Læsetid: 2 min.

I retten: »Han holder mine arme og stikker sin penis ind i mig«

I retslokale 23 i Københavns Byret er en ung mand tiltalt for voldtægt mod en jævnaldrende gymnasieveninde
En 18-årig gymnasieelev står tiltalt for voldtægt ved en fest i november sidste år.

En 18-årig gymnasieelev står tiltalt for voldtægt ved en fest i november sidste år.

Mia Mottelson

4. maj 2019

Det er sen eftermiddag, og retsmødet har været i gang siden klokken 09. Tiltalte, forurettede og vidner er afhørt, da forsvarer Daniel Rosenkilde Larsen i sin procedure går efter sagens kerne:

»Kun to personer kan vide, hvad der er foregået her. Det er påstand mod påstand.«

Sagen handler om, hvad der skete til en fest natten efter den 10. november sidste år. Den 17-årige mand M og den 18-årige kvinde F har haft sex på et toilet. Han siger, det var frivilligt. Hun har anmeldt det som voldtægt.

M sætter sig i vidneskranken. Under hans grå T-shirt og hættetrøje buler maven lidt ud over de sorte jeans. Han går i 2. g, har et fritidsjob og går til thaiboksning. For to dage siden fyldte han 18.

M var inviteret til F’s 18-års fødselsdagsfest. De går på samme gymnasium, har kysset til et par fester og er gode venner.

Han fortæller, at da festen ebber ud ved tretiden, skal han på toilettet. F smutter med ind, lukker døren og de begynder at kysse. Han prøver at tage trøjen af hende.

»Men hun siger nej, og det respekterer jeg,« forklarer M.

F knapper hans bukser op, giver ham et blowjob og vender sig om på alle fire.

»Så har vi samleje, men det stopper efter et minut, fordi jeg ikke har beskyttelse på,« forklarer M. Bagefter rejser de sig og fniser lidt, og M knapper sine bukser, mens F forlader toilettet.

Da han kommer ud, er hun forsvundet, og han går hjem.

»I har lige haft sex, og det er hendes 18-års fødselsdag. Skulle du ikke sige farvel?« spørger anklageren.

»Jo, men jeg troede, at hun var gået.«

Han hører ikke om sagen, før han nogle dage efter bliver kaldt ind på skolens kontor. Rektor vil bortvise ham på grund af ’krænkende adfærd,’ og han går nu på et andet gymnasium.

Anklageren udspørger i detaljer den forurettede kvinde om, hvad der forgik på toilettet.

Mia Mottelson
En flok af F’s veninder er ankommet til byretten. To af dem skal vidne.

Den ene, Agnes, er en spinkel 19-årig pige med skulderlangt, lyst hår. M bider sig lidt i læben og kigger skævt hen imod hende. Agnes har gået i gymnasiet med både F og M.

Hun er med til festen, og sent på natten lægger hun makeup sammen med en anden veninde på toilettet. Da de kommer ud, er alle gået, men hun hører et brag fra et andet toilet i lejligheden. Og bagefter tre støn.

»Lød det som nydelse?« spørger anklageren.

»Jeg tænkte: ’Det lyder ikke rart.’«

De to veninder lægger øret til døren, og de hører begge flere gange F sige »nej«.

Da F kommer ud, kan Agnes med det samme se, at der er noget galt. De tre piger går ud på det andet toilet, F låser døren og siger:

»Jeg tror, jeg lige er blevet voldtaget.«

Efter at de er kommet hjem, skriver Agnes og F sammen på sms. Anklageren læser det op i retten:

»Bare husk, at det ikke er din skyld. Du sagde nej. Det burde han kunne forstå <3 <3,« skriver Agnes.

»Jeg kan bare ikke forstå, at han gjorde det <3,« skriver F tilbage.

Da F skal vidne, bliver M placeret i et tilstødende lokale med åben dør, så hun ikke kan se ham. Men han kan høre hendes forklaring. En kvindelig bistandsadvokat sætter sig ved siden af hende.

»Alle er stille og rolige og venlige her,« siger bistandsadvokaten og lægger en hånd på F’s skulder.

En psykologerklæring bliver læst op. F har gået i behandling ved Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet det seneste halve år. Hun har blandt andet problemer med at sove, med at huske og selvmordstanker. Hendes fravær i gymnasiet er også steget.

Med klar og rolig stemme fortæller den mørkkrøllede unge pige om festen. Omkring klokken 03 siger M, at han gerne vil tale privat med hende. De går ud på toilettet.

Anklageren vil vide, om døren bliver låst. F er usikker.

