Læsetid: 13 min.

Pernille Weiss er underdoggen fra den virkelige verden, der skal redde De Konservative i EU

Efter valget til Europa-Parlamentet den 26. maj kan De Konservative stå uden et eneste mandat – for første gang nogensinde. Den ukendte Pernille Weiss er blevet valgt til at sørge for, at det ikke sker. Information har fulgt hende de sidste måneder op til valget
Pernille Weiss var ikke De Konservatives førstevalg, da partiet skulle finde en EU-afløser for stemmeslugeren Bendt Bendtsen. Men hun var den første, der ikke takkede nej.

Pernille Weiss var ikke De Konservatives førstevalg, da partiet skulle finde en EU-afløser for stemmeslugeren Bendt Bendtsen. Men hun var den første, der ikke takkede nej.

Anders Rye Skjoldjensen

18. maj 2019

Valget til Europa-Parlamentet den 26. maj er ikke bare blevet kaldt et skæbnevalg for Europa. Det er også et skæbnevalg for De Konservative i Danmark.

For når det nye parlament samles efter valget, kan det for første gang nogensinde blive uden et medlem fra danske konservative.

Meningsmålingerne har længe set faretruende dårlige ud for partiet, og da den garvede Bendt Bendtsen, der både har været minister og senest De Konservatives eneste medlem i Europa-Parlamentet, proklamerede, at han ikke ville genopstille, fik partiet travlt med at finde en kendt stemmesluger til De Konservatives EU-valgkamp.

Det er ikke første gang, Pernille Weiss hænger valgplakater op. Hun har både været stillet op til Folketinget, siddet i amtsrådet og brugt mange weekender som ung på at hænge konservative plakater op.

Anders Rye Skjoldjensen
Rygterne lyder, at partiet ringede til Gud og hver mand og kvinde med et kendt konservativt navn og ansigt og spurgte dem, om de ville stille op for partiet i EU. Men efter sigende takkede den ene efter den anden kandidat nej. For hvem turde risikere at blive dén, der kommer til at tabe 40 års konservativt tilstedevær i parlamentet på gulvet?

Det tør Pernille Weiss.

»Når nogen spørger mig, om jeg vil løfte en opgave, så er jeg ikke typen, der siger nej,« siger hun og fortæller, at De Konservative er meget opmærksomme på den politikerlede, der findes i samfundet.

»Jeg tror, at folk vil have ægte mennesker og kandidater, som kender virkeligheden og ikke kun har levet i og af politik. Med valget af mig som spidskandidat har vi gjort noget helt andet end de andre partier, som alle har kendte kandidater. Vi har givet vælgerne det, de siger, at de længes efter. Og så bliver det spændende at se, om de så også vil have en som mig i virkeligheden.«

Pernille Weiss

  • Født Tønnesen i 1968 i Gamborg uden for Middelfart på Fyn.
  • Spidskandidat for De Konservative til EP-valget 2019.
  • Stifter og ejer af virksomheden ArchiMed siden 2008.
  • Tidligere blandt andet markedsansvarlig for Sundhed i COWI, områdeleder og sygeplejerske i Ejby Kommune, amtsrådsmedlem på Fyn, amtsbestyrelsesmedlem og tillidsrepræsentant i Dansk Sygeplejeråd og folketingskandidat for De Konservative.
  • Uddannet sygeplejerske i 1992, cand.scient. i sundhedsvidenskab fra SDU i 2004, sexolog i 2017 og har en master i ledelse og innovation fra CBS og DBU fra 2008.
  • Har i 2017 påbegyndt en master i teologi på KU, som hun for tiden har sat på pause.
  • Har tre voksne børn og et barnebarn

Ifølge Pernille Weiss skal det ikke være nogen hemmelighed, at det bliver en kamp at vinde mandatet.

»Jeg er jo ikke naiv. Jeg ved godt, at der virkelig skal knokles for det her. Og nogle gange har jeg da også tænkt, at det i udgangspunktet måske kunne være lettere for nogen, der var mere kendt end mig. Men det er ikke noget, der tynger mig,« siger den 51-årige Fynbo, der i dag bor i København.

Information har fulgt hende i månederne op til valget for at finde ud af, hvem hun er, og hvad hun vil i Europa.

En plads blandt de største

Det er den første dag i april, da en sort bil holder ind ved indgangen til det gamle kommunehospital på Østerbro, som i dag huser Københavns Universitets sundhedsfaglige fakultet.

