Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Negativ viden

Kan man godt være imod viden? Ja, hvis man er for sandhed
Kan man godt være imod viden? Ja, hvis man er for sandhed

Ritzau Scanpix

29. juni 2019

Vi kender alle sammen den oplevelse at komme til at sidde ved siden af den onkel til familiefesten, der synes at vide alt for meget.

Ikke fordi Anden Verdenskrig ikke er interessant, og ikke fordi man ikke gerne vil høre om de forskellige bevægelser i fronterne på givne datoer, eller hvilket specifikt materiel tropperne var i besiddelse af osv.

Men på et eller andet tidspunkt får man nok.

Det er, som om man er kommet ind i en slags videnskværn, der bare drejer og drejer. I de første par halve timer af samtalen kan man godt rette til hist og her og måske føje lidt til, »jo, jo, men så var det jo, at russerne slog til ved ...« osv. Men man kan ikke for alvor ryste videnssnakkeren, der bare fortsætter ufortrødent.

Det føles uhøfligt at stoppe Onkel Viden, selv om man har på fornemmelsen, at der er noget vigtigt, som – midt i leveringen af den ene stykke viden efter det andet – ikke kommer frem.

Hvad er det, onklen ikke vil tale om, siden han taler og taler om det her? Den aktuelle politiske situation? Meningen med livet?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Jørn Erslev Andersen
  • Kurt Nielsen
Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Jørn Erslev Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

"Sandheden er nemlig ikke altid klædt i genkendelige gevandter. Den kan trænge sig på, halte frem, vise sig i fortalelser eller mærkværdige begivenheder."

Med andre ord, en ny viden...

Og hvis sandhed er "det nye", det uigenkendelige, det man på engelsk kalder for "novelty", det der "udfordrer" viden er "sandhed" jo endnu mere ubrugelig end viden. Så er alle intellektuelle, filosofiske, religiøse, kulturelle og ideologiske modeluner fra begyndelsen af historisk tid til nu jo "sandhed", alle på én og samme tid.

Man kan aldrig "vide for meget". Det er kun muligt at vide for lidt. Hvis videnssamfundet insisterer på at alt skal være fornuftigt, rationelt og effektivt, er det så i virkeligheden et "videns"-samfund? Er det så viden, der er et problem med, eller fortalerne for det såkaldte videnssamfunds begrænsede forståelse af viden, der et problem? "Ejer" disse mennesker, dem der er fortaler for et super-rationelt videnssamfund, hvad "viden" indebær? At det f.eks. ikke skulle indebær emotionel forståelse af andre mennsker? Kan man ikke "vide" noget om menneskers forskellige følelser, f.eks. ? Eller er det kun noget vi må "sande"?

Og i øvrigt... Lacan? Manden er vel samfundsvidenskabernes svar på Giorgo Tsoukalos. Underlig fætter at henvise til som en autoritet. Hellere "Onkel Viden" end "Onkel Pseudo-Videnskabelig Knap Nok Bedre end en Krystalhealende Clairvoyant". Men hey, det...sander i vel bedst. :-P

Tjae, jeg synes også, jeg ved rigeligt om troppebevægelser under WWII. Et supplement eller korrektiv til jeres melding "Selv om man godt ved, at et spørgeskema til en psykiatrisk patient, der lige skal afdække problemet, før vedkommende møder op til den terapeutiske samtale, er totalt ubrugeligt, sender man det alligevel."
Det er min opfattelse at spørgeskemaet i denne situation, meget ofte benyttes som en del af behandlingen, både indledningsvist og som løbende opfølgning. Svarene er vigtige for den, der skriver dem og måske knapt så meget for den, der har bedt om dem.