Læsetid: 8 min.

På Nørrebro udkæmpes slaget mellem klima- og udlændingepolitik

Bliver 2019 valget, hvor klimakrisen trumfer truslen fra udlændinge? Information inviterede 19-årige Oliver Theodoor Feldvoss fra Alternativet Unge og 22-årige Ivan Al-Hilali fra Venstres Ungdom til at udpege steder på Nørrebro, der repræsenterer løsninger og udfordringer – for at teste valgkampens to definerende dagsordner
19-årige Oliver Theodoor Feldvoss (t.h.) fra Alternativet Unge og 22-årige Ivan Al-Hilali fra Venstres Ungdom har begge blik for trafik- og miljøtiltagene på Nørrebro. For Oliver Theodoor Feldvoss er de et bevis på, at regulering virker; for Ivan Al-Hilali på, at man netop skal gå andre veje end reguleringsvejen.

19-årige Oliver Theodoor Feldvoss (t.h.) fra Alternativet Unge og 22-årige Ivan Al-Hilali fra Venstres Ungdom har begge blik for trafik- og miljøtiltagene på Nørrebro. For Oliver Theodoor Feldvoss er de et bevis på, at regulering virker; for Ivan Al-Hilali på, at man netop skal gå andre veje end reguleringsvejen.

11. maj 2019

Der er stort set kun tre partier repræsenteret i lygtepælene på Nørrebro. Radikale og Folkebevægelsen mod EU har hængt enkelte plakater op, men ellers er det Enhedslisten, SF og Alternativet, der dominerer. Det er, som om højrefløjen slet ikke findes, og at klimakrisen er valgets altoverskyggende tema. Ved valget i 2015 fik de tre partier da også mere end halvdelen af bydelens stemmer.

Alligevel indfanger Nørrebro på sin vis de første dage af valgkampens store spørgsmål. Bliver udlændinge igen det afgørende tema, eller får vi et klimavalg?

I det øvrige Danmark peger mange på problemer med parallelsamfund og bandekriminalitet i områder som netop Nørrebro som eksempler på, at udlændinge og integration stadig er det mest presserende spørgsmål i dansk politik. Omvendt er der ingen tvivl ifølge meningsmålingerne om, at de fleste vælgere håber på et klimavalg.

For blot en måned siden så det også sådan ud. Socialdemokratiet har rykket sig så langt i udlændingepolitikken, at det er umuligt at liste så meget som et A4-ark på højkant ind mellem dem og højrefløjen. Det virkede sandsynligt, at mange vælgere ville opfatte emnet som uddebatteret. Måske ville det blive et klimavalg.

Så indkaldte Venstre til et pressemøde, der af mange blev kaldt desperat og bizart, hvor tre af partiets ministre trak udlændingekortet og med store plancher advarede om konsekvenserne, hvis oppositionen fik magten.

Og kort tid efter tog Rasmus Paludan en tur ind på Blågårds Plads. Mindre end en time senere forlod han Nørrebro i en sky af røg, og få uger efter var han opstillingsberettiget til Folketinget.

Nu er det igen et åbent spørgsmål, om klimaet, udlændingepolitikken eller noget helt tredje bliver afgørende for valget. Og derfor har Information bedt to ungdomspolitikere om hver at vise os to steder på Nørrebro, som fortæller noget om udfordringer og løsninger på de områder, de betragter som valgets vigtigste tema.

Under den første partilederdebat på tv stod både Oliver Theodoor Feldvoss og Ivan Al-Hilali foran TV 2’s studie på Hovedbanegården og jublede.

Oliver Theodoor Feldvoss er 19 år gammel og har pjusket hår med farvede, lyse striber. Han har boet på Nørrebro hele sit liv. Nu går han på HF og er medlem af Alternativets Unge. For ham er der ingen tvivl om, at klimaet er valgkampens vigtigste tema.

Ivan Al-Hilali er 22 år gammel, vokset op i Ølgod og Fredericia og retsordfører i Venstres Ungdom. En lille silkeklud stikker op af brystlommen på hans marineblå habitjakke. På grund af valget dropper han tre planlagte eksaminer på statskundskab ved Århus Universitet. Det er vigtigere at hjælpe Lars Løkke Rasmussen med at blive genvalgt. Ivan Al-Hilali er slet ikke i tvivl om, at det er vigtigere at diskutere udlændingepolitik end klimakrise under valgkampen. 

Mjølnerparken

Det første sted, vi stiller cyklerne, er ved de hvide picnicborde i udkanten af Mjølnerparken. Solen skinner, og det vrimler med cyklister og gående københavnere, der som tusindvis af andre hver dag bruger byens grønne cykelsti til at komme på arbejde eller i skole – og forbi et af Danmarks mest berygtede boligområder.

De to parallelle verdener er ifølge Ivan Al-Hilali et godt eksempel på, hvorfor udlændingepolitikken igen bør være valgets centrale tema. For i Mjølnerparken bor der mennesker, som ikke vil eller kan være med. Som ikke bringer sig fra A til B for at passe et arbejde, som ikke taler dansk, selv om de har boet her i mange år, og som måske ovenikøbet er kriminelle.

»Mjølnerparken er både et eksempel, en udfordring og en løsning, fordi regeringen vil rive boligblokke ned og få nogle af beboerne ud, hvor de møder andre typer borgere, der er på arbejdsmarkedet og taler sproget,« siger Ivan Al-Hilali, da vi har sat os ved picnicbordet.

Det er ikke det eneste middel, men ét af dem til at forbedre integrationen:

»Da jeg sammen med mine irakiske forældre flyttede fra Sandholmlejren til Ølgod, var der ikke særlig mange indvandrerfamilier. Den bedste måde at blive integreret på er ved at komme ud og møde hr. og fru Danmark.«

Oliver Theodoor Feldvoss bor ikke langt fra Mjølnerparken og kender alt til områdets visitationszoner, fordi han selv er blevet stoppet flere gange. 

»Men jeg er også utrolig træt af udlændingedebatten og af, at folk konstant diskuterer mine venner fra min gård og mit nærområde,« siger han.

»Tiden kunne bruges meget bedre på at løse klimakonflikten, så vi f.eks. fik færre klimaflygtninge.«

Og så synes Oliver Theodoor Feldvoss, at man skal forbedre integrationen ved at forbedre velfærden generelt. I stedet for at blive ved med at se indvandring som et helt særligt problem.

Ivan Al-Hilali er bange for, at man ryger tilbage til tidligere tiders dårlige integrationsindsats, hvis man slipper taget nu. Ganske vist har Socialdemokratiet lagt en stram linje, men han frygter, at en kommende regering med Mette Frederiksen som statsminister kan blive nødt til at give efter for presset fra støttepartier som Alternativets krav om lempelser. 

»Så sætter de måske integrationsydelsen op,« pointerer han.

»Og jeg mener ikke, der er noget galt i at leve et simpelt liv, hvis man kommer til Danmark og søger beskyttelse. Til gengæld skal vi åbne mere op for folk, der gerne vil komme hertil og arbejde.«

Oliver Theodoor Feldvoss vil til gengæld ikke svigte sit parti, hvis ikke de får trumfet udlændingelempelser igennem over for en S-ledet regering.

»Så vil en bedre vej være at ændre det indefra. At presse på i løbet af valgperioden for at få det ændret op til næste valg,« siger han.

Klimafliser på Heimdalsgade

200 meter fra Mjølnerparken viser Oliver Theodoor Feldvoss os hen foran en lille café, der serverer avocadomadder til 35 kroner. Her er 20 meters fortov, og kun på den ene side af vejen, som er belagt med nogle særlige fliser. 

»Det er klimafliser,« fortæller Oliver Theodoor Feldvoss.

De ligner almindelige fortovsfliser, men der er små huller i stenene, der fungerer som dræn mod oversvømmelser, når der er skybrud.

»Fliserne kommer ikke til at redde kloden,« erkender han.

»Men der er en symbolik i dem. De viser, at man kan gøre noget lokalt. At en enkelt bydel kan gå forrest og vise nogle løsninger«. 

Ivan Al-Hilali er ikke overbevist:

»Hvis det er rent symbolsk, synes jeg, det virker lidt fjollet,« siger han.

De små ting rykker ikke noget. Uanset om det er fliser, kødfri dage eller noget helt tredje. 

»Det gør måske en lille, marginal forskel, men det betyder ikke noget for det store verdensklima. Det handler om, hvad de store lande som Kina og USA gør. Det er dem, der skal rykke. Ikke et lille land som Danmark,« siger han.

Oliver Theodoor Feldvoss ryster på hovedet. Det er hele pointen med, at han har taget os herhen. En lille bydel eller et lille land kan inspirere og presse de store lande til at handle. Men det kræver, at de selv går forrest.

»Hvis Danmark var fuldstændig CO2-frit, kunne vi lægge et endnu hårdere pres,« siger han.

Derfor er klimaet det vigtigste politiske emne. Også til et nationalt valg i et lille land som Danmark, mener han.

I den unge venstremands øjne har det faktisk været et klimavalg indtil videre.

»I løbet af det seneste år er hele den borgerlige fløj blevet mere opmærksomme på klimaproblemerne. Mit eget parti har blandt andet skiftet til et grønt logo,« siger Ivan Al-Hilala.

Det glæder Oliver Theodoor Feldvoss, at de borgerlige partier nu giver udtryk for at tage klimaproblemerne mere alvorligt. Men der er brug for mere og andet end bare grønne logoer. Hvis de ikke skrider til handling og finder pengene, risikerer det ligefrem at mudre debatten.

»Se på udlændingeområdet. Der kan de sagtens få tingene til at ske. Nogen får en idé til en ø, og så finder de bare pengene. Bum. Når det handler om klimaet, er det altid ’en proces’ og ’på sigt’,« siger han.

Blågårds Plads

Den store forsænkede firkant omkranset af lav bebyggelse og cafeer er altid fredelig. Indtil den ikke er fredelig længere. Lige nu kan man forestille sig spændingerne lure under overfladen. Fotografen overvejer i hvert fald, om hun skal tage billeder.

Ivan Al-Hilali har egentlig ikke lyst til at tale om Rasmus Paludan, der satte gaderne i brand med sine provokationer på Blågårds Plads for få uger siden. Men »de danske kerneværdier«, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden, er så vigtige for ham, at han har valgt pladsen som sit andet eksempel.

»Jeg har ikke lyst til at forsvare Rasmus Paludan, men egentlig bare hans ret til at gøre, som han gør. Det er vigtigt for valgkampen at sætte fokus på, at angrebet på ham her på pladsen er et tegn på, at et eller andet med integrationen er mislykkedes.«

Oliver Theodoor Feldvoss griner:

»Nu har jeg jo heller ikke lyst til at forsvare voldsmændene,« siger han.

»Men jeg synes, det fylder alt for meget i debatten. Og er det egentlig et integrationsproblem. Kunne de være uden for samfundet, uanset hvor de boede?«

Ivan Al-Hilali holder fast i sin pointe:

»Jeg har jo ikke valgt det her sted, fordi jeg tror, at Oliver ikke går ind for ytringsfriheden. Det er bare sjovt, at det er de samme typer i de her områder, der laver optøjer. Og de værdier er så kernedanske, at dem kan man ikke vride på.«

Nørrebrogade

30 cyklister holder i kø foran et rødt lys i T-krydset, hvor Fælledvej møder Nørrebrogade. Klokken er 16.30. Det er myldretid, og der er ikke en bil i syne. Det er derfor, Oliver Theodoor Feldvoss har taget os med herhen. 

»For mig er Nørrebrogade et eksempel på, at regulering virker. Man har gjort cykelstierne bredere og mere eller mindre forbudt privatbiler, og nu tager folk cyklen eller bus 5C, som endda er en elbus,« siger han. 

Generelt er Ivan Al-Hilali ikke tilhænger af »reguleringsvejen«. Man skal ikke løse klimakrisen ved at gøre flyrejser til et særligt privilegium for de rige eller oksekød til en luksusvare. På samme måde mener han, at det er ærgerligt, når kommunerne gør det sværere at være bilist.

»Da vi stod ved de der fliser, sagde du, at den her omstilling bare skal gå hurtigt. Jeg synes, at borgerne skal have en chance for at følge med,« siger han.

De to unge mennesker bliver høfligt enige om at være uenige. Oliver Theodoor Feldvoss skal til kampagnemøde i Alternativet, hvor de skal planlægge, hvordan de kan rydde op og sortere affald efter gadefestivalen Distortion. Ivan Al-Hilali skal til Marienborg, hvor Lars Løkke Rasmussen har et løbearrangement. De glæder sig begge. Uanset om det bliver et klimavalg eller et udlændingevalg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Bjørn Pedersen
Viggo Okholm og Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

»Hvis Danmark var fuldstændig CO2-frit, kunne vi lægge et endnu hårdere pres«
citat fra artiklen, Oliver Theodoor Feldvoss

Gid det var så vel; men Danmark kan ikke lægge pres på hverken USA eller Kina.
Det er en forrykt tanke.

Det takker os i bedste fald for indsatsen -
og så er der plads til, at de kan svine lidt mere med deres kulfyrede kraftværker.

Steffen Gliese

Det begynder med én selv. Hvis den enkelte lader være med at undskylde sig med, at de andre jo gør det eller er værre eller... begynd med dig selv og sæt grænser for, hvad du vil være med til.

Henning Krog, Birte Pedersen, Jens Winther, Viggo Okholm, Randi Christiansen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karin Hansen, Anne Mette Jørgensen, Carsten Wienholtz, Ole Frank, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og det er jo ikke symbolsk at lægge fliser, vandet siver ned fra, det er forudseende - ligesom når man planter bede, hvor planterne opsuger meget væde.

Randi Christiansen, Anne Mette Jørgensen, Ole Frank, Trond Meiring og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Klimapolitik hænger fuldstændig sammen med politik for social lighed, og hvis udlændinge-politik er analog med indvandrepolitik, så må dette løses under politik for social lighed.

Og hvis ikke vi selv gør noget, er det da svært at fordre, at andre gør det. Derfor - gå igang.

Men ærligt talt så kan man da ganske hurtigt begynde i et lille hjørne af klimapolitikken:
- Offentlig transport. Klimadeklarere det, så enhver kan se hvad det koster klimaet.
- Sætte klimapolitik på skatteopgørelsen så borgerne kan se, hvad de koster.
- Giv naturen rettigheder på lige fod med vores menneskerettigheder.
- Kræv bræmmer mellem markområder og ud til alle former for vand.
- Lav sammenhængende bio-korridorer igennem landskabet.
- Stop en gang for alle alle udledninger i havet.
- Kræv at alle svin opfodres med eget dyrket og fremstillet foder.
- Kræv at alle nye boliger skal være energi- og klimaneutrale. Det koster op til 12% mere i Sverige.
- Sætte gang i øget isolering af boliger, og giv dem solceller og solpaneler.
- Kræv at rutebiler gradvis udskiftes til el-, hybrid- eller naturgas.

Og der er faktisk mange andre muligheder for at gavne klimaet. Men det hele bør kompenseres, så det ikke vender den socialt tunge ende ned.

Maya Lumina, Birte Pedersen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Ole Frank og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

»Og jeg mener ikke, der er noget galt i at leve et simpelt liv, hvis man kommer til Danmark og søger beskyttelse. Til gengæld skal vi åbne mere op for folk, der gerne vil komme hertil og arbejde.«
Tak for ærligheden, og den nøgterne analyse af vilkårene som flygtning.
Interessant med de to unges partivalg.
Det siger vel mest om den unge der er så begejstret for Alternativet, men han blive vel klogere med alderen.

Anne Mette Jørgensen

Simpelt liv er simpelthen et liv i fattigdom, men det kan kolde hjerter ej forstå.

Randi Christiansen

Da blågårdsgade i 2011 var oversvømmet netop den dag, hvor jeg skulle tømme min forretning, havde klimafliser været det fedeste. Det tror jeg, hele gaden især de handlende er enige med mig i - selvom det også var lidt sjovt at plaske rundt sammen.

Det er faktisk ret dumt, at lade alt det gode regnvand bare pisse ned i kloakerne i stedet for at bruge det til noget fornuftigt.

Torben Lindegaard, Birte Pedersen, Trond Meiring og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Man kan jo ud af den artikel her lære at vestjyderne har præget Ali godt og det er vel i sig selv fint at ikke alle vore flygtninge bliver røde .) Når det er sagt skal der sgu mod til at stikke ud i det område han er vokset op i. Ps: det er min barndoms gade om end lidt udenfor.