Ud af bilen stiger først Pernille Weiss efterfulgt af Manfred Weber. Weber er leder af den største politiske gruppe i EU – den konservative EPP, som de danske konservative også er en del af. Efter valget kan han meget vel blive den nye formand for Europa-Kommissionen og dermed EU’s mægtigste mand. Her godt to måneder før valget er han på charmeoffensiv i København – for at promovere sig selv og EPP, men også for at promovere Pernille Weiss.

Pernille Weiss ligner en erhvervskvinde med styr på livet i sin blazerjakke, høje sko og markante sorte briller. Om halsen har hun et lille kors i en guldkæde. Hun og Weber smalltalker høfligt på vej op til universitetet, hvor han skal holde oplæg og give interview.

Der er god grund til, at Pernille Weiss bruger tid på at følges med Manfred Weber rundt i København og promovere det danske partis plads i EPP-gruppen. De Konservative er det eneste danske parti i EPP. Hvis valget bliver, som de dårlige meningsmålinger på denne aprildag foreskriver, mister Pernille Weiss det eneste konservative mandat i parlamentets EPP-gruppe. Og så er der ikke længere nogle danskere i den største og mest magtfulde gruppe i Europa-Parlamentet.

»Det ville være et problem. Logikken er jo, at det er den største partigruppe, der får de tungeste opgaver. Så hvis vi sidder med der, er der større chance for, at vi får fingrene ned i de vigtige politiske opgaver,« siger Pernille Weiss, da vi taler sammen senere.

I politik kan man vinde mandater og tabe mandater. Jeg skal bare gøre mit bedste, fortæller Pernille Weiss.

Anders Rye Skjoldjensen
Som eksempel nævner hun, at Bendt Bendtsen sidste år blev ordfører på det grønne bygningsdirektiv – et direktiv, der forpligter hvert enkelt medlemsland til at lave en plan for, hvordan boliger og bygninger kan blive mere energivenlige.

»Netop her havde Danmark store interesser, fordi vi har mange virksomheder, der leverer løsninger på det her område. Og Bendt kunne så bruge sin rolle til at skabe incitamenter til at bruge energiløsninger som dem, danske virksomheder er i front på,« fortsætter hun. Med andre ord var det godt for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser.

Og så er der alt det med netværk og det rent politiske. EPP er den eneste gruppe, hvor samtlige EU-lande er repræsenteret. At have et dansk medlem i gruppen giver muligheder for at have en fornemmelse af, hvilken retning Europa er på vej i, og hvordan vi taler sammen om bestemte udfordringer, mener Weiss.

»Så det er vigtigt for os som et af de mindste lande at være der, hvor vi kan være synlige for hele verden.«

Ingen utopier

Næste gang, vi møder Pernille Weiss, er nogle uger senere ved udendørsbadet Knoppen på Svanemøllen Strand i København.

En masse kolde, blegrøde kroppe i alle aldre er netop kommet op af vandet, har smyget sig i håndklæder og småløber på tæerne hen over asfalten for at komme hurtigst muligt ind i saunaerne indenfor. En mand med en stor rund mave råber ’uh!’, mens han løber op ad jerntrappen for at komme indendøre.

Pernille Weiss bader her i Knoppen stort set hver uge året rundt. Men de færreste her ved, at hun er politiker, og flere af badeklubbens medlemmer kommer hen til Information og spørger, hvorfor vi er der.

»Er I kommet fra lokalavisen for at skrive om generalforsamlingen i næste uge?« spørger en kvinde, og vi fortæller, at det er vi ikke, men at vi i stedet følger De Konservatives spidskandidat til EP-valget.

»En politiker? Hvem er det?« siger kvinden og spejder omkring.

Lidt efter kommer Pernille Weiss ud af hovedbygningen med badetøj på og et hvidt håndklæde om sig.

»Normalt plejer her ikke at være så mange mennesker,« siger hun. Vejret er blevet bedre og lunere på det seneste, men denne aften i påskeferien er vandet stadig kun syv grader varmt.

Pernille Weiss er kristen. Men også optaget af spirituelle emner som astrologi og har både symbolerne for sit stjernetegn og sin ascendant – fisken og stenbukken – tatoveret på håndleddet.

Anders Rye Skjoldjensen
Hun hopper i vandet, tager to svømmetag væk fra broen, to tilbage, og i løbet af 30 sekunder er hun oppe igen, hvor hun kaster håret fremover og vrider vandet ud af det, inden hun løber indenfor for at gøre sig klar til næste dyp om ti minutter.

Sundhed og psykisk samt fysisk velvære er vigtigt for Pernille Weiss, og i det meste af hendes liv har det også været hendes levevej. For eksempel har hun i de seneste mange år været selvstændig med virksomheden ArchiMed, der rådgiver i, hvordan man arkitektonisk bedst indretter sundhedsinstitutioner som for eksempel hospitaler og plejehjem, så der er rart for folk at være.

Men det var egentlig ikke planen, at hendes liv skulle forme sig sådan.

Allerede som 15-årig meldte hun sig ind i Konservativ Ungdom og moderpartiet.

»Det, der tiltalte mig dengang og nu, er, at konservatismen hviler på ansvarlighed og fakta. Vi har ikke nogen ideologier, vi har ikke nogen utopiske ideer om, hvordan verden helt præcist skal indrettes. Vi tager i stedet afsæt i, at verden er et komplekst system, en levende organisme, som hele tiden er under udvikling, mens dele af den også er under afvikling. Og det har jeg altid følt mig meget hjemme i – det her med, at vi accepterer, at samfundet er komplekst,« fortæller hun.

Da hun i slutningen af 3. g stod på talerstolen foran resten af gymnasiet som den elev, der var blevet udvalgt til at holde dimissionstalen, vidste hun godt, hvad fremtiden bød på. I årene gennem gymnasiet havde hun brugt timevis på at være politisk aktiv, og i mellemtiden havde hun lagt en klar plan om, at hun skulle til København, læse cand.polit. og blive politiker for De Konservative.

Umiddelbart gik det hele fuldstændig som planlagt. Kort efter studentertiden blev hun optaget på drømmestudiet og flyttede til København. Men inden hun overhovedet havde slået sig ordentligt ned, fik hendes kæreste tilbudt et job i Middelfart – Pernilles Weiss’ barndomsby, som hun netop var flyttet fra.

»Så i den der ungpigeforelskelsesrus slog jeg fuldstændig bak. Efter tre uger i København pakkede jeg mine ting, flyttede sammen med min kæreste i Middelfart og nåede aldrig at begynde på økonomistudiet,« fortæller hun. I stedet fik hun et arbejde i hjemmeplejen i Middelfart, og efter et par år besluttede hun sig for, at hun skulle være sygeplejerske.

Der blev politikerdrømmene skubbet til side. Og dog. For allerede i løbet af studiet blev hun valgt ind i Dansk Sygeplejeråds Amtsbestyrelse.

Siden er hun også blevet kandidat i sundhedsvidenskab, har læst en master i ledelse på CBS, været valgt ind i amtsrådet på Fyn, stillet op som Folketingskandidat, blevet mor til tre, blevet skilt to gange og taget en sexologuddannelse. Sidstnævnte tog hun efter sin seneste skilsmisse, fordi hun gerne ville uddanne sig i, hvordan vi får det bedst muligt i den relation i livet, som er en af de vigtigste ifølge Pernille Weiss – nemlig parforholdet.

Og nu, 32 år efter at hun rejste til København for at blive politiker første gang, har hun igen satset alt på at blive det.

»Det, skæbnen har gjort ved mig, er jo i virkeligheden, at den har sendt mig tilbage til rødderne og op i helikopterperspektivet i stedet for at sende mig direkte ind på Christiansborg.«

Plakatophængning

Klokken er et minut i 12 en lørdag i den konservative højborg Frederiksberg i begyndelsen af maj. Pernille Weiss, der er iklædt en grøn jakke med De Konservatives logo på ryggen, stiller sig klar foran en lygtepæl med en af sine plakater under armen.

Om få sekunder, når klokken slår hel, kan hun sætte den første af sine 1.000 valgplakater op.

En af hendes kampagnemedarbejdere går i gang med at optage en lille film, mens Pernille Weiss smiler til kameraet og tæller ned.

»Ti, ni, otte …« råber hun, og der bliver knipset billeder til kampagnen fra alle sider, »… tre, to, en, NU!«

Pernille Weiss kravler op på en medbragt stige, får bakset plakaten sammen med plasticstrips og hiver til. Den første plakat er oppe.

En kandidat fra et af de andre partier har brugt lidt flere plasticstrips end nødvendigt for at få sine plakater til at sidde fast.

»Det er ikke så godt for klimaet, hva’?« siger Pernille Weiss halvt i sjov, og hendes frivillige griner.

En af Pernille Weiss’ mærkesager er netop klimaet. Men lige så meget som hun synes, at det er en af EU-politikernes vigtigste opgave at samarbejde på tværs af landegrænser for at løse den, lige så vigtigt synes hun, det er, at man husker »balancen«.

»Vi må acceptere, at der er nogle lande, som baserer deres energiforsyning på kul. De kan ikke gå til vindmøller i et snuptag,« siger hun og knipser ud i luften, »så hvordan hjælper vi dem så i den transformation?« siger hun.

Pernille Weiss vil heller ikke »bruge afgifter i alle retninger« som for eksempel i flybranchen, hvilket er et af de emner, der diskuteres heftigt op til EP-valget.

»Det virker ikke,« siger hun og begrunder det med, at lande, som har indført flyafgifter, ikke har formået at få folk til at flyve mindre af den grund.

»I stedet er statskassen bare blevet lidt større, men man kan heller ikke se, at pengene reelt set er gået til mere forskning i en bedre flyindustri,« siger hun.

Europa-valgkampen er officielt først gået i gang i de seneste uger. Men Pernille Weiss har været på landevejen og ført kampagne i over et halvt år. Hun skal stadig vænne sig til at have et kampagnehold omkring sig og ikke selv skulle sørge for alting.

Anders Rye Skjoldjensen

Til gengæld vil hun i gang med at lægge en langsigtet plan for udfasning af for eksempel kul i lande som Polen og Tyskland. Og her ser hun samarbejdet i EU som fundamentalt. Vi kan nemlig alle lære noget af hinanden. For eksempel kan Danmark lære noget af de andre lande om affaldssortering, som vi er »pivringe til«, mens andre kan lære af os om fjernvarme, siger hun.

»Og selvfølgelig skal man ikke have uendelig tid til de her omstillinger. Derfor vil jeg rigtig gerne have nogle CO2-budgetter, hvor vi aftaler med hinanden, hvad hvert land skal nå de kommende år,« siger hun.

Lidt efter kommer en ældre herre med hat hen til hende.

»Den hænger for lavt,« siger han tørt om en af Pernille Weiss plakater.

»Se nu her,« siger Pernille Weiss friskt og skubber plakaten ti centimeter op.

»Jaja, fint,« grynter manden og trasker væk, mens Pernille Weiss og kampagneholdet fortsætter arbejdet.

En shitstorm

Der er to uger til valget, og valgkampen er i sin sidste, men også mest hektiske fase.

Pernille Weiss sidder ved det lille spisebord i sin hjørnelejlighed på Christianshavn og drikker grøn te. På væggene hænger malerier, lofterne prydes af fritlagte gamle bjælker, og på bordet står fade af kongeligt porcelæn med frisk frugt på.

De seneste to måneder er det gået op og ned i meningsmålingerne, og denne morgen er endnu en måling blevet bragt af medierne: Den viser, at hvis der var valg i dag, og man desuden så bort fra de mange usikkerheder der er ved meningsmålinger, så ville De Konservative miste deres ene mandat i Europa-Parlamentet.

Pernille Weiss kalder det »en rammeforudsætning«, at hun og partiet ligger og »bobler rundt« dernede i bunden af meningsmålingerne – i øvrigt sammen med Liberal Alliance og Alternativet.

»Men det har vi set før. Der er stadig 33 procent af vælgerne, der ikke har besluttet sig for noget som helst. Så løbet er ikke kørt,« siger hun og læner sig tilbage i stolen.

Siden plakatophængningen nogle uger forinden har hun fået rigtig travlt. Hun har givet det ene interview efter det andet, og folk er til hendes store overraskelse begyndt at genkende hende på gaden.

For nogle uger siden oplevede hun sin første shitstorm, da hun gav et interview om migration til Berlingske.

Det blev til artiklen »K-spidskandidat vil styrke EU’s samarbejde med Afrika: ’10 mio. migranter skræmmer mig ikke’«. 10 minutter efter, at artiklen var blevet publiceret, var partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, ude at korrigere og sige, at det altså ikke var konservativ politik.

Selv undskyldte Weiss kort efter i et tweet og forklarede, at hun ikke mente det, der stod i artiklen. Men det var for sent. For det så ikke godt ud for en borgerlig kandidat at sige noget, der lød, som om at hun ville åbne grænserne for migration.

Pernille Weiss syntes, at det var »voldsomt« at se reaktionerne fra kommentatorer og andre i medierne. Men ifølge hende, blev hun ikke banket på plads af ledelsen, som meget af mediedækningen ellers antydede.

»Det blev jo beskrevet, at Søren (Pape Poulsen, red.) gav mig en ordentlig én med det største bat, der findes. Og der må jeg bare sige, at Søren var virkelig sød og sagde, at det sker. Vi mødtes dagen efter, og selvfølgelig var det jo ikke en ønskeposition på nogen måde, men der var intet bat i nærheden,« siger hun og sukker.

Når man både driver sin egen virksomhed, sidder i flere bestyrelser og stiller op til valg, har man brug for at gøre noget, der får en til at slappe af. Derfor havbader Pernille Weiss året rundt – ofte flere gange om ugen.

Anders Rye Skjoldjensen
Hendes pointe med udtalelserne, siger hun, handlede i virkeligheden om, at vi ikke skal male fanden på væggen og se migration som et kæmpe, uløseligt problem.

»Men sagen er, at jeg jo ikke er en rutineret politiker med flere hundrede interviews på mit CV. Jeg er tværtimod optaget af at observere min samtid og tale om mulige løsninger. Så når jeg har en samtale med en journalist om migration og løsninger, så kaster jeg mig ud i den helt store forklaring og taler om det ene og det andet,« siger hun.

For hende er det både frustrerende og svært at skulle koge budskaber ind til en bouillonterning. Men sådan skal det også være, siger hun.

»Jeg er her ikke for at levere oneliners. Det er ikke min kompetence. Og derfor skal det også være svært for mig at koge det, der er komplekst, ned til noget mere enkelt. Det kan jeg helt klart godt blive bedre til. Men jeg må jo heller ikke miste kontakten med den, jeg er.«

— Synes du, at det er et stort ansvar at bære De Konservatives fremtid i EU på dine skuldre?

»Sådan tænker jeg ikke på det. I politik kan man tabe eller vinde mandater. Det er et vilkår. Og så må jeg bare gøre mit bedste.«

Få dage efter, at Information har mødtes med Pernille Weiss for sidste gang, rammer to nye meningsmålinger medierne med gode nyheder til De Konservative: Var der valg den dag, ville partiet få et mandat.

Serie

EP-valg 2019: Et nyt EU

Det er det mest spændende valg til Europa-Parlamentet i vor tid. Uanset hvad, bliver det et helt nyt EU, der træder frem på den anden side. De britiske parlamentarikere er måske væk, på godt og ondt, og de seneste års politiske opbrud i Europa skaber mulighed for helt nye alliancer til at løse de problemer, der mere end nogensinde bekymrer europæerne: klima, migration og social uretfærdighed.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Finn Sander

God vind Pernille. En multifacetteret person med solid erfaring fra både det private og det offentlige kombineret med et liv med politisk berøring og god forståelse for at ikke alle lande hopper lige hurtigt på klimadagsordenen, det går vist ikke helt galt nede i EU.

Egentlig har jeg lidt medlidenhed med De Konservative. For selv om jeg ikke dengang var enig med Poul Schlütter i hans politik, med den benhårde kartoffelkur og tamil-sagen, kan man i hvert fald fastslå, at det havde en vis popularitet, da de i perioden 1982-91 havde regeringsmagten.

Men med Bendt Bendtsen og senere Søren Pape Poulsen ved roret, kan jeg faktisk godt forstå, at dette lille og ligegyldige parti er sat helt udenfor indflydelse. I Søren Pape´s tid har justitsministerier spyet ligegyldige og diskrenerinde love ud nærmest på bestilling. Og langt de fleste af disse love er formuleret på en sådan måde, at man må tro, at de ikke er udarbejdet og gennemgået af jurister,

Så for Pernille Weiss kan det næsten kun gå frem. Men der er virkelig meget idette parti, der trænger til oprydning. For man kan jo næsten ikke bruge udtrykket; "nytænkning" og det konservative godsejerparti,