Læsetid: 14 min.

Studier i intelligens og race er et akademisk minefelt, som det er svært for forskere at navigere i

Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?
Selv om langt størstedelen af den videnskabelige verden mener det modsatte, er ideen om, at forskelle i sorte og hvides IQ skyldes genetik igen blusset op på den yderste højrefløj. Det efterlader forskere med et grundlæggende dilemma: Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne?

Mia Mottelson

11. maj 2019

Den 91-årige molekylærbiolog James Watson havde i starten af året en enestående mulighed for at samle stumperne af sit totalsmadrede akademiske ry op. En dokumentarfilm om ham, American Masters: Decoding Watson, havde nemlig premiere på den amerikanske tv-kanal PBS.

Det meste af Watsons videnskabelige karriere har været defineret af en pionerstatus. I 1953, som 25-årig, opdagede han DNA’s såkaldte dobbelthelix-struktur og var dermed den første til at beskrive vores arvemasses tostrengede opbygning. Det fik han Nobelprisen i medicin for i 1962.

Men i 2007 i et interview med en britisk journalist udtalte Watson, at han var »generelt dystert indstillet over for Afrikas muligheder«, fordi »al udviklingspolitik er baseret på, at deres intelligens er den samme som vores, mens alle forsøg viser, at det ikke er tilfældet«.

Siden har han, trods sine videnskabelige meritter, været persona non grata i forskningsmiljøer verden over, og i 2014 blev han den første levende nobelprismodtager, som solgte sin medalje.

Det var den videnskabelige detour, James Watson havde mulighed for at rette op på i den aktuelle dokumentarfilm om ham. I stedet gentog han stædigt sine holdninger: 

»Jeg ville ønske, at de havde ændret sig, at der ville være ny viden, som sagde, at opvæksten er vigtigere end biologien. Men jeg har ikke set den viden. Og der er en forskel på resultatet af IQ-test for sorte og hvide. Jeg vil mene, at den forskel er genetisk.«

Watsons akademiske skæbne er et billede på, at forskningen i sammenhæng mellem hudfarve, genetik og intelligens er et videnskabeligt minefelt.

Klassisk arv- og miljødiskussion

Det skyldes ikke mindst videnskabens egen bias på området. 95 procent af den psykologiske forskning, som udgives i store tidsskrifter, bygger ifølge en canadisk undersøgelse på amerikanske forsøgspersoner i det såkaldte WEIRD-segment: western, educated, industrialised, rich, democratic. Det samme gælder for megen medicinsk forskning.

Også juridisk har videnskaben længe holdt befolkningsgrupper ude. Det var således først i 1948, at den amerikanske højesteret afgjorde, at afroamerikanere havde ret til uddannelse af samme kvalitet som hvide.

Argumentet om, at forskelle i racers intelligens skyldes biologi er dog især kontroversielt, fordi langt størstedelen af forskere på området er af en anden overbevisning. Ifølge det videnskabelige flertal handler IQ-forskelle mellem befolkningsgrupper overvejende om strukturelle og miljømæssige uligheder.

Men efter at have forladt den offentlige debat i årtier er diskussionen om intelligens, genetik og race siden Donald Trumps valgsejr genopblusset, især i højreradikale miljøer. Det fortæller Eric Turkheimer, som er professor i psykologi på University of Virginia og berømt for sine mange studier i, hvordan genetiske, sociale og økonomiske forhold påvirker intelligens.

»I USA er den radikale højrefløjs racistiske holdninger blevet legitimeret med valget af en præsident, som åbent erklærer sig enig og baserer sin politik på mange af de samme antagelser. Det har skabt et momentum for ideen om, at befolkningsgrupper er grundlæggende forskellige, også biologisk. Også selv om det er noget uvidenskabeligt pladder,« siger han. 

Race- og intelligensforskning er ikke et nemt videnskabeligt felt at begive sig ind på. Det er politiseret, polariseret, og uanset, hvilke synspunkter og konklusioner som fremhæves, vil nogle føle sig overset eller trådt over tæerne.

Det gør det ikke lettere, at det er så godt som umuligt at danne sig et videnskabeligt overblik. Der er lavet tusindvis af studier i IQ, genetik, racer og miljø, og flere peger i forskellige retninger. Fælles for alle positioner er dog, at de argumenterer videnskabeligt, hvilket gør det svært at gennemskue, hvem der har ret.

Men det er et velunderbygget videnskabeligt faktum, at der er en forskel i intelligens mellem befolkningsgrupper med forskellige hudfarver. I USA, hvor der er lavet mest og bedst forskning på området, er der konstateret en forskel på omkring ti IQ-point mellem hvide og sorte amerikanere. Andre studier viser desuden, at asiater i USA typisk har en højere IQ end både deres hvide og sorte landsmænd.

Der findes også forskellige landelister for IQ, eksempelvis i den kontroversielle og stærkt omdiskuterede bog IQ and the Wealth of Nations af de to forskere Richard Lynn og Tatu Vanhanen, som Information tidligere har skrevet om. Her ligger lande som Hongkong og Japan øverst med gennemsnitlige IQ’ på henholdsvis 107 og 105, mens eksempelvis Mozambique og Somalia ligger sidst med tilsvarende resultater på 64 og 68.

Det er årsagen til intelligensforskellene, der er uenighed om. I sin essens er diskussionen en klassisk videnskabelig debat om arv versus miljø.

Hvor en lille minoritet af forskere mener, at intelligens afgøres af gener, argumenterer størstedelen for, at miljø og kultur spiller en afgørende rolle for en persons IQ. I denne dominerende lejr anskues de biologiske argumenter som »gamle, racistiske ideer båret videre af nogen, der iklæder sig videnskaben,« som Eric Turkheimer udtrykker det.

Men den genopståede interesse for »racerealisme«, som tilhængerne af et biologisk syn på IQ og race selv kalder det, efterlader gen- og intelligensforskere med et grundlæggende dilemma. Hvordan skal videnskaben håndtere et så kontroversielt og politisk sprængfarligt emne: Ved at gennemanalysere det, med risiko for upopulære eller fejlfortolkede konklusioner – eller ved at forsøge at tie det ihjel?

Kold vinter-teorien

Forskellen i intelligens mellem sorte og hvide blev første gang kortlagt i de IQ-test, som var en fast del af den amerikanske rekruttering af soldater under Første Verdenskrig. Deltagelsen i de blodige skyttegravskrige krævede ikke kun en rask krop, men også et kløgtigt hoved, og derfor skulle alle aspiranter have målt deres IQ, hvilket også i dag er den internationalt mest anerkendte måde at måle intelligens på. Testene er dog senere blev kritiseret for deres kulturelle bias, som angiveligt favoriserede de unge hvide drenge.

Godt 50 år senere henviste den amerikanske psykolog Arthur Jensen til IQ-resultaterne fra Første Verdenskrig som et af argumenterne for, at sorte af genetiske årsager er mindre intelligente end hvide. Miljø alene kan ikke forklare den gennemsnitlige forskel i IQ-test, lød hans argument. Det er også hovedsynspunktet i den videnskabelige strømning ’Jensenisme’, han har lagt navn til, og som anskuer IQ som en egenskab, der i høj grad afgøres af gener.

Men det måske mest omdiskuterede forskningsværk om forskelle i racers gennemsnitslige IQ er bogen The Bell Curve: Intelligence and Class Structure in American Life, som de amerikanske sociologer Charles Murray og nu afdøde Richard Herrnstein udgav i 1994. I klokkeformede kurver – deraf bogens navn – viste de, at normalfordelingen for IQ varierede blandt sorte, hvide og asiater. Asiaters gennemsnitlige IQ var højest, mens sortes var lavest, viste kurverne. Det skyldtes formentligt genetiske forskelle, som var svære at ændre ved eksempelvis uddannelse, argumenterede de to forskere.

Bogens videnskabelige metoder og konklusioner blev kritiseret af mange forskere, blandt andet for at oversimplificere komplekse sammenhænge, udelade forskning, som udfordrede forfatternes standpunkt, og tydelig bias i målemetoderne. Også mediernes modtagelse af The Bell Curve er blevet kritiseret for ikke at forholde sig kritisk nok til bogens påstande.

Der findes dog fortsat videnskabelige tilhængere af, at IQ-forskelle mellem befolkningsgrupper primært skyldes genetik. Og de tæller ikke kun James Watson og Charles Murray. I Danmark har tidligere professor i udviklingspsykologi og nyopstillet folketingskandidat for Stram Kurs Helmuth Nyborg med ’kold vinter-teorien’ gjort sig til fortaler for et biologisk syn på intelligens. En position, der har ført til flere anklager om videnskabelig uredelighed. Anklager, han hver gang er blevet frikendt for.

Ifølge kold vinter-teorien har forskelle i klimaet forskellige steder på jorden på forskellig vis påvirket intelligensen. Overlevelsen under de kolde vintre på den nordlige halvkugle har krævet højere begavelse end i varmere klimaer nær ækvator, lyder teoriens forklaring.

Kold vinter-teorien er dog blevet heftigt kritiseret af adskillige anerkendte professorer i psykologi og evolutionsbiologi både i Danmark og i udlandet. 

»Psykologen Nyborgs evolutionsbiologiske påstande holder ikke vand og bør under ingen omstændigheder være grundlaget for den politiske debat og slet ikke danne grundlaget for politiske beslutninger,« lød det eksempelvis i en kronik i Jyllands-Posten i 2016 underskrevet af 11 danske forskere på området.

Opvækst er afgørende

Richard Nisbett, som er professor i socialpsykologi ved University of Michigan, har heller ikke mange pæne ord til overs for den genetiske forklaring på IQ-forskelle. Han er en stor stjerne inden for intelligensforskning og mest berømt for bestselleren Intelligence and How to Get It, der er ét langt videnskabeligt argument for, hvorfor intelligens overvejende er miljøpåvirket.

Richard Nisbett kalder James Watson for et »ignorant geni« uden den nødvendige indsigt i det felt, han udtaler sig om, og Charlie Murray for »en slyngel«, der bevidst har ignoreret den forskning, som modbeviser hans synspunkt. Richard Nisbett forsøgte selv at overbevise Murray om ikke at udgive The Bell Curve på grund af dens tvivlsomme videnskabelige kvalitet – men altså uden held.

Hverken Eric Turkheimer og Richard Nisbett afviser, at genetik spiller en rolle for intelligens, men den er underordnet omgivelsernes påvirkning. Det er ifølge Richard Nisbett »meningsløst« at sætte proportioner på, hvor meget henholdsvis arv og miljø påvirker en persons IQ. Både fordi det varierer på tværs af sociale klasser, men også fordi sammenspillet mellem biologi og omgivelser er langt mere komplekst, end det ofte bliver gjort til.

Ifølge de to amerikanske professorer er der flere tungtvejende videnskabelige beviser for miljøets afgørende rolle for intelligens.

For det første er den globale gennemsnitlige IQ steget markant – omkring tre IQ-point pr. årti – i løbet af de sidste 100 år, målt i forskellige intelligenstest. Den udvikling beskrives som Flynn-effekten, opkaldt efter den newzealandske intelligensforsker James Flynn. De seneste år er kurven dog fladet ud, og i Danmark viser sessionsresultater eksempelvis, at unge mænds IQ de seneste 20 år er blevet lidt lavere.

»Så hurtigt kan gener slet ikke ændre sig,« som Richard Nisbett påpeger.

Flynn-effekten er ifølge ham det stærkeste bevis for kultur og uddannelses afgørende indvirkning på intelligens.

Ligeledes viste et studie i tidsskriftet Intelligence fra 2013, baseret på tal fra den omfattende amerikanske database over studerendes resultater, National Assessment of Educational Progress, at fra 1971 til 2008 er forskellen på sorte og hvides IQ i USA faldet fra 16,33 til 9,94 IQ-point. Denne forskel er dog ikke mindsket yderligere siden.

»Socialt og politisk har den fortsatte intelligensforskel mellem afroamerikanere og hvide amerikanere vist sig meget vanskeligt at ændre. Særundervisning har ikke været det quickfix, man forventede. Det skaber frustration. Så er det altid fristende at lægge skylden over på dem, som problemet handler om – og forklare sortes lavere intelligens med deres gener. Selv om alle ordentlige studier viser, at det ikke er korrekt,« siger Eric Turkheimer.

For det andet har flere anerkendte studier vist, hvor afgørende opvækst er for intelligens.

Eksempelvis undersøgte et studie fra 1989, publiceret i tidsskriftet Nature, franske børn født i den lavere sociale klasse eller højere middelklasse, men som ikke voksede op hos deres biologiske forældre. Studiet viste, at uanset hvilken baggrund børnenes forældre havde, så var den gennemsnitlige IQ 12 point højere hos de børn, som voksede op i middelklassen, end hos dem, der voksede op i bunden af samfundet.

»Det er en markant forskel, som kun kan tilskrives forskellene i miljø,« siger Richard Nisbett om studiet.

Et andet studie, publiceret i tidsskriftet Developmental Psychology i 1986, undersøgte IQ’en hos henholdsvis sorte børn og børn med en sort og en hvid forælder, der alle blev bortadopteret i den tidlige barndom til enten sorte eller hvide middelklassehjem.

Uanset børnenes biologiske ophav scorede dem, som voksede op i hvide hjem, i gennemsnit 13 IQ-point højere, end dem, som voksede op hos sorte adoptivforældre. Der var altså ingen genetiske ’intelligensfordele’ i at have en hvid forælder, men studiet viste, at kulturforskelle i de sorte og hvide middelklassehjem påvirkede børnenes IQ betydeligt.

Endvidere er Eric Turkheimer og Richard Nisbett begge medforfattere på et metastudie fra 2012, publiceret i det anerkendte tidsskrift American Psychologist, som gennemgår hundredvis af intelligensstudier. Studiet konkluderede blandt andet, at IQ i langt mindre grad er arveligt i lave end i høje sociale klasser, formentlig fordi det er sværere at realisere sit fulde intelligenspotentiale i bunden af samfundet.

