Ugerevy: Zenia Stampe og Morten Helvegs valgvideo er så pinlig, at selv ikke selvironi kan redde den

Det har været rart med nogle Brexit-frie uger. Det var, som om valgkampen havde trængt begivenheden lidt i baggrunden, efter at vi i månedsvis var blevet fodret med detaljerede beretninger om afstemninger, møder, kriser, nye afstemninger, datoer, rapporter, delaftaler og nye datoer. Men alle gode ferier har en ende, og nu gik den ikke længere.

Nigel Farages The Brexit Party, som vil have et hårdt Brexit, forventes at storme ind i Europa-Parlamentet, og Theresa May kunne i denne uge ikke engang få lov til at bringe den aftale, hun plejer at få stemt ned, til afstemning. Hun er derfor færdig som premierminister. Hendes politiske død har mest af alt mindet om den berømte scene i Monty Python and The Holy Grail (som fik den flotte titel » ... og de skøre riddere« på dansk), hvor den sorte ridder først får hugget armene og så benene af, mens han desperat kæmper videre og siger:

»It's only a flesh wound.«

Hvilke skøre riddere, hun skal overlade Brexit-forhandlingerne til, er endnu uvist, men det kommer vi helt sikkert til at høre mere om i de kommende måneder. Eller skal vi helgardere og sige år?

Fyret at være for human

Herhjemme har vi også travlt med at sige farvel til mislykkede politikere. Det er nemlig blevet den tid i valgkampen, hvor de hurtigt opstillede højrefløjskandidater bliver verfet ud igen. Traditionelt har man gjort det, fordi de er for skøre og rabiate – men også denne tradition har Stram Kurs formået at gøre op med. Partiets kandidat i Vestjylland, Dennis Kirkegaard, blev således fyret for at være for human. Til TV 2 Midtvest sagde han:

»Udlændingepolitikken skal selvfølgelig være stram. Men selvfølgelig skal folk udefra være velkomne, hvis de vil leve efter det danske grundlag, de danske værdier og følge de danske love,« og den form for blødsøden venstrehumanisme var simpelthen for meget – eller for lidt, om man vil – for partileder Paludan.

I Nye Borgerlige havde kandidaten Martin Paetau skjult en fængselsdom for væbnet røveri over for ledelsen, så også han måtte (foreløbig) droppe sine politikerdrømme.

Hos Kristendemokraterne har man i øvrigt fundet en helt særlig form, hvor det er partiformanden, der siger ting, som er i strid med partiets politik:

»Det er, som om alle kvinder skal have en abort for at være moderne og frigjorte,« skrev Stig Grenov på Twitter, hvilket hurtigt blev trukket tilbage.

Grenov er dog ikke blevet ekskluderet.

Undskyld til unionen

Men hov. Nu må vi ikke glemme, at det jo er EP-valget, det hele bør handle om. Det er meget vigtigere end folketingsvalget, hører vi igen og igen. Men det er, som om budskabet ikke rigtig trænger igennem ude i stuerne. Måske fordi det (med enkelte undtagelser) heller ikke helt er trængt igennem i medierne. Og i partierne, som har valgt spidskandidater, der kan få selv Søren Pape Poulsen til at shine i en tv-debat.

Så mon ikke også stemmeprocenten denne gang bliver en god del lavere end ved folketingsvalget – i hvert fald gider Nye Borgerliges partileder, Pernille Vermund, ikke stemme, og når selv politikere fravælger den slags, så begynder det at blive lidt tungt.

Det er ellers ikke, fordi der ikke er gjort noget for at få Pernille og andre ugidelige vælgere til at tage del i demokratiet.

Tag bare ugens populærkulturelle højdepunkt, som trods de høje forventninger ikke var finaleafsnittet af Game of Thrones. Nej, det var de skøre riddere Morten Helveg og Zenia Stampe, som for alvor underholdt masserne, da de genopførte en scene fra serien – dog med det lille tvist, at Jon Snow (Morten Helveg) og Arya Stark (Zenia Stampe) smeder deres sværd om til en stemmeboks.

De Radikale er som altid selvironiske, men hvis man virkelig strammer sig an, er det faktisk muligt at lave noget, som er så pinligt, at selv ikke selvironi kan redde det.

Budskabet kan man dog ikke være uenig i: Husk at stemme. Og hører du til dem, der har svært ved at finde en kandidat, som du tænker for alvor kan redde verden, er du ikke alene. Men gå ind i stemmeboksen, tag blyanten i hånden, og tænk på fædrelandet … undskyld, unionen.