Læsetid: 9 min.

100 km fra grænsen til Nordkorea ligger et lille stykke Amerika

For at sikre, at Nord- og Sydkorea overholder deres våbenhvile, har USA en stor tilstedeværelse i Sydkorea – og amerikanerne har netop etableret en ny, stor base i landet. Ifølge iagttagere er basen interessant, da den også ligger strategisk smart i forhold til Kina. Information har været på besøg på den omdiskuterede Camp Humphrey
Selv om stramt snørede militærstøvler nok ikke er det bedste fodtøj at træne golfslag i, er træningsbanen på basen flittigt besøgt af de amerikanske soldater.

Selv om stramt snørede militærstøvler nok ikke er det bedste fodtøj at træne golfslag i, er træningsbanen på basen flittigt besøgt af de amerikanske soldater.

Harry Chun

8. juni 2019

Den lille by ligger på den tange, som Ansongfloden former i sit sidste sving, inden floden bliver til Asanbugten. Byen er ny og endnu ikke helt bygget færdig, de sidste indbyggere flytter ind i 2020, hvis alt går efter planen.

Der er dog allerede en del, som er flyttet ind. Store nybyggede lejlighedsblokke tårner sig op, og små villakvarterer ligger trygt bag en lav mur, der afskærmer kvarteret. Her prydes alle husene stolt af amerikanske flag. Man skulle ikke tro det, men det her er Sydkorea.

Små grønne skilte med et hvidt omrids navngiver den asfalt, vores tildelte minibus kører på. Freedom Road strækker sig det meste af vejen rundt om byen, og den landingsbane, der ligger i midten af det hele. En apachehelikopter lander, mens en anden gør klar til at lette.

Byen er egentlig ikke en rigtig by, den hedder Camp Humphrey og er en militærbase. Den skal huse størstedelen af de amerikanske styrker i Korea (USFK) og andet personale, når den står helt færdig: 43.000 indbyggere anslås det.

Basen er en konsolidering af de andre amerikanske baser i Sydkorea, som er bygget til at holde naboerne til nord i skak:

»Vi siger, ’vi jagter beredskab, ikke overskrifter’. Det betyder, at vi holder et vist niveau af forberedelse, men vi gør det uden at søge opmærksomhed. Vi fungerer som afskrækkelse på halvøen,« siger oberst Chad Carroll, direktør for public affairs for USFK.

To formål

Basen arbejder ud fra mottoet Fight tonight, så de skal altid være klar. Derfor er hverdagen meget fokuseret på at være i god fysisk form og kampklar.

Nogle gange søger de dog opmærksomheden, når USA og andre nationer går sammen for at simulere krig, så de kan udføre militærøvelser.

»Vi udfører militærøvelser af to årsager: En er at vedligeholde militærets beredskab, og den anden er at være højlydte som en afskrækkelse mod Kim Jong-un og regionen.«

Trods oberstens officielle fortælling om den nye amerikanske base, har der været skrevet og snakket om, at det ikke kun er truslen fra nord, der er i fokus. I en artikel i Asia Times, som blev samlet op af Kinas kommunistiskes partis officielle partiorgan Folkets Dagblad, påpeges Camp Humphreys placering som strategisk af en anden årsag.

Ansongfloden, som løber rundt om basen, munder ud i Asanbugten og til slut ud i Det Gule Hav. På den anden side af Det Gule Hav ligger USA’s nuværende største konkurrent, når det gælder magt i regionen: Kina.

Økonomisk kamp

Styrkernes opgave har intet med Kina at gøre, det understreger Chad Carroll. Den er først og fremmest Nordkorea. Men han kommer ikke uden om, at regionen er essentiel for den måde, hæren opererer på.

»Du er nødt til at se på tingene regionalt og historisk. Så ja, helt sikkert at Kina er i baghovedet,« siger obersten.

Shoppingcentret med frisør, fastfoodrestauranter, bilforhandler og supermarkeder er et af basens samlingssteder.

Harry Chun
Og der er en reel grund til at have Kina i baghovedet, mener Lee Seoung-hyon, direktør for Center for kinesiske studier hos tænketanken Sejong Instituttet.

»Kina er en nuværende, reel konkurrent til USA,« siger han:

»Jeg tror, at USA dybt nede i sin dna ved, at hvis de ikke holder Kinas styrke på dette niveau, så vil tiden være på Kinas side. Når et land når 70 procent af det nuværende mægtigste lands magt, altså når Kina når 70 procent af USA’s magt, så vil USA gøre alt for at holde Kinas stigende magt i bero.«

Han kalder det for »70 procent-teorien«, og som han ser det, så er der ikke meget positivt i sigte, hvis man er amerikaner – især når det kommer til økonomien.

Ifølge de økonomiske fremskrivninger for henholdsvis Kina og USA går det kun én vej: Kina vil overhale USA.

»For 20 år siden var Kinas BNP en ottendedel af USA's, nu er det 75 procent. Kina overhalede Japans økonomi i 2010 og i løbet af ni år er Kinas økonomi omkring 30 gange større end Japans. Ni år! Vi er virkelig overrasket og imponeret over hastigheden på Kinas vækst, specielt under den nuværende handelskrig,« siger Lee Seoung-hyon.

Klar til handelskrig

I øjeblikket pålægger USA’s præsident, Donald Trump, flere og flere toldafgifter på forskellige kinesiske varer, hvilket har fået Kinas Xi Jinping til at melde ud, at Kina skal forberede sig på »en lang march«.

Da krigen startede for et år siden, så det ikke ud til at blive en langsigtet kamp, men nu hælder eksperterne til, at vi kun har set begyndelsen.

»Når du tager til Beijing i disse dage og snakker med folk, så føler de ikke længere, at de skal undgå konfrontation. Det er snarere det modsatte. De siger: ’Når du ønsker at være en rigtig supermagt, så skal du ikke tage dig af vokseværk.’ Smerterne er ønskværdige, du må være i stand til at udstå lidelse, så du kan vokse ud af dem og blive til en ægte supermagt,« siger Lee Seoung-hyon.

Handelskrigen tærer dog. I en økonomisk fremskrivning foretaget i forbindelse med det årlige økonomiske topmøde i Davos i januar, fremlagde en belgisk økonom konsekvenserne, som de så ud dengang. Og da lød det, at Kinas økonomi ville vokse otte procent mindre, end først forventet.

Officielt er basens afskrækkende potentiale rettet mod Nordkorea, men beliggenheden gør, at den uofficielt også retter sig mod Kina.

Harry Chun
Men handelskrigen stopper ikke Kinas march mod toppen, mener Hervé Lemahieu, den belgiske økonom, som lavede prognoserne.

»Det vil ikke stoppe Kinas generelle vækstrate eller det faktum, at i 2030 vil Kina blive den største økonomi i verden. Hvis amerikanerne prøver at hindre Kina i at blive den største økonomi – ved at forhindre adgang til deres marked for eksempel – så er det simpelthen too little, too late,« siger han til Information.

Hervé Lemahiue er manden bag Asia Power Index fra tænketanken Lowy Institute, som er et forsøg på at måle, hvilket land, der har mest indflydelse og mest magt i regionen. Det udkom for første gang sidste år, og her var USA nummer ét. Det er landet sådan set stadig, men som han skriver i den nyeste rapports nøglepunkter:

»Under de fleste scenarier, med undtagelse af krig, så er det usandsynligt at USA kan afværge den indsnævrende magtforskel, der er imellem dem selv og Kina.«

Forsikrede soldater

Camp Humphrey er en militærbase, hvor der ikke har sparet på udstyret. Pansrede køretøjer står klar på depoterne, missilbatterier er rettet mod himlen klar til at nedskyde mulige trusler og både transport- og angrebshelikoptere står klar.

Det er derfor, der er guider med, som meget bestemt siger, hvad der må tages billeder af, og hvad der ikke må tages billeder af. Oftest må der ikke tages billeder.

»Ingen køretøjer, ingen våbensystemer. Ingen billeder mens bilen kører, og I får tre stops,« siger Jessica Kang, en af de guider, der eskorterer journalister rundt.

I stedet får vi lov at se nogle af de faciliteter, som soldaterne gør brug af uden for arbejdstiden.

Tre camouflageklædte mænd står klar med køllerne, de er dybt fokuseret på svinget. Svinget i armen, i hofterne og i anklerne. Derfor er militærstøvler, der er stramt bundet et godt stykke op ad benet nok ikke det bedste at træne sit golfslag i, men de tre mænd forsøger alligevel.

Hvis golf aldrig helt bliver deres sport, kan de prøve sig med et alternativ, der er både baseball- og fodboldbaner spredt ud over det meste af basen, og den lokale high school har også sit eget hold at stille med.

Længere nede ad Freedom Road ligger »downtown« med et lille shoppingcenter og en X Exchange, den amerikanske hærs udgave af Walmart, som Jessica Kang beskriver det.

»Det er som et lille stykke af Amerika, det er derfor folk er så glade for at bo her,« siger hun entusiastisk under det sidste stop.

Ude foran X Exchange ligger en bilforhandler, der udelukkende sælger amerikanske biler. En kvinde læner sig tæt op ad en spritny Jeep, så hun kan læse sedlen, der hænger i vinduet. Her står alt om, hvor langt den kører på literen, og hvordan hun kan få købet finansieret. En bilradio er tunet ind på basens egen radiokanal, hvor en reklame om billig forsikring for soldater kører.

Soldaterne på parkeringspladsen har ikke travlt. De hænger ud ved deres biler, handler eller spiser ved nogle af de mange fastfoodrestauranter, der ligger inde i centeret. Det er en varm dag, og alle lader til at bruge god tid på at bevæge sig i den dovne vind og blændende sol. Men disse soldater skal altid være klar. Måske skal de kæmpe i nat, måske ikke. Nok ikke, men de skal være klar til det.

Tid til at vælge

»Lige nu er militær magt det mest effektive værktøj til at neutralisere Kinas magtstigning,« siger Lee Seoung-hyon, direktøren fra tænketanken Sejong Instituttet.

Og det kan have konsekvenser.

»Thukydids fælde, vi snakker meget om Thukydids fælde i disse dage,« siger han, og henviser til en gammel græsk historiker, der skrev om de Peloponnesiske Krige.

Thukydid er i nyere tid blevet brugt i forbindelse med udviklingen mellem Kina og USA på grund af sætningen: »Hvad der gjorde krig uundgåelig var udviklingen af Athens magt og den frygt, som det forårsagede i Sparta.«

Oberst Chad Carroll, basens direktør for public affairs, siger, at dens funktion er afskrækkelse, men ikke i en form, der skal skabe avisoverskrifter.

Harry Chun
Lee Seoung-hyon forventer dog ikke, at det kommer til regulær krig. Han minder om, at kollision og konflikt ikke bare sådan sker.

»USA kan ikke bare uden videre bruge militær magt, fordi de er et demokrati, der er kontrolcheck og magtadskillelse. Kina ved det, og så længe Kina ved det, er det muligt for dem at undgå militær konflikt med USA,« siger han.

Der er et andet problem ved at bruge Camp Humphreys mange militærkøretøjer, missiler og personale aktivt imod Kina eller kinesiske interesser. Selv om byen er et lille stykke af Amerika, så er territoriet, den ligger på, stadig koreansk, og derfor kan Korea blokere for brugen af basen.

»Sydkorea er nødt til at give lov. Hvis USA ønsker at iværksætte en militær operation, bare det at lave en rekognosceringsmission, så vil Sydkorea kunne nægte at give tilladelse,« siger Daniel Pinkston, professor i internationale relationer hos Troy Universitet baseret i Seoul.

»Det her spiller ind i gruppen af alarmister, folk der ser konflikt om hvert et hjørne. Kina er så navlebeskuende, alt handler om dem. De kan ikke forstå, at noget eksisterer uden, at det har noget med dem at gøre, så basen kan give dem lidt paranoia. På begge sider er der konspirationer om, at USA’s tilstedeværelse (i Korea) er imod Kina, men det er meget mere kompliceret end det,« siger han.

Han nævner et tænkt eksempel, hvor Kina indleder en alternativ form for offensiv, f.eks. cyberkrig eller økonomisk angreb mod Taiwan for at presse dem til genforening, og der er bekymringer for, at det vil ende med reel konflikt.

Sydkorea må vælge

USA vil så sende militært personale fra Camp Humphrey afsted til Taiwanstrædet for at håndtere situationen. Det skal Sydkoreas præsident så godkende, hvilket vil være en åben erklæring imod Kina.

»No way in hell that’s going to happen,« siger han.

Sydkorea skal til gengæld forberede sig på at træffe et valg. Stå med USA, deres absolut vigtigste allierede, eller Kina, deres absolut vigtigste samhandelspartner. I øjeblikket ser det ikke ud til, at de overhovedet er klar over, at de skal til at vælge.

»Sydkoreas regering har udelukkende været optaget af Nordkorea, så jeg tror, at den er totalt uforberedt på de større bevægelser i det geopolitiske landskab omkring sig. Sydkorea går en meget svær tid i møde. Det vil blive tvunget til at vælge,« siger Lee Seoung-hyon.

Inde på den amerikanske base arbejder der også koreanere. De har boder inde i de små shoppingcentre, der ligger rundt om på basen. Boderne sælger alt fra toiletsæder med varme og indbygget bidet til tøj med antihelten The Punishers logo på. Og så er der dimsebutikkerne, der sælger højttalere, opladere og andet mobilgrej. Alt sammen lavet i Kina.

»Både Kina og USA vil kræve, at Sydkorea vælger side. Sydkorea ønsker ikke at vælge, men de ender med at krænke den ene side, når de vælger den anden,« siger Lee Seoung-hyon.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Larsen
Stig Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu en ny amerikansk militær gigant-base. I forvejen havde USA omkring 800 baser rundt om i verden ifølge Politico.com.
Til sammenligning har Storbritannien, Frankrig og Rusland tilsammen 30 udenlandske baser.

Imperier dør når de ikke længere har råd til at opretholde deres grænser. Halvdelen af det amerikanerne betaler i skat går til militærudgifter. Imens forfalder offentlig uddannelse infrastruktur og sundhed. Det hjælper ikke at have verdens stærkeste militær hvis det dræner kassen.

Søren Knudsen

Ja, USA har alt for stort et militær og det er alt for dyrt. Men 50% af de amerikanske skatteindtæger, Stig Larsen? De bruger ca. 3,3 % af deres BNP på militæret. 645 mia. dollars. Selv om de ikke betaler meget i skat, kan det aldrig blive til halvdelen af skatteindtægterne. Mener det ligger på omkring 9%.

David Joelsen

Ja, og så spiller de golf, hvilket er ret uskyldigt.

@Søren Knudsen - , inkl.sociale udgifter til militærpersoner, og andet udbetalt til bl.a. veteraner udgør militærbudgettet henved 25% af BNP sådan som jeg husker det.
Her i forhold til hele verden:
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/9/9e/Military_Expenditure...
Og her i udgifter (direkte militærudgifter ca 12% af stat og federale udgifter):
https://www.usgovernmentspending.com/index.php

Interessant link, David Joelsen. Det viser, at det, der fremhæves som den største fare for os - nemlig Rusland - bruger langt mindre end en tiendedel af det USA bruger på militæret.