»Jeg ved godt, det er svært og rigtig, rigtig ubehageligt, men prøv at tænke tilbage,« siger anklageren.

F fortæller, at M begynder at kysse hende.

»Jeg siger, at han skal stoppe. Han virker aggressiv og siger: ’Det er bare lige hurtigt’.«

Han hiver hendes trusser ned, og hun forsøger at komme hen mod døren, men falder, og han lægger sig oven på hende. Hun kæmper imod.

»Men han holder mine arme og stikker sin penis ind i mig.«

»Ved du, om han har udløsning?« spørger anklageren.

»Det var helt mørkt, så jeg kunne ikke se det.«

Bagefter er hun chokeret og bange.

»Han var jo min ven, så jeg forstod ikke, hvorfor han havde gjort det imod mig.«

Forsvareren lægger i sin procedure afgørende vægt på, at sagen er påstand mod påstand.

I dagene efter episoden overtaler F’s veninder hende til at gå til en lærer, som sender hende videre på Center for Seksuelle Overgreb, der dokumenterer blå mærker tre steder på hendes krop.

Dagen efter melder hun voldtægten til politiet.

»Jeg havde ikke lyst, men jeg tænkte, at det var det rigtige at gøre.«

Forsvarer Daniel Rosenkilde Larsen spørger, om hun har flirtet med M. Det afviser hun.

Han spørger til samlejepositionen. Var det ’doggy style’, som M har forklaret?

»Det kan jeg ikke huske.«

Hun har tidligere fortalt, at hun blev tvunget til oralsex. Men det har hun ikke sagt her i retten. Hvorfor, vil han vide:

»Det kan være sket, men jeg kan ikke huske det.«

Forsvareren spørger, om M har truet hende:

»Nej.«

»Råbte du op?«

»Nej, men jeg sagde fra over for ham.«

»Men råbte du efter hjælp?«

»Nej.«

Da dommen bliver afsagt, sidder F’s familie og veninder på stolerækkerne, flere af dem arm i arm med hinanden. Hun venter udenfor.

Retsformanden fortæller, at dommerne har lagt vægt på de »troværdige vidneforklaringer«, og M bliver idømt en ubetinget fængselsdom på to år og seks måneder. Han skal også betale sagens omkostninger og en erstatning til F på 70.000 kroner.

Forsvareren anker straks afgørelsen til Landsretten. Han veksler nogle få lavmælte ord med M, der tager en kasket på og glider forbi flokken af unge kvinder i en lang stille bevægelse.

På grund af navneforbud er tiltalte og vidners navne ændret i artiklen

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Fuglsang
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Erik Fuglsang, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg ved selvsagt ikke, hvad der foregik på dette toilet den eftermiddag.

- Men at 2 personer af modsat køn går ind på samme toilet, og gør det samtidig, vækker da nogle tanker hos mig. Men måske skulle de blot lige tjekke, om der var nyt på de sociale medier?

Rikke Nielsen

Birgitte Mulvad.... vi er ikke alle udstyret med en kynisk sjæl... men gudskelov var der vidner, ellers var den stakkels pige da blevet dømt af pøbelen...

Mads Jakobsen

Hvis dette var en hvilken som helst anden forbrydelse, så kunne vi have en snak om hvad man skal gøre for at undgå at blive offer for den slags. Men det kan vi ikke her. Så ingen må sige til unge piger at de skal lade være med at gå på toilettet med fulde, unge mænd hvis de ikke vil noget. For når det kommer til voldtægt er forebyggelse et overgreb så slemt som voldtægten selv... i Clown World.

Rikke Nielsen

Mads Jakobsen

Selvfølgelig kan man ikke sige det. Egentlig mere for de unge mænds skyld.
Vi kan vel ikke tillade os at antage, at enhver fuld ung mand er en voldtægsforbryder, der bare venter på den rette anledning...

Mads Jakobsen

Så det er for den fulde unge mands skyld at han skal inviteres med ind på toilettet, selvom der ikke skal ske noget derinde. Selvfølgelig.

Henrik Brøndum

Jeg synes ikke man skal kommentere rettens afgørelse medmindre man har overværet retssagen.

Gert Hansen

"Under hans grå T-shirt og hættetrøje buler maven lidt ud over de sorte jeans. Han går i 2. g, har et fritidsjob og går til thaiboksning. For to dage siden fyldte han 18."
Gad vide om journalisten også ville have skrevet hvad denne dreng går til, hvis han gik til skak. Hvorfor skal vi have denne oplysning om Thaiboksning? Ikke svært at gæst journalisten motiver.