Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Det er en form for dødsdrift, der sætter sig i klimatosserne

Pia Kjærsgaard blev den, der satte den ironiske prik over i’et i klima, da hun gav klimatosserne skylden for Dansk Folkepartis dårlige valg
Pia Kjærsgaard blev den, der satte den ironiske prik over i’et i klima, da hun gav klimatosserne skylden for Dansk Folkepartis dårlige valg

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

15. juni 2019

Der er efterhånden bred enighed om, at det netop overståede folketingsvalg blev et klimavalg. Pia Kjærsgaard blev den, der satte den ironiske prik over i’et, da hun efter europaparlamentsvalget brokkede sig over, at det var alle klimatossernes skyld, at det lige pludselig ikke længere gik Dansk Folkepartis vej. Men hvorfor bliver folk klimatossede? Eller rettere hvorfor lige netop nu?

Det er jo ikke, fordi vi ikke ganske længe har vidst, at det var galt, helt galt, med klimaet. Vi har bare været mere optagede af andre spørgsmål (spørgsmålet om de såkaldt ’fremmede’ for eksempel). Hvis man går psykoanalytisk til værks, vil det være oplagt at analysere problemet med dette skifte med begrebet om dødsdrift.

Dødsdrift

Ifølge en udbredt populærkulturel forståelse er vanvid »at gøre den samme ting om og om igen, men at forvente nye resultater«. Dette er en af den slags sentenser, der har så tilpas meget schwung, og som emmer af så meget vid, at man næsten med sikkerhed kan forvente at høre den, hvis en amerikansk tv-serie med et minimum af pseudointellektuelle ambitioner får lov til at køre længe nok. Definitionens populærkulturelle kraft understreges af, at det er blevet hævdet, at den har sin oprindelse hos både Mark Twain, Benjamin Franklin og Albert Einstein.

Begrebet om dødsdriften beskriver imidlertid noget, som er langt mere foruroligende. Dødsdrift er ikke bare at gøre den samme fejl om og om igen med forhåbningen om et nyt resultat. Det er derimod at gentage den samme handling om og om igen, på trods af at man er klar over, at det vil give de præcis samme resultater.

Rygning er således et oplagt eksempel på dødsdrift. Det er noget, man gør igen og igen, selv om man udmærket ved, hvad det resulterer i: ikke bare sygdom og død, men også kvalme og dundrende hovedpine. Som Kirsten Hyldgaard har sagt det: Hvis bare man kunne ryge lige præcis det antal cigaretter, man har lyst til. Men det kan man ikke. Man skal altid have én mere. Dødsdriftens modus er netop selve dette hensynsløse »fortsæt!«, der kan opleves som noget meget fremmedartet, men som ikke desto mindre er subjektets egen dødsdrift.

Dødsdriften kan sætte sig i alle mulige menneskelige praksisser. Den slovenske filosof Alenka Zupancic har formuleret det ganske klart ved at sige, at dødsdriften ikke er dødbringende, fordi den sigter mod døden, men derimod fordi den er ligeglad med døden. Driften er dødbringende, netop fordi den bare fortsætter stædigt i det spor, den er slået ind på. Ikke fordi den søger efter at komme et bestemt sted hen eller at opnå noget. Tværtimod. Driften vil ikke andet end at gentage i det uendelige. På den måde kan stort set enhver menneskelig handling (at træne, at løbe, at spise) blive dødsensfarlig.

Kunne man ikke også læse den accelererende emission af CO2 som en form for dødsdrift?

Det er klart, at udledningerne også skyldes økonomisk konkurrence mellem nationer og verdensdele, og at den således er bundet i et spil om egeninteresser. Men der er også noget i vores stædige holden fast på kapitalismen som konkurrencens eneste form, der har at gøre med dødsdrift. Kapitalisme som dødsdrift træder frem i det øjeblik, det bliver tydeligt, at dens apologeter i sidste ende hellere vil redde kapitalismen end de samfund, som den kan eksistere i.

Politisk dødsdrift

Langt hen ad vejen kunne dødsdriften på den måde lyde som en yderst konservativ kraft i menneskers åndsliv. Den er navnet på det, der får os til stædigt at holde fast i en forestilling, som for længst har mistet sin legitimitet, det, der får os til at blive ved med at gentage handlinger, på trods af at de er destruktive. Det er imidlertid ikke hele historien.

For hvordan slipper man af med en afhængighed? Man finder sig en ny. På en måde kan man sige, at man kun kan slå dødsdriften ved at rotte sig sammen med dødsdriften. Dødsdriften er historien om destruktive kræfter i menneskelivet, men den er også historien om den destruktion, der skal til, når mennesket en gang imellem lykkes med at grundlægge sig selv på ny. Når det smelter sammen med det fremmede, der virker i det.

Det var en venlig dødsdrift, der satte sig i Greta Thunberg og fik hende til at opgive at gå i skole, hvis det, hun skulle lære, alligevel ikke gjaldt. Det er en form for dødsdrift, der begynder at sætte sig i klimatosserne, når de insisterer på, at problemet med klimaet skal løses, uanset hvad der så i øvrigt skal ske.

Spørgsmålet er blot, om denne nyere version af dødsdriften rent faktisk kan lykkes med at sætte den gamle fra tronen, eller om vi ender med at mødes på midten og bliver enige om at holde fast i det, vi kender: kapitalisme og hadet til de fremmede.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Michael von Haven
  • Kim Folke Knudsen
  • Olaf Tehrani
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steffen Gliese
Ejvind Larsen, Thomas Tanghus, Michael von Haven, Kim Folke Knudsen, Olaf Tehrani, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Nå ja. Det vigtigste er at Dansk Folkeparti fik et dårligt valg. Man bliver lidt gladere for at være dansker igen.

Ejvind Larsen, Michael Svennevig, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Nette Skov, Birte Pedersen, Søren Fosberg, Alvin Jensen, Søren Jensen, Karsten Lundsby, Helene Kristensen, Ole Frank og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Sandheden om den frie vilje, den selvstændigt velovervejede positionering, og alt det der ... er så tragisk for den aktivistiske bevidstheds tilhængere at jeg ....... tror jeg stopper her.

Kim Folke Knudsen

Pia Kjærsgaard har faktisk varetaget posten som Folketingets Formand godt. Hun har været en god ordstyrer og grebet ind, når der var for meget småsnak under Folketingsdebatterne.

Omkring klima. Måske er Pia Kjærsgaard et symbol på en generation som ikke vil forholde sig til klimaforandringerne, fordi løsningen er så pokkers besværlig og fordi resultatet af en klimaindsats er svær at gøre op i et regneark. Klimapolitik passer ikke ind i en sort og hvid verden med en sandhed og ikke flere sandheder. Det kan blive besværligt at blive politiker,der skal gøre op med magtfulde interesser i landbruget og industrien altså den del, der ikke vil men modarbejder den grønne omstilling. Heldigvis er andre dele af landbruget og industrien på egen hånd i gang med den store omstilling. Deres viden og know how og engagement er en livsnødvendig del af klimaomstillingen.

Men Pia dine kommentarer om Greta Thunberg, dem kunne du godt have sparet os for. Greta er et modigt ungt menneske, som har vist et ufatteligt stort mod og engagement ved at stille op med det budskab, vi andre stiltiende kan se foran os. Vi kommer til at ændre vores produktion og levevis. Vi kan ikke lade som om klimaproblemerne forsvinder af sig selv eller at svaret: det kan lige udskydes til om 50 år, når 20 tænketanke og andre store nationer har ordnet alt for os.

At du Pia vælger at tweete om Gretas helbred og misbruge dine påstande til at udskamme en ung kvinde. Det er simpelthen under lavmålet for en Formand for Folketinget og under lavmålet for en professionel politiker. Autisme er ikke en sygdom, den er en reaktion på et råt og ufølsomt samfund. Det er vores samfund og vores måde at håndtere mennesker på der er problemet og ikke menneskene selv, deres reaktion er et selvforsvar mod en unormal og ødelæggende verden for dem. At udskamme folk med autisme svarer til at sige, at personer med handicap deres holdninger tæller ikke i den offentlige debat. Den holdning har vi set før i tiden, men den bygger på løgne og fordomme, som jeg tager skarpt afstand fra.

I min omgangskreds er nogen af mine bedste venner omfattet af en såkaldt diagnose, men deres politiske råd og indsigt rækker langt ud over min egen erfaring. De har fortalt mig om sammenhænge, som jeg ikke selv havde set. De har en intuition, hvor de helt præcist beskriver sammenhænge i samfundet, som næsten aldrig omtales i medierne. Deres erfaring er guld værd for mig, og der er Greta Thunbergs indsats ligeså.

Dine bemærkninger om Greta Thunberg minder mig om den forbitrede person, som ikke har flere argumenter og derfor må ty til beskidte tricks for at udskamme dine modstandere.

Drop surmuleriet og kig dig i spejlet - måske er klimatosserne ikke helt gal på den.

VH
KFK

Link til Informations artikel med dit tweet om Greta Thunberg.
https://www.information.dk/debat/2019/06/greta-thunberg-andre-autisme-ps...

Ejvind Larsen, Oscar Hey, Arne Albatros Olsen, Birte Pedersen, Søren Fosberg, Kim Houmøller og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Pia K. var en skændsel som formand for folketinget. Ganske enkelt uværdig.

Michael Svennevig, Nette Skov, Steffen Gliese, Birte Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar