Læsetid: 8 min.

Panik i stemmeboksen? Så stem som din yndlingsfilosof!

Er du til Sartre, så stem på Liberal Alliance. Hannah Arendt sender dig armene på Alternativet ... og med Machiavelli (okay, det er næsten for nemt) havner du hos Dansk Folkeparti. Alle partier har en filosof. De ved det ikke selv, men det gør du, når du har læst denne guide
Er du til Sartre, så stem på Liberal Alliance. Hannah Arendt sender dig armene på Alternativet ... og med Machiavelli (okay, det er næsten for nemt) havner du hos Dansk Folkeparti. Alle partier har en filosof. De ved det ikke selv, men det gør du, når du har læst denne guide

Mia Mottelson

1. juni 2019

Du har formentlig mere én gang i valgkampen taget en kandidattest. Og dens algoritmer har med garanti ikke gjort dig klogere. Højst bekræftet en fordom eller to – om dig selv, om politikerne eller om, hvor åndssvag sådan en test er.

Information giver dig her en guide, der en gang for alle sætter enhver kryds- og bolletest til vægs. Du skal bare finde din yndlingsfilosof og dit valgkort og gå ned i stemmeboksen, så går resten af sig selv. Valgkortet hænger sikkert på køleskabet, og filosoffen finder du lige her.

Stem som Jordan B. Peterson: Stem Nye Borgerlige

Hvis du har fidus til den canadiske filosof Jordan B. Peterson, er du højst sandsynligt en paranoid, hvid og venstrefløjsforskrækket middelklassemand, der uden pis mener, at den politiske korrekthed udgør et større problem end klimakrisen. Et statistisk sikkert kryds.

Stem som Bernard Stiegler: Stem Klaus Riskær

Den franske filosof Stiegler begik som ung mand væbnet røveri og blev idømt fem års fængsel. Den tid brugte han på at pløje sig igennem det meste af filosofihistorien.

Du tror på, at fortidens svipsere kan gøre dig stærkere og kan bruges til karrierefremmende formål.

Stem som Ludwig Wittgenstein: Stem Kristendemokraterne

Efter i sit hovedværk at have løst filosofiens problemer én gang for alle slog Wittgenstein sig for en kort periode ned som skolelærer i de østrigske alper. Kombinationen af et uligevægtigt mentalt helbred og uvorne landsbybørn fik ham imidlertid hurtigt tilbage på universitetet.

Du stemmer Stig Grenov ud af lærerværelset og ind i Folketinget, fordi du ved, at ingen store tanker nogensinde er blevet tænkt i konstant støj og dårligt indeklima.

Stem som Heraklit: Stem Stram Kurs

Den antikke filosof Heraklit nærede (af helt andre grunde end Rasmus Paludan) et indædt had til mennesket. Som konsekvens af en proteinfattig eneboertilværelse døjede han med voldsomme væskeophobninger og smurte derfor sin krop ind i komøg. En behandling, der endte med at tage livet af ham.

Du stemmer på Stram Kurs, fordi du af en eller anden grund mener, at komøg er det rette middel.

Stem som Machiavelli: Stem Dansk Folkeparti

Niccoló Machiavelli (1469-1527) er magtmenneskets filosof,og den italienske statsmand ville have været fuld af beundring for Dansk Folkepartis topstyrede kommandostruktur og evne til at fastholde dagsordenen i dansk politik gennem snart 20 år.

Du har intet problem med at smide dine venner under bussen og tror på, at moralske spørgsmål kun er vigtige i det omfang, magten kræver det.

Det står altså intet i vejen for systematisk at misbruge vælgernes frygt for ydre fjender, gøre vold på ukrænkelige konventioner og armslængdeprincipper og spille by- og landboere ud mod hinanden, så længe det bare betyder, at man får den enfoldige befolkning, hvor det vil have dem.

Noget kan imidlertid tyde på, at DF for længe har sat deres lid til heldets gudinde, Fortuna. En fatal fejl, spørger man Machiavelli, der selv endte sine dage forarmet og uden embede. Har du allerede set skriften på væggen, kan du i stedet overveje at stemme personligt på Inger Støjberg eller Henrik Sass Larsen.

Stem som Adorno: Stem Enhedslisten

Den kritiske teoris fader Theodor Adorno (1903-1969) gemte sig gerne i et skab, når uønskede gæster fandt vej til hans kontor. Ud over at trives i isolation var han som Enhedslisten skolet i marxistisk teori og havde det – ligesom Enhedslisten – svært med den del, der handler om væbnet revolution.

Du er som vælger ikke særligt interesseret i, hvor samfundets skal hen, men kloger dig hellere på, hvad det skal væk fra. En sådan negativisme forsvarede Adorno i et radiointerview fra 1969 med en sætning, der lige så godt kunne være hentet fra Enhedslistens principprogram:

»Indvendingen, jeg bliver mødt med: at man, når man øver kritik, også er forpligtet til at sige, hvorledes det kan gøres bedre, betragter jeg som en borgerlig fordom.«

Du stemmer ikke på Enhedslisten, fordi du håber på en marginal påvirkning af en kommende socialdemokratisk regering, der blot vil forlænge levetiden af et senmoderne, perverteret kapitalistisk samfundssystem, som allerede er godt i gang med at deformere den menneskelige natur.

Du stemmer alene ud fra antagelsen, at der simpelthen ikke findes nogen anden vej end den hensynsløse systemkritik.

Stem som Thales fra Milet: Stem SF

Foruden at have forudset solformørkelsen i år 585 f.v.t. er Thales berømt for, på en af sine aftengåture, at være så optaget af stjernehimlen, at han faldt i en brønd. Hertil skulle hans ledsagende tjenestepige have sagt:

»Hvordan kan du forvente at vide alt om himmelhvælvet, når du ikke engang kan se, hvad der er lige for fødderne af dig?«

Hvis du stemmer på SF, er det, fordi du som Thales har lært lektien, at man, i sin brændende iver for at nå stjernerne, let kommer til at snuble over de konkrete forhindringer på vejen, som et særdeles uholdbart regeringsgrundlag, et DONG-salg og en hårdtslående vikar kan udgøre.

Men du har også lært, at nærdødsoplevelser kan gøre én både klogere og rigere på folkelig opbakning. Rig blev også Thales, da han et år forudså, at den kommende olivenhøst ville blive rekordstor og derfor opkøbte alle olivenpressere i oldtidsbyen Milet. Han tjente efterfølgende fedt på at leje dem ud til egnens olivenbønder.

Schopenhauer: Bliv i sofaen

Spørger du den tyske filosof Arthur Schopenhauer, er livet meningsløs lidelse, som aldrig vil kunne kureres. Du bliver bare hjemme på sofaen.

Stem som Immanuel Kant: Stem De Radikale

Kun ét parti i Folketinget taler med samme ukuelige fremskridtstro som oplysningsfilosoffen Kant (1724-1804). Hos De Radikale ser man sig ikke tilbage, som det kan læses af partiets mundrette slogan:

»Tør vi, kan vi. FREMAD.«

Du lader dig ikke narre af den En march!-inspirerede partiånd og Morten Østergaards foucaultske tøjvalg, der ellers kunne tale for, at partiet hører hjemme i afdelingen for fransk filosofi. For den radikale folketingsgruppe har nemlig en helt særlig forbindelse til de rene moralprincipper, som kun er pligtapostlen Kant værdig.

Du sætter dit kryds her, fordi du ved, at moralsk bedrevidenhed forpligter, og fordi du ikke kunne være mere enig i analysen, at »det er bekvemt at være umyndig«.

Kant gav den menneskelige dovenskab sin del af skylden for, at oplysningsprojektet aldrig rigtig nåede i mål, og du har også svært ved at forstå, hvorfor folk ikke bare kommer ind i kampen. For hvad er sygdom og arbejdsløshed hvis ikke selvforskyldt?

Sapere Aude! – vov at være klog, var Kants råd til mennesket. Sagt på radikalsk: Tag dig sammen.

Stem som Morten Albæk: Stem Venstre eller Socialdemokratiet

Hvis du stemmer som erhvervsfilosoffen Morten Albæk (1975-), gør det ikke så meget, at dit parti ikke har nogen filosofi, så længe vælgerne bare er overbevist om, at der er en.

Du tror på, at alle livets vigtige spørgsmål kan besvares ved, at man omfavner sit intetsigende lønarbejde, og afviser ethvert krav om substans med luftige oneliners, som f.eks. at problemet med en work-life-balance jo netop er, at life indgår i ligningen.

Morten Albæk har til et moderigtigt mandeblad udtalt, at meningen med hans eget liv er at leve det »på en sådan vis i dag, at de mennesker, hvis kærlighed jeg ikke kan leve foruden, har nemt ved at elske mig i morgen«.

Du stemmer på en kommende SV-regering, fordi du har fundet ud af, at den bedste måde at leve i harmoni med dette imperativ er at gøre alle de andres synspunkter til dine egne. Man behøver nemlig slet ikke at være nogen, hvis bare man er alle.

Stem som Jean-Paul Sartre: Stem Liberal Alliance

Ja ja, manden var kommunist, men følg nu med. Et længere tumultarisk forløb med kolbøtter og kovendinger har gjort det særdeles svært at forstå, hvem Liberal Alliance grundlæggende er.

For partiet, der den ene dag definerer sig som et liberalt fanebærerparti og den næste dag omfavner sin rolle som regeringens døde halevedhæng, kan det derfor være betryggende at vide, at »eksistensen går forud for essensen«.

Mottoet stammer fra den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre (1905-1980) og kan oversættes med, at mennesket er til, førend det er til som noget bestemt, og i fraværet af noget forudbestemt mål må det skabe sig selv. Der er altså altid rum for at finde sin essens, hvilket dog som minimum kræver, at man tager ansvar for de valg, man træffer.

Selv om det i Liberal Alliances tilfælde lader vente på sig, kan du indtil da ikke fornægte din radikale frihedsforståelse og stemmer på en fremtid, der er så fri, at man f.eks. bare kan beslutte sig for at være den bedste udenrigsminister, Danmark nogensinde har haft.

Stem som Émile Durkheim: Stem De Konservative

Solidaritet er den mørtel, der binder samfundet sammen. Det mente den franske samfundsteoretiker Émile Durkheim (1858-1917) og udpegede samfundets straffepraksis som en særlig god måde at bekræfte denne solidaritet på.

Straf handler altså ikke om dem, den lider under den, men om »at gøre indtryk på de hæderlige mennesker«. Intet samler den hæderlige del af befolkningen mere, end når der gives frit afløb for det kollektive straffebehov.

Under Søren Pape har De Konservative ikke bare udviklet sig til et departement under Justitsministeriet. Straf er blevet selvbegrundende, og der er sat en helt ny standard for mavefornemmelseslovgivning på retsområdet.

Du stemmer på De Konservative, fordi du helt oprigtigt tror på, at problemer forsvinder, så længe vi ikke kan se dem, og øjner en åbenlys fordel i at gøre retspolitik til et spørgsmål om befolkningens retsfølelse og på den måde spare al forskning på området væk.

Stem som Hannah Arendt: Stem Alternativet

Hannah Arendt (1906-1976) havde en forkærlighed for champagne, bar moderigtige briller og var en del af New Yorks intellektuelle jetset.

Hun mente, at ægte politik kun skabes i rådsdemokrati, kunne principielt godt have fundet på ordet ’politisk laboratorium’ og turnerede længe før Uffe Elbæk med den pointe, at fascismen bor i den bureaukratiske vanetænkning og manglen på politisk forestillingsevne.

Du stemmer på Alternativet for den nye politisk kultur, men også fordi formanden har vist den nødvendige vilje til at tromle baglandet, når situationen kræver det.

Tysk-jødiske Arendt kom i seriøs karambolage med sit eget mindretal, da hun efter Anden Verdenskrig formastede sig til at kritisere det jødiske ældreråds samarbejde med nazisterne.

Hvor mange filosoffer gennem historien har brugt deres liv på at tænke over døden, interesserede Arendt sig mere for menneskets fødsel og evne til »at gøre nye begyndelser mulige«.

Du ser intet problem i at benytte sig af denne evne, skulle man ende i den ærgerlige situation, at ens politiske visioner pludselig ikke stemmer overens med lysten til et efterleve dem.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Marianne Stockmarr
  • Thomas Tanghus
  • Trond Meiring
  • Oluf Husted
Benno Hansen, Marianne Stockmarr, Thomas Tanghus, Trond Meiring og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Jensen

Stem som Machiavelli: Stem Dansk Folkeparti

Machiavelli ville aldrig stemme Dansk Folkeparti. Den bedste måde at få magten
på er ved list, som Machiavelli beskrev med Cesare Borgia, der brugte list til at opnå
magten, så tit som han brugte krig

Machiavelli mente at man aldrig skal bruge leje tropper, når man skal vinde magten
Er det ikke hvad Dansk Folkeparti har gjort de sidste 18år

For mig var Machiavelli, diplomat og historiker og ikke filosof. Kender ikke nok til
Kant, til at vide om han ville stemme på De Radikale, men det lyder forkert.
det minder mig om, monty pythons filosofferne fodboldkamp

Torben Skov, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, B Larsen, Trond Meiring og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

Det er smukt at se, hvordan filosofferne kan dele sig efter anskuelse i hvert sit politiske parti.

Spørger man imidlertid den franske filosof Simone Weil, så burde politiske partier forbydes. De er nemlig - alle til hobe - af det onde:

(...)

En Vurdering af de politiske Partier ud fra Kriterierne for det sande, det retfærdige og det samfundsgavnlige, kan passende begynde med en Undersøgelse af Partiets væsentligste Karaktertræk. Man kan regne med tre primære Egenskaber:

Et politisk Parti er en Maskine til Frembringelse af kollektive Lidenskaber.

Et politisk Parti er en Organisation, der er saaledes indrettet, at den øver et kollektivt Pres paa Tankelivet hos hver enkelt af de Mennesker, der staar tilsluttet den som Medlemmer.

Det første Maal for ethvert politisk Parti er at fremme sin egen Vækst — og det uden nogen som helst Rente. En gennemført Analyse viser, at dette ogsaa er dets eneste Maal.

Ved disse tre Karaktertræk er ethvert Parti totalitært i sin Spire saavel som i sit Endemaal. Hvis det ikke fremtræder saaledes i Praksis, er Grunden alene den, at de andre Partier, som det konkurrerer med, er totalitære i samme Grad som det selv. Disse tre Karaktertræk er aabenlyse Kendsgerninger for enhver, som har haft noget med Partiliv at gøre. Det tredie af de her nævnte Karaktertræk er et særligt Fænomen, som gør sig gældende overalt, hvor et Kollektiv dominerer Tankelivet: Forholdet mellem Maal og Midler vendes om. De Ting, som principielt fremstilles som Maal, er overalt uden Undtagelse blot og bare Midler. Det viser deres Beskaffenhed, den Maade, de defineres paa, hele deres Væsen, med al ønskelig Klarhed. Herpaa kunde nævnes saa mange Eksempler, som man maatte ønske — fra alle Omraader: Penge, Magt, Stat, national Storhed, økonomisk Produktion o. s. v.

(...)

Den, som søgte Optagelse i et Parti med disse Ord: »Jeg er enig med Partiet paa de og de Punkter. Hvad partiet ellers staar for, har jeg ikke sat mig ind i, og jeg forbeholder mig helt og holdent at have min egen Mening om alt, hvad jeg ikke har undersøgt med Hensyn til Partiet« — han vil utvivlsomt blive anmodet om at komme igen senere. Bortset fra meget sjældne Undtagelser forholder det sig vel faktisk saaledes, at de, som gaar ind i Partierne, ganske let tilegner sig den aandelige Holdning, som kommer til Udtryk i de Vendinger, som de senere alle bruger: »Som Monarkist, som Socialist tænker jeg...«. Det er saa bekvemt. For det betyder, at de overhovedet ikke behøver at tænke selv. Og intet er saa bekvemt som ikke at tænke.

(...)

— Simone Weil, fra essayet “Generelt Forbud mod politiske Partier” (citeret fra Det danske Magasin, årgang 1 (1953), side 325 og 335). Hele essayet kan findes i en engelsk oversættelse her.

Torben Skov, Marianne Stockmarr, Pia Nielsen, Søs Dalgaard Jensen, Flemming Berger, Alvin Jensen, Hanne Ribens, ulrik mortensen, Niels Duus Nielsen, Lillian Larsen, Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Mathilde Moestrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anders Reinholdt, Trond Meiring, Karsten Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

P.S.

Når alle politiske partier en skønne dag er borte, så bliver det måske nemmere at erkende - som den polske filosof Leszek Kołakowski har pointeret - at man sagtens kan være konservativ-liberal-socialist.

Peter Andersen, Flemming Berger, Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen, Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Uden kritik af afsnittet om Radikale, så var det Jelved, der uddelte/uddeler Machiavellibøger til nye rekrutter. Hele den radicoole bande fik den, Khader, Stampe, Paludan, Samuelsen. Og de bruger den !

Torben Skov, Marianne Stockmarr, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Karsten Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Hvis Morten Albæk er filosof er jeg Pippi Langstrømpe.

Mikkel Marienlund, Marianne Stockmarr, Jacob Kristensen, Herdis Weins, Alvin Jensen, Jens Falkenberg, Jens Winther, Susanne Kaspersen, Allan Madsen, Per Torbensen, Rasmus Knus, Karsten Jensen, Minna Rasmussen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

“There is no love that is not an echo.”
― Theodor Adorno

Marianne Stockmarr, Niels Duus Nielsen og Mette Andersen anbefalede denne kommentar
Benny Jensen

Jeg undres over Wittgenstein og KD? Jo, han var religiøs i faser af sit liv, men han var vel også en del af LGBT samfundet? Og så var han en af de største nogensinde. Det samme kan næppe siges om KD. Storhed og indremissionsk snerpethed? Nej. Det er en om'er.

Peter Andersen, Marianne Stockmarr, Niels Duus Nielsen og Karsten Jensen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Jeg behøver ingen filosoffer til at vejlede mig, jeg har min helt egen indikator:
politikere der bruger ord eller udtryk som skattetryk, ældrebyrde, parallelsamfund, "vækst er vigtig" , "det skal kunne betale sig at arbejde", "at bekende sig til danske værdier" ryger i den sorte gryde !

Carsten Munk, Peter Andersen, Torben Skov, Marianne Stockmarr, Pia Nielsen, Niels Duus Nielsen, Karsten Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

@Herdis Weins

I så fald gætter jeg på, at du stemmer på et parti til venstre for midten og ikke kunne drømme om andet!
Det er jo meget let :-)

Herdis Weins

morten Damborg -
problemet er , at et par partier til ventre for midten gudhjælpemig også er bekendt at betjene sig af den retorik - så jeg stemmer grønt :-)

Ideen er morsom - men det var klogere at gå ind på den filosofi, som faktisk ligger til grund for partiprogrammerne, og deres syn på mennesket og samfundet. LA er for eksempel præget af Ayn Rand - og helt fremmede for Sartres dialektik. Nogen af de anti-elitære partier er præget af anti-intellektuelle tænkere, som ikke regnes som filosoffer. Det gælder DF, som først får en klar linje med Tidehverv. De gamle partier havde engang et filosofisk grundlag, men det er opløst af historiske komproisser. For eksempel har Venstres politik ikke længere bund i liberalismen - kun i en utilitarisme, der sætter individets frihed til side til fordel for pengenes. Socialdemokratiet har på samme måde forladt tankerne fra Bernstein og Fabian Society - for at slå ind på NPM og konkurrencestaten - med et helt andet syn på mennesket og samfundet. SF var oprindeligt præget af Gramsci, men han er gledet i glemmebogen. Når partierne opgiver deres grundlæggende filosofi kan de prøve at fremstå som udogmatiske og omstilligsparate. Men deres skiftende interesser førrer til, at de med tiden vil fremstå som upålidelige og utroværdige. Vælgerne kan ikke se, i hvilken retning, de vil styre samfundet. Så politik uden filosofisk ballast medfører med tiden politikerlede og populisme.