Tone Frank Dandanell: Alle græder over slutningen af ’Harry Potter og Dødsregalierne’

Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Der er mange bøger, jeg ville ønske, at alle ville læse. Faktisk er det ofte den tanke, der forstyrrer min læsning. Jeg kommer til et sted i teksten, især i den filosofiske tekst, hvor jeg tænker: »Hold da kæft, det her er for vildt, det her er sandt, jeg må fortælle alle om det NU!« Jeg øver mig i bare at være i begejstringen uden nødvendigvis at følge missionsbefalingen. Men jeg ville ikke mindst ønske, at alle ville læse eller genlæse Om at spise dyr af Jonathan Safran Foer. Bogen efterlader læseren med netop den kvalme, vores klima og vores verden har brug for. Jeg burde ærligt talt også selv få læst bogen igen.«

Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Som barn: Harry Potter og Dødsregalierne. Alle græder, når de kommer til slutningen af den bog, det er næsten en naturlov. Da tårerne kom til mig, var det sammen med en spirende fornemmelse for, hvad endelighed vil sige. Som voksen: Søren Kierkegaards Sygdommen til Døden. Bogen rummer Kierkegaards filosofiske antropologi, dvs. hans bestemmelse af mennesket – og den bestemmelse er altså hamrende smuk filosofi. Den bog græder jeg også altid lidt til, og jeg bliver aldrig færdig med den.«

Hvad er den værste bog, du har læst?

»Det er ikke et simpelt spørgsmål, for man kan finde stor nydelse i dårlige ting og omvendt, og man bør altid være opmærksom på nydelsens dialektiske krumspring. Jeg ved med andre ord ikke helt, hvordan jeg skal besvare spørgsmålet. Men jeg tror, at den dårligste læseoplevelse var i selskab med Gabriel García Márquez‘ Hundrede års ensomhed. Det er jo overhovedet ikke en dårlig bog, men jeg kan bare ikke udholde den litterære genre magisk realisme. Jeg får noget nær eksistentiel kvalme af blandingen af magi og socialrealisme. Af samme årsag har jeg det svært med Safran Foers Alt bliver oplyst.«

Hvilken type læser er du?

»Siden min datter blev født, har jeg været en lidt underernæret læser. Jeg læser primært filosofiske fagtekster og Mummi-pegebøger. Jeg hungrer efter at have tid til at læse mere (voksen) skønlitteratur igen. Men som kong Salomon skriver i den i øvrigt anbefalelsesværdige Prædikerens bog: »Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.«

Hvornår læser du?

»Inden for vuggestuens åbningstid.«