Klumme
Læsetid: 3 min.

Tag min hånd, Mette. Ikke fordi jeg er desperat, men fordi det er det mest ansvarlige

Ned med skatten, op med patten
Målet er stadig en borgerlig regering efter valget. Men skulle det glippe – og det gør det nok – så har han en plan B klar i ærmet.

Målet er stadig en borgerlig regering efter valget. Men skulle det glippe – og det gør det nok – så har han en plan B klar i ærmet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
18. maj 2019

Lars Løkke Rasmussen lignede en mand, der på forhånd havde erkendt sit nederlag, da han torsdag formiddag holdt pressemøde om sin nye samtalebog, Befrielsens øjeblik. Det var i hvert fald ikke en særligt sprudlende statsminister, som gav sig til at svare på spørgsmål fra pressen. Han virkede tværtimod slukøret og helt upåvirket af det adrenalinrush, valgudskrivelsen ellers har medført hos mange af de andre politikere – se bare på Rasmus Paludan, som helt excentrisk flyder oven på historien om, at han har et femårigt polititilhold; socialdemokraten Simon Simonsen, som ikke giver en fuck for feminisme – og ikke mindst LA’s Laura Lindahl, som brugte Zenia Stampes ammende bryster som afsæt til slogannet ’ned med skatten, op med patten’, så flere kvinder kunne bruge skattelettelser til at få lavet deres post-ammebabser om til silikone.

Nej, den slags adrenalinsus var der intet at spore af hos Lars Løkke. Med afmålt mine understregede han på pressemødet, at hans mål er at danne en ren borgerlig regering efter valget, men skulle det glippe – og det gør det nok – så afslørede han, at han har en plan B i ærmet: Han er klar til at samarbejde hen over midten og danne regering med S. Ikke fordi det kan være hans sidste redning – uha nej – men fordi han »er dybt, dybt bekymret over, hvordan det parlamentariske billede kan se ud efter grundlovsdag« og derfor tilbyder at være den voksne i lokalet og se ud over gamle ideologiske skel.

Nogle ser en rigtig statsmand i disse udtalelser: Endelig får vi en solid midterregering og minimeret yderfløjenes politiske indflydelse. Andre ser desperat en statsminister, der er klar til at slå knuder på sig selv for at overleve valget med oprejst pande.

Heartbeat-loven

I den langt mere fredelige afdeling – skulle man tro – slår Gyldendal nu også knuder på gode gamle Halfdan Rasmussen. Forlaget har i en genudgivelse af børnelyrikerens tekster valgt af bortcensurere otte rim, der indeholder ord som ’neger’ og ’hottentot’. Og selv om man selvfølgelig stadig kan købe de originale rim med alle de – set ud fra en nutidig målestok – krænkende ord, som Halfdan Rasmussen skrev dem med, er folk i oprør. Mens den ene fløj råber: »Det er censur!«, og den anden siger: »Man skal følge med tiden«, har ingen opdaget, at Gyldendal har en fest.

Det skulle egentligt bare have været en røvsyg genudgivelse, men så fik en ansat den geniale idé at bruge Pippi-tricket og hive et par racistiske ord ud. Helt uden at træffe nogen principiel beslutning – da Gyldendal stadig også udgiver de ’beskidte’ digte – har genudgivelsen fået max PR takket være den kreative klasse, som altid er klar til endnu en omgang i krænkelsesmanegen.

Og ude i den store verden er reaktionære kræfter fortsat i gang med at gøre livet surt for kvinder, som ufrivilligt bliver gravide. I USA har den amerikanske stat Georgia lige vedtaget en ny abortlov – kaldet heartbeat-loven – som fratager kvinder muligheden for abort, hvis der kan registreres hjerteslag, hvilket der hos langt de fleste kvinder kan allerede fra sjette graviditetsuge, hvor mange endnu ikke ved, at de er gravide.

I protest mod loven skrev skuespillerinden Alyssa Milano på Twitter: »Gør som mig, og lad være med at have sex, før vi får selvbestemmelse over kroppen igen.« »Yeah! Preach! Cool!,« råbte alle hendes medsøstre og gik i kollektiv cølibat. Desværre havde Alyssa Milano forregnet sig. De kristne fundamentalister ser jo ikke ligefrem afholdenhed som en straf. Så i stedet for at opfatte det som en provokation, hyldede abortmodstanderne hende for sin afholdenhed. Pis også, må hun have tænkt, og på den måde blev det en uge, hvor vi kvinder endnu en gang straffede os selv til ingen verdens nytte. Godt, at vi i det mindste har Laura Lindahl til at kæmpe for vores økonomiske frihed til at indløse nye silikonekasser, nu mens sex er sat på standby.

