Læsetid: 8 min.

Borgersamling på Bornholm: ’Der var ingen, der gav den som Donald Trump’

På Folkemødet brugte 24 bornholmere syv timer på et demokratieksperiment. Ved hjælp af rådslagning skulle en borgersamling komme med en anbefaling til, hvorvidt en afgift på kød er vejen frem for klimaet. Flere deltagere var bagefter overraskede over enigheden
Klaus D. Hansen, Anja Lyngbæk og Trine Staur var alle tre under Folkemødet med i et demokratieksperiment. Ved hjælp af rådslagning skulle en borgersamling komme med en anbefaling til, hvorvidt en afgift på kød er vejen frem for klimaet.

Klaus D. Hansen, Anja Lyngbæk og Trine Staur var alle tre under Folkemødet med i et demokratieksperiment. Ved hjælp af rådslagning skulle en borgersamling komme med en anbefaling til, hvorvidt en afgift på kød er vejen frem for klimaet.

Ólafur Steinar Rye Gestsson

22. juni 2019

Uden for Madkulturens Hus, en gammel rødstensbygning på kanten af Folkemødets trængsel, står fem-seks bornholmere, der ikke kender hinanden. Og så alligevel. For en har set den anden på en valgplakat engang til et kommunalvalg, og to andre opdager, at de har fælles bekendte. Sådan er det i et øsamfund, forklarer Bjarne Jakobsen, en herre med gråt skæg, som har en gul regnjakke og et stort genbrugt plastiknet med. For et par minutter siden anede ingen af de fremmødte, at de skulle tilbringe lørdagen på Folkemødet i selskab med hinanden.

De i alt 24 bornholmere, der efterhånden indfinder sig i det højloftede lokale, er nemlig udvalgt ved lodtrækning af analysevirksomheden Epinion, der sikrer en repræsentativ fordeling i forhold til køn, alder, bopæl og job. De skal udgøre en miniborgersamling nedsat af Dagbladet Information i samarbejde med rådgivningsvirksomheden We Do Democracy.

På baggrund af ekspertviden samt rådslagning i grupper skal de 24 borgere komme med en anbefaling til tre indbudte politikere, der også har sagt ja til at deltage i det demokratiske innovationsprojekt, som introducerer ideen om borgersamlinger i Danmark.

Dagens spørgsmål er enkelt, men skiller også vandene, fordi det handler om vores individuelle livsstil og landbruget som eksporterhverv. Det lyder: Er klimaafgift på kød vejen frem?

»Det er ikke første gang, at folk har sat sig sammen i et rum og talt om problemer, der skal løses. I gamle dage skete det i forsamlingshuse. Dem er der ikke så mange af mere, så derfor laver vi nu et minisamfund i form af en borgersamling. I dag repræsenterer I resten af samfundet,« siger Johan Galster, der arbejder med demokratisk innovation i We Do Democracy og sammen med medstifter Zakia Elvang skal styre processen. Hvis de 24 bornholmere da bliver enige om noget.

Det er nemlig ikke sikkert, og faktisk heller ikke mål i sig selv for den deliberative metode, som en borgersamling også kaldes. Tanken er at skabe nye forbindelser mellem borgere og politikere i en tid, hvor politikerlede og mistillid til de folkevalgte er i vækst. Og derfor bliver metoden mere og mere udbredt verden over som et forsøg på at styrke og supplere det repræsentative demokrati.

Hvad bornholmerne nåede frem til, vender vi tilbage til senere. Først skal vi høre, hvad de tre tilfældigt udvalgte medlemmer af borgersamlingen syntes om den nye metode, som blev introduceret på Folkemødet i lørdags.

Respekt eller kaos

Anja Lyngbæk, der er 54 år og bosat i Sandvig, arbejder med oplysningsarbejde om global økonomi for en international ngo. Det betyder, at hun ofte arbejder med andre ngo’er til konferencer og workshops, hvor folk som udgangspunkt er på bølgelængde. Derfor havde Anja Lyngbæk en forventning om, at det ville blive sværere at opnå konsensus i den bornholmske borgersamling. Men det viste sig at være omvendt.

»Jeg var overrasket over, at et bredt udvalg af folk, som kom hele vejen fra venstre til højre af det politiske spektrum, i alle aldre, køn og forskellige erhverv, kunne komme frem til noget specifikt og ret velfunderet,« siger hun, da Information ringer hende op mandag efter Folkemødet.

Anja Lyngbæk oplevede ikke, at der var nogen, »der hejste til partipolitiske flag«, og det, tror hun, hjalp på processen.

»På Bornholm har vi stor svineproduktion, mange mennesker er beskæftiget inden for det erhverv og stemmer på Venstre. Og har en helt anden holdning til landbruget. Jeg oplevede, at folk var meget åbne over for at diskutere klima og spørgsmålet om afgift på kød ud fra et neutralt synspunkt. Det var også overraskende og stort, at den brede forsamling, vi var, ville være med til at sige, at fossile brændstoffer skal være dyrere, så bruger vi mindre. Selv om der selvfølgelig kan være en vis selvudvælgelse i forhold til, hvem der har sagt ja til at deltage i borgersamlingen,« siger Anja Lyngbæk.

Heller ikke den veganske kvinde, der deltog, argumenterede med en total afvisning af kødspisning, bemærker hun.

»Veganere fra USA og England kan være meget radikale, men sådan var det ikke,« forklarer Anja Lyngbæk. Eller som en af de andre mandlige deltagere formulerede det under diskussionen om de grundlæggende værdier for borgersamlingen.

»Vi skal prøve at nå til enighed og tage ansvar for hinanden i fællesskab. Hvis vi ikke har respekt for andres meninger, så bliver det bare kaos.«

Udvidet horisont

Miniborgersamlingen kom frem til en anbefaling om, at man skal spise mindre kød bl.a. af hensyn til klimaet og folkesundheden. Men en kødafgift blev afvist, fordi der skal afgifter på mere end kød. Derfor lød den endelige hovedoverskrift på anbefalingen: Nej til kødafgift. Ja tak til CO2-afgift.

En CO2-afgift er et meget mere systemisk forslag, mener Anja Lyngbæk, fordi størstedelen af CO2-udledningen ikke kommer fra produktion af oksekød, som borgersamlingen fandt ud af undervejs. Den største belastning kommer fra svineproduktion, hvor det meste eksporteres, og foderet kommer udefra. Og så hjælper en kødafgift i Danmark jo ikke, når det er nogle helt andre mennesker, der skal spise den mad, lød en af konklusionerne lørdag eftermiddag, hvilket fik Zakia Elvang til relativt tidligt i diskussionen at konstatere:

»Jeg fornemmer, at I er ret enige om, at I ikke synes, en kødafgift er vejen frem.«

Hun blev ikke modsagt.

Ólafur Steinar Rye Gestsson

Ólafur Steinar Rye Gestsson

Trine Staur, 28 år, lærerstuderende fra Hasle, er den veganer, som Anja Lyngbæk nævner. Hvis hun selv skulle have formuleret den afsluttende anbefaling, var den nok blevet noget mere radikal.

»Jeg synes jo, vi kunne prøve at boykotte kødindustrien og dermed være med til at skabe nye innovative metoder og tankegange,« som hun siger, da Information taler med hende mandagen efter. Men hun valgte ikke at modsige de andre.

»Grunden til, at jeg ikke gjorde det, handler om, at jeg godt kunne tænke mig, at vi skulle nå til enighed, fordi jeg mener, at alle mennesker skal være med i en demokratisk proces. Og det var en god anbefaling og en fed beslutningsproces, fordi den var styret med på henblik at opnå konsensus. Så jeg er meget beæret over at have fået mulighed for at møde nye mennesker og få udvidet min horisont i forhold til, hvordan tingene ser ud for en familiefar, der stemmer Venstre.«

Ikke kun klimatosser

Trine Staur havde også forventet, at de 24 bornholmere var mere uenige om klima og landbrug.

»At vi ikke var det, tolker jeg som, at befolkningen har indset, at vi står i en global krise. Det var fantastisk at se, at det ikke kun var os, der bliver kaldt klimatosser og radikale unge, som har den holdning,« siger hun.

Klaus D. Hansen, der er 59 år, social- og sundhedshjælper på deltid og bosat i Rø, er enig i, at befolkningen er klar til handling på klimaspørgsmålet, siger han, da Information taler med ham i en pause under æbletræet i hans have. Han har fået tidligt fri om mandagen. Til gengæld undrer det ham, at ikke flere var uenige undervejs på borgersamlingen.

»Vi var jo 80 procent enige næsten hele tiden. Der var ingen, der sagde, at vi bare skulle forurene derudad eller gav den som Donald Trump. Det kunne der sagtens have været, og det overraskede mig lidt. Jeg savnede faktisk en, der var helt uenig med alle os andre,« siger han.

Også Klaus D. Hansen er glad for den endelige anbefaling fra borgersamlingen, men kunne også godt have ønsket sig, at man gik længere.

»Det er jo miljøbelastningen, man skal beskatte. CO2 er en luftart. Men grundvandet kan jo også blive ødelagt, og vi har problemer med at få rent drikkevand allerede. Derfor er jeg lidt skeptisk over for bare at lade det være med en CO2-afgift,« siger han.

Et borgerting om klima

Information har anbefalet, at den kommende regering i sit grundlag lover at nedsætte et borgerting for klimaet. Det vil vi fortsat holde politikerne op på. På Folkemødet gennemførte Information desuden en miniborgersamling i praksis i samarbejde med organisationen We Do Democracy

Læring ikke kun beslutning

Anja Lyngbæk mener, at borgersamlingen var lige så meget en læreproces som en beslutningsproces.

»Når man skal fremlægge en anbefaling, skal man jo lige pludselig sætte sig ind i emnet og diskutere alle mulige ting, så jeg er overbevist om, at deltagerne fik en større forståelse gennem borgersamlingen, det er en kæmpe læreproces. Hvad ville det ikke kræve af oplysning – og ville folk overhovedet høre efter, hvis man skulle oplyse om det, som vi nåede på seks til syv timer?« siger hun og peger på, at borgersamlinger kan give politikere et mandat til at træffe mere modige beslutninger f.eks., når det gælder klimaforandringer.

»Politikere gemmer sig ofte bag, at de ikke kan gå for hurtigt frem, fordi alle skal med. Men jeg tror, man kan komme til noget meget mere radikalt i sådan en forsamling, hvor de partipolitiske barrierer på en eller anden måde er fjernet,« siger hun.

Ansvar som forbruger

Spørgsmålet om social ulighed og øgede afgifter blev næsten ikke berørt i løbet af borgersamlingens diskussion, selv om De Gule Vestes oprør i Udkantsfrankrig er et eksempel på, at klimaafgifter på benzin er kontroversielt.

»Vi tænkte nok, at det er en forholdsvis lille del af befolkningen, der ikke har råd. Dem tog vi i hvert fald ikke hensyn til,« siger Klaus D. Hansen.

Anja Lyngbæk tror, at det skyldes, at borgersamlingen ikke gik så meget ind i, hvordan en CO2-afgift konkret skulle skrues sammen og implementeres.

»Nu er jeg virkelig lavtlønnet. Jeg tror ikke, du kan komme længere ned. Men det var heller ikke sådan, at de fleste deltagere havde mange penge.«

Til gengæld var det gennemgående for alle grupper, at der skulle tages ansvar på alle niveauer, fortæller Anja Lyngbæk.

»Man sagde ikke nej til en kødafgift, fordi man ikke ville tage ansvar som forbruger. Men på den anden side kan vi heller ikke løse problemet bare med det, lød det. Og jeg synes, det var ret vildt, at vi kom frem til, at subsidier bør bruges til at styrke det landbrug, der ikke sviner og ødelægger. Og samtidig at alle skal bidrage til en reel transformation af vores fødevaresystem, så man ikke lader den enkelte landmand i stikken med opgaven, da de jo er fanget på et presset globalt marked,« siger hun.

Ólafur Steinar Rye Gestsson

Efter godt fem timer med videnssamling, rådslagning og udformning af den endelige anbefaling, blev den afleveret til tre politikere: Lea Wermelin, der er valgt til Folketinget for Socialdemokratiet på Bornholm. Kommunalbestyrelsesmedlem på Bornholm for Enhedslisten, Niclas Fick og formand for Kommunernes Landsforening, S-borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard. Også borgerlige politikere var inviteret, men uden resultat.

De tre politikere var alle positive over for ideen med borgersamlinger, og i Aarhus har man allerede benyttet sig af noget lignende, fortalte Bundsgaard. Borgersamlingen var et eksperiment og et forsøg på at anskueliggøre, hvad processen kan føre til i en dansk sammenhæng. Så der var ikke lagt op til konkret handling oven på anbefalingen. Alligevel var politikernes reaktion lidt skuffende, synes Trine Staur.

»Jeg synes, vi skal handle på klimaforandringerne. Det er nu eller aldrig. Men jeg er kritisk over for politikerne. Når man kommer med gode forslag, så nikker de og siger, de synes, at borgersamlinger er en god idé. Men jeg mangler handling og forpligtelse og var lidt irriteret, da jeg gik fra den afsluttende debat,« siger hun.

Ólafur Steinar Rye Gestsson

Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

  • Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    2. juli 2020
    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
  • Podcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

    21. februar 2020
    Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
  • Forhandlingsnotat fra Dan Jørgensen: Politikere skal ikke tvinges til at behandle borgertings forslag

    20. februar 2020
    Klimaministeren og Folketingets partier er tæt på en aftale om det kommende klimaborgertings udformning, opgaver og arbejdsform. Det bliver op til ministeren at vurdere, om borgertingets konklusioner skal bruges politisk. Det fremgår af forhandlingsudspil før planlagt møde torsdag. For »uambitiøst« og »snævert« siger samfundsforsker
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Kurt Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Alvin Jensen
Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu