Panik i stemmeboksen? Så stem som din yndlingsfilosof!

Du har formentlig mere én gang i valgkampen taget en kandidattest. Og dens algoritmer har med garanti ikke gjort dig klogere. Højst bekræftet en fordom eller to – om dig selv, om politikerne eller om, hvor åndssvag sådan en test er.

Information giver dig her en guide, der en gang for alle sætter enhver kryds- og bolletest til vægs. Du skal bare finde din yndlingsfilosof og dit valgkort og gå ned i stemmeboksen, så går resten af sig selv. Valgkortet hænger sikkert på køleskabet, og filosoffen finder du lige her.

Stem som Jordan B. Peterson: Stem Nye Borgerlige

Hvis du har fidus til den canadiske filosof Jordan B. Peterson, er du højst sandsynligt en paranoid, hvid og venstrefløjsforskrækket middelklassemand, der uden pis mener, at den politiske korrekthed udgør et større problem end klimakrisen. Et statistisk sikkert kryds.

Stem som Bernard Stiegler: Stem Klaus Riskær

Den franske filosof Stiegler begik som ung mand væbnet røveri og blev idømt fem års fængsel. Den tid brugte han på at pløje sig igennem det meste af filosofihistorien.

Du tror på, at fortidens svipsere kan gøre dig stærkere og kan bruges til karrierefremmende formål.

Stem som Ludwig Wittgenstein: Stem Kristendemokraterne

Efter i sit hovedværk at have løst filosofiens problemer én gang for alle slog Wittgenstein sig for en kort periode ned som skolelærer i de østrigske alper. Kombinationen af et uligevægtigt mentalt helbred og uvorne landsbybørn fik ham imidlertid hurtigt tilbage på universitetet.

Du stemmer Stig Grenov ud af lærerværelset og ind i Folketinget, fordi du ved, at ingen store tanker nogensinde er blevet tænkt i konstant støj og dårligt indeklima.

Stem som Heraklit: Stem Stram Kurs

Den antikke filosof Heraklit nærede (af helt andre grunde end Rasmus Paludan) et indædt had til mennesket. Som konsekvens af en proteinfattig eneboertilværelse døjede han med voldsomme væskeophobninger og smurte derfor sin krop ind i komøg. En behandling, der endte med at tage livet af ham.

Du stemmer på Stram Kurs, fordi du af en eller anden grund mener, at komøg er det rette middel.

Stem som Machiavelli: Stem Dansk Folkeparti

Niccoló Machiavelli (1469-1527) er magtmenneskets filosof,og den italienske statsmand ville have været fuld af beundring for Dansk Folkepartis topstyrede kommandostruktur og evne til at fastholde dagsordenen i dansk politik gennem snart 20 år.

Du har intet problem med at smide dine venner under bussen og tror på, at moralske spørgsmål kun er vigtige i det omfang, magten kræver det.

Det står altså intet i vejen for systematisk at misbruge vælgernes frygt for ydre fjender, gøre vold på ukrænkelige konventioner og armslængdeprincipper og spille by- og landboere ud mod hinanden, så længe det bare betyder, at man får den enfoldige befolkning, hvor det vil have dem.

Noget kan imidlertid tyde på, at DF for længe har sat deres lid til heldets gudinde, Fortuna. En fatal fejl, spørger man Machiavelli, der selv endte sine dage forarmet og uden embede. Har du allerede set skriften på væggen, kan du i stedet overveje at stemme personligt på Inger Støjberg eller Henrik Sass Larsen.

Stem som Adorno: Stem Enhedslisten

Den kritiske teoris fader Theodor Adorno (1903-1969) gemte sig gerne i et skab, når uønskede gæster fandt vej til hans kontor. Ud over at trives i isolation var han som Enhedslisten skolet i marxistisk teori og havde det – ligesom Enhedslisten – svært med den del, der handler om væbnet revolution.

Du er som vælger ikke særligt interesseret i, hvor samfundets skal hen, men kloger dig hellere på, hvad det skal væk fra. En sådan negativisme forsvarede Adorno i et radiointerview fra 1969 med en sætning, der lige så godt kunne være hentet fra Enhedslistens principprogram:

»Indvendingen, jeg bliver mødt med: at man, når man øver kritik, også er forpligtet til at sige, hvorledes det kan gøres bedre, betragter jeg som en borgerlig fordom.«

Du stemmer ikke på Enhedslisten, fordi du håber på en marginal påvirkning af en kommende socialdemokratisk regering, der blot vil forlænge levetiden af et senmoderne, perverteret kapitalistisk samfundssystem, som allerede er godt i gang med at deformere den menneskelige natur.

Du stemmer alene ud fra antagelsen, at der simpelthen ikke findes nogen anden vej end den hensynsløse systemkritik.

Stem som Thales fra Milet: Stem SF

Foruden at have forudset solformørkelsen i år 585 f.v.t. er Thales berømt for, på en af sine aftengåture, at være så optaget af stjernehimlen, at han faldt i en brønd. Hertil skulle hans ledsagende tjenestepige have sagt:

»Hvordan kan du forvente at vide alt om himmelhvælvet, når du ikke engang kan se, hvad der er lige for fødderne af dig?«

Hvis du stemmer på SF, er det, fordi du som Thales har lært lektien, at man, i sin brændende iver for at nå stjernerne, let kommer til at snuble over de konkrete forhindringer på vejen, som et særdeles uholdbart regeringsgrundlag, et DONG-salg og en hårdtslående vikar kan udgøre.

Men du har også lært, at nærdødsoplevelser kan gøre én både klogere og rigere på folkelig opbakning. Rig blev også Thales, da han et år forudså, at den kommende olivenhøst ville blive rekordstor og derfor opkøbte alle olivenpressere i oldtidsbyen Milet. Han tjente efterfølgende fedt på at leje dem ud til egnens olivenbønder.

Schopenhauer: Bliv i sofaen

Spørger du den tyske filosof Arthur Schopenhauer, er livet meningsløs lidelse, som aldrig vil kunne kureres. Du bliver bare hjemme på sofaen.

Stem som Immanuel Kant: Stem De Radikale

Kun ét parti i Folketinget taler med samme ukuelige fremskridtstro som oplysningsfilosoffen Kant (1724-1804). Hos De Radikale ser man sig ikke tilbage, som det kan læses af partiets mundrette slogan:

»Tør vi, kan vi. FREMAD.«

Du lader dig ikke narre af den En march!-inspirerede partiånd og Morten Østergaards foucaultske tøjvalg, der ellers kunne tale for, at partiet hører hjemme i afdelingen for fransk filosofi. For den radikale folketingsgruppe har nemlig en helt særlig forbindelse til de rene moralprincipper, som kun er pligtapostlen Kant værdig.

Du sætter dit kryds her, fordi du ved, at moralsk bedrevidenhed forpligter, og fordi du ikke kunne være mere enig i analysen, at »det er bekvemt at være umyndig«.

Kant gav den menneskelige dovenskab sin del af skylden for, at oplysningsprojektet aldrig rigtig nåede i mål, og du har også svært ved at forstå, hvorfor folk ikke bare kommer ind i kampen. For hvad er sygdom og arbejdsløshed hvis ikke selvforskyldt?

Sapere Aude! – vov at være klog, var Kants råd til mennesket. Sagt på radikalsk: Tag dig sammen.

Stem som Morten Albæk: Stem Venstre eller Socialdemokratiet

Hvis du stemmer som erhvervsfilosoffen Morten Albæk (1975-), gør det ikke så meget, at dit parti ikke har nogen filosofi, så længe vælgerne bare er overbevist om, at der er en.

Du tror på, at alle livets vigtige spørgsmål kan besvares ved, at man omfavner sit intetsigende lønarbejde, og afviser ethvert krav om substans med luftige oneliners, som f.eks. at problemet med en work-life-balance jo netop er, at life indgår i ligningen.

Morten Albæk har til et moderigtigt mandeblad udtalt, at meningen med hans eget liv er at leve det »på en sådan vis i dag, at de mennesker, hvis kærlighed jeg ikke kan leve foruden, har nemt ved at elske mig i morgen«.

Du stemmer på en kommende SV-regering, fordi du har fundet ud af, at den bedste måde at leve i harmoni med dette imperativ er at gøre alle de andres synspunkter til dine egne. Man behøver nemlig slet ikke at være nogen, hvis bare man er alle.

Stem som Jean-Paul Sartre: Stem Liberal Alliance

Ja ja, manden var kommunist, men følg nu med. Et længere tumultarisk forløb med kolbøtter og kovendinger har gjort det særdeles svært at forstå, hvem Liberal Alliance grundlæggende er.

For partiet, der den ene dag definerer sig som et liberalt fanebærerparti og den næste dag omfavner sin rolle som regeringens døde halevedhæng, kan det derfor være betryggende at vide, at »eksistensen går forud for essensen«.

Mottoet stammer fra den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre (1905-1980) og kan oversættes med, at mennesket er til, førend det er til som noget bestemt, og i fraværet af noget forudbestemt mål må det skabe sig selv. Der er altså altid rum for at finde sin essens, hvilket dog som minimum kræver, at man tager ansvar for de valg, man træffer.

Selv om det i Liberal Alliances tilfælde lader vente på sig, kan du indtil da ikke fornægte din radikale frihedsforståelse og stemmer på en fremtid, der er så fri, at man f.eks. bare kan beslutte sig for at være den bedste udenrigsminister, Danmark nogensinde har haft.

Stem som Émile Durkheim: Stem De Konservative

Solidaritet er den mørtel, der binder samfundet sammen. Det mente den franske samfundsteoretiker Émile Durkheim (1858-1917) og udpegede samfundets straffepraksis som en særlig god måde at bekræfte denne solidaritet på.

Straf handler altså ikke om dem, den lider under den, men om »at gøre indtryk på de hæderlige mennesker«. Intet samler den hæderlige del af befolkningen mere, end når der gives frit afløb for det kollektive straffebehov.

Under Søren Pape har De Konservative ikke bare udviklet sig til et departement under Justitsministeriet. Straf er blevet selvbegrundende, og der er sat en helt ny standard for mavefornemmelseslovgivning på retsområdet.

Du stemmer på De Konservative, fordi du helt oprigtigt tror på, at problemer forsvinder, så længe vi ikke kan se dem, og øjner en åbenlys fordel i at gøre retspolitik til et spørgsmål om befolkningens retsfølelse og på den måde spare al forskning på området væk.

Stem som Hannah Arendt: Stem Alternativet

Hannah Arendt (1906-1976) havde en forkærlighed for champagne, bar moderigtige briller og var en del af New Yorks intellektuelle jetset.

Hun mente, at ægte politik kun skabes i rådsdemokrati, kunne principielt godt have fundet på ordet ’politisk laboratorium’ og turnerede længe før Uffe Elbæk med den pointe, at fascismen bor i den bureaukratiske vanetænkning og manglen på politisk forestillingsevne.

Du stemmer på Alternativet for den nye politisk kultur, men også fordi formanden har vist den nødvendige vilje til at tromle baglandet, når situationen kræver det.

Tysk-jødiske Arendt kom i seriøs karambolage med sit eget mindretal, da hun efter Anden Verdenskrig formastede sig til at kritisere det jødiske ældreråds samarbejde med nazisterne.

Hvor mange filosoffer gennem historien har brugt deres liv på at tænke over døden, interesserede Arendt sig mere for menneskets fødsel og evne til »at gøre nye begyndelser mulige«.

Du ser intet problem i at benytte sig af denne evne, skulle man ende i den ærgerlige situation, at ens politiske visioner pludselig ikke stemmer overens med lysten til et efterleve dem.