Læsetid: 4 min.

Astrid Krag: Den grønne omstilling skal ikke vende den tunge ende nedad

En af de vigtigste målsætninger for den nyudnævnte social- og indenrigsminister, socialdemokraten Astrid Krag, er at få gjort noget ved den stigende ulighed. Den ser hun blandt andet ved flere unge hjemløse og stadigt flere fattige børn
Vi er fuldt ud bevidste om, at der i forhold til klimaet er en social balance, der skal holdes, siger Astrid Krag.

Vi er fuldt ud bevidste om, at der i forhold til klimaet er en social balance, der skal holdes, siger Astrid Krag.

Katinka Hustad

29. juni 2019

Hvornår fik du at vide, at du skulle være social- og indenrigsminister?

»Onsdag aften, da vi var ved at være færdige med at putte de største unger. Vi havde været i Cirkus Summarum, og den yngste på tre et halvt år sov, men de største på syv og ti år var stadig oppe at køre på slushice og livet som sådan. Jeg var da lidt spændt, da telefonen ringede. Der stod skjult nummer på telefonen, og sidst der gjorde det, var det fra et callcenter, så jeg tænkte umiddelbart, at det var det nok igen. Men så var det statsministeren.«

— Hvad bliver dine største udfordringer som social- og indenrigsminister?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Den grønne omstilling skal ikke vende den tunge ende nedad"

Sommeren skal ikke udvikle sig hen mod den koldeste i mands minde.

Jørgen Wind-Willassen

Den grønne omstilling bliver dyr -for alle.
Omlægningen sker ikke uden adfærdsændring og her virker økonomi.
Kompensationer til nogle ødelægger jo virkningen.
Forstå det nu -kære venstrefløj.

Ib Christoffersen, Hans Aagaard og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Så forsøger Jørgen Wind-Willassen endnu en gang at delagtiggøre læserne i sin manglende viden om basal samfundsøkonomi.

Kompensationer til nogle ødelægger ikke i sig selv virkningen. Det afhænger helt af kompensationernes form - hvorledes kompensationerne gives - og der er ganske mange mulige instrumenter for at kompensere uden at ødelægge den ønskede effekt
(https://www.information.dk/indland/2019/06/radikale-afskaffe-groenne-che...).

Nils Bøjden

"Kompensationer til nogle ødelægger ikke i sig selv virkningen."

Så man vi have et samfund hvor kun nogle ændrer adfærd? Men der mangler stadig svar på hvilke penge man vil kompensere med? Hvis alle de mennsker man håber på rent faktisk ændrer adfærd når skatterne hæves, vil der så mangle skatter til at kompensere med.

Så hvad er øgede forbrugsskatter? Øgede indtægter eller ændret adfærd? Hvis det er ændret adfærd er der ikke penge til at kompensere end, hvis det er øgede skatter vil det selvfølgelig påvirke de lavest lønnede hårdest.

Henrik Plaschke

Nils Bøjden

Nej, der er ikke tale om ”et samfund hvor kun nogle ændrer adfærd” – du vrøvler. Læs nu det indlæg, jeg henviser til.

Ib Christoffersen

Mon ikke den grønne omstilling først og fremmest skal være et beskæftigelsesprojekt for projekt overadministration. Måske får miljøet også gavn af det.

Nils Bøjden

"Nej, der er ikke tale om ”et samfund hvor kun nogle ændrer adfærd” – du vrøvler. Læs nu det indlæg, jeg henviser til."

Det virker som om du ikke fatter konceptet. Hvis du reducerer et forbrug der er beskattet, mangler der de penge man har fået ind i skat. Hvor skal pengene så komme fra?

Henrik Plaschke

Nils Bøjden

Hvis du nu ellers havde taget dig sammen til at læse mine indlæg ordentligt, og hvis du havde haft et blot minimalt kendskab til økonomisk analyse, havde du måske forstået, hvad debatten i denne tråd handler om: muligheden for at kompensere udsatte grupper for målrettede afgiftsforhøjelser.

Du sammenblander i stedet dette spørgsmål med spørgsmålet om effekterne på de offentlige indtægter (skatter) af afgiftsforhøjelser. Og du bliver så ved med at fortælle læserne, at hvis en afgift påvirker forbruget negativt, mindsker det de offentlige indtægter. Det er der mig bekendt ingen (dog afhængigt af priselasticiteten på det pågældende produkt – slå begrebet op, hvis du ikke kender det), der bestrider, og jeg har aldrig påstået noget andet.

Men det har intet at gøre med muligheden for at kompensere udsatte grupper for målrettede afgiftsforhøjelser – det tema, jeg har diskuteret. En sådan kompensation kommer fra det almindelige offentlige budget og har intet at gøre med indtægterne fra en målrettet forbrugsafgift. Den grønne check er et eksempel på en sådan kompensation. Den gives til folk med en indtægt under et vist niveau.

Ønsker man således en målrettet forhøjelse af en målrettet afgift (på f.eks. benzin eller tobak eller hvad ved jeg), vil dette normalt påvirke de offentlige indtægter negativt (afhængigt af priselasticiteten på det pågældende produkt), og realindkomsten hos de grupper de forbruger det pågældende gode negativt. Det kan kompenseres selektivt f.eks. via en grøn check (eller på mange andre måder gennem skattesystemet). Denne kompensation kan gives uafhængigt af forbruget af dette pågældende produkt, hvorfor dette vil falde pga. afgiften, selv hvis den faldende indkomst kompenseres gennem f.eks. en grøn check.

Og nu gider jeg ikke læse flere indlæg fra dig, der ikke forholder sig til det jeg skriver.