Læsetid: 11 min.

Det økonomiske råderum er valgets egentlige hovedperson

Valget er udskrevet, og statsministerkandidaterne er i fokus. Men valgets egentlige hovedperson er Det Økonomiske Råderum og spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra til alle valgløfterne. Information guider dig til at forstå valgkampens duel på økonomi
Allerede på valgets anden dag gav statsminister Lars Løkke Rasmussen valgkampens største valgløfte, da han på Dansk Erhvervs årsdag lovede flere penge til velfærd.

Allerede på valgets anden dag gav statsminister Lars Løkke Rasmussen valgkampens største valgløfte, da han på Dansk Erhvervs årsdag lovede flere penge til velfærd.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

11. maj 2019

Det er økonomien, dumme. Nogenlunde sådan lyder et berømt citat fra Bill Clintons succesfulde præsidentkampagne i 1992, der skulle minde om det vigtigste i politik.

Men noget tyder på, at vælgerne er ved at glemme præcis den, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalget den 5. juni: økonomien – og hvordan partierne faktisk får råd til alle deres løfter om f.eks. bedre velfærd.

Øverst på listen over emner, der optager vælgerne, når man spørger dem i meningsmålinger, står nemlig klima, sundhed og udlændinge. Og det kan man måske godt forstå.

For det går jo ganske godt. Beskæftigelsen er rekordhøj. Reallønnen er i fremgang, og statens finanser er stærke som følge af, at der ikke bliver brugt flere penge, end vi har. Samtidig er der lagt en dæmper på overførselsindkomsterne i en række reformer, der er overskud på betalingsbalancen og overholdbarhed i økonomien efter 2025.

»Vi har masser af penge,« som Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, siger, da Information ringer for at høre, om Danmark virkelig er på vej ind i en ny æra, hvor man igen kan begynde at investere i velfærden.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Andersen

Øverst på listen over emner, der optager vælgerne, står den ydmygende fattigdom, men medierne, og især journalister med formuer, vil gøre alt for at fortælle os at blå bloks emner er de eneste som eksisterer. Det økonomiske råderum, som er valgets hovedperson, er skabt ved nedskæringer i bunden af samfundet.

Det er den naturlige tendens i ethvert menneskeligt fællesskab at bekæmpe uligheden, det ligger dybt i vores DNA, vi ved hvad der skal til, vi har hundrede års erfaring på dette område. Hver dag skal vi på de sociale medier kræve at uligheden kommer ned på et rimeligt niveau, eller rettere, at indtægterne i bunden af samfundet kommer op på et menneskeværdigt niveau. Den nuværende koncentration af rigdom er simpelthen ikke kompatibel med vores demokratiske system.

Bunden af samfundet er så ødelagt af de konstante nedskæringer, at der er brug for en øjeblikkelig Bail-Out for de fattige. De laveste lønninger skal forhøjes og ligeledes skal overførselsindkomsterne forøges til et niveau, som er til at leve for, i et land med høje huslejer. Der skal bygges almene boliger til en husleje, som de fattige kan betale; den sociale sikkerhed for bunden af Danmark skal genskabes.

Alle andre samfundsgrupper har politikerne tilgodeset de sidste 20 år, spred ordene på de sociale medier at nu er det underklassens tur. Den skjulte fattigdom i Danmark skal fjernes, ikke ved negligering af de fattige, men ved at reducere uligheden, for derigennem at skabe et stabilt grundlag for alle. Ét stabilt Danmark for alle.

Den politiske vilje til at fjerne fattigdommen i Danmark skal styrkes for at skabe et velfungerende, retfærdigt, demokratisk samfund, det handler om en anstændig indkomst og en rimelig bolig til alle. Ingen skal leve af en indtægt som er under kontanthjælpen, og kontanthjælpen er kun en midlertidig ydelse, dvs. at efter Max et år skal alle op på en anstændig levestandard.

Alle skal have ret til et sted at bo som de kan betale. Alle skal have ret til et arbejde, eller en rimelig indkomst hvis de ikke kan arbejde. Uddannelse skal være gratis. Sundhedsudgifter, hospitalsophold og sygesikringen skal være gratis. Vuggestuer og børnehaver skal for de enkelte samfundsgrupper ikke koste mere end en brøkdel af indkomsten.

Folkepensionen skal ligge på et rimeligt niveau og tilbagetrækningsalderen skal være stabil og fornuftig for alle, selv for de nedslidte. Tvungen optjening til pensionen for underklassens vedkommende vil skabe mere ulighed, det er forstadiet til en forringet folkepension eller afskaffelse af folkepensionen, se Sveriges eksempel. Der skal være en arbejdsløshedsforsikring som dækker, indtil arbejdsgiverne skaber jobs. Der skal være rimelige lønninger for alle, selv for deltidsansatte, fornuftige levestandarder og rimelig arbejdstimer pr. dag.

Der skal en ny Marshallhjælp til, for at redde den Skandinaviske Velfærdsmodel Vi skal have fjernet over halvdelen af de love som tynger de fattige nede, kun sådan kan de løfte sig op - dette vil skabe et gevaldigt løft i bunden af samfundet. Samtidigt vil et stop for den nedværdigende kontrol frigive mange hænder - ressourcerige mennesker i socialvæsenets job, som så må søge over i private jobs - men staten sparer milliarder. Alene de private aktører som tjener penge på de socialt udsatte, sparer staten milliarder når de fyres.

Danmark har nu et historisk niveau af ulighed i indkomst og levevilkår. Kløften mellem rige og fattige vokser, vi skal derfor sætte ind der, hvor der er størst behov: Dem som for alvor mærker den stærkt stigende ulighed i samfundet, er den underklasse, som er udenfor arbejdsmarkedet, dem som ikke kan arbejde.

Carsten Mortensen, Ida Larsson, Tue Romanow, Nette Skov, Kim Paulsen, Rolf Andersen, Palle Jensen, Carsten Wienholtz, Kim Folke Knudsen, Birte Pedersen, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Jesper Lerche, Steen K Petersen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak til Information for at forsøge at give et overblik over politikernes "fantasi" råderum.

Carsten Mortensen, Henrik Brøndum, Nette Skov, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Minder mig om Altinget.dk, som for et stykke tid siden i deres satirestribe, embedsværftet havde noget i stil med: da embedsmændene m/k endnu engang af departementschefen (beordret af politikere) blev bedt om at opjustere råderummet, svarede: er du klar over, hvor tæt vi er på, at gå hen og tegne en dør på dén væg der og sige: derinde er råderummet...

Espen Bøgh, Ida Larsson, Nette Skov, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Kim Folke Knudsen, Jan Weber Fritsbøger, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Katrine, det er ligesom Finansministeriets skattekiste, he he.. ;-)
(Er også selv ret vild med Embedsværftet)

Espen Bøgh, Ida Larsson, Katrine Damm, Erik Fuglsang, Kim Folke Knudsen, Jan Weber Fritsbøger, Birte Pedersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

"Det er ikke bøjet i neon" - siger en udbudsøkonom,som om intet er sket siden kollapset i 2008.
Danmark er sgu regeret af en fagforening - DJØF - der opfører sig som en hemmelig loge med et netværk - et mycelium der har bredt sig langt ind i dansk,europæisk politik og har udvandet begrebet demokratisme til ubetydelighed. Politikere er kun svampen - den synlige (og upopulære) del af netværket. Økonomer og jurister er vor tids adel og de første der kommer under guillotinens faldøkse.
Nuvel - galgenhumor og spøjs til side - Det er jo latterligt at tale om neo-liberal balance der aldrig vil indfinde sig fordi forskellen mellem det nutidige og fremtidige er netop den spænding der driver pisken. Hør nu lige engang i præster udi det økonomiske - vi står overfor en katastrofe så find jer et arbejde som grøftegravere - det bliver fornuftigt og sikkert arbejde når de kommende regnmængder skal afledes.

Kim Folke Knudsen

Forslag til anvendelse af det økonomiske Råderum pt. 69 mia.kr. ifølge Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

PS: Hvor mange ekstra dejlige mia.kr. havde der ikke været til rådighed, hvis SKAT var tilført økonomiske ressourcer og havde formået at standse snyd med udbytteskat med videre ?.

1. Dagpenge perioden forlænges til 3 år, når du har været medlem af en A-kasse i et vist antal år. Der afsættes mange mia.kr. til en uddannelsefond for ledige, der kan kvalificere sig til efteruddannelse, hvor fonden dækker udgifterne. En del af fondens midler finansieres ved at nedlægge meningsløst bureaukrati meningsløse bjerge af ansøgninger, som ledige bliver tvunget til at sende og som omgående kasseres af virksomhederne. Desuden nedlægges meningsløs aktivering, som er helt uden et jobperspektiv. Antallet af Jobcentre reduceres fra 98 til 20. Det er ikke nødvendigt at opdele Danmark i 98 arbejdsmarkeder. 4 Kommuner må kunne slå sig sammen om at drive 1 Jobcenter. Meldepligten for ledige digitaliseres, så den ledige ikke skal løbe fra Herodes til Pilatus men koncentrere sig om det væsentlige at få et nyt job. Alle ledige skal tilbydes en professionel Jobcoach, som kan vejlede og støtte den ledige med at formulere egne kompetencer og lyst til et nyt arbejde. Forvandl jobsøgningsprocessen til ønsket om en nyt god fremtid og ikke til at befinde sig i et bureaukratisk overvågningshelvede.

2. Alle fattigdomsydelser og kontanthjælpsloftet afskaffes. Ledige på kontanthjælp skal afklares hurtigere kan de komme i job eller i støttet job i en kort periode eller skal de anvises til en social ydelse på grund af sygdom, kronisk nedslidning med videre.

3. Seniorpensionen tilbydes alle, som er fyldt 60 år og op efter. Tilkendelse af Seniorpension skal foregå på de arbejdsmedicinske klinikker og tilkendes uafhængigt af Kommunen. Der indføres en 100% statsrefusion for kommunernes ydelse til Seniorpension.

4. Ghettoplanen stoppes. Landsbyggefonden tilføres flere økonomiske midler og der indledes et frivilligt samarbejde med Boligorganisationerne og beboerne om at udvikle de socialt udsatte områder, så de over tid fremstår som mere attraktive. Der afsættes specifik midler til at udvikle nye almennyttige boligformer, hvor omkostningerne til byggeriet reduceres og huslejen tilsvarende. Byg boliger med en rimelig leje, som kan betales af en overførselsindkomst. Hele dette projekt skal samtænkes med klimasikring og grøn omstilling i det almennyttige byggeri.

5. Tiggeriloven afskaffes. Der afsættes midler til yderligere udbygning af sociale herberger og opsøgende socialt arbejde for hjemløse hvad enten de er danskere eller udlændinge. I EU regi skal der arbejdes på forpligtende aftaler mellem medlemslandene, for at hjælpe migranter, som er fattige og som er på vandring fra et land i EU til et andet land i EU. Politiet skal fortsat have en mulighed for at anvise tiggere plads andre steder i byen, hvis de udgør en væsentlig belastning i et lokalområde. Men ingen hjemløs skal mødes med bøde og fængsel for at overnatte i det fri og de hjemløse skal helst overnatte sammen på herberger med mulighed for en seng, et bad morgenmad etc. De midlertidige Botilbud efter Servicelovens §107 skal medtænkes i en hjemløsestrategi, som giver mennesker et tag over hovedet og et nyt hjem.

6. Kvindekrisecenterene tilføres ekstra støtte og der skal arbejdes yderligere med støtte til voldsramte kvinder ikke mindst enlige kvinder med børn, hvor hele familieperspektivet inddrages i støtten til kvinderne.

7. Uddannelse og forskning. Omprioriteringsbidraget annulleres permanet.

8. Arbejdstilsynet tilføres ekstra midler. Der indføres en Lov mod mobning på arbejdsmarkedet, for at sikre fremdriften på dette område. Arbejdstilsynet skal fungere som arbejspladsens revision. De skal kunne komme med anbefalinger og gode råd, men de skal også have udvidet kompetence til at gribe ind i de brancher og på de virksomheder, hvor den er helt gal med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Rolf Andersen, Katrine Damm, Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Et RÅDERUM er for meget opkrævet SKAT.
Privat kan "råderummet" opstå ved at bruge mindre.
Det modsatte er et større forbrug end indtægt, og så må man låne.
Hvorfor skal nationaløkonomi være så besværlig for politikere.

Henrik Brøndum

Ligesom Leo Nygaard synes jeg også "råderum" er et irriterende ord. Vi har vådrum i bygningsreglementet. Det er veldefineret, kan vi ikke nøjes med det? Teknokraterne, inklusive mig selv ved jo godt, at "råderum" kun eksiterer i vores livsverden. I systemverdenen er der ikke noget der venter på at blive brugt.

Jens Winther

@Ja, Leo Nygaard, den mest naturlige "anvendelse" af råderummet er at reducere skattebyrden.

Men vigtigst af alt: lad os vente med at disponere "råderummet" til yderligere offentligt forbrug eller skattelettelser, til vi har "råderummet" i hånden - dvs. når det (måske!) materialiserer sig i 2025. Der kan ske meget - positivt eller negativt - med råderummet længe inden 2025. Men det er typisk: så snart politikere har penge i sigte - selvom det først er om 5 år - går de straks igen med at bruge dem!

Leo Nygaard

Roderummet på Christiansborg ved jo heller ikke hvor meget af råderummet, der er tabt i skattesnyderiet.
Politikerne skulle melde sig ind i artisternes afdeling for illusionister. De har mange høje hatte.

Gustav Alexander

"»SF nævner det unævnelige i dansk politik: at lade skatten stige. Og det kan de kun gøre, fordi SF i denne sammenhæng er et fløjparti. Det er imod den politiske ortodoksi at tale om hævede skatter eller om at rulle skatte- og afgiftslettelser tilbage,« konstaterer professor Jørgen Goul."

Det synes jeg er en spændende kommentar fra Jørgen Goul. Hvilke aktører er det angiveligt utænkeligt for? Skattestigninger er måske et tabu i det parlamentariske system, hvor kun et par partier støtter idéen, men er det nu også et tabu i den brede befolkning? Vi spørges jo ikke ofte, om vi synes at de rige skal betale mere, så det kan vel ikke være den brede befolkning, som Jørgen Goul tænker på?

Jeg kunne godt tænke mig at se, hvor mange penge vi kunne hente, hvis man satte topskatten op til eksempelvis 50-60%. Eftersom de højeste indkomster ikke anvender deres overskud i nogen jobskabende aktivitet alligevel, er det svært at forestille sig nogen nævneværdig skade til økonomiens cirkulation. Her glemmer Jørgen Goul måske at SOSU assistenten og politimanden næppe vil stejle over en sådan skat. Medmindre han altså tænker på beskatning af middelklassen, hvilket selvfølgelig kan give problemer ifht det generelle forbrug i landet.

Rolf Andersen, Kim Houmøller og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Gustav Alexander, de, der ikke betaler ret meget i skat (fordi de har en lav indtægt), synes ofte, at de, der i forvejen betaler mest i skat, skal betale mere..

Der synes at være stor interesse for at bruge andres penge.

De såkaldt rige er den, der investerer i arbejdspladser i stedet for at forbruge pengene. Det skaber mindst lige så meget samfundsmæssig værdi som forbrug gør.

Jens Winther

@Gustav Alexander, vi kan jo starte med at sænke topskattegrænsen til fx 100.000 DKK og så diskutere topskatteprocenten bagefter.

Gustav Alexander

Jens Winther,

Du kommer med påstande, der ikke har empirisk belæg. Hvordan underbygger du at de "såkaldt rige" skaber arbejdspladser? Vi ser i realiteten at direktører hellere bruger penge på større udbetalinger til investorer (der presser på for netop dette) investeringer i at flytte produktion, el i at tilbagekøbe aktier. Det er meget, meget sjældent at topskattelettelserne bliver brugt, som de neoliberale myter foranskriver; altså til at skabe arbejdspladser.

Vi har altså at gøre med en stand af mennesker, der ikke i nævneværdig grad anvender deres besparelser - skabt på baggrund af arbejdernes produktive aktivitet - på jobs. Hvad med deres eget forbrug? Det er i høj grad udenlandske luksusprodukter såsom biler, ferier, både osv; altså et type af forbrug, der ikke gavner den nationale økonomi på samme vis som middelklassens forbrug.

Du bliver nød til at påvise at skattelettelser rent faktisk fører til at virksomheder ansætter flere. Det tvivler jeg stærkt på, at du kan finde et grundlag for (foruden liberal, teoretisk naivitet).

Rolf Andersen, Steffen Gliese, Trond Meiring og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Hvorfor ikke bare lave en progressiv skala, der ender på 100% ved et vist beløb,
Så blev der lønloft. For hvorfor udbetale mere i løn, når hele beløbet alligevel konfiskeres.
Så blev der råderum på et par kroner mere til de lavest lønnede og til lidt mere i bundfradrag.
Det må være venstrefløjens våde drøm.

Katrine Damm

Ja Henrik Brøndum, de allerfleste ved hvad et vådrum et, og et såkaldt råderum er et noget luftigt begreb, det kan man vel også tolke ud af Vores Store Leder's alias lille Lars fra Græsted udsagn, noget forbløffende udsagn, som lød noget i retning af: nå ja 20 milliarder, 40 milliarder, 69 milliarder, alt sammen mange penge, hvem kan holde rede på det, jeg kan i hvert fald ikke(!)
Dertil kan jeg meddele, at det er muligt at siddende statsminister ikke kan, men det er vi faktisk nogen, der godt kan, og det er såmænd bare simpel regning. ( omend med ganske store tal)

Jens Winther

@Gustav Alexander, du sammenblander personskatter og selskabsskatter.

Du glemmer også, at når en direktør køber en bil til et par millioner, så betaler han dermed over en million i skat (og får bil for 800.000).

Jeg har ikke påstået, at topskattelettelser fører til, at virksomheder ansætter flere medarbejdere - det kender jeg faktisk heller ikke andre, der påstår. Men de fleste er enige om, at topskattelettelser øger arbejdskraftudbuddet - og lige nu har vi mangel på arbejdskraft.

Der er en højst besynderlig og urimelig påstand, at det kun skulle være arbejderne og ikke direktøren, der skaber værdi. Ledelsens kvalitet og kompetence er afgørende for virksomhedens overlevelse - og dermed for fastholdelse af arbejdspladser.

Jeg forstår ikke, og kan ikke acceptere, at man i den grad brokker sig over de mennesker, der yder det største økonomiske bidrag til samfundshusholdningen og velfærdssystemet.

Henrik Brøndum

@Katrine Damm

Livsverden er et begreb udviklet af den tyske filosof Jurgen Habermass. Det står i modsætning til Systemverden. (Jeg hygger mig for øjeblikket med at misbruge det lidt, ved at redegøre for hvad der findes i - af alle - os teknokraters livsverden).

Her er en superkort intro, hvis du vil læse originalværket skal du nok sætte mere end en måned af, det orkede jeg ikke selv i sin tid.

https://www.youtube.com/watch?v=fM0w37NaPMM

Katrine Damm

Min Habermas er vist lidt rusten Henrik Brøndum - lidt pinligt , men måske du vil oplyse med et kort oprids? :-)

Men bortset fra det, er vi ikke i gang med en samtale vedrørende det såkaldte 'råderum'?

Henrik Brøndum

@Katrine Damm

Meget smigrende, men det vrimler med folk der er bedre til det her end mig. Kan jeg slippe?

Intentionen med min bemærkning var at angribe begrebet råderum. Jeg synes der mest er tale om teknokraternes våde drøm, om at introducere et begreb der bare forvirrer alle, og dermed holde irriterende fakta ud af debatten.

Debatten burde fokusere på højere eller lavere skatter, og hvordan de inddrevne skatter anvendes. Derudover burde der indføres capital punishment for at anvende andre perioder end årligt, når der tales om ændringer i beløb. Både for politikere der udtaler disse og journalister der formidler dem.

Torben K L Jensen

Statsgæld 2019 19 % af BNP med AAA-rating - negativ rente (save heaven for investorer) - en helvedes masse penge der der ikke kan investeres i fossil energi skal investeres i grøn energi de kommende år.
Det burde være indlysende at sådan en chance får vi aldrig igen. EU´s grænse for statsgæld er 60 %. Hvis vi nu siger at vil udstede statsobligationer til en gæld på feks. 50 % af BNP vil der stå 4047 milliarder til rådighed med en rente nær nul til den helt store omstilling af el,landbrug,infrastruktur til el-drevet transport og et 5G netværk til internet af ting - det hele over en periode på de 12 år FN har givet som grænse for irreversibilitet.

Kenneth Krabat

"Der er et økonomisk råderum. Og så har vi vækst i samfundet. Derfra skal man trække udgifterne til flere børn og ældre. Men udgiften til det demografiske træk er jo ren teori. Hvis man har 20 elever i en skoleklasse, så koster nummer 21 jo ikke det samme som de 20 foregående. Tilsvarende på ældreområdet. Derfor kan man ikke bare lave en automatisk fremskrivning, som Finansministeriet også gør opmærksom på.«

Det er jo løgn!

Den 21. elev koster ikke det samme som de foregående 20, fordi strukturen allerede findes (skolen), og det der afleveres til eleverne i form af undervisning, og kræves af lærerne som feedback til den 21. osv. elev, er minimalt, samtidig med at eleverne er understøttede af forældrene, når de ikke er i skole, og hjulpne til mange ting, som i skoledagen sparer lærerne for ekstra arbejde: Lektiehjælp, moralsk støtte, "opdragelse", sociale koder, penge til fællesaktiviteter (tøj, entré, rejser osv).

På ældreområdet er hver indflytter på et plejehjem et voksent menneske, der behøver kontakt og tilgængelig hjælp og opmærksomhed i alle vågne timer, og at betragte en udvidelse af dét system med 1 menneske uden at udvide antallet af ansatte er at skære ned på den opmærksomhed, som alle andre får. Hér er heller ikke noget eksternt hjælpersystem eller eksternt tilflydende tilskud til aktiviteter fra familien, eller ekstra besøg - blot fordi der klemmes en ekstra voksen ældre ind på plejehjemmet.

Det er et typisk tryllekunstnertrick: se på min hånd (skoleelever), så ser ingen på den anden hånd (ældreplejen). Bedrag og fordrejelse.

Erik Fuglsang, Steffen Gliese, Espen Bøgh, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

@Jens Winther

"De såkaldt rige er den, der investerer i arbejdspladser i stedet for at forbruge pengene. Det skaber mindst lige så meget samfundsmæssig værdi som forbrug gør."

Alle har forbrug. De fattigste blot meget mindre omkostningsfuldt end de rigeste, Eller de samme "ting-behov" opfyldes flere gange frem for at (kunne) købe varige forbrugsgoder. At være fattig betyder ikke at have noget overskud og ikke kunne investere. Og dét bliver man ikke rig af.

Steffen Gliese, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

"Råderummet" - en politisk fantasi, men også en "realitet", for det er det politiske establishments nye modeord overfor vælgerne, så de har noget at tro på, men ikke ved hvad er, eller kan få at vide hvad reelt er, og derfor er hold udenfor en evt. debat om indholdet.

Det er minder meget om Finansminister Kristian Jensens udtryk "dynamiske effekter", og ved samme leglighed også Claus Hjorts Opfindelse "omprioritering bidrag", - på er det sort tale!

Derfor ser vi også i tidens valgkamp pludselig opdukkede "fantasilliarder" til velfærd, men beregnet efter den særlige omvende-regnemaskine som Claus Hjorts opfandt for nogle år siden, hvor et underskud automatisk vendes til et overskud.

Det er en vist nok en spinddoktor opfindelse med alle disse nye former for ord af ordekvilibrisme, som borgerne ingen som helst reelt mulighed har for at gennemskue realiteterne bag ved.

Borgen og vælgerne skal blot acceptere politikernes ord - uanset om det er løgn fra ende til anden, eller som Bakkens Professor Tribini udtrykte det som indholdet af hans forestilling; "nu tror de mine damer og herrer der er tale om det rens svindel, men det kan jeg forsikre dem om det ikke er, - der er derimod det rene humbug"!

- Jo.., han vidste hvad han talte om, må man sige, og det fortalte folk udenfor sit stade, og tænkte på om de skulle købe en billet til forestillingen.

Hvem husker ikke Keller - Dirch i deres fælles dialog, og Dirch spørge - " hvad betyder abstrakt?", hvortil Keld svarer; "det er da er ja..., jo.., jeg har jo i mange år" og endelig kommer det, "det er noget som ikke er der"!

Lige så luftige og tomme er disse smarte ord fra regeringspartierne med disse nymodens ord.

Der kan nemlig ikke sættes tal på disse forudsætninger som ordene i virkeligheden indeholder, for hvilke forudsætninger er der i f.eks. "dynamiske effekter", og med hvilken "vægt" indgår de for resultatet/terne.

Katrine Damms indlæg ovenfor har en lignelse der beskriver det ganske udmærket.

OK, sætter man prisen ned på de dyreste cykler, vil der nok ske et vist mersalg af disse, - om det så giver et større overskud, eller et mindre tab, kan være udfaldet af denne nedsættelse af priserne.

Nu sælger staten ikke cykler eller andre lignende effekter, hvor den slags regnestykker kan indgå, og det ser vi f.eks. ved nedsættelse af kontanthjælpen, som regeringen hårdnakker hævder sat mange i arbejde, - det modsiges klart og tydeligt af sagkundskaben, som værende usandt.

Besparelserne på vore sygehuse, kald det blot "omprioritering bidrag" som regeringen gerne vil have, og som de samtidig hævder er effektivitetsfremmende, har desværre nogle bi-effekter som regeringen ikke vil tale - dårlig kvalitet, mennesker der ikke får behandling, undersøgelse i tide - trods det politisk er bestemt de skal have det indenfor tidsrammen.

Jagten på de ledige, svage og syge med gentagne arbejdsprøvninger, som man ikke vil anerkende resultaterne af, og kræver nye arbejdsprøvninger, eller lægeerklæringer hvor ikke faguddannet personale til side sætter gentagne lægeerklæringer, og kræver atter nye lægeerklæringer for.

Et pengespild uden lige, politisk styret, - men alligevel ikke har den effekt som der politisk påstås, at flere er kommet i arbejde, af de syge og ikke egnede til job, af den ene eller anden årsag.

Medierne bringer om ikke dagligt helt syge historier om mennesker i dette Kafkaske rum, hvor de ikke ved hvor de står, og alligevel fortsætter det offentlig med deres papirnusseri, for at holde den i uvidenhed om deres situation.

De syge kan ikke rejse sig fra sygesengen om blot gå på arbejde, sådan som regeringen hævder, og de svage bliver ikke opkvalificerede ved gentagne arbejdsprøvninger, - der sker derimod en menneslig nedbrydning af deres selvværd og selvforståelse ved den måde systemet behandler dem på.

Torben K L Jensen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

God beskrivelse af det surrealistiske bedrag vi udsættes for, Espen Bøgh.

Espen Bøgh

Eva Schwanenflügel, 11. maj, 2019 - 08:39

Kære Eva, tak for henvisningen - den havde jeg overset, men det er en vigtig artikel.

Steffen Gliese

Jo tryggere og jo mere universelt velfærdssamfundet løser opgaver for folk, jo mere kan man beskatte i toppen.
Men det skal vi ikke, vi skal begrænse indtægter - til gengæld skal vi opkræve bidrag fra erhvervslivet for retten til at tjene penge på en samfundsmodel og de borgere, som ejer samfundet.
Vi skal ikke være erhvervslivet taknemmeligt, erhvervslivet skal være samfundet taknemmeligt for at få lov til at tjene penge til helt egen interesse.

Trond Meiring, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu Steen Bocian ved så meget om økonomiske råderum, kunne han så ikke fortælle os lidt om sin rolle i Danske Banks hvidvaskningskandale? BUUUUUM!

Ib Christensen

Hvis det økonomiske råderum er så vigtigt politisk, så hørte vi nok mere om SKAT forbedrings behov, banditter i habitter og et nassende erhvervsliv på understøttelse end muslimer.

Espen Bøgh

Lars Løkkes fortælling om sit store lederskab og også om V og K igennem 00erne, er det rene skære bedrag og så falsk som det overhovedet kan være, når han samtidig hævder han med V har reddet Danmark fra den økonomiske sump efter HTS regeringen i 2011-15.

Rangvid rapporten efter krisen i 2007-8 fortalte os at Danmarks tab på krisen med et "forsigtigt skøn" androg over 400 mia.", hvoraf en stor del skyldtes V og L politik i alle årene, - og vel mest for at opfylde AFR "gyldne drøm om et paradis" som han beskrev i sin bog "Minimalstaten", - der blev et mareridt for danskerne økonomisk.

Under Schlütter regeringen blev AFR som minister ikke dømt for bedrageri, - men måtte gå af grundet såkaldt "kreativ bogføring", herunder fordi han ikke respekterede folkestyret, og fremlagde forholdene for folketinget til beslutning, men som en anden enehersker selv bestemte hvad der var rigtigt og forket, - det var folkestinget så ikke enig med ham i!

Lad os lige vende tilbage til de nævnte 400 mia. som blev tabt grundet V og K regeringen dengang, og vende udtrykket fra Rangvid rapportens; "forsigtigt skøn", i min tid har jeg arbejdet en del med talt, og min erfaring herom har lært mig, at disse forsigtige skøn oftest skal gangen med 3 - 4 for at landet på det rigtige tal, - så med den erfaring in mente, er det rigtige tal for Danmark tab som følge af dårlig regeringsførelse fra V og K et tal der nok snarere er 1.200 - 1.600 mia. som Danmark har lidt i den forbindelse.

Så var der alle bankpakker i løbet af krisen 6 stk. på hver 500 mia. samt statsgarantier for over 3.000 mia. for den finansielle sektor, grundet AFRs eventyr med en "minimalstat"!

Så var der tiden med LLR som indenrigsminister, og tildelte de private sygehuse over 1 mia. årligt af statens penge, som bidrag til deres udvikling, - men så var de private sygehuse jo finansieret af staten, og ikke folk der selv lagde penge i deres virksomhed,

Dertil kom manglende forpligtelser til de private sygehuse, med selv at rette op på deres fejloperationer, - næ nej da, dem sendte de over til de offentlige sygehuse, så de kunne rette deres fejl.

Skal vi lige mindes ødelæggelsen af Skat med Kristian Jensen som skatteminister 2001-10, hvor tabte og mistede skatteindtægter nåede op på 55 mia. og dertil skal lægges 3 - 5mia. for EFI programmet der ikke virkede, og endelig den nye skatteminister der siger det vil koste 13 mia. at bringe Skat tilbage på sporet, - altså i alt 70 mia. har Kristian Jensen kostet det danske samfund.

Den liberale blok politik står bag den ene uansvarlighed efter den anden i hele den regeringsperiode fra 2001-10 og efterfølgende fra 2015 til nu, eller sagt med et yderst anvendt Venstre politisk argument overfor den politiske midte til venstrefløjen og deres uansvarlighed; "pengene fosser ud at statskassen".

Den sidste Nyrup regering med de radikale afleverede et solidt økonomisk Danmark til AFR og V regeringen i 2000-1, som de lige siden har formøblede totalt med liberalismes teser, bedrag og løgne om virkeligheden og er samtidig løbet fra ansvaret.

Nogen vil hævde, som AFR, V og K politikere at det betalte af på statsgælden i perioden 2000-10, og lidt er der også om det, men slet ikke så meget som det hævdes, - for realiteterne er at V og K regeringen vekslede store dele af statsgælden med privat gældsætning for boligejerne, - det blev kaldt "friværdi" til boligejerne, som de belånte rask væk til, udekøkkener, safarirute til hele familien, nye dyre biler osv., osv., - og da krisen kom var der boliger ikke til at sælge uden de stod med en stor privat gæld bagefter.

OECD har da også i mange år kritiseret Danmark for "den alt for store private gæld" der fandtes i Danmark, og som hæmmede udviklingen mod normale tilstande.

Det har været et økonomisk ragnarok, at have liberalismen til at styre Danmark med de liberale teser(selvopfundne sandheder, ingen kan bevise er sande i virkelighedens verden"!

- Virkeligheden er de liberale efterlader en økonomisk ruin efter sig når de taber valget!

En sump de har skabt sammen med DF som støtteparti igennem alle årene, og hvor Tulleingen eller næsten slet ingen regulerende betydning har haft med sine små gule sedler til finanslovene.

Eva Schwanenflügel

@ Espen Bøgh

Det er lige før du skulle sende din lange liste over Venstres ugerninger til nogen i den røde afdeling, de kunne godt bruge lidt inspiration ;-)

Espen Bøgh, Erik Fuglsang og Trond Meiring anbefalede denne kommentar