Læsetid: 9 min.

Demokratisk primærvalg i USA: Et valg mellem ’Regular Joe’ eller revolution

Det er som børnesangen ’10 små cyklister’. 23 demokratiske kandidater har begivet sig ud på en overbefærdet vej mod præsidentvalget 2020 for at slå Donald Trump. Bliver de på midten, drejer de til venstre, eller ender det hele i et sammenstød, som giver Trump sejren? Her er Informations guide til de første debatter i næste uge
Demokratiske vælgere er så besatte af at finde den kandidat, som kan slå Donald Trump, at de er klar til at opgive deres foretrukne kandidater til fordel for en, der har større sandsynlighed for at blive valgt. Det kan være en fordel for Barack Obamas vicepræsident gennem otte år, Joe Biden.

Demokratiske vælgere er så besatte af at finde den kandidat, som kan slå Donald Trump, at de er klar til at opgive deres foretrukne kandidater til fordel for en, der har større sandsynlighed for at blive valgt. Det kan være en fordel for Barack Obamas vicepræsident gennem otte år, Joe Biden.

Scott Olson

22. juni 2019

23 demokrater har kigget sig selv i spejlet og set USA’s næste præsident. Ikke mindre og nok heller ikke flere. Selv om det de seneste måneder har virket, som om enhver senator, borgmester eller kongresmedlem nok så ukendt – og muligvis også selvovervurderet – har overvejet muligheden af at gøre det umulige, som Donald Trump gjorde i 2016: komme ud af intetheden og slå igennem på den politiske stjernehimmel.

Demokraterne leder lige nu leder med lys og lygte efter en samlende lederfigur, der kan levere på partiet og dets vælgeres hedeste ønske: At slå Donald Trump i den valgkamp, der ligger knap halvandet år ude i fremtiden.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Anders Graae
  • Niels Duus Nielsen
Alvin Jensen, Anders Graae og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Damskier

Joe Biden har lige udtalt at "i bund og grund vil intet blive forandret" hvis man vælger ham.

Alvin Jensen, Jan Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg fastholder min konspurationsteori om, at Sanders, Warren og Gabbard kører hver sin kampagne med det formål at etablere den progressiv dagsorden som den, der vil blive afgørende (i modsætning til den moderate dagsprden, som fremføres af resten af kandidaterne. Når så primærvalget nærmer sig, trækker to af de tre kandidater sig og peger (sammen med AOC) på den tredje. Hvis det lykkes at erobre dagsordenen fra de store mediekoncerner, har den progressive kandidat derfor en god chance for at vinde, da mærkesagerne (medicare-for-all, living wage, free educatuin) støttes af et flertal i den amerikanske befolkning - langt ind i republikanernes rækker.

Der er også blevet sået en del tvivl om de meningsmålinger, som de politiske analytikere tager udgangspunkt i: Ifølge kritikerne afspejler datagrundlaget ikke den amerikanske befolkning, da hverken de unge eller sofavælgerne er tilstrækkeligt repræsenteret i målingerne. Hvis det er korrekt, har Sanders og Warren langt bedre tal, end vi læser i aviserne. AOC vandt som bekendt på at mobilisere netop de unge og sofavælgerne.

Biden har alt for mange lig i lasten, og hans "folkelighed" er alt for konservativ for de unge vælgere. Hvis han bliver demokratisk kandidat, vinder Trump, fordi store dele af det progressive demokratiske bagland i så fald vil blive hjemme, eller stemme på en uafhængig kandidat. For hvorfor vælge mellem pest og kolera, hvis man kan nøjes med at tage ansvar for at pådrage sig en mild forkølelse?

Lars Løfgren, Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Jan Jensen, morten rosendahl larsen, Mogens Holme, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Michael Waterstradt

Niels Duus Nielsen; jeg tvivler meget på Warren's agenda; hun er nok den bedste forkæmper imod uhæmmet kooperativ grådighed, og er ikke bange for at konfrontere magteliten. Jeg ser dog et stort problem i at hun støttede op om den kæmpe øgning af militærbudgettet under Trump samt at hun altid unviger spørsmålet om medicare for all som hun ikke klart giver sin støtte og opbakning.
Jeg tror desværre ikke, at Gabbard har en "name recognition" blandt de amerikanske vælger endnu (lidt af det samme problem som Sanders havde for 4år siden).
Men jeg giver dig ret i, at magteliten, som kontrollerer de kooperative medier udgør et enormt problem for alle progressive kandidater i at få en fair behandling; så jeg ønsker at du har ret...

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Jan Jensen, morten rosendahl larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jeg tror at det i en politisk turbulent tid er vigtigt at være tro mod sine idealer og værdier frem for at følge populismens strømninger. Måske koster det stemmer kortfristet. Men det kan vinde på den lange bane gennem tidlid og troværdihed.

Niels Duus Nielsen

Michael Waterstadt, her er en canadisk kommentar, som jeg i det store hele er enig i:

https://www.youtube.com/watch?v=TcGAT40VTqE

Jeg vil så gerne tilføje, at Warren har skuffet, Gabbards budskab er endnu ikke slået igennem, og det er og bliver Bernie, der har styrken til at vinde præsidentvalget over Trump. Warren vil blive en glimrende vicepræsident, og Gabbard vil blive en uforlignelig secretary of state - men uanset hvem, der bliver præsident, Warren eller Bernie, håber jeg som dansker og tvangsmedlem af NATO, at Gabbard bliver udenrigsminister.

Med Tulsi Gabbard i spidsen for amerikansk udenrigspolitik vil jeg måske endda blive i stand til - for første gang i mere end 50 år - at skrue lidt ned for min kritik af NATO.

Lars Løfgren, Alvin Jensen, Jan Jensen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Mht. electability vil jeg mene, at Ezra Kleins 2 teorier er røgslør for, at for toppen af det demokratiske parti betyder det, at man kan indsamle Wall St. penge - mange penge til sin kampagne og partiet. Det er reel electability at have den position. Og det betyder at man, som Hillary Clinton har 'both a public and a private position'. Osv. Osv.....

Brian W. Andersen

@ Niels Duus Nielsen

Hvis bare det var så simpelt, men en sådan strategi kræver solid støtte fra de superdelegerede og de er ikke ligefrem fans af Sanders og ligesindede. Det viste de kun alt for tydeligt ved forrige primærvalg, hvor de satte alle ressourcer ind til støtte for Hillary Clinton selv efter at opinionen viste at Sanders havde mere fat den menige vælgerskare.

Niels Duus Nielsen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Michael Waterstradt

Brian W. Andersen; set i lyset af det høje antal af kandidater, som opstiller, vil superdelegerede desværre nok få en måske afgørende betydning for udfaldet; om det er den egentlige årsag til det høje antal af kandidater kan man kun gisne om. Derfor er Sanders nød til at vinde med et "landslide", hvis han skal nomineres som præsidentkandidat af DNC.
Hvis Sanders skal frigøre sig af superdelegates (SD) skal han vinde med over 7mill stemmer (712 superdelegerede, hvor hver SD svarer til ca 10.000 alm stemmer). Men selvom de fleste SD består af magteliten, håber jeg at de fleste peger på den mest populære kandidat.
Problemet ved sidste valg var at de SD allerede havde givet deres støtte til Clinton før den første alm stemme var lagt i stemmeurnen, men mener dog at denne u-praksis er ændret denne gang.

Jens Pedersen

"Demokratiske vælgere er så besatte af at finde den kandidat, som kan slå Donald Trump, at de er villige til at opgive deres foretrukne kandidater til fordel for en, som de mener har større sandsynlighed for at blive valgt. Det vurderes at være en fordel for Barack Obamas vicepræsident gennem otte år i Det Hvide Hus, Joe Biden."

Gad virkelig godt at vide hvor denne påstand har sit ophav fra. Hvor er den data der bakker dette argument op?