Læsetid: 11 min.

FBI: Martin Luther King så bare på og grinede, mens hans ven voldtog en kvinde

Hidtil fortrolige FBI-dokumenter beskriver, hvordan Martin Luther King lo og kom med anvisninger, mens hans ven voldtog en kvinde. Borgerrettighedsikonet står som en af de mest betydningsfulde og respekterede skikkelser i amerikansk historie, og de nye anklager rejser spørgsmålet: Kan man på én gang være både overgrebsmand og moralsk autoritet?
Gud dømmer os ikke på baggrund af enkelte begivenheder eller enkelte fejl, vi har begået, men på den samlede retning i vores liv, sagde Martin Luther King i en prædiken få måneder før sin død. Spørgsmålet er, om den amerikanske offentlighed har det på samme måde.

Gud dømmer os ikke på baggrund af enkelte begivenheder eller enkelte fejl, vi har begået, men på den samlede retning i vores liv, sagde Martin Luther King i en prædiken få måneder før sin død. Spørgsmålet er, om den amerikanske offentlighed har det på samme måde.

Paul Schutzer/Getty Images

29. juni 2019

Utroligt mange ting i USA er opkaldt efter Martin Luther King. Biblioteker, parker, monumenter, broer, skoler og næsten 1.000 veje bærer den amerikanske præst og borgerrettighedsforkæmpers navn.

Siden 1986 har der også været en national helligdag til hans ære. Hver januar, omkring hans fødselsdag, holder offentlige kontorer lukket i anledning af Martin Luther King jr Day. Selv i Danmark, et land Martin Luther King aldrig har besøgt og måske dårligt vidste eksisterede, findes der, i Københavns sydhavnskvarter, en Martin Luther Kings Vej.

Det er 51 år siden, at Martin Luther King blev myrdet, og han står i dag som en mytologisk figur.

Han er en af det moderne, liberale samfunds få helgener. Et ikon over det 20. århundredes moralske fremskridt. Ligesom Mahathma Ghandi, Nelson Mandela og Vaclav Havel er han helten i en af de fortællinger, som har været med til at forme vores opfattelse af, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert.

Men mennesket Martin Luther King levede ikke op til den ophøjede myte om ham. Det har længe stået klart. Han drak tæt, var sin kone utro og gik til prostituerede. Indtil videre har det imidlertid ikke forvoldt skade på ikonet Martin Luther King.

Det ændrer sig måske nu. Nyt og hidtil fortroligt arkivmateriale tegner et langt mere belastende billede af Martin Luther King. Mest chokerende er et FBI-notat, som beskriver en voldtægt.

I januar 1964, et lille halvt år efter han havde holdt sin I Have a Dream-tale, var Martin Luther King tilbage i Washington. Denne gang sad han på et hotelværelse med sin ven Logan Kearse, som også var præst, og en gruppe kvinder fra Kearses menighed.

Ifølge notatet diskuterede de to mænd højlydt, hvilke af kvinderne som »egnede« sig bedst til at dyrke sex med dem.

Da en af dem protesterede, reagerede Kearse ved at voldtage hende på stedet. Martin Luther King kiggede bare på, mens han grinte og kom med anvisninger til, hvordan hans kammerat kunne voldtage hende.

Når FBI angiveligt var i stand til gengive sådan en situation, skyldes det, at de overvågede King tæt i 1960’erne. De aflyttede hans hjem, hans kontor og altså også de hotelværelser, han boede på en stor del af året.

De dokumenter, som nu er blevet frigivet er blandt andet interne FBI-notater, som beskriver eller sammenfatter indholdet af efterretningstjenestens optagelser. Selve båndoptagelserne bliver først frigivet i 2027.

Nogle har kaldt det Martin Luther Kings #MeToo-øjeblik. De mener, at de nye dokumenter tvinger os til at omdefinere vores forhold til borgerrettighedsforkæmperen. Man kan ikke på én gang være overgrebsmand og moralsk autoritet.

Andre påpeger, at vi bør skille det, King stod for, fra hans personlige fejl.

Den mest udbredte reaktion har imidlertid været at slå ring om King. Mange finder det problematisk overhovedet at fremsætte en så alvorlig anklage, der alene baserer sig på én skriftlig kilde fra FBI – en organisation som systematisk forsøgte at modarbejde og underminere King.

