Baggrund
Læsetid: 3 min.

Taiwan går imod strømmen og legaliserer homoægteskab

Som det første land i Asien har Taiwan gjort vielser af homoseksuelle lovlige. Østaten går forrest i en region, hvor frisind og rettigheder mange steder er under pres. Senest har Brunei indført streng islamisk sharialov. Hvad er lykkedes i Taiwan?
Homoseksuelle taiwanske par samles for at fejre, at landet har legaliseret homoægteskaber. Chi Chia-wei, der er kendt som Taiwans første LGBT-aktivist, står på scenen. 

Homoseksuelle taiwanske par samles for at fejre, at landet har legaliseret homoægteskaber. Chi Chia-wei, der er kendt som Taiwans første LGBT-aktivist, står på scenen. 

David Chang

Moderne Tider
1. juni 2019

For over tre årtier siden forsøgte taiwanske Chi Chia-wei at gå domstolenes vej for at blive gift med sin mandlige samlever.

I stedet endte han i fængsel. Han blev afvist ved retten i Taipei og klagede til parlamentet, hvor svaret lød, at ægteskab var en institution til frembringelse af nye menneskelige ressourcer for nationen, og at homoseksuelle var en perverteret minoritet. Hans samfundskritiske opførsel førte til en fængselsdom på fire måneder. Det var i 1986.

Tidligere på måneden deltog Chi Chia-wei, der i dag er kendt som Taiwans første LGBT-aktivist, ved et bryllup for to homoseksuelle par. Ceremonien blev holdt dagen efter, at parlamentet vedtog en ny lov, der legaliserer vielser af personer af samme køn og giver dem samme ægteskabelige rettigheder som heteroseksuelle.

Dermed er Taiwan blevet det første sted i Asien, hvor det er lovligt for en mand at gifte sig med en anden mand og for en kvinde at gifte sig med en anden kvinde.

Det sker på et tidspunkt, hvor de fleste lande i regionen er milevidt fra at indføre lignende lovgivning, og hvor tendensen flere steder peger i den modsatte retning.

Modtendens

I den anden ende af spektret har oliestaten Brunei for nylig indført sharialove, der foreskriver, at sex mellem to mænd skal straffes med henrettelse ved stening.

Efter massiv international kritik oplyste sultanatets udenrigstjeneste, at dødsstraffen var ment som afskrækkelse og i praksis ikke ville blive brugt. Men loven blev ikke trukket tilbage.

Det har skabt bekymring blandt homoseksuelle i nabolande som Indonesien og Malaysia, hvor man flere steder på provinsniveau allerede eksperimenterer med islamisk lovgivning.

I Singapore kan det give op til to års fængsel, hvis to mænd begår en handling, der i lovteksten beskrives som »groft uanstændig«.

Loven bliver så godt som aldrig taget i brug, men har ifølge meningsmålinger stadig opbakning fra omkring halvdelen af indbyggerne. En lignende formulering, der kan føres tilbage til den britiske kolonitid, blev sidste år erklæret forfatningsstridig i Indien.

På det kinesiske fastland er fordomme og manglende viden om emnet udbredt, og juridisk tages der i ringe grad højde for homoseksuelles rettigheder. Det er ikke muligt for personer af samme køn at blive gift, indgå i et registreret partnerskab eller at adoptere.

Først i 2001 fjernede Beijing homoseksualitet fra listen over mentale sygdomme, men den udlægning kan stadig findes i skolebøger, og Kinas strenge censurregime takserer det ofte som noget usundt og unaturligt, der bør udelades.

’En historisk chance’

Så Taiwan skiller sig ud. Det er landets præsident, Tsai Ing-wen, fuldt ud klar over.

Hun havde homoseksuelles rettigheder som en del af sit valgprogram og gør en dyd ud af at markere Taiwans syn på demokrati og menneskerettigheder som en kontrast til forholdene i Folkerepublikken Kina.

»I dag har vi en chance for at skabe historie og vise verden, at progressive værdier kan slå rod i et østasiatisk samfund,« skrev hun på Twitter på dagen, hvor den nye lov blev vedtaget i parlamentet.

At hendes parti, Det Demokratisk Progressive Parti, kom til magten i 2016, er en ud af tre faktorer, der har banet vejen for en bemærkelsesværdig udvikling på området i Taiwan. Det skriver professor i sociologi ved Taiwans Nationale Universitet, Ho Ming-sho, i det akademiske tidsskrift China Quarterly.

For til trods for, at Taiwan i flere årtier har været et moderne og demokratisk samfund, kæmpede aktivister som Chi Chia-wei i mange år en ensom kamp og fik begrænset opmærksomhed fra politisk side.

Det begyndte at ændre sig i 2008 efter en valgreform, der blev et rygstød for mindre partier som Taiwans Grønne Parti, der har opstillet adskillige homoseksuelle politiske kandidater. Dernæst indtraf den såkaldte Solsikkebevægelse i 2014.

Ligestilling splitter stadig

Bevægelsen var en sammenblanding af ungdomsgrupper med en fælles Kina-kritisk agenda og et stærkt fokus på mere politisk åbenhed og social lighed.

Idealistiske unge besatte i en periode landets parlament. Det startede en demokratisering af en hel generation, der spredte sig i samfundet og førte til oprettelsen af flere nye partier. Blandt de nye politiske strømninger var opbakningen til Taiwans LGBT-bevægelse og kravet om ligestilling uanset køn eller seksualitet.

Så da Taiwans forfatningsdomstol for to år siden underkendte den lov, der hidtil havde forbudt ægteskab mellem personer af samme køn, havde præsident Tsai Ing-wen et langt stærkere mandat til at få en ny lov igennem parlamentet.

Spørgsmålet splitter fortsat den taiwanske befolkning, men til trods for at konservative politiske modstandere med støtte fra religiøse trossamfund forsøgte at få en udvandet version vedtaget, var der flertal for det mere progressive forslag. 40.000 fremmødte brød ud i jubel foran parlamentet, da resultatet af afstemningen blev læst op.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Bjerre

Avisen mangler noget mere global forståelse. I nogle lande tillades homoægteskaber, i andre vinder fundamental Islam og flerkoneri terræn. Det må naturligvis ses som en symbiose, der giver mulighed for at alle kan blive gift, hvis altså bare der er åbne grænser.