Læsetid: 2 min.

Billedkunstner Sophie Hjerl læser i takt med levet liv

Hver uge spørger vi en ny kulturpersonlighed om deres læsevaner. Ifølge Sophie Hjerl har digteren det samme forhold til sprog, som billedkunstneren har til det visuelle: evnen til at kunne favne det konkrete og abstrakte på én gang
15. juni 2019

– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Det er svært at svare på, eftersom jeg oplever læsning som et spejl af en personlig udvikling i takt med levet liv. Men samtidig er megen af den litteratur, jeg læser, anbefalet af andre, og det er en smuk og livgivende overlevering, der her finder sted. Når jeg husker bogen, husker jeg mennesket, sammen med stedet eller den tid, jeg læste bogen i. Der er derved en sansning på færde i forbindelse med bogen. Og apropos sansning og læsning: Under jaguar-solen af Italo Calvino er helt utrolig. Har lige genlæst kapitlet »Navnet, næsen«, der i tre parallelle spor beskriver den essentielle værdi af lugtesansen, som det moderne menneske er ifølge Calvino ved at miste. Her går ord og sansning op i en højere enhed.«

– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Der er flere. Men især, da jeg var yngre, gjorde de en forskel i forhold til mit videre liv. Simone de Beauvoirs De skønne billeder vakte min bevidsthed om valg og deres betydninger; kerneværdier i eksistentialismen, som jeg har taget med mig. En anden bog, jeg næsten er flov ved at nævne, men som fik en fundamental betydning for mit forhold til læsning og fiktion er Troldmanden af John Fowles. Jeg læste den to gange, og den var meget kraftfuld dengang. Den arbejder med et metalag, når den afslutter med at fortælle, at alt det læste er en illusion, en forførelse af hovedpersonen. Den vendte vrangen ud på fiktion, og jeg gik derfra mere over til biografier og faglitteratur.«

Sophie Hjerl

  • Født 1971.
  • Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og i Koreografi og Komposition for dansere og musikere.
  • Billedkunstner
  • Aktuel med udstillingen Overgange/Transitions på Kvindemuseet i Aarhus.
  • Deltog for nylig med et VR-værk på Heartland Festival.

– Hvad er den værste bog du har læst?

»Nuets Kraft af Eckhart Tolle. Jeg har aldrig forstået, hvorfor der skal læses om nuet, når man nu befinder sig i det.«

– Hvilken type læser er du?

»Jeg læser digtsamlinger, faglitteratur, biografier, videnskabelige artikler på nettet og andet aktuelt stof. Jeg finder rum for refleksion og dynamisk tænkning i det. Digterkunsten har for mig samme forhold til sprog, som billedkunstneren har til det sete: at kunne favne det konkrete og abstrakte og at forbinde det komplekse med det enkle.«

 

Serie

Læser du bøger?

Hver uge spørger vi en ny kulturpersonlighed om deres læsevaner.

Seneste artikler

  • Le Gammeltoft: Bøger skal man ikke kunne lægge fra sig

    21. november 2020
    Le Gammeltoft, stifter af Heartbeats.dk, er aldrig nået til vejs ende i Franz Kafkas Slottet’. Hun kalder sig selv en alt eller intet-læser. Og springer gerne natur- og landskabsbeskrivelserne over
  • Pia Kjærsgaard: Jeg er ikke til femi-krimier

    14. november 2020
    Jung Changs ’Vilde svaner’ står stadig lysende klar for tidligere formand for Dansk Folkeparti, MF, Pia Kjærsgaard. Desuden læser hun gerne biografer om historiske personer, men kvindelige krimier er hun ikke til
  • Niko Grünfeld: Lydbøger har givet læsningen en ny dimension

    7. november 2020
    Tidligere kultur- og fritidsborgmester og medstifter af partiet Frie Grønne, Niko Grünfeld, læser Astrid Lindgren for sine børn og bøger om kærlighed og klimakrise for sig selv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu