22 nedslag i Henrik Sass Larsens kamp med medierne

Narko, rockere og en café i Køge

Marts 2011: Det er en lille, kommercielt drevet tv-station i Køge, der starter det hele. Den 30. marts 2011 skriver Køge TV på stationens hjemmeside, at den socialdemokratiske toppolitiker Henrik Sass Larsen og hans ven og daværende partiformand for Socialdemokratiet i Køge, Tommy Kamp, ifølge anonyme kilder havde købt ulovlige piller.

Det er kommet frem i forbindelse med en narkorazzia i byen, hvor en af de anholdte beretter om det, Sass kalder »bysladder«, da han skal kommentere sagen. Dagen efter står en navngiven caféejer frem i Dagbladet Køge og fortæller, at han har bestukket Tommy Kamp.

Og derfra stiger de landsdækkende medier på en historie, der over de næste måneder udvikler sig til en kampagne i B.T. om topsocialdemokratens omgang med skumle typer med forbindelse til rockerkredse og om 16 nuværende eller tidligere ansatte på cafeen Hugo’s Vinkælder, der har set Sass spise gratis sammen med Tommy Kamp.

Særligt ét møde på cafeen, som de to socialdemokrater har med en Bandidos-rocker, kaldet Suzuki-Torben, om rockerens samværssag, bliver omdrejningspunkt for dækningen.

Sagen ender med, at PET skriver en bekymret sikkerhedsvurdering af Henrik Sass Larsen, som Helle Thorning-Schmidt i første omgang bruger som begrundelse for ikke at tage ham med på ministerholdet i efteråret 2011.

Thorning fortæller dog senere i en portrætbog, at hun havde mistet tilliden til sin højrehånd allerede inden den famøse rockerkontakt og det efterfølgende PET-notat.

Men sagen trækker også tråde op til juni 2019, hvor Sass Larsen for anden gang måtte set den magtfulde finansministerpost glide ham af hænde, da han sygemeldte sig.

Ganske vist var det Ekstra Bladets dækning af Sass’ personlige katastrofevalg, der af hans kredsformand i Køge-Lejre Jesper Hesselberg Andersen i denne uge blev nævnt som den udløsende faktor for, at Sass sygemeldte sig igen efter den depression, han i februar 2019 fortalte offentligt, at han led under. Men ifølge Henrik Sass Larsen selv stammer hans sygdom tilbage fra historierne fra Køge.

»Hvor er det, at det gør rigtig ondt? Det er så især nogle af de begivenheder, der skete omkring 2011 – op til valget i 2011 – i Køge. Der kørte B.T. en kampagne mod mig, og efterfølgende kom det med regeringsdannelsen, hvor jeg ikke blev sikkerhedsgodkendt,« fortæller Henrik Sass Larsen i et stort interview med Politiken i februar, hvor han beskriver det, som om han befandt sig i en krigssituation:

»I første omgang i fire-fem måneder, og hen ad vejen kom der små attentater. Små skud. Det sætter sig i kroppen,« forklarer han.

Højreorienteret slagside

Maj 2011: I et interview med Information udtaler Sass Larsen, at ingen andre europæiske lande har et så højreorienteret mediebillede som Danmark og betegner den borgerlige bias i pressen som »en af 2010’ernes vigtigste kulturkampe«.

Henrik Sass Larsen lufter også tanken om at løse problemet ved at skære i mediestøtten til borgerlige aviser. De hårde ord falder efter, at Socialdemokratiets økonomiske udspil »Fair løsning« har fået en hård medfart i danske aviser.

Stifter socialdemokratisk netavis

September 2012: Henrik Sass Larsen er en af initiativtagerne til det socialdemokratiske netmedie piopio.dk.

»I alt for lang tid har de borgerlige haft for let spil i den offentlige debat, og socialdemokratiske holdninger har været trængt i defensiven,« skriver han i en intern mail til folketingsgruppen.

Siden har flere sat spørgsmålstegn ved, om piopio.dk kan siges at være uafhængig af partiet, sådan som de selv hævder. Henrik Sass Larsen har imidlertid aldrig lagt skjul på hensigten.

»Vi ville have et socialdemokratisk talerør,« sagde han under en debat i 2018. Netavisen piopio er til gengæld den første af en bølge af nye medier med tætte forbindelser til politiske partier, som i dag blandt andet tæller Alternativisten og DF’s ditoverblik.dk

DR laver dokumentar om dækningen af Sass

Oktober 2012: Presseskriverierne fra Køge fører aldrig til noget retligt efterspil. Hverken i forhold til Henrik Sass Larsen, Tommy Kamp eller B.T. 

I stedet producerer DR1 i 2012 en dokumentarserie Hængt ud på forsiden, hvor et af afsnittene handler om Sass-sagen fra Køge og særligt kritiserer B.T.’s dækning. B.T.’s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, kalder programmet et »gedigent makværk« og mener ifølge fagbladet Journalisten, at der tegnes et alt for pænt billede af Sass og hans omgangskreds i Køge i programmet.

Daværende redaktionschef i DR Sandy French afviser kritikken med den begrundelse, at programrækken ikke forholder sig til folks omgangskreds, om de er sympatiske eller ej, men til, om de påstande, medierne har fremsat, er dokumenterede eller ej. 

»Det handler ikke om, hvem han (Henrik Sass Larsen, red.) spiste på café med i Køge, men om at Ekstra Bladet og især B.T. fremlagde påstande, som de ikke dokumenterede,« siger hun til Journalisten.

Provokerer med forslag om aktindsigt i pressens arbejde

Maj 2013: Klokken kvart over ti om aftenen skriver Henrik Sass Larsen på Twitter, at han »overvejer at stille forslag om fuld aktindsigt hos journalister for offentligheden«.

Journalister reagerer med forventeligt forargelse. Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, skriver: »Velkommen til DDR,« mens Dansk Journalistforbund erklærer, at Sass »mangler respekt for demokratiet«.

Dagen efter understreger Henrik Sass Larsen, at opslaget var ment som en vittig provokation, og at han »aldrig kunne drømme om at stille det forslag«.

Sass får kommunikationspris

Oktober 2013: Henrik Sass Larsen bliver hædret med Tingprisen, som gives til en politiker med særlige kommunikationsevner, der formår at bringe Christiansborg tættere på borgerne. I sin takketale sagde Sass:

»Man kan se på målinger i befolkningen, at min troværdighed er stærkt stigende. Og det er fuldstændig proportionalt med, hvor lidt jeg siger til medierne efterhånden. Det, synes jeg, er lidt tankevækkende. Mit budskab må derfor være, at man må forstå, at god kommunikation også handler om fravalg.«

Et lavpunkt. Valgfest hos socialdemokraterne på Christiansborg den 18. juni 2015. Carsten Hansen og Henrik Sass Larsen har fået en del øl, inden Sass – åbenlyst beruset – kommenterer de første exitpols på tv. ’Sjuss Larsen’ døber Ekstra Bladet ham efterfølgende.

Thomas Lekfeldt

Fuld på tv

Juni 2015: Socialdemokratiet går frem i mandater, men mister regeringsmagten ved valget. I løbet af valgaftenen har Henrik Sass Larsen fået en gravøl for meget og optræder tydeligt beruset på direkte tv sammen med partifællen Carsten Hansen. Henrik Sass Larsen siger intet kontroversielt. Han snøvler bare lidt grødet.

De følgende dage går medierne hårdt til ham. Ekstra Bladet kalder ham Henrik ’Sjus’ Larsen og bringer et billede, hvor han står med himmelvendte øjne og tager en tår af en fadøl.

»Det var uprofessionelt af mig, men det var ikke bevidst, og jeg blev da ked af alle de hånende og fordømmende kommentarer fra folk. Så det gør jeg ikke igen,« siger han senere til Fyens Stiftstidende.

Socialdemokratiet hyrer Reimer Bo

Juni 2017: Socialdemokratiet betaler den tidligere DR-vært Reimer Bo for at lave et interview med gruppeformand Henrik Sass Larsen. Reimer Bo åbner interviewet med spørgsmålet: »Hvad er den største udfordring, Danmark står over for lige nu?« og hurtigt blev interviewet kritiseret for at være indstuderet og tandløst.

Lektor på Journalisthøjskolen, Lars Bjerg, kalder formatet et ’fake interview’.

»Det foregiver noget, det ikke er. Det er reelt en velforberedt enetale,« siger han til Ekstra Bladet.

I interviewet bruger Henrik Sass desuden knap otte ud af i alt 19 minutters taletid på at kritisere den danske presse, som er alt for »konfrontatorisk« og »ikke giver« ham det, han »har brug for« som politiker. Efter hans mening får politikere ikke får lov til at tale ud, før journalister går i kødet på dem med kritiske spørgsmål, og derfor tyr han nu til dette interview, som partiet selv har kontrol over.

Pressen kan ikke ringe til Sass

August 2017: Henrik Sass Larsen fortsætter tiraden mod pressen. I hjemstavnsavisen Dagbladet Køge giver han et eksklusivt interview, hvor han siger, at han har et filter på over for pressen.

»Man kan ikke ringe direkte til mig. Man kan kun komme i kontakt med mig via en pressechef, og jeg vil vide, hvad jeg skal interviewes om på forhånd,« sagde han.

Udtaler sig kun fire gange om året

Januar 2018: Henrik Sass Larsen udbygger sin kritik i en kommentar på Berlingskes hjemmeside.

»Rundt om reageres der med høj aggressivitet og raseri over mine konstateringer. Uniformt hyler pressen som stukne grise,« skriver han blandt andet og afslører, at han kun stiller op til interviews én gang i kvartalet.

Udmeldingen kritiseres vidt og bredt, blandt andet af pressen selv, som på lederplads problematiserer, at landets måske kommende finansminister og en af dansk politiks mest magtfulde skikkelser ikke vil tale med pressen.

Men kritikken kommer også fra hans politiske modstandere. Den konservative gruppeformand, Mette Abildgaard, udtaler, at hun ikke finder det foreneligt med rollen som gruppeformand, »hvis man i længere perioder boykotter den fri presse og ikke ønsker at udtale sig«.

»I sidste ende er det også et demokratisk problem‚« siger hun.

Angriber pressen i debatbog

Maj 2018: I bogen Exodus – Vejen frem for centrum-venstre harcelerer Henrik Sass Larsen igen mod medierne. Han beskylder dele af dansk presse for at »lyve og bedrage« og foreslår, at pressenævnet erstattes af en juridisk domstol, som kan uddele »betydelige bøder og straffe«.

I bogen skriver han også, at »alle mennesker, som bliver udsat for uretmæssige overgreb, også dem som er kendte, har ret til ordentlig oprejsning, og der er behov for at få sat nogle ordentlige rammer for den tabloide adfærd«.

Sass jagtes foran TV 2

Oktober 2018: Henrik Sass finder sin egen måde at få skærmtid på uden at skulle tale med journalister. TV 2 News går i luften med programmet Pind & Sass, hvor Søren Pind og Henrik Sass Larsen hver uge får stillet et studie og to mikrofoner til rådighed i små 30 minutter. De bestemmer selv, hvad de vil tale om, og der er ingen journalister, der afbryder dem eller stiller opfølgende og kritiske spørgsmål.

»Velkommen til programmet, hvor to markante stemmer uden filter vender de nyheder, der har fået dem op af stolen«, indleder speaken.

I et af programmerne diskuterer de en ny dom fra menneskeretsdomstolen, og Sass siger 8. november, at vi som land skal rode os ud af internationale konventioner og domstole. Sass henviser til, at domstolen over årene har fortolket menneskerettighederne dynamisk. Den magt, domstolen har fået, har givet grobund for ekstreme bevægelser, siger Sass og tilføjer:

»Hvis det stod til mig, så var noget af det bedste, vi kunne gøre, at kalde det hjem til dansk ret igen.«

Hvad mener Sass? spørger mange journalister, og særligt én – nemlig Radio24syvs politiske redaktør Brian Weichardt – er meget vedholdende. Han gør det til en vane at troppe op ude foran TV 2 før og efter udsendelserne, så han kan fange Sass.

En dag møder Weichardt endda op med en træstamme – noget godt til ganen – for at få Sass’ mund på gled, men Sass haster videre til sin bil og siger kun:

»Du får ikke noget interview, og sådan bliver det.«

Søren Pind siger til Weichardt, at det, han har gang i, har karakter af menneskejagt.

Udebliver fra møder med Statsrevisorerne

Januar 2019: Ekstra Bladet skriver, at Henrik Sass Larsen pjækker fra sit job som statsrevisor. Han er udeblevet fra fire ud af 11 ordinære møder med Statsrevisorerne. En tjans, der årligt indbringer Sass 330.000 kroner. Ekstra Bladets spiseseddel er et billede af Sass’ ansigt med overskriften ’Pjække-Sass’.

Den 19. januar er han igen på forsiden. Ekstra Bladet skriver, at han dropper begge sine tunge poster i Nationalbanken, som overgives til Nicolai Wammen. Igen den 27. januar er Henrik Sass Larsen på forsiden af Ekstra Bladet. Denne gang flankeret af et stort efterlysningsskilt. »Har du set Sass?« står der. Igen 1. februar og 3. februar er han på forsiden.

S klager over Ekstra Bladet til Folketinget

8. februar 2019: Det får Socialdemokratiets gruppesekretær, Henrik Dam Kristensen, til at klage til Folketingets præsidium over avisens behandling af Henrik Sass Larsen.

»Igennem længere tid har Ekstra Bladets journalister uopfordret opsøgt MF’ere på deres kontorer med henblik på at finde historier, som kan skade Henrik Sass Larsens person. Senest er journalister begyndt at stå uden for mødelokaler og toiletter mv. for at forsøge at afhente kommentarer og chikanere Henrik Sass Larsen mest muligt,« skriver gruppesekretæren.

Klagen behandles af præsidiet, og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, minder Ekstra Bladet og alle medier om, at ordensreglerne på Christiansborg skal overholdes. Henrik Dam Kristensen siger, at han er »tilfreds« med afgørelsen, selv om præsidiet ikke direkte konkluderer, at Ekstra Bladet har overtrådt de gældende regler for, hvordan journalister må kontakte politikere på Christiansborg.

The Comeback Kid. Under valgkampen i 2015 var Sass tilbage i fuld styrke. Her på valgdagen med Helle Thorning-Schmidt og  – skulle det vise sig – hendes afløser, Mette Frederiksen.

Asger Ladefoged

Henrik Sass medvirker i Presselogen

17. februar 2019: Henrik Sass Larsen medvirker i TV 2-programmet Presselogen, hvor mediefolk diskuterer journalistik. Her fortæller Sass, at han føler sig forfulgt af Ekstra Bladets journalister:

»De har stået foran vores kontorer, jeg er kommet fra toilettet, jeg har stået nede i kantinen, hvor de også kommer hen. Det er generende. De laver et produkt, hvor de synes, det er skæppeskønt – måske endda morsomt. Og det synes jeg ikke. Jeg synes, de prøver at provokere,« siger han.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, afviser kritikken:

»Det er det rene vrøvl. Vi har ikke stået foran toiletterne. Hvis mine medarbejdere møder Sass Larsen i køen, mens han blander salat i Snapstinget, synes jeg, der er helt OK at gå hen og spørge, om vi må interviewe ham. Jeg synes, han er en tudeprins. Vi har overholdt alle regler. Og vi har ikke ønsket en konflikt – vi har bare passet vores arbejde.«

Efter udsendelsen er det helt store diskussionsemne, om Henrik Sass Larsen har det godt. I programmet fremstår han som én, der ikke har det godt. Stemmen er anderledes. Øjenkontakten fjern og ansigtsmimikken besynderlig.

Sass fortæller om sin depression

23. februar 2017: Få dage senere bringer Politiken et stort interview med Henrik Sass Larsen, hvor han fortæller, at han har været ramt af en depression og har gået til psykolog næsten dagligt i to måneder. Han siger, at han føler sig nødsaget til at fortælle om det, da han har bemærket, at folk er begyndt at tale om hans velbefindende efter omgangen i Presselogen.

Han fortæller, at han en dag i efteråret skulle ned med noget rensetøj. Han sad i sin sofa, men var pludselig ude af stand til at rejse sig. I tre timer sad han der, før han fik ringet til nogen, der kunne hjælpe ham. I interviewet understreger Sass, at hans psykolog siger, at han ikke har en depression længere. Han raskmelder sig og siger, at han fortsat gerne vil være finansminister, hvis Mette Frederiksen ønsker det.

Den Korte Radioavis håner Sass

2018-2019: Henrik Sass Larsen har altid været blandt de foretrukne ofre i Radio24syvs satireprogram Den Korte Radioavis. Også efter at han havde fortalt om sin depression, fortsætter værterne Frederik Cilius og Rasmus Bruun med at viderebringe eller opdigte rygter om Henrik Sass Larsens seksuelle orientering, påståede narkomisbrug og rockerforbindelser, ligesom de løbende indikerer, at hans psykiske problemer blot er et røgslør, som skal dække over andre og mere lyssky problemer. Henrik Sass Larsen har aldrig taget til genmæle.

Ordførerne får mundkurv på

27. maj 2019: Under valgkampen bliver der lækket en intern mail fra Socialdemokratiet. Den er til partiets ordførere og skrevet af Henrik Sass Larsen.

»Alle pressehenvendelser skal koordineres med Christiansborg. Det vil sige, man ikke udtaler sig – heller ikke på eget ordførerområde – medmindre det er aftalt med Christiansborg forinden,« skriver han.

Steen Hildebrandt, som er professor emeritus på Aarhus Universitet udtaler til Politiken, at han vurderer, at mailen giver indtryk af, at partiet er mere topstyret end flere større danske virksomheder og kalder ordren »udtryk for en form for uhensigtsmæssig mistillid«.

Sass fører ikke valgkamp

29. maj 2019: I valgkampens sidste dage bringer Ekstra Bladet en artikel om, at Henrik Sass Larsen kun har mødt vælgere fire gange under valgkampen, der på dette tidspunkt har varet tre uger. Til sammenligning har hans direkte modstander til finansministerposten, Kristian Jensen, haft 84 programpunkter i kalenderen.

På Facebook kalder Henrik Sass Larsen Ekstra Bladets konstatering af, at han ikke fører valgkamp for »mageløst sludder«. Samme dag bringer Ekstra Bladet et foto af Henrik Sass Larsen slentrende ned ad et fortov med solbriller på og en Føtex-pose i hånden som bevis på, at der ikke er meget valgkampsstemning at spore hos Sass.

Dårligt stemmetal til Sass

6. juni 2019: Henrik Sass Larsen har aldrig været en stemmesluger. Alligevel vækker det overraskelse, at han kun får 1.892 personlige stemmer ved valget. Listestemmer redder ham og giver ham fire år mere i Folketinget.

To dage efter valget bringer Ekstra Bladet på deres spiseseddel et stort billede af Henrik Sass Larsen med overskriften ’Ydmyget – valgt på allersidste mandat.’

Henrik Sass trækker sig

10. juni 2019: Henrik Sass Larsen skriver et opslag på Facebook under overskriften: ’DER ER EN PRIS, JEG IKKE VIL BETALE’, at han sygemelder sig og trækker sig fra politik. Han giver mediernes behandling af ham skylden.

»Der bliver gået hårdt og brutalt til den enkelte politiker. Og for mit vedkommende lader det til at være udmålt en meget langvarig og grundig tabloid behandling. Alle har en grænse og også jeg. Og den grænse er desværre for længst overskredet.«

Mediebranchen reflekterer

Juni 2019: Efter at Henrik Sass Larsen har sygemeldt og trukket sig, spørger mediebranchen: Var vi for hårde ved Sass?

Formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, ser ikke nogen problemer i dækningen. »Generelt synes jeg, at man som magthaver på det niveau, som Henrik Sass har været de seneste 15 til 20 år, må forvente en kritisk journalistik i medierne,« siger han til Ritzau.