»J. Edgar Hoover griner fra sin grav,« sagde Kings personlige advokat, Clarence Jones, med henvisning til den berygtede tidligere FBI-direktør, da afsløringerne første gang blev bragt.

Detaljerigdom

De nye oplysninger er gravet frem af historikeren David Garrow, som i 1987 modtog en pulitzerpris for sin biografi Bearing the Cross om Martin Luther Kings liv.

Da det amerikanske rigsarkiv, National Archives, sidste år lagde mere end 50.000 nye dokumenter fra 1960’erne ud på sin hjemmeside, begyndte Garrow at gå dem igennem for oplysninger, som kunne kaste nyt lys over Martin Luther Kings liv.

Voldtægtshistorien er ikke den eneste chokerende anklage i det nye materiale. Der er udpenslende beskrivelser af, hvordan King drikker, misbruger sovepiller, dyrker gruppesex, udsætter sine nærmeste for voldsomme raserianfald og har sidespring med ikke færre end 40 kvinder.

»Det nye materiale bidrager først og fremmest til en større detaljerigdom, som efterlader det pinefuldt klart, hvor plaget et menneske, King var privat,« siger David Garrow til Information.

Og lige så vigtigt, understreger han, viser det, hvor langt FBI gik for at chikanere og forfølge King og andre ledere i borgerrettighedsbevægelsen.

»En kvinde bliver voldtaget, mens FBI sidder i et andet rum lyttet med. De gør intet. Ikke under, og ikke bagefter,« siger han.

Garrows samlede udlægning af de nye kilder blev udgivet som et essay i det konservative britiske magasin Standpoint den 30. maj. Historikeren er medlem af Democratic Socialists of America og havde egentlig foretrukket, at teksten udkom i et af de store, amerikanske medier.

Amerikanske medier trak sig

Men The Atlantic, The Washington Post, The New York Times og en række andre medier afviste at udgive teksten. Ifølge Garrow havde den amerikanske gren af The Guardian faktisk accepteret essayet og udbetalt honorar, inden de trak sig i 11. time.

»Jeg kan ikke se, at det kan skyldes andet end mangel på journalistisk mod, som er typisk for tiden, særligt i spørgsmål om race,« siger Garrow selv.

I The New York Times’ svar til Garrow, som Information har set, skriver en redaktør, at teksten er »fantastisk«, og at den historiske tilgang til materialet slår ham som »god,« men at den alligevel »ikke lige passer ind«.

FBI vs. King

Så snart artiklen var udkommet i Standpoint, blev det dramatiske indhold også gengivet i amerikanske medier.

I Washington Post beskyldte tre historikere David Garrow for at være »uansvarlig«, fordi ét FBI-notat ikke er tilstrækkelig dækning for at fremsætte så alvorlig en anklage. I samme artikel afviste både The Guardian og The Washington Post selv at udtale sig om, hvorfor de havde afvist at bringe Garrows tekst.

En anden historiker, som er kritisk over for Garrows udlægning af de nye dokumenter, er Brenda Stevenson. Hun er professor ved UCLA og har speciale i afroamerikansk historie.

Hun beskriver David Garrow som en af »verdens førende Martin Luther King-forskere«, men mener, at han har begået alvorlige fejl i sit nye essay.

»Hele historien om voldtægten baserer sig på ét FBI-notat, der er skriblet ned på et stykke papir. Det er ikke tilstrækkeligt til at lægge til grund for så voldsomme anklager,« siger Brenda Stevenson, som tilføjer at der ikke engang er tale om en transskription af indholdet på optagelsen, men et sammendrag.

FBI fik tilladelse til at aflytte King af daværende justitsminister Robert Kennedy i 1963 under påskud af, at han var under mistanke for at have kommunistiske forbindelser.

Meget tyder på, at FBI primært forsøgte at indsamle oplysninger om Kings privatliv, som de kunne bruge til at afpresse ham. For et par år siden kom det frem, at Martin Luther King i 1964 modtog en pakke fra FBI med optagelser, der beviste hans utroskab.

Til pakken fulgte også et brev med en opfordring til King om at gøre det »nødvendige«. Ellers ville hans »beskidte, unormale, løgnagtige selv blive blotlagt for nationen«.

Historikere har udlagt brevet som en umisforståelig opfordring til, at King skulle tage sit eget liv. Af Garrows essay fremgår det også, at det nye materiale dokumenterer, at FBI-chef J. Edgar Hoover personligt godkendte brevet.

Det FBI-notat, som Garrow lægger til grund for anklagen mod King, er altså indsamlet som en del af FBI’s systematiske forsøg på at modarbejde King, påpeger Stevenson. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er forkert, men man kan ikke uden forbehold henvise til FBI som en troværdig kilde, når det drejer sig om King.

»Derfor burde Garrow i højere grad have forsøgt at sandsynliggøre eller bekræfte sine påstande ad andre veje. Der er for eksempel masser af kilder fra dengang, som stadig lever. Dem burde han i højere grad have opsøgt og interviewet for at krydstjekke informationerne,« siger Brenda Stevenson.

Tidligere har David Garrow selv erklæret sig meget skeptisk over for at bruge FBI-dokumenter som kilde til at belyse borgerrettighedsbevægelsen. Men denne her situation er anderledes, mener han.

»Jeg har altid lavet den distinktion, at man skal være ekstremt påpasselig over for FBI-informationer, som stammer fra informanter. Fejlraten i den type oplysninger er enorm. Omvendt har information fra elektronisk overvågning været meget præcis.«

 – Men du har jo ikke lyttet til selve båndene?

»Nej, men båndene og notaterne har været en del af to undersøgelser i justitsministeriet, og i begge tilfælde er det blevet bekræftet, at indholdet stemmer overens.«

Vi har fået for nemt ved slå vores helte ihjel. I mine øjne har vi ikke råd til også at miste dr. King. Et land uden helte bliver enten barbarisk eller småligt, kedeligt og ondt, skriver Boston-professor og journalist Lance Morrow i The Wall Street Journal.

Paul Schutzer/Getty Images

Slibrig

En anden kritik af Garrows essay har været rettet mod de lange og udpenslende beskrivelser af Kings seksuelle eskapader.

Man kan læse, hvordan King deltager i et orgie og opfordrer kvinder til at yde seksuelle tjenester til sine venner. I et FBI-notat, som Garrow gengiver, er King citeret for at prale med at have stiftet The International Association for the Advancement of Pussy Eaters.

På dansk kan det oversættes til noget i stil med ’Det internationale selskab for fisseslikkernes fremme’.

Hvis King har deltaget i et seksuelt overgreb er det én ting, men er det virkelig relevant at vide, at han holdt meget af oralsex?

Det mener Brenda Stevenson ikke.

»Nogle steder virker det næsten, som om man læser TMZ (amerikansk sladderblad, red.),« siger hun.

»I stedet for at udgive det i et videnskabeligt tidsskrift, går han til et populært magasin, hvor han præsenterer de nye kilder uden at placere dem i konteksten af hele Kings liv. Det er problematisk.«

Donna Murch er lektor ved Rutgers University og en af de historikere, som kritiserede Garrow i Washington Post. Hun mener ligefrem, at hans essay har racistiske undertoner.

»Forestillingen om den seksuelt aggressive sorte mand har altid været en central del af de fortællinger, som ligger til grund hvidt overherredømme i USA. Sorte menneskers kamp for frigørelse er blevet udlagt som en seksuel trussel,« siger hun.

Med sine »nærmest pornografiske« beskrivelser af King, er Garrows essay blot en forlængelse af FBI’s ærinde: Et forsøg på at miskreditere en af de mest betydningsfulde bevægelser i amerikansk historie ved at fremstille dens leder som seksuel afviger.

Patriarkalsk

Så er vi fremme ved den sidste dimension af diskussionen om Martin Luther Kings påståede deltagelse i en voldtægt.

I en prædiken få måneder før sin død, sagde Martin Luther King, at:

»Der er tider, hvor vi alle på sin vis er klar over, at der både lever en dr. Jekyll og en mr. Hyde i os.«

Lidt senere konkluderede han dog, at »Gud ikke dømmer os på baggrund af enkelte begivenheder eller enkelte fejl, vi har begået, men på den samlede retning i vores liv«.

Spørgsmålet er, om det samme gælder for den amerikanske offentlighed.

Viser det sig, at Martin Luther King rent faktisk har grint ansporende under en voldtægt, når båndene bliver frigivet i 2027, kan det få betydning, ikke bare for Kings eftermæle, men for sorte amerikaneres kollektive selvopfattelse og kamp for lighed.

Som Brenda Stevenson formulerer det, er det næsten umuligt at overdrive Martin Luther Kings symbolske værdi for amerikanerne – i særdeleshed sorte amerikanere.

Vil de være i stand til at adskille de idealer, som King stod for, fra hans personlige fejl?

»Historisk set er de ting blevet adskilt i den amerikanske offentlighed. Det er også derfor, at pressen ikke beskrev Kings eller Kennedys utroskab i 1960’erne. Men de seneste 50 år er vi i højere grad begyndt at betragte det private som politisk. Det har udvisket den grænse,« siger David Garrow.

Han mener, at det først for alvor vil sætte sig på Kings eftermæle i 2027, når båndene bliver frigivet, og folk kan høre Kings »ekstremt genkendelige stemme sige de mest forfærdelige ting«.

Meget tyder på, at Martin Luther King var, om ikke overgrebsmand, så i hvert fald sexist. Han behandlede kvinder dårligt.

Omvendt, understreger han, vil det ikke ændre på, at King har været en ekstremt betydningsfuld skikkelse i amerikansk historie, ligesom at folk ikke vil have mindre sympati for den kamp for lighed og sociale fremskridt, han kæmpede hele sit liv.

Brenda Stevenson er enig. Hvis det er i 2027 står klart, at anklagerne er korrekte, skal de naturligvis bringes frem i lyset. Man kan ikke, som Donna Murch og andre indikerer, holde historiske fakta tilbage af politiske årsager.

»Indtil videre har folk kunnet skille det ad. Historierne om hans mange affærer har måske skadet Kings eftermæle som religiøs leder, men ikke som politisk leder,« siger hun.

Desuden kan sådanne afsløringer bidrage til at belyse en relativt ufortalt del af historien om borgerrettighedsbevægelsen.

»Det var en enormt patriarkalsk bevægelse. Der er en grund til, at vi stort set ikke kender navnene på nogle af de kvinder, som ellers udførte et enormt arbejde,« siger Brenda Stevenson.

Uanset om de nye anklager viser sig at holde stik, står det klart, at Martin Luther King behandlede kvinder dårligt. Manden som i dag står som ikon over sortes kamp for lige rettigheder, betragtede ikke kvinder som ligeværdige med mænd.

I bedste fald, mener Brenda Stevenson, kan de nye anklager være med til at åbne folks øjne for, at borgerrettighedsbevægelsen var mere og andet end bare Martin Luther King.

»Bevægelsen bestod af mange millioner mennesker. Sortes kamp for lighed og retfærdighed begyndte lang tid før ham, og er fortsat efter ham,« siger Brenda Stevenson.

Men King vil fortsat have en meget central rolle i vores erindring om bevægelsen, mener hun. Ikke mindst fordi han er en martyr, som blev dræbt i sin kamp for sortes rettigheder.

»Havde han levet helt til i dag, er det muligt, at vi i højere grad havde betragtet ham som en gammel gris,« siger hun.

Døde helte

En ting er alle enige om. Ingen håber, at anklagerne er rigtige. Som den berømte journalist og tidligere professor ved Boston University, Lance Morrow, skrev i Wall Street Journal tidligere på måneden:

»Vi har fået for nemt ved slå vores helte ihjel. I mine øjne har vi ikke råd til også at miste dr. King.«

Og han konkluderede:

»Fraværet af moralske ledere som Martin Luther King er en katastrofe. Et land uden helte bliver enten barbarisk eller småligt, kedeligt og ondt.«

Foreløbig lader den amerikanske befolkning til at være enig. Det er en måned siden, at en af landets førende historikere på området, udgav et essay, som beskrev et af USAs største nationale ikoner som en alkoholiseret, aggressiv sexkrænker.

Debatten, som i høj grad har handlet om den manglende dokumentation omkring den voldsomste af anklagerne, er allerede ved at være ebbet ud. Til januar vil offentligt ansatte og skolebørn i USA igen holde fri i anledning af Martin Luther King Day. Heller ikke det moderne samfunds helgener falder ned fra himlen uden videre.

Nyligt frigivne FBI-dokumenter indeholder foruroligende anklager mod Martin Luther King. Mest opsigtsvækkende er et referat af et aflytningsbånd, hvor man angiveligt kan høre Martin Luther King le og komme med anvisninger, mens hans ven voldtager en kvinde.
Læs også
I anledning af 50-året for mordene på Robert F. Kennedy og Martin Luther King har David Margolick skrevet en fascinerende bog om de to mænd, der i hans øjne repræsenterer det bedste i det amerikanske samfund.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, jeg tror HELT KLART OG HUNDREDE PROCENT på papirer fra den organisation der drev personforfølgelse mod Dr. King og prøvede på at DRIVE HAM TIL SELVMORD. Helt ærligt, hvor dum kan man være?

Mogens Holme, Karsten Lundsby, Elise Berg, Hanne Pedersen, Steen K Petersen, Dennis Tomsen, Arne Lund, Steffen Nielsen, David Breuer, Espen Bøgh, Hans Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Om FBI-dokumentet taler sandt eller ej, kan vi ikke vide, men det er interessant, at så mange, inklusive faghistorikere, tilsyneladende er mere interesserede i, om det er politisk opportunt, end om det er sandt.

Michael Friis, Claus Nielsen, Minna Rasmussen, Hans Aagaard, John Andersen og christian christensen anbefalede denne kommentar
Annette Munch

FBI er kendt for at fabrikere historier om dem, de ønsker at miskreditere

Per Torbensen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, John Andersen, Arne Lund, David Breuer og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Simon Magid

Hvor dum? Tag et kig rundt på nettet. Det er den hurtigste måde til at se at svaret er at der ikke er nogen nedre grænse. Når en historie som denne først er derude, så betyder det ikke længere noget hvor godt eller dårligt den er dokumenteret, når bare der ligger en eller anden form for dokumentation bag. Det gør der i dette tilfælde, selvom der kun er tale om et enkelt dokument hvis oplysninger ikke kan bekræftes af nogen anden kilde, før måske og kun måske i 2027, hvor flere FBI-dokumenter frigives. The Guardian har kigget nærmere på "beviset": https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/jun/08/martin-luther-king...

Om påstanden som David Garrow har viderebragt fra FBI's arkiver er sand eller ej, betyder ikke længere noget. Nu er den blevet en del af den internetbårne omskrivning af verdenshistorien, som har stået på længe. I nettets historiefortælling er videnskabelig empiri sat så langt udenfor døren at den eneste form for bevis, som rigtigt tæller, er socialt bevis. Når David Garrows næsten 8.000 ord lange fortælling er blevet forkortet, fortolket og genfortalt hundredvis af gange, så har nettets brugere skabt så mange klikbare kilder at disse vil blive opfattet som bevis på at historien er sand.

En erfaren historiker som David Garrow burde vide hvordan flertallet i den vestlige verden danner deres historieopfattelse i dag, så at han har valgt at presse sit essay til udgivelse kan undre mig en del. Han burde vide hvad hans essay vil blive brugt til og af hvem og selv hvis ikke han vidste det, så er der mere end bare et hint i at han skulle hele vejen fra USA til et af Storbritanniens højreorienterede medier for at få et ja til udgivelsen. Det er langt at gå for en, som betegner sig selv som en democratic socialist.

På nettet skrives historien af holdninger og her har rent hvide og ret ekstreme holdningsgrupper oparbejdet en meget stor magt. For mange af disse er Martin Luther King en af historiens største skurke, alene ud fra den rolle han har spillet i sorte amerikaneres rettigheder. De vil bruge David Garrows essay og ikke kun til at miskreditere Martin Luther King, men også de rettigheder han var med til at frembringe. I stedet for at udforske og formidle historien er David Garrow nu med til at skrive ny historie og på en måde som meget vel kan svare til at stikke en overivrig 5-årig en ladt pistol som legetøj.

Du tror tydeligvis ikke på påstanden i FBI-notatet. Det gør jeg heller ikke, fordi jeg generelt ikke tror på noget, der ikke er understøttet af samstemmende beviser fra flere uafhængige kilder, men allerede nu er nettet hovedkilden for mange Millennials og endnu flere IGens. Der er en generation mere på vej og hvor lærer de deres historie?

Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, John Andersen, John Larsen, Per Torbensen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det lader til at vaere op ad bakke at protester over at denne slags historier bringes, men kan de ikke i det mindste rubriceres under sladder?

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Beatrice Nielsen, Karsten Lundsby, Jonathan Larsen, Sus johnsen, John Andersen, Johnny Christiansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Kan man på én gang være både overgrebsmand og moralsk autoritet?"

Alt i verdenshistorien, nationalhistorien, og da også for manges vedkommende, personlige historie tyder naturligvis på ja.

At FBI aflyttede King er jo nok ingen hemmelighed, men lige at han skulle have opmuntret en ven (en anden præst, endda) til at begå voldtægt kræver umiddelbart bekræftelse fra historikere og tekniