Læsetid: 3 min.

Hvis du stemmer på Alternativet til EP-valget, er det usikkert, hvor din stemme ender

Hvis man stemmer på Alternativet til europaparlamentsvalget, giver man måske sin stemme til Europæisk Forår, måske giver man sin stemme til den liberale gruppe i Europa-Parlamentet – ALDE. Hvad det ender med, ved vi først efter valget
Hvis Alternativet får et mandat til europaparlamentsvalget er ideen, at deres mandat, sammen med andre mandater fra koalitionen, skal gå til Europæisk Forår. Hvor Europæisk Forår så vil gå hen med deres mandater er stadig uklart.

Hvis Alternativet får et mandat til europaparlamentsvalget er ideen, at deres mandat, sammen med andre mandater fra koalitionen, skal gå til Europæisk Forår. Hvor Europæisk Forår så vil gå hen med deres mandater er stadig uklart.

Tim Kildeborg Jensen/ Ritzau Foto

11. maj 2019

Europæisk Forår er en grøn, social og transnational koalition, der opstiller kandidater i bl.a. Danmark, Italien og Polen. Europæisk Forår går til valg på en dagsorden, hvor grøn omstilling, en mere progressiv omfordeling imellem medlemsstater og koordineret lovgivning på både selskabsskat og asylpolitik er i fokus.

Europæisk Forår dækker over en række nationale partier, der alle er affilierede med DIEM25. Bevægelserne DIEM25 (Democracy in Europe Movement 2025) blev startet af bl.a. den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis i 2015. DIEM25 er et forsøg på at samle den europæiske venstrefløj og græsrodsbevægelser omkring en dagorden, der fokuserer på demokratisering og økonomisk reform i EU.

Europæisk Forår er den første transnationale liste i EU. Ideen om transnationale lister, altså opstillingslister, hvor europæiske borgere på tværs af nationale skel kan stemme på det samme politiske program, er en gammel ide i EU.

Fortalere understeger, at transnationale lister vil motivere europæiske partier til at gå til valg på europæiske, og ikke som nu nationale, dagsordener. Den mulige omfordeling af Storbritanniens pladser i Europa-Parlamentet har været med til at genoplive debatten om transnationale lister. Forslag om at indføre transnationale lister har dog hverken kunne finde opbakning i Rådet eller Parlamentet.

Hvis Alternativet får et mandat til europaparlamentsvalget er ideen, at deres mandat, sammen med andre mandater fra koalitionen, skal gå til Europæisk Forår. Hvor Europæisk Forår så vil gå hen med deres mandater er stadig uklart.

En stemme på EU’s liberale gruppe

På den ene side er en stemme på Alternativet til europaparlamentsvalget altså en stemme på en grøn og social transnational bevægelse, der i sig selv er et nybrud med EU’s institutioner. Men Alternativet har også indgået et valgforbund med De Radikale til det kommende europaparlamentsvalg.

Et valgforbund er en sammenslutning mellem to (eller flere) partier, hvor partierne går sammen om at dele stemmer, der ikke kan opgøres til et mandat, mellem sig. Grundtanken bag et valgforbund er at mindske stemmespild i politiske systemer med mange små partier. Netop stemmespild er også en af de grunde, Alternativet har fremhævet som motivation for deres partnerskab med De Radikale.

Et valgforbund med De Radikale giver på mange måder mening, Radikale og Alternativet deler en stærk opbakning til EU, ligesom de begge prioriterer en europæisk klimakamp.

Valgforbundet betyder, at hvis Alternativet ikke får stemmer nok til selv at få et mandat, vil de i stedet gå til De Radikale. De Radikale sidder i Europa-Parlamentets liberale gruppe ALDE. Ender Alternativets stemmer med at gå til De Radikale, betyder det altså, at de kommer til at føde ind i Europa-Parlamentets liberale gruppe.

På nogle områder ligger Alternativets ideer opad ALDE’s prioriteter. F.eks. deler ALDE visionen om transnationale lister, og åbenhed i EU’s processer er også en prioritet for både Alternativet og ALDE. Der er dog også områder, hvor Europæisk Forår og ALDE er endog meget langt fra hinanden, særligt på den økonomiske politik.