Tvillingestudier har vist, at hos børn, som vokser op med lav social og økonomisk status, kan miljøet forklare omkring 60 procent af variationerne i deres IQ, hvorimod arvelighed nærmest intet kan forklare.

Mia Mottelson

Genetisk determinisme

Og for det tredje er genforskere selv de første til at understrege, at hverken intelligens eller race kan reduceres til genetik.

I en opsigtsvækkende, officiel udtalelse om forskningens rolle i opblomstringen af højreradikalisme i USA afviste American Society of Human Genetics i november sidste år »alle forsøg på at linke genetik sammen med racemæssig overlegenhed«.

Ideen om genetisk rene racer er ifølge forskersammenslutningen, der har omkring 8.000 medlemmer, meningsløs.

Ligeledes viser et omfattende studie, publiceret i tidsskriftet Europe PMC i 2017, at der er markant større genetisk variation for hudfarve internt i Afrika end i resten af verden kombineret. Den konklusion afviser ifølge Eric Turkheimer ideen om, at man meningsfuldt kan klassificere menneskers ’biologiske’ race baseret på deres hudfarve.

»Racer er kunstige kategorier, som ikke altid er medicinsk relevante. Selvfølgelig er der større genetisk overlap i bestemte geografiske områder. Men man kan ikke placere nogen i en racekategori udelukkende baseret på deres udseende, som ofte er det, der sker,« siger Melissa Wilson Sayres, der er lektor i databiologi ved Arizona State University.

»Min største frygt er, at folk forfalder til genetisk determinisme. Og jeg er endda genetiker! Men risikoen er en fejlslagen tro på, at gener kan løse og forklare alt. Det er desværre ikke tilfældet. Selv dygtige forskere begår nogle gange den fejl at relatere egenskaber som intelligens til specifikke gener,« siger hun.

Intelligensforskere er ikke alene om at studere de komplicerede sammenhænge mellem arv og miljø. Også sportsresultater tilskrives ofte genetiske fordele. Flest maratonløbere er fra Østafrika, mens flest sprintere er fra Vestafrika, og det er da påfaldende, at atletiske evner virker til at være så geografisk koncentrerede, medgiver Eric Turkheimer.

»Det er ikke så underligt, at forskere forfalder til genetisk determinisme. Det er langt mere simpelt end de komplicerede måder, hvorpå miljø skaber koncentrationer af gode og dårlige evner i forskellige kulturer på forskellige tidspunkter. Men faktum er, at miljø også spiller en afgørende rolle for sportsresultater – ligesom det gør for intelligens, « siger han.

Samtidig kan medførte egenskaber påvirke miljøet på en selvforstærkende måde, forklarer Richard Nisbett.

»Hvis enæggede tvillinger, som begge er høje og hurtige og altså har gode gener til basketball, vokser op i forskellige miljøer, så vil miljøerne ensarte sig i forhold til basketball. Børnene vil typisk blive udpeget til talenthold, få ekstratræning osv. Så de ’trækker’ altså miljøet i retning af deres talent, og herved styrker miljøet det – uanset om det handler om basket eller intelligens,« siger han.

»Men for nogle forskere tilskrives alle disse mekanismer gener. Det er ikke decideret forkert, men det er meget misvisende.«

Mælkedrikkende højrenationalister

Der er altså tungtvejende videnskabelige argumenter for, at forskellen i IQ mellem befolkningsgrupper med forskellige hudfarver i overvejende grad skyldes ulige uddannelsesmæssige og kulturelle udgangspunkter.

Alligevel er det også videnskab, højreradikale grupper tyer til, når de skal argumentere for deres ideologi om hvid overlegenhed. Men som oftest forsimpler og fejlfortolker de komplicerede videnskabelige resultater. Om eksempelvis mælk.

I december 2016, få uger inden Donald Trump officielt tiltrådte som præsident, samledes en flok white supremacists foran Museum of the Moving Image i New York. I bare overkroppe og fleksende til det kamera, som optog det hele, bællede de hver en gallon mælk.

»Hey, ikkehvide,« lød det på et tidspunkt fra en af de mælkedrikkende, mens mælken løb ned ad hans hage.

»Jeg kan gøre det her, og det kan I ikke.«

Mælk er blevet et yndlingssymbol for højreradikale, som argumenterer for, at den genetiske evne til at nedbryde laktose er unik for hvide og dermed et bevis på, at de er anderledes end sorte.

»Hvis du ikke kan drikke mælk, må du tage hjem,« lyder deres slogan.

Men det er et misbrug af genforskning og faktuelt forkert, understreger Melissa Wilson Sayres. For det er ikke hudfarven, som afgør evnen til at nedbryde mælk, men om ens forfædre har været kvægavlere og dermed vænnet sig til at drikke den hvide drik. Evnen til at nedbryde laktose er således også udviklet hos kvægavlere i Østafrika.

Den slags viden har genforskere et ansvar for at kommunikere ud, mener Melissa Wilson Sayres. I efteråret tweetede hun et link til en New York Times-artikel om de mælkedrikkende højreradikale med budskabet:

»Som humangenetikere kan vi ikke nøjes med ’bare at fokusere på vores egen forskning’. Vi kan ikke lade, som om at vores forskning ikke misbruges. At gøre det er det samme som at være aktivt involveret i white supremacy/nationalisme.«

Melissa Wilson Sayres oplever, hvordan mange af hendes kolleger er nervøse for offentligt at udtale sig om genetik i relation til kontroversielle emner som køn, race og intelligens.

»Men det er vores ansvar som forskere at bringe viden på banen om de her emner. Og hvis vi ikke tør diskutere med højreradikale eller andre rabiate, som misbruger vores forskning, så er der kun én stemme tilbage i debatten – nemlig dem.«

Dårlig, racistisk forskning

Der er dog også flere eksempler på, at munden er blevet lukket på det mindretal af forskere, som argumenterer for genetiske årsager til raceforskelle i IQ.

Da Bell Curve-forfatteren Charlie Murray for et par år siden skulle tale på Middlebury University, blev han overdøvet af omkring 200 studerende med protestskilte og opråb som »Black Lives Matter« og »Dit budskab er hadefuldt, vi vil ikke tolerere det«.

Og på Cambridge University resulterede ansættelsen af den britiske sociolog Noah Carl, der er kommet med flere kontroversielle udtalelser om racemæssige forskelle i intelligens, i et åbent protestbrev fra hundredvis af forskere. Også Helmuth Nyborg har angiveligt oplevet at måtte flytte en forelæsning i København, fordi vinduet til det lokale, han skulle have talt i, blev smadret. 

Løsningen er ikke at forsøge at forstumme de forskere, som stadig argumenterer for en genetisk sammenhæng mellem hudfarve og IQ, argumenterer Eric Turkheimer. Eller at forbyde dem at forske i emnet for den sags skyld.

»Vi forskere skal ikke afskrive nogen hypoteser, fordi vi ikke bryder os om deres politiske eller etiske konsekvenser. Så hvis nogen vil studere genetisk betingede forskelle i intelligens mellem racer, skal de have lov. Det er bedre at udfordre og modbevise disse ideer offentligt end at forsøge at tie dem ihjel. Undertrykkelse ender bare med at legitimere nogle uvidenskabelige synspunkter, fordi forskerne bag opnår martyrstatus,« siger han.

»Men for mig at se er mange af de studier, som gør intelligens til et genetisk anlæggende, ikke ordentlig videnskab. Der ligger ikke en ordentlig metodologi bag konklusionerne. Det skal ikke forbydes, men påpeges som dårlig, racistisk forskning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Hanne Ribens
  • Anders Reinholdt
  • Britta Hansen
  • Runa Lystlund
  • Alvin Jensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Viggo Okholm
  • Bjørn Pedersen
  • Gert Romme
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steffen Gliese
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørn Vilvig
Kurt Nielsen, Hanne Ribens, Anders Reinholdt, Britta Hansen, Runa Lystlund, Alvin Jensen, Troels Ken Pedersen, Viggo Okholm, Bjørn Pedersen, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Lorenzen

Gad vide, hvor hvide mennesker fra den vestlige kultur ville placere sig, om de blev testet i IQ-tests skabt af mennesker fra helt andre kulturer?

Dennis Jørgensen, Elisabeth Andersen, Donald Axel, Hanne Ribens, John Liebach, Alvin Jensen, Tom Finkel, Torben Bruhn Andersen, Rikke Nielsen, Marianne Ørberg, Anders Skot-Hansen, Pia Kühnell, Anne Albinus, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Jan Weber Fritsbøger, Torben Skov og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
niels astrup

Fandeme en svær størrelse. Min kæbe ramte i hvert fald gulvet, da jeg så resultatet af intelligensprøverne til sessionen i (omkring) år 2.000 - den første generation af østtyske skolebørn, som var vokset op i det genforenede Tyskland.

Ved sessionen i 1990 var de unge mænds gennemsnits-IQ 105. Ti år efter var den faldet til 95!

jørgen djørup, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jakob Tougaard

Det mest forstemmende ved diskussionen af IQ og intelligensforskelle er at ingen anfægter selve måleenheden, IQ. Sagen er at der ganske enkelt ikke findes videnskabeligt belæg for at det er muligt at karakterisere en størrelse som intelligens ved hjælp af et enkelt tal. Bogen 'The mismeasure of man' af den amerikanske evolutionsbiolog Stephen Jay Gould fra 1981 bør være pligtlæsning for alle, der ønsker at udtale sig om emnet. I denne bog går Gould i rette med hele grundlaget for IQ. Ikke fordi det er "uønsket videnskab", men simpelthen fordi det er dårlig videnskab og viser at IQ er et mål for hvor god man er til at bestå en IQ-test, og intet andet.

Kurt Nielsen, Carsten Ulendorf, Jesper Frimann Ljungberg, Mogens Holme, Dennis Jørgensen, Elisabeth Andersen, jørgen djørup, Donald Axel, Hanne Ribens, Caroline Lillelund, Anders Reinholdt, Jan Nielsen, Flemming Berger, Kjeld Jensen, Palle Yndal-Olsen, René Arestrup, Carsten Nørgaard, Britta Hansen, John Liebach, Alvin Jensen, Carsten Christensen, Dorte Haun Nielsen, Ditte Trolle, Ole Frank, Marie Jensen, Poul Genefke-Thye, Olaf Tehrani, Rikke Nielsen, Carsten Wienholtz, Henning Kjær, Marianne Ørberg, Anne Albinus, Viggo Okholm, Maya Lumina, Gert Romme, Trond Meiring, Steffen Gliese, Steen Obel, Herdis Weins og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Jakob Tougaard, stort set al videnskab er metaforisk: beskrivelse af fænomener ved hjælp af en plausibel model, der kan anfægtes indenfor et bestemt sæt af logikker, men som er på det nærmeste meningsløs udenfor denne kontekst.

John Liebach, Ole Frank og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Steffen Gliese

Det er en grov forsimpling af videnskab. Det du beskriver gælder mest de grød-bløde videnskaber, som iøvrigt også er der, hvor du finder dem som mener at alting bare er social konstruktivisme. Rigtig videnskab adskiller sig fra pseudovidenskab ved at den kan forudsige fremtidige begivenheder, at den er falsificerbar, og at den ikke modsiges af virkeligheden eller bygger på for få data.

Jesper Frimann Ljungberg, Morten Simonsen, Alvin Jensen, Søren Ferling, Jesper Roulund, Carsten Christensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Denne sætning er meningsløs.

Fald nu ikke igen i den fælde at gøre al erkendelse vilkårlig. Man kan kun begrunde sprogets ‘meningsløshed’ - ved at bruge sproget.

Al viden er fallabel og dermed kritisabel. Over tid kan den blive underkendt eller bestyrket - men ikke uden om sproget.

Mogens Holme, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, David Joelsen, Niels Duus Nielsen, Søren Ferling og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det reelle tal er stadig ikke IQ men "voldtal" det gælder. Historien viser jo mere man tror på IQ og endnu mere man bruger vold. Eksempel på Nazi Tyskland, hvor volden var fuldstændig. Også det vestlige samfund er underkastet den samme lov, "storhed og fald". Når Trump taler om "Make Amerika great again" siger at også USA er ikke meget værd. Jeg mener ikke at nogen har prøvet at overbevise mig om noget med "IQ" men derimod med vold ( NATO). Empirisk er der ikke noget belæg for at det betyder noget . Lumumba blev gjort tavs af mange mennesker og ikke af IQ.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen og Maya Lumina anbefalede denne kommentar

Nu man ser på Europas historie gennem de seneste 1.200 år. Eller når man ser på, at det netop er os i vesten, der overudnytter jordens ressourcer, og samtidig sviner jorden og havene til i et helt uhørt omfang, kan man jo godt undre sig over, at man kalder da homo sapiens for "det bevidste menneske" eller ligefrem for "det tænkende menneske".

Men her må vi selvfølgelig ikke glemme det fakta, at IQ-scorer anvendes til at vurdere graden af udviklingshæmning hos homo sapiens - altså det tænkende menneske.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, John Liebach, Alvin Jensen, Randi Christiansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Lige en stilfærdig bemærkning set i lyset af diskussionen her:
Et intelligent menneske opfører sig sgu ikke altid som intelligent!
Hvad er vigtigst en IQ på ca 120 eller et menneske men "kun" 95 i IQ, men som har empati og tænker på medmennesket som ressource og venlighed?
I øvrigt er vore evner helt forskellige og derfor findes der flere intelligenser.

Carsten Ulendorf, Else Marie Arevad, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, John Liebach, Alvin Jensen, Randi Christiansen, Ole Frank, Marie Jensen, Jørn Andersen og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Lige en stilfærdig bemærkning set i lyset af diskussionen her:
Et intelligent menneske opfører sig sgu ikke altid som intelligent!
Hvad er vigtigst en IQ på ca 120 eller et menneske men "kun" 95 i IQ, men som har empati og tænker på medmennesket som ressource og venlighed?
I øvrigt er vore evner helt forskellige og derfor findes der flere intelligenser.

Pia Kühnell

Man burde ikke bruge forskerpenge på noget man ikke kan bruge til noget. Test vil altid være påvirket af dem der laver dem og forskningen påvirket af forskernes intelligensniveau og hvad de er i stand til at se.

Erik Fleischer

@Helle Lorenzen
Det var dog en helt utrolig arrogance du lægger for dagen.
Så du mener simpelthen at de forskere som arbejder med til dagligt ikke har gjort sig den overvejelse om kulturel indflydelse som var din første indskydelse?
Men det er idet hele taget ganske påfaldende at inden for intelligens forskningen hvor meget lægfolk ved om emnet og hvor meget kontrovers der er.
Ikke ulig situationen med vaccinering hvor mange lægfolk mener at vide at der give autisme...

Fælle for begge emner er at blandt fagkundskaben er der langt mindre uenighed end blandt lægfolk. Der er selvfølgelig altid en eller anden (Gould) som har et exceptionelt synspunkt, som får en masse opmærksomhed i medierne, -men det ændrer ikke ved den generelle konsensus som er blandt fagkundskaben.

Og hvad ER så konsensus blandt fagkundskaben?
Læs nedenstående som er: "It was originally published in the Wall Street Journal on December 13, 1994, as a response to what the authors viewed as the inaccurate and misleading reports made by the media regarding academic consensus on the results of intelligence research"
(Bemærk igen at fordi nogen er uenige med mainstream, så betyder det ikke nødvendigvis at de har ret)

Jeg nævner lige i flæng:
1) "Intelligence is a very general mental capability ... it reflects a broader and deeper capability for comprehending our surroundings ..."
2) "Intelligence, so defined, can be measured, and intelligence tests measure it well. They are among the most accurate (in technical terms, reliable and valid) of all psychological tests and assessments."
5) "Intelligence tests are not culturally biased"

https://en.wikipedia.org/wiki/Mainstream_Science_on_Intelligence

ulrik mortensen, Søren Ferling og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Ditte Trolle

I lyset af epigenetikken (at egenskaber skabt af miljøet kan nedarves) er diskussionen om arv og miljø som enten-eller faktorer vel ikke længere helt relevante.

Randi Christiansen og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvordan skal videnskaben forholde sig til kontroversielle emner? Svaret er ligetil, den skal fortsætte med at bruge videnskabelige metoder, med henblik på at komme op med de, set ud fra et videnskabeligt synspunkt, bedst mulige svar.

Morten Balling

Det er ikke for at tage Nyborg i forsvar. Jeg har ikke læst hans forskning, og hvis der er noget rigtigt i det han skriver/siger, så er det vigtigt at huske, hvad folkene bag Bell Curve bogen sagde, nemlig at IQ lader til at være normalfordelt. Man kan ikke bruge folks hudfarve til at forudsige om et bestemt individ er intelligent eller ej. Derudover er IQ forskning, udover tabuerne, også problematisk fordi den forudsætter kausalitet, hvor den primært kun kan fremvise korrelation. Når undersøgelser viser at IQ varierer rundt omkring på kloden, så kunne det skyldes at ens hjerne stimuleres forskelligt afhængig af det miljø man vokser op i. Det kan også skyldes gener. Vi ved det ikke. Vores forståelse af DNA gør at den gamle debat om arv/miljø går mere i retning af arv end miljø, men der er ikke nogen forskere som afskriver miljø.

Det er ikke ensbetydende med at vi altid bare kan diskutere "sandheden" med ord indtil vi bliver enige, og derpå diskutere os frem til noget andet dagen efter. Induktionsproblemet er velkendt i filosofiske kredse, og man hører det også nævnt i videnskaben, men som fysikeren Sean Carroll siger, så er f.eks. Standardmodellen, selvom den kan beskrives som en metafor, så solid at den ikke vil blive ændret radikalt i fremtiden.

Da jeg var barn lærte vi f.eks. om elementarpartikler som protoner og neutroner. I dag er det velkendt at de ikke er elementarpartikler, men de indgår stadig i standardmodellen. Sorte huller er ikke en social konstruktion, og Månen er der også når der ikke er nogen som kigger på den.

Morten Simonsen, ulrik mortensen, Ole Arne Sejersen, Niels Duus Nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Helle Lorenzen
Jeg må sige, at jeg er meget enig. Og synes bestemt ikke din udtalelse er arrogant - tværtimod er den omfavnende.

Og hvis vi hægter Ditte Trolles debat om arv og miljø på dette, så kan vi godt - med store træskolængder - argumentere for, at den vestlige civilisation har en egen standard for undervisning, som nok ikke kan ekstrapoleres til hele verden.

Hvordan kan du f.eks.løse en IQ test, hvis du aldrig har modtaget undervisning?

Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Anders Skot-Hansen, Niels Duus Nielsen, John Liebach og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Høj intelligens forhindrer tydeligvis ikke nogen i at foretage grusomme handlinger. Udover dette er der også tydeligvis dybe tabuer i at opstille statistik på kognitiv intelligens. Kognitiv intelligens er dybest set evnen til at lære sprog samt tilegne sig viden om og forståelse af komplekse strukturer såsom sprog og logiske handlemønstre. To tabuer i denne sammenhæng:
* Mænd og kvinder har samme gennemsnitlige intelligens. Mænd har dog en tendens til større spredning, og det bevirker, at der er flere højt intelligente og flere lavt intelligente, mens kvinder generelt er tættere på gennemsnittet. Dette kan forklare mænds overrepræsentation indenfor naturvidenskab mm. Det er nemt at konstatere, at der er mange utroligt dygtige kvinder og det er i alles interesser, at de kan udvikle og udfolde sig i fred for fordomme. Men det er bare naturligt, at der er flere mænd i denne kategori, ligesom der er flere mænd end kvinder, der har en så lav IQ, at det er svært at tilegne sig egenskaber til brug for på arbejdsmarkedet.
* Jøder scorer generelt signifikant højere end andre etniske grupper. Dette kan forklare den overvældende overrepræsentation af jøder indenfor videnskab, kunst, finans mm.

Ud af dette kan man ikke konkludere, at en jødisk mand er klogere end en ikke-jødisk kvinde!
Men det er meget sandsynligt, at ud af 10.000 mennesker, vil den mest intelligente være en jødisk mand.

Det største håb ligger dog i, at vi lærer at respektere og endog elske på tværs af disse fakta.

Else Marie Arevad, Maya Lumina, Kim Houmøller, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Jævnfør Brainstats, hvis man tror på IQ. Det gør jeg ikke. Det eneste man kan bruge denne skala til er, at se hvor stor del af verden er fattig og uuddannet.

Gennemsnits IQ
Højere
Nr. 1 Hong Kong og Singapore 108, højeste gennemsnits IQ
Nr. 2 Syd Korea 106
Nr. 3 Japan 105
Nr. 4 Taiwan 104
Nr. 5 Italien 102
Nr. 6 Island 101
Nr. 7 Norge 100
Nr. 8 Finland 99
Nr. 8 Sverige 99
Nr. 9 Danmark 98
Der er mange andre lande, der har lignende værdier, som gennemsnittet af Norden.
Lavere
Nr. 41 Gabon 64
Nr. 41 Mosambiq 64
Nr. 42 Saint Lucia 62
Nr. 43 Equatorial Guinea 59, laveste IQ.

Desuden kan IQ tabeller variere med omkring 10, efter oprindelse.

Dette er så niveauet for forskellige IQ niveauer.
IQ-skalaen
181-200+ Supergeni
166-180 Stort geni
145-165 Geni
132-144 Særdeles begavet
121-131 Begavet
111-120 Over normalen
90-110 Gennemsnit
80-89 Lavt gennemsnit
68-79 Langsom
50-67 Mentalt retarderet
25-49 Imbecil
Under 25 Idiot

Det er rent ud sagt idiotisk at måle den menneskelige hjernes evner med IQ tests, når vi ved et sekunds kig på resultaterne, kan se, at de fattigste og de lande med kortest eller ingen skolegang har lav IQ.

Vi kan ikke sammenligne lande uden at kigge på økonomi, skolegang og livsforhold. En IQ test er lavet i henhold til vestlige værdier og skolegang. Det burde Helmuth Nyborg af alle vide.

Næsten alle afrikanske lande har en gennemsnitlig IQ på 80.

Det eneste vi kan se er, at her mangler der penge og her bør verdenssamfundet støtte øget skolegang.

Jeg har arbejdet med udviklingshæmmede og her kan man faktisk hæve deres IQ ved undervisning. Hvis et menneske har fra under 80-70 er de i dagens Danmark generelt under beskyttelse. Skal man så forestille sig at alle lande med IQ under 75 skulle være på et hjem?

Det vi er vidne til med Stram Kurs Rasmus Paludan og partiets nye folketingskandidat Helmuth Nyborg er herrrefolksmenalitet. Vi kan blive ved, hvem er så klogest i DK Fyn, Sjælland, Jylland etc. Rent psykisk handler det om at distancere sig og føle sig bedre.

Det lyder fuldstændig vanvittigt at tage mennesker fra Gabon, Mosambique, Saint Lucia, Equatorial Guinea og næsten hele Afrika og sammenligne dem med udviklingshæmmede. Det er et regulært svineri.

Torben Bruhn Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen, Henning Kjær, John Liebach, Randi Christiansen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Kåre Nissen

Intelligenskvotient har ingen objektiv virkelighed.

Kurt Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Anders Skot-Hansen, Britta Hansen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Rettelse Mozambique.
Så er der selvfølgelig nogle, der argumenterer med, at grunden til, at der er lande, der måles med lavere IQ, skyldes genetik og ikke et lavere uddannelsesniveau end vestlige og industrialiserede landes. Verdenssamfundet bør støtte op omkring uddannelse, som også vil få fødselsraten til at falde, til gavn for menneskers og klodens overlevelse.

Bjarne Toft Sørensen

En lille anekdote vedrørende det, der ofte måles på i forbindelse med intelligenstest:

David Favrholdt, der ud over at have en doktorgrad i filosofi også var uddannet psykolog, var i nogle år som ung akademiker med til at udarbejde de intelligenstest, der blev brugt ved sessioner.

Han fortalte mig engang først i 1970erne, at det var en udbredt vurdering blandt fagfolk, at personer, der var meget reflekterende, komplekse og nuancerede i deres tænkning og stillede mange spørgsmål i forhold til opgaver, de blev stillet over for, ofte scorede forholdsvis lavt i intelligenstest. I hvert fald i forhold til det umiddelbart forventede for deres vedkommende.

De intelligenstest, som han havde været med til at udarbejde, var efter hans mening beregnet på mennesker, der havde en ret simpel måde at tænke på.

Elisabeth Andersen, Herdis Weins, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Randi Christiansen, Dorte Haun Nielsen, Morten Balling og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Vi ved, at IQ steg i Norden efter 2. Verdenskrig. Hvad tror I det skyldes? Nu ser det ud til at vores IQ i vores del af verden er lidt faldende. Vi har på samme tid flyttet en del af vores mere komplicerede produktion til billigere lande, heriblandt Kina. Vi har fået regnemaskiner og IT udstyr og meget andet har ændret sig.

Det er ganske enkelt muligt, at bestemt intelligens følger bestemte levevilkår. Det er ikke sikkert, at vi kunne overleve i Equatorial Guinea.

Runa Lystlund

Bjarne Toft Sørensen
Ja man får svar på det man spørger om, det gør man også i statistik.

Runa Lystlund

Bjarne Toft Sørensen.
Hvem skulle tage sig af strategierne?

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Kan man opnå en viden om, hvad intelligens er for en dims, uden eksistensen af intelligens?

Jeg hørte en gang et klogt menneske sige at det var nødvendigt for enhver diskussion at man var nogenlunde enige om definitionen af det begreb man diskuterede. Hvis man spørger vor tids konsensus-orakel, Wikipedia, så står der:

"More generally, it can be described as the ability to perceive or infer information, and to retain it as knowledge to be applied towards adaptive behaviors within an environment or context."

Nogle mikroorganismer udviser adfærd som kunne falde ind under den definition. Samtidig er vi mennesker rørende enige om at vi er den mest intelligente art på planeten, selvom f.eks. elefanter i adskillige forsøg har udvist en (for nogen) forbavsende evne til at kunne regne og tælle:

https://link.springer.com/article/10.1007%2Fs10164-018-0563-y

Randi Christiansen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

"Intelligensforskere er ikke alene om at studere de komplicerede sammenhænge mellem arv og miljø. Også sportsresultater tilskrives ofte genetiske fordele. Flest maratonløbere er fra Østafrika, mens flest sprintere er fra Vestafrika, og det er da påfaldende, at atletiske evner virker til at være så geografisk koncentrerede, medgiver Eric Turkheimer."

Der er meget interessant diskussion, for sprinteren fra Vestafrika er meget muskuløs og har meget muskuløse lår og underben. De skal kunne accelerere hurtigt og være meget fysisk stærke i kort tid. Langdistanceløbere er slanke, senede og høje, de skal kunne løbe langt. Hvis vi kigger på fysik hos mennesker fra Etiopien og flere østafrikanske lande, så opfylder de de krav om langdistanceløber med lange senede og slanke muskler fra knæ til ankel. Det er selvfølgelig skabt af livsbetingelser. Der er lavet videnskabelige undersøgelser vedrørende dette af forskere. Jeg sådan i fjernsynet en meget interessant udsendelse om netop dette emne.

Runa Lystlund

Rettelse.
Jeg så i fjernsynet en meget interessant udsendelse om netop dette emne. Her målte man underbenets rumfang og form hos en langdistanceløber og sammenlignede med sprinterens muskuløse underben.

Det mest uintelligente er når danskere siger IQ i stedet for intelligenskvotient eller IK som forkortelsen burde være på dansk.

Søren Ferling

@ Ditte Trolle
12. maj, 2019 - 10:35

"I lyset af epigenetikken (at egenskaber skabt af miljøet kan nedarves) er diskussionen om arv og miljø som enten-eller faktorer vel ikke længere helt relevante."

Det kan man sige, men epigenetikken gør sådan set det hele mere kompliceret. Den beskriver hvordan miljøet kan påvirke, hvordan arvemassen kommer til udtryk og hvordan påvirkningen nedarves.

Det ser ud til at denne nedarvning er midlertidig og forsvinder igen efter få generationer uden den udslaggivende påvirkning. Selve arvemassen påvirkes altså ikke.

Epigenetikken er en betydelig udvidelse af faget, men mere en udvidelse end et korrektiv.

Interessant er det at dette nye felt betyder at LaMarck og Lysenko måske kan have observeret noget af, hvad de påstod, men som blev afvist, da det viste sig at deres arvelære i de store træk var forkert - men altså måske ikke helt forkert.

Erik Fleischer

@Runa Lystlund
Det er interessant at man kan diskutere afrikanernes løbe evner uden større problemer.
Men man kan ikke diskutere afrikanernes kognitive evner uden at det læner sig op af racisme.

I min optik er et af de største problemer med intelligens forskning, at det er så satans attråværdigt at have en høj intelligens, at det er stort set umuligt at have en diskussion om emnet på et rent videnskabeligt grundlag, men at der uvægerligt kommer en politisk dimension ind over.

Videnskabelig fakta som ikke er populært, har altid været undertrykt.
Det var ikke noget vi stoppede med efter Galileo...

Else Marie Arevad, Runa Lystlund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Morten Pedersen, når jeg som kvinde har en ret god IQ er det svært at tage din "videnskabelige" udtalelser seriøst...

Albert Frederiksen

@Helle
Du har nok ret i det underforståede svar til dit oprindelige spørgsmål. Men spørgsmål og svar er for så vidt irrelevante, for en god definition af intelligens er jo evnen til at klare sig i vort samfund ( aka den moderne globale verden) og det er jo præcis det som den normale IQ test måler.
Og @Erik, når man siger testen ikke er culturally based, tænker man jo ikke på et primitivt stammesamfund, eller et nomadesamfund, hvor andre ting tæller for overlevelse end hos os.
Men IQ som testen måler er desværre relevant, og det bør ikke være tabu at drøfte forskelle grupper imellem, ellers vil man jo heller ikke kunne vise særhensyn og give specielle tilbud.

Runa Lystlund

"Intelligensforskere er ikke alene om at studere de komplicerede sammenhænge mellem arv og miljø. Også sportsresultater tilskrives ofte genetiske fordele. Flest maratonløbere er fra Østafrika, mens flest sprintere er fra Vestafrika, og det er da påfaldende, at atletiske evner virker til at være så geografisk koncentrerede, medgiver Eric Turkheimer."

Der er meget interessant diskussion, for sprinteren fra Vestafrika er meget muskuløs og har meget muskuløse lår og underben. De skal kunne accelerere hurtigt og være meget fysisk stærke i kort tid. Langdistanceløbere er slanke, senede og høje, de skal kunne løbe langt. Hvis vi kigger på fysik hos mennesker fra Etiopien og flere østafrikanske lande, så opfylder de de krav om langdistanceløber med lange senede og slanke muskler fra knæ til ankel. Det er selvfølgelig skabt af livsbetingelser. Der er lavet videnskabelige undersøgelser vedrørende dette af forskere. Jeg sådan i fjernsynet en meget interessant udsendelse om netop dette emne.

Alvin Jensen

Der er så mange former for intiligens her i verden ink. kolitiv intiligens at det ikke giver nogen mening er måle en general en.

Randi Christiansen

Hørte i et radioprogram forleden, at en kineser skal kunne 1000 tegn for at kunne læse en avis. Det må da ihvertfald tidligt styrke en del af intelligensen ifht indlæring af det vestlige alfabet.

Dna strengen er vel ikke en statisk størrelse? Som i eksemplet med den afrikanske kvægdriver hvis efterkommere på et tidspunkt havde integreret evnen til at nedbryde laktose - men det har måske ikke andet med dna strengen at gøre, end hvad epigenetikken viser, nemlig at miljøfaktorer aktiverer dna's iboende potentiale - som altså i dette tilfælde er enten en færdigudviklet iboende egenskab, som ikke kan ændres (helmut nyborg og co) en egenskab, som udvikles over tid, eller netop - hvad jeg personligt finder mest oplagt, og som epigenetikken understøtter - en kombination af arv og miljø.

Såfremt dna og dermed iq er statisk, skulle dna være nedarvet i sin rene form fra ursuppen ... eller hvad er egentlig argumentet? Nogen menneskelig genetik er selvfølgelig mere nedgroet end anden og derfor vanskeligere at uddanne, det er klart. Men jeg kan ikke se, at det giver grundlag for at bedrive den form for racehygiejnisk argumentation, som jeg har forstået, at bl.a. helmut nyborg gør.

For at kunne gøre det må han påvise, at en egenskab er af udelukkende genetisk oprindelse, og at den er uforanderlig. Ellers vil hans forskning kun være påstande.

Og hvor vil han egentlig hen? Frasige sig et medansvar for sine omgivelser? Og påstå at den rette måde at pleje sin biotop/habitat er at udøve en ret, som han mener, hans evolutionsteorier giver, til permanent at kategorisere andre mennesker. Føj helmut, det burde en professor være for klog til.

Steffen Gliese, Runa Lystlund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

@ Runa Lystlund
12. maj, 2019 - 12:17

"Det er ganske enkelt muligt, at bestemt intelligens følger bestemte levevilkår. Det er ikke sikkert, at vi kunne overleve i Equatorial Guinea."

Det er jo den almene forståelse i moderne biologi at det er sådan, men man skal jo bare huske at en sådan tilpasning til levevilkår ikke er nogen skovtur, men noget, der som minimum kræver at nogle får flere børn end andre og som ofte vil være forbundet med ringelevevilkår for de individer, hvis arveanlæg er ved at blive udavlet.

Når vi f.eks. kan tåle frisk komælk, er det sket ved at mange mange mennesker for tusinder af år siden levede så dårlige liv, fordi de ikke kunne tåle mælk, at de fik færre efterkommere end, dem der kunne og som vi så stammer fra.

Randi Christiansen

I øvrigt anser jeg dna for at være informationslager og af et omfang, som endnu ikke er kortlagt.

Søren Ferling

@ Randi

Jep, man har kortlagt hele genomet for en del år siden, men afkode det er man kun begyndt på og det er et gigantprojekt.

Runa Lystlund

Undskyld 14.37 skulle ikke komme en gang til.

Erik Fleischer
12. maj, 2019 - 14:26
Vi mennesker er både krop og ånd. Flere undersøgelser tyder på, at vores intelligens har godt af lidt bevægelse. Man kan ikke bruge en hvid mands IQ test i Afrika. Man kan kun bruge den til at slå en afrikaner i hovedet med den og i øvrigt findes der ekstraordinært begavede mennesker alle vegne.

At tage en intelligenstest kan også være et stressende element. Nogle er dygtige til at arbejde under stress og er i stand til at løse en test uden at gå i stå. Nu taler jeg om mennesker i vores verdensdel. Jeg tror, at intelligens er mange ting og en meget kompliceret størrelse. Vi ved ikke, om høj intelligens gavner i alt arbejde, her kan fysikken og udholdenhed være vigtigere, eller om det er den måde vi bruger vores intelligens, som er det vigtigste.

Som underviser og som udførende i et fag, så har jeg set, at stor indsats oftest giver de bedste resultater, dog ikke altid. Somme tider kommer den bedste idé først, men det ved man ikke før man har afprøvet andre.

Selvsikkerhed og stærkt selvbillede kunne også være med til at hæve et menneskes præstationer. Om denne præstationsduelighed er med til at hæve vores score i en IQ test er ikke utænkeligt. Om det så er en del af intelligensen ved jeg ikke.

Søren Ferling, Herdis Weins, Steffen Gliese og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Jeg tillader mig at skrive IQ, om jeg så er dum af den grund, så må det være således. Umiddelbart ville jeg kalde den slags kommentar, flueknepperi. Men det er der nogle, der får fyldt hele deres liv med.

Randi Christiansen

Informationslager, eller informationsdatabase - i sanskritterminologien henvises til 'chitta' eller bevidsthedstoffet, hvori al fortiidig, nutidig og kommende information lagres, og som mennesket har adgang til.

Mennesket er en uløseligt forbundet del af skabelsen, og det giver derfor mening, at det, man således er del af, kan man også i kraft heraf indhente viden om. Det er måske hvad kunstnere, videnskabsfolk og filosoffer henviser til som 'guddommelig inspiration' - eller intuition, en slags iboende viden.

I øvrigt er dmt identificeret som et stof, der findes overalt, og som fungerer som kommunikationsvej i matricen. Det er som om, det moderne menneske negligerer, at alt er forbundet og interagerer. Dette tilbyder det permakulturelle koncept en god forståelsesramme for.

Niels Duus Nielsen

Så længe intelligens og racetilhørsforhold er noget, vi bruger til at slå hinanden oven i hovedet med, lige så længe vil disse begreber være kontroversielle.

Det egentlig interessante ved begge begreber er, at man ikke selv kan gøre for, hvilken race man tilhører, eller hvor smart, man er. Det første kan der ikke rigtig gøres noget ved, da det er hardwiret i hvert enkelt menneske: Hvis man er født med blå øjne, vil man have blå øjne resten sf sit liv.

Mens det sidste måske - MÅSKE - kan ændres indenfor et enkelt menneskes levetid ved hjælp af uddannelse.

Som altid er videnskaberne påstået neutrale i disse spørgsmål. I den bedste af alle verdener vil forskerne interesseløst konstatere, hvordan verden er skruet sammen, hvorefter ideologer og politikere rationelt vil beslutte, hvorledes denne forskning skal anvendes til gavn for os alle.

Men i den virkelige verden er forskere ikke interesseløse, for hvis man virkelig ikke interesserer sig for noget, vil man ikke gide bruge tid på det. Alle forskere tager deres spontane ideologi med på arbejde, de kan simpelthen ikke lade være. Som den danske religionsfilosof Søren Holm formulerede det: Man kan ikke kritisere en religion, hvis man ikke selv har en ide om, hvad religion er. Eller for at citere logikeren Vincent Hendricks: Man skal vælge sit system, hvis man vil kritisere andre systemer.

At tro, at der findes en politik eller en ideologi, der er politisk og/eller ideologisk neutral, er uintelligent. Konflikt er udgangspunktet for enhver debat, mens konsensus er det flygtige og midlertidige resultat, der tilstræbes i debatten, men som altid vil degenerere over tid (ifølge termodynamikkens anden lov).

PS: At jeg fremhæver konflikt som mere grundlæggende end konsensus er et ideologisk standpunkt. Man kan også vælge at tage udgangspunkt i konsensus. Begge standpunkter har sine problemer, og ingen af dem er neutrale.

Ifølge min egen hjemmestrikkede konfliktteori er der forskel på folk; både racer og intelligenskvotienter eksisterer, omend på to forskellige abstraktionsniveauer. Hvis disse erkendte forskelle operationaliseres med henblik på at nivellere slagmarken, så både de såkaldte fejlfarver og de såkaldte uintelligente også får mulighed for at leve det gode liv, er der håb. Så længe vi bare slår hinanden i hovedet med disse forskelle, er vi ikke bedre end børnene i børnehaven, når de forsøger at vinde en diskussion ved at råbe: "Du er dum!"

Kurt Nielsen, Morten Balling, Mihail Larsen, Trond Meiring, Søren Ferling og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er muligt, at man kan sætte intelligens på formel og udtrykke den i et tal. Jeg tillader mig at tvivle. Og ikke mindst fordi psykologien, så vidt jeg ved, ikke er en absolut objektiv videnskab. Det efterlader et enormt rum af fejlkilder - skæve forudsætninger, mangelfulde deduktioner og forkerte konklusioner. Dermed forekommer det, at IK-skalaen snarere er et udtryk for almindelig menneskelig indbildskhed.

Trond Meiring, Steffen Gliese og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Erik Fleischer

Runa og også Helle...

Det jeg prøver at påpege er at jeres umiddelbare første indvendig er at iq test har en kulturel bias.
Man skulle formode at dem som laver testene, har hørt det argument 1000 gange før, og derfor forsøger at imødegå dette, så deres forskningsresultater ikke kan blive pillet fuldstændigt fra hinanden af den første og bedste lægmand.

Dernæst mangler jeg at i underbygger jeres argument om et kulturelt bias, i kan ikke bare slynge en sætning og og forvente at den bliver taget for pålydende.
Den skal underbygges, som her:

https://thealternativehypothesis.org/index.php/2016/04/15/cultural-bias-...

Morten Simonsen, Søren Ferling og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Erik Fleischer

Hov kom til at trykke send i utide...

Desuden mangler i at forklare at hvis testene er udformet af hvide og det har en hvid kulturel bias, hvorfor er det så konsekvent at det er asiater som scorer højest?

Randi Christiansen

12. maj, 2019 - 15:48 :

For videnskabens vedkommende måske snarere intuition - einstein, bohr m.fl. eller som holger bech nielsen der taler om guds finger.

'Kommunikationsvej for den universelle matrice'

David Joelsen

Skole og god social adfærd er vejen frem til et bedre liv for os alle, også her i Danmark. Så kan Nyborg påstå nok så meget, men det vil prelle af.

PS. I øvrigt kan jeg lide påstanden om at intelligens kan trænes og at den varierer livet igennem.

Steffen Gliese

David Joelsen, det er ikke bare en påstand, det er, hvad evolutionsbiologien for tiden holder for sandt, og det er et enormt skifte i indstilling til 'intelligens', hvor mærkeligt det end lyder.

Sider