han spiser. Leverpostej på rugbrød kan være fint, men jeg savner, at han kommer lidt tættere på råvarerne. Livretten virker sådan lidt smart i en fart, og er i øvrigt også en overlevering fra 80’erne.

Joachim Sperling er cand.scient.pol., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Han kommenterer hver uge den politiske livret

– Har arbejdet i Europa-Parlamentet ændret dine madvaner?

»Ja, i dagligdagen. For jeg er i et frankofilt land. Sandwich er de gode til i Belgien, og Bruxelles er jo en kosmopolitisk by, hvor du kan få alt. Men jeg spiser meget nødig i Europa-Parlamentets kantine. Det er ligesom i Danmarks Radios kantine i gamle dage. De der store institutioner med sådan nogle soldaterkøkkener, hvor de står med store spader og kaster kartoffelmos op på tallerkenen. Jeg orker det ikke.«

– Er der en EU-parlamentariker, du gerne vil til middag hos?

»Jeg vil gerne til middag hos Margrethe Vestager. Hun er ikke parlamentariker, men hun er et rigtig madøre. Hun har en kalender, der er dobbelt så fyldt som min, men hun insisterer på at lave maden selv, hvilket jeg synes er ret charmerende. Hun er måske lige en anelse for grøn, så der er lidt rigeligt med bønnespirer.«

– DF’s Peter Kofod Hristov er næste europaparlamentariker i Stemmegaflen. Hvad er den mest Peter Kofod Hristov- eller DF-agtige spise, du kan komme i tanke om?

»Nu ruller klicheerne. Det er vel noget kød. Frikadeller. Jeg elsker i øvrigt frikadeller. Frikadeller med rødkål, det er superlækkert.«

Serie

Stemmegaflen

Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvordan spiser en konservativ, findes der særlig venstreorienteret mad, og hvad er Dansk Folkepartis største bidrag til dansk madkultur? Frem mod valget taler Moderne Tider hver uge med en politiker om mad, identitet og politik. Og Mavefornemmelsen skifter navn til Stemmegaflen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Damm

- Og Morten Løkkegaard har en kone, der ofte kreerer retter med fisk til ham og på trods af, at ML elsker fisk kan det være udfordrende; tegner ikke godt, hvis den nydelige mand skulle blive stillet overfor en virkelig udfordring.

Og måske prøv at holde en smule igen med colaerne, tænk bare på en af dine partifæller.
Tag indimellem et godt glas vin i stedet for.

Grethe Preisler

Ti kys fra prinsessen til svinedrengen - for en gryde

Hele resten af dagen og hele næste dag måtte gryden koge, og hofdamerne var ellevilde af fryd.
"Vi ved, hvem der skal have sødsuppe og pandekager, vi ved, hvem der skal have grød og karbonade. Gud hvor det er interessant."
"Højst interessant" - sagde overhofmesterinden.
"Men I må holde ren mund" - sagde prinsessen - "for husk jeg er kejserens datter."

Ach du lieber Augustin, alles ist væk, væk væk.
Ach du lieber Augustin, kassen er læk.
Fuld tilfredshed eller pengene er spildt ... ;o(