Læsetid: 4 min.

Peter Kofod: »Vi spiser og værner om det, vi er vant til og altid har kendt«

Peter Kofod mener ikke, at politikerne skal blande sig i, hvad borgerne har hjemme i køleskabet. Men i offentligt regi er frikadeller og dansk madkultur helt rimelige identitetspolitiske anliggender
»Mad er noget, vi alle sammen dyrker og har brug for. Derfor fortæller det naturligvis også en historie om, hvem vi er. Jeg er på mange måder traditionelt anlagt, men jeg spiser langtfra kun traditionel dansk mad. Det gør nogle af mine partikolleger. Kristian Thulesen Dahl er for eksempel utrolig glad for flæskesteg. Det er ikke noget, han bare siger.«

»Mad er noget, vi alle sammen dyrker og har brug for. Derfor fortæller det naturligvis også en historie om, hvem vi er. Jeg er på mange måder traditionelt anlagt, men jeg spiser langtfra kun traditionel dansk mad. Det gør nogle af mine partikolleger. Kristian Thulesen Dahl er for eksempel utrolig glad for flæskesteg. Det er ikke noget, han bare siger.«

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

18. maj 2019

Frem mod valget taler vi hver uge med en politiker om mad, identitet og ideologi. Denne uge taler vi med Peter Kofod, der er retsordfører og spidskandidat til Europa Parlamentet for Dansk Folkeparti.

– Fra 1-10, hvor madglad er du?

»Jeg oppe på en 7’er. Jeg er glad for mad. Jeg holder meget af god mad. Men jeg kan også sagtens tage en dag, hvor jeg arbejder igennem og ikke spiser så meget. Min verden bryder ikke sammen, hvis jeg går glip af et måltid.«

– Hvor nationalistisk er du på en skala fra 1-10?

»Jeg er meget national. Jeg er glad for at være dansker, og jeg er stolt af mit land, men ordet nationalistisk lyder voldsomt og grumt. Jeg betragter mig som national, og der er jeg nok en 8’er.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Æbler og danskvand. Når man kommer ind ad døren, eller er på vej ud ad døren, er det rart at have et æble i hånden.«

Livretten

Frikadeller

  • 1 kg hakket fars (hakket kalv og flæsk)
  • 2 grofthakkede løg
  • 1 dl minimælk
  • Lidt hvedemel
  • 2 æg
  • Salt/peber

Ingredienserne røres sammen til en fars, inden frikadellerne formes og steges i margarine.

– Hvad er din mest danske madoplevelse?

»Det er min mors frikadeller. Det lyder som en kliché, men de er saftsuseme gode. Hver gang jeg besøger min mor på Bornholm, får jeg frikadeller. For alle andre ville de nok bare være frikadeller, men for mig er de noget helt særligt.«

– Har DF bidraget til dansk madkultur?

»Det mener jeg. Vi er på mange måder med til at holde de gamle madtraditioner i hævd. Vi spiser og værner om det, vi er vant til og altid har kendt. Dansk Folkeparti har vist også udgivet en kogebog i sin tid. Som jeg husker det, var der alt muligt godt i, som Peter Skaarups opskrift på vaniljeis blandet med chokoladeskildpadder«

– Hvad er din største europæiske madoplevelse?

»Min kone er bulgarer. Første gang jeg besøgte min svigermor i Sofia, fik vi en lækker kaninragout. Generelt er de gode til supper, sylt og grøntsager. Vi fik også en kage, balaclava, som nok har sin oprindelse i Tyrkiet, men er meget udbredt i Bulgarien. Det er en lillebitte kage i mange lag med valnødder og honning, som er utroligt sød. Meget, meget sød. Men den smager ikke desto mindre himmelsk til en kop meget sort kaffe. Det får vi jævnligt nu, og det er en gennemført fornøjelse.«

– Findes der en fælles europæisk madkultur?

»Det har jeg svært ved at se for mig. Madkultur er noget, som knytter sig til forskellige områder. Vi er priviligerede af, at der er forskellig mad forskellige steder. Det er også noget af det, som gør det sjovt at rejse.«

– Har du en livret fra et andet EU-land?

»Ja. Jeg spiser meget pasta. som i rigtig meget pasta til aftensmad. Nærmest dagligt. Til aftensmad. Det gode er, at man kan få det med forskellige ting. Personligt holder jeg meget af simreretter, som har kogt lidt.«

– Bruger du mad til at markere dig udadtil og fortælle, hvem du er?

»Nej. Det synes jeg ikke. Er jeg et sted, hvor jeg får serveret noget smukt, for eksempel en kage, kan jeg da godt finde på at tage et billede og vise det frem. Men generelt er det ikke noget, jeg gør. For mig er mad en social ting, noget man hygger sig med sammen.«

– Hvad tænker du om folk, der bruger mad som en identitetsmarkør?

»Jeg forstår det godt. Mad er noget, vi alle sammen dyrker og har brug for. Derfor fortæller det naturligvis også en historie om, hvem vi er. Jeg er på mange måder traditionelt anlagt, men jeg spiser langtfra kun traditionel dansk mad. Det gør nogle af mine partikolleger. Kristian Thulesen Dahl er for eksempel utrolig glad for flæskesteg. Det er ikke noget, han bare siger.«

– Hvordan har Dansk Folkeparti gjort mad til et politisk spørgsmål?

»Det er ikke noget, jeg selv har travlt med. Hvad jeg har i køleskabet derhjemme, kommer ikke andre ved.«

– Men I har gjort det til et politisk spørgsmål, hvad andre spiser, f.eks. om der skal serveres svinekød i daginstitutionerne?

»I daginstitutioner og på hospitaler er vi uden for det private. Det er offentligt regi, og der er det et 100 procent legitimt politisk spørgsmål. Hvad folk spiser derhjemme, er en privatsag, men i det offentlige skal det foregå på fællesskabets præmisser. På danske præmisser.«

Joachim Sperling: Dellerne bør han spise hos mor

Peter Kofod er en dygtig politiker, der har positioneret sig som en mulig efterfølger til Kristian Thulesen Dahl. Men først skal han fem år til Bruxelles, så han bedre kan forstå, hvad det er, vi danskere ikke skal være en del af, og så han kan undgå at skygge for meget for partiformanden.

Jeg synes egentlig, han svarer ret godt for sig, men vil lige råde ham til at kyle en god portion salt i farsen og røre godt og grundigt, før det andet kommer i, for ellers vil dellerne skille under stegningen. Faktisk er frikadeller noget af det sværeste at lave rigtigt, så måske er det bedre, hvis Peter bare nøjes med at få dem hjemme hos sin mor.

– Tænker du på klimaet ift. hvad du spiser?

»Jeg må være ærlig og sige, at det er ikke noget, jeg tænker over, når jeg står nede i supermarkedet. Jeg foretrækker kylling, svinekød, fisk og skaldyr frem for oksekød, og jeg har kunnet læse mig til, at det er bedre for klimaet. Men jeg vælger det, fordi jeg bedst kan lide det.«

– Er der en EU-parlamentariker, du gerne vil til middag hos?

»Morten Helveg måtte gerne invitere mig på en gang mad. Han er hyggelig.«

– I næste uge skal vi tale med Rasmus Nordqvist. Hvad er den mest Rasmus Nordvist- eller Alternativet-agtige spise, du kan komme i tanke om?

»Det er sådan noget vegetarisk, eller vegansk hedder det jo nu. Uden kød, mælkeprodukter, æg og alt det der.«

Serie

Stemmegaflen

Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvordan spiser en konservativ, findes der særlig venstreorienteret mad, og hvad er Dansk Folkepartis største bidrag til dansk madkultur? Frem mod valget taler Moderne Tider hver uge med en politiker om mad, identitet og politik. Og Mavefornemmelsen skifter navn til Stemmegaflen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Livretten :
Et kilo kviksølv i min fisk
Beredt af DF og Venstre i skøn forening.

Katrine Damm

I mit barndomshjem var det Mormor, der lavede frikadunserne, og de gange min mor forsøgte sig var begejstringen ikke særlig stor, mor meddelte så at hun ikke længere gad lave frikadeller til os, hvis det skulle være på den måde - det er helt fint momse, så laver du bare noget andet lækkert på din maddag ;)

For nogle år siden kendte jeg en, der boede på værelse og der var en anden værelsesbeboer fra vistnok Rumænien eller Ungarn, hun lavede rigtig meget mad og havde et stærkt nøde-gen, en dag skulle jeg smage noget noget, der eftersigende var en meget national ret fra hendes hjemland - og tænk sig den delle smagte præcis som min mormors ;-)
Selv tror jeg ikke, jeg nogensinde har lavet frikadeller, ikke at jeg som sådan ikke kan lide dem, synes bare de er særligt spændende.

Uha nu står jeg vist til deportation, så må det gerne være til Grækenland, her kan de lave kødboller i tomatsovs - sozukakia, der smager fantastisk.
Men nok en god ide lige at tjekke med Grækenland, om de synes det er fedt at få mig tørret af på sig ;-)

Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

DF og Venstre går stærkt ind for dunser af svinekød.
Men i Grækenland og andre lande er de lavet af lamme - eller oksekød

Katrine Damm

Både rigtigt, men så ikke helt rigtigt Eva, kødbolle-retterne er ofte blandet.

Men rent faktisk, af en årsag jeg endnu ikke har fundet svar på, så smager deres oksekød sjældent særligt godt, derimod smager deres svine-grisekød rasende godt, smagfuldt og saftigt, helt anderledes end her i vores egen lille grise-nation.

Touhami Bennour

Dansker laver også god mad. Flæskesteg med ris a la mand og bikse mad og mange andre lækker mad. Men dansker som andre folkeslag holder meget af traditionen til en vis grad. Da jeg var ny i landet, hørte jeg mange skælds ord mod lamme kød, det feder og jeg ved ikke hvad. Men nu spiser måske alle lamme kød. Jeg tror der findes også noget der hedder "lammesteg". Man vænner sig til noget andet mad. jeg kan spiser al mad danskere spiser selvom ønsker nogle gange mig en Nord afrikansk "Couscous". Men meget sjælden at det skeer. Couscous er national ret i Nord Afrika. Men det findes ikke på restaurant. modsat i Paris, hvor der er mange. Jeg tror ikke det er Udansk at tale om arabisk mad, Jeg har lavet en gang Couscous til kollegaer på arbejde. De kunne lide og folk jeg ikke kender men de kender andre bad mig om de får lov at spiser Couscous, Jeg selvfølgelig sagde jeg hver gang.

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Fortæl mig hvad du spiser, så skal jeg fortælle dig hvem du er, kun en tåbe frygter ikke kødspiser (muskel gnavere) i flok. Fortsat god dag.