Forvirrede vælgere

Alternativets valgforbund med De Radikale har været kritiseret af bl.a. Enhedslisten, som netop har fremført det uforenelige i, at Alternativet tilbyder sine stemmer til både Europæisk Forår og til ALDE.

Det er da også uklart, hvorvidt vælgere, der stemmer på Alternativet for at give deres opbakning til Europæisk Forårs ideer om et mere socialt og solidarisk EU, vil kunne se sig selv repræsenteret i den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, hvor bl.a. Venstre også sidder.

En sådan vælger står i en svær situation. På den ene side løber hun en risiko ved at stemme på Alternativet, da det kan være, at stemmerne ender med at gå til et politisk projekt, der ligger langt fra intentionen bag hendes stemme. På den anden side er hendes stemme vigtig for, at Alternativet overhovedet opnår et mandat, og Europæisk Forår derfor kan realiseres.

På den måde skaber Alternativets position mellem Europæisk Forår og De Radikale uklarhed for deres vælgerne om, hvad det er for et politisk projekt, de ender med at støtte. Alternativets situation viser, hvordan det kan være svært at oversætte nationale logikker til en europæisk virkelighed.

I dette tilfælde bliver det oplagte samarbejde med De Radikale på det nationale niveau forvrænget til en svær forenelig position på det europæiske niveau mellem et socialt Europæisk Forår og en liberal parlamentarisk gruppe.

Serie

EP-valg 2019: Et nyt EU

Det er det mest spændende valg til Europa-Parlamentet i vor tid. Uanset hvad, bliver det et helt nyt EU, der træder frem på den anden side. De britiske parlamentarikere er måske væk, på godt og ondt, og de seneste års politiske opbrud i Europa skaber mulighed for helt nye alliancer til at løse de problemer, der mere end nogensinde bekymrer europæerne: klima, migration og social uretfærdighed.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Katrine Damm
Ejvind Larsen og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Damm

Ja, jeg havde faktisk bestemt mig til at stemme på Nordqvist, pga DiEM25, men jeg tror jeg har ombestemt mig.
Så det bliver Willumsen ( hedder han ikke det? Jeg er dårlig til navne, men Ø)

Carsten Nørgaard

@Katrine Damm: Forskellen er jo så, at Ø er dybt euroskeptiske mens DiEM25 er pro-europæiske.

Men ja, ud fra observationer om ideologisk kompatibilitet må man undre sig over valgforbundet med de Radikale. Det kan vel ikke bunde ud i andet end en overvejelse om, at begge partier vil have mere integration.

Men spørgsmålet er jo netop HVILKEN SLAGS integration, og om man overhovedet er enige i hvilke områder den skal foregå på. DiEM25 er jo den pro-europæiske venstrefløj, men de vil slet ikke have den samme økonomi og samfundsorganisering som ALDE. Overhovedet. Spørger man Varoufakis er ALDE en del af fjenden.

Men jeg stemmer altså alligevel på Alternativet. Ø er slet ikke en mulighed, det er jo bare at give et ekstra mandat til Folkebevægelsen mod EU, og det er ikke der jeg vil hen. (Jaja, »midlertidigt stop for afstemning om medlemsskab af EU« min bare.) SF vil slet ikke nok i forhold til det europæiske projekt, og de vil bevare to retsforbehold. Og alting til højre for det repræsenterer den kapitalisme, vil allerede har RIGELIGT af i EU.

Så sådan må det være.
Og så synes jeg i almindelighed bare rigtig godt om både Alternativet og DiEM25/European Spring. Et valg handler jo trods alt om at vælge dem, man kan lide.

Benta Victoria Gunnlögsson, Liselotte Paulsen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

De seneste meningsmålinger giver både Enhedslisten og Folkebevægelsen et mandat. Så vidt jeg forstår, er det kun sidstnævnte, der ubetinget ønsker dansk udtræden af EU.
Katrine Damm. Han hedder Nikolaj Willumsen.

Katrine Damm, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

@Steen Sohn:
Tjah, både og.

I teksten »10 argumenter mod EU« på enhedslisten.dk skriver Enhedslisten, at »en opløsning af EU er nødvendig for at skabe et andet samfund i Europa og i verden«. Det er ikke kun et spørgsmål om en dansk udtræden – man vil have en total opløsning. Det stemmer helt overens med partiets beskrivelse af EU som et grundlæggende neoliberalt projekt, som man er imod, selv om man støtter alle mulige andre former for internationalt samarbejde som Europarådet: https://enhedslisten.dk/programmer/delprogram-det-mener-enhedslisten-om-eu

Partiet har selvfølgelig været i gang med at rydde op på deres hjemmeside i forbindelse med valget. Ovenstående citat findes på http://org.enhedslisten.dk/10-argumenter-mod-eu, som de for nylig har lukket for den offentlige adgang til. Men nogle søgemaskiner har altså husket teksten, hvor det ovenstående står skrevet ord for ord. Screenshot (resultat nr. 3 fra oven): https://i.imgur.com/CwRMXhw.png

Vi kan også lære lidt om formålet med at de skal deltage i EP-valget fra Forslag 2 i deres urafstemning i 2016, hvor indholdet stadig er tilgængeligt. Det handler om at støtte Folkebevægelsen mod EU: https://org.enhedslisten.dk/urafstemning-2016/forslag-2-enhedslisten-ops...

»Enhedslisten opstiller til EU-parlamentsvalget i 2019 og søger valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, med det formål at styrke den progressive EU-modstand og fortsat sikre denne en repræsentation i EU-parlamentet.

Enhedslisten vil opfordre til at man deltager aktivt i valgkampen for såvel Enhedslisten og Folkebevægelsen.

Enhedslisten vil opfordre til, at man stemmer på enten Enhedslisten eller Folkebevægelsen.«

Her er den store frygt også beskrevet, nemlig at DF bliver de eneste repræsentanter for dansk euroskepsis: »I det hele taget vil det være usikkert, om Folkebevægelsen ved en selvstændig opstilling vil være i stand til at trække et mandat. Det vil i givet fald betyde, at EU-skepsissen de næste 5 år vil være repræsenteret udelukkende af Dansk Folkeparti.«

Vi spoler nu frem til marts 2019 med citater af Pernille Skipper og Nikolaj Villumsen bragt i en BT-artikel med titlen »Enhedslisten udskyder krav om EU-afstemning efter brexitkaos«. Det er nemlig udelukkende Brexit, der får Enhedslisten til at tænke sig om en ekstra gang. https://www.bt.dk/politik/enhedslisten-udskyder-krav-om-eu-afstemning-ef...

»Vi har lært af brexit, at der skal være en stor klarhed over, hvilke alternativer der er, før man foretager sådan en folkeafstemning,« siger Pernille Skipper til Jyllands-Posten.

»Enhedslisten er grundlæggende kritisk over for EU's grundlag, og vi vil gerne have en folkeafstemning om Danmarks forhold til EU. Men det er en forudsætning for os, at der er klare alternativer, befolkningen kan tage stilling til. Vi har intet ønske om at kopiere brexit og det kaos, det har udviklet sig til. Derfor synes vi først, en folkeafstemning i Danmark er aktuel, når brexit er faldet på plads,« siger [Nikolaj Villumsen] til Ritzau.

Thomas Tanghus, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

@Carsten Nørgaard. Det bekræfter jo netop det, jeg antydede, nemlig at partiet har flyttet sig fra ubetinget udmeldelse. Det viser især Nikolaj Villumsens afsluttende bemærkninger.

Carsten Nørgaard

@Steen Sohn:
Det er jo bare en midlertidig opportunisme i forhold til valget i år.
Intet af det ovenstående giver en sikkerhed til folk, der ikke vil ud af EU. Tværtimod.

@Carsten Nørgaard. Det drejer sig tilsyneladende om en langsom ændring. Man er vel nødt til at foretage ændringen langsomt, og den er sikkert ikke vedtaget uden interne diskussioner. Men det har jeg ikke viden nok til at udtale mig om, det er bare en formodning.

Carsten Nørgaard

@Steen Sohn:
Ja, tiden må under alle omstændigheder vise, hvordan tingene kommer til at udspille sig :-)

Jørgen Wind-Willassen

Og man stemmer på en person (R Nordquist) som snakker om genbrug ved at medbringe en hullet sok i et TV program, som han får en kvinde til at reparere for sig.
Så kan det ikke blive mere pinligt.
Nå ja, han synes også vi skal genbruge vores Nokia 3310 og det 20 år gamle energiforbrugende køleskab.