Peter Kofod: »Vi spiser og værner om det, vi er vant til og altid har kendt«

Frem mod valget taler vi hver uge med en politiker om mad, identitet og ideologi. Denne uge taler vi med Peter Kofod, der er retsordfører og spidskandidat til Europa Parlamentet for Dansk Folkeparti.

– Fra 1-10, hvor madglad er du?

»Jeg oppe på en 7’er. Jeg er glad for mad. Jeg holder meget af god mad. Men jeg kan også sagtens tage en dag, hvor jeg arbejder igennem og ikke spiser så meget. Min verden bryder ikke sammen, hvis jeg går glip af et måltid.«

– Hvor nationalistisk er du på en skala fra 1-10?

»Jeg er meget national. Jeg er glad for at være dansker, og jeg er stolt af mit land, men ordet nationalistisk lyder voldsomt og grumt. Jeg betragter mig som national, og der er jeg nok en 8’er.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Æbler og danskvand. Når man kommer ind ad døren, eller er på vej ud ad døren, er det rart at have et æble i hånden.«

– Hvad er din mest danske madoplevelse?

»Det er min mors frikadeller. Det lyder som en kliché, men de er saftsuseme gode. Hver gang jeg besøger min mor på Bornholm, får jeg frikadeller. For alle andre ville de nok bare være frikadeller, men for mig er de noget helt særligt.«

– Har DF bidraget til dansk madkultur?

»Det mener jeg. Vi er på mange måder med til at holde de gamle madtraditioner i hævd. Vi spiser og værner om det, vi er vant til og altid har kendt. Dansk Folkeparti har vist også udgivet en kogebog i sin tid. Som jeg husker det, var der alt muligt godt i, som Peter Skaarups opskrift på vaniljeis blandet med chokoladeskildpadder«

– Hvad er din største europæiske madoplevelse?

»Min kone er bulgarer. Første gang jeg besøgte min svigermor i Sofia, fik vi en lækker kaninragout. Generelt er de gode til supper, sylt og grøntsager. Vi fik også en kage, balaclava, som nok har sin oprindelse i Tyrkiet, men er meget udbredt i Bulgarien. Det er en lillebitte kage i mange lag med valnødder og honning, som er utroligt sød. Meget, meget sød. Men den smager ikke desto mindre himmelsk til en kop meget sort kaffe. Det får vi jævnligt nu, og det er en gennemført fornøjelse.«

– Findes der en fælles europæisk madkultur?

»Det har jeg svært ved at se for mig. Madkultur er noget, som knytter sig til forskellige områder. Vi er priviligerede af, at der er forskellig mad forskellige steder. Det er også noget af det, som gør det sjovt at rejse.«

– Har du en livret fra et andet EU-land?

»Ja. Jeg spiser meget pasta. som i rigtig meget pasta til aftensmad. Nærmest dagligt. Til aftensmad. Det gode er, at man kan få det med forskellige ting. Personligt holder jeg meget af simreretter, som har kogt lidt.«

– Bruger du mad til at markere dig udadtil og fortælle, hvem du er?

»Nej. Det synes jeg ikke. Er jeg et sted, hvor jeg får serveret noget smukt, for eksempel en kage, kan jeg da godt finde på at tage et billede og vise det frem. Men generelt er det ikke noget, jeg gør. For mig er mad en social ting, noget man hygger sig med sammen.«

– Hvad tænker du om folk, der bruger mad som en identitetsmarkør?

»Jeg forstår det godt. Mad er noget, vi alle sammen dyrker og har brug for. Derfor fortæller det naturligvis også en historie om, hvem vi er. Jeg er på mange måder traditionelt anlagt, men jeg spiser langtfra kun traditionel dansk mad. Det gør nogle af mine partikolleger. Kristian Thulesen Dahl er for eksempel utrolig glad for flæskesteg. Det er ikke noget, han bare siger.«

– Hvordan har Dansk Folkeparti gjort mad til et politisk spørgsmål?

»Det er ikke noget, jeg selv har travlt med. Hvad jeg har i køleskabet derhjemme, kommer ikke andre ved.«

– Men I har gjort det til et politisk spørgsmål, hvad andre spiser, f.eks. om der skal serveres svinekød i daginstitutionerne?

»I daginstitutioner og på hospitaler er vi uden for det private. Det er offentligt regi, og der er det et 100 procent legitimt politisk spørgsmål. Hvad folk spiser derhjemme, er en privatsag, men i det offentlige skal det foregå på fællesskabets præmisser. På danske præmisser.«

– Tænker du på klimaet ift. hvad du spiser?

»Jeg må være ærlig og sige, at det er ikke noget, jeg tænker over, når jeg står nede i supermarkedet. Jeg foretrækker kylling, svinekød, fisk og skaldyr frem for oksekød, og jeg har kunnet læse mig til, at det er bedre for klimaet. Men jeg vælger det, fordi jeg bedst kan lide det.«

– Er der en EU-parlamentariker, du gerne vil til middag hos?

»Morten Helveg måtte gerne invitere mig på en gang mad. Han er hyggelig.«

– I næste uge skal vi tale med Rasmus Nordqvist. Hvad er den mest Rasmus Nordvist- eller Alternativet-agtige spise, du kan komme i tanke om?

»Det er sådan noget vegetarisk, eller vegansk hedder det jo nu. Uden kød, mælkeprodukter, æg og alt det der.«