Serie

Ugerevyen

Ugerevyen giver dig et stærkt idiosynkratisk overblik over de mest interessante begivenheder i ugen der gik. Vi dækker både indland, udland og dyrenes verden.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Valgflæsk fra LLR, igen, igen, bare han beholder en taburet, ligegyldigt, hvordan! By the way LLR: på valgplakaten, sidste gang, sagde du at straffede udlændinge, skulle afsone i hjemlandet? Hvordan gik det? Tænk på sagen med Peter Lundin! Uigennemtænkt LLR, igen. Ikke en eneste udlænding er hjemsendt til afsoning. Altså valgflæsk og urealistisk tankespin.

Nette Skov, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Nogle ser en rigtig statsmand i disse udtalelser: Endelig får vi en solid midterregering og minimeret yderfløjenes politiske indflydelse. Andre ser desperat en statsminister, der er klar til at slå knuder på sig selv for at overleve valget med oprejst pande."

'Andre ser desperat .... ' a freudian slip? Mediernes desperate søgen efter enhver sprække i facaden, enhver mulighed for en negativ tolkning?

De fleste af informations læsere kan selv lægge to og to sammen, så det ville være rart, hvis vi kunne nøjes med sober formidling af fakta i stedet for disse forsøg på at se ind i løkkes hovede. Løkke er politiker, så selvfølgelig navigerer han efter position og indflydelse. Hans tilbud om samarbejde over midten er ikke en dårlig analyse af det danske vælgersegment og de manøvremuligheder, som han kan se sig selv i. I modsætning til at skulle basere en regering på nye borgerlige og stram kurs, hvilket tilsyneladende intet kan få ham til at gøre frivilligt. Det kan jeg ikke se noget hverken suspekt eller odiøst i.

V, s og - gud bevare danmark - df er en reel mulighed, og uargumenteret miskreditering af hans motiver virker som desperate forsøg på at forhindre et scenario, man selv finder uønskværdigt. Eller bare fordi man ser det som sin opgave at lede efter enhver tænkelig negativ vinkling. Det er kedelig, gammeldags, dum journalistik.

I det hele taget er det trættende, når der i politik gås efter manden i stedet for efter bolden.

Espen Bøgh

Næ Mette F: - ræk ham end ikke en lillefinger, for inden du får set dig om, så har han tager hele armen!

Vi må alle erkende det, når vores tid er omme. Og nu er den tid altså kommet til endnu en Rasmussen fra det gamle bondeparti med de stolte traditioner. Men denne Rasmussen har tilsyneladende svært ved at forstå dette.

Partiet Venstre var faktisk i sin start i 1870-erne et rigtig venstreorienteret revolutions-parti, der kæmpede for klasse-lighed i samfundet, for skolegang til alle børn, og for ret til lægehjælp. Og partiets ledere måtte ofte gå i fængsel for sine krav.

Men det var altså dengang. Siden er det blevet det parti, der mere end nogen andre har skabt den sociale skævvridning, hvor indkomster og formuer vokser hastigt blandt de bedrestillede, medens almindelige borgere bliver fattigere og fattigere. Og det sociale sikkerhedsnet som Skandinavien tidligere var så kendt for, er for Danmarks vedkommende blevet ganske stormasket.

Karsten Olesen

Mette Frederiksen skriver I sin opdatering 16.5

https://www.facebook.com/mettefrederiksen.dk/posts/10157108833357719

“Der er især fem ting, der er vigtige for os: Velfærd først. Tidlig folkepension til nedslidte lønmodtagere. Højere grønne ambitioner. Et opgør med centraliseringen. Og at vi også fremover fører en både realistisk og retfærdig udlændingepolitik.

Vil man styrke vores velfærdssamfund og fællesskab, eller foreslår man konstant ting, der vil svække vores velfærdssamfund?”

Om Løkkes politik:

“Store besparelser på velfærd. Forringelser af natur og miljø. Og når jeg kigger frem, kan jeg også se uenigheder - både når det gælder pension til nedslidte, ambitionerne på klima og bekæmpelse af ulighed. Og ja, der er stadig uenigheder, når det gælder velfærden. Det er nemlig ikke nok bare at sikre penge til det niveau, vi har i velfærden i dag. Vi skal jo også skabe fremskridt.
Jeg har ikke meldt mig ind i Socialdemokratiet for at opgive kampen for et mere retfærdigt samfund. “

Køen er lang over sager, der kræver genopretning:

- Naturens forringelse
- Fattigdom
- Syge og nedslidtes vilkår
- Klimaforholdsregler

- Forbedring af den faglige undervisning, så den kan lede vej til nye opgaver

- Understøttelsesreglerne – 400.000 – 600.000 er blevet placeret på ringe eller ingen støtte alene som besparelsesforanstaltning – men disse udgør samtidig en ledig arbejdskapacitet, der ved en fremadrettet politik over tid kan gå ind I nye opgaver
- Ændring af EUs regler om fri bevægelighed for arbejdskraft og kapital – de nuværende
har ledt til flugt til skattely og benyttelse af arbejdskraft uden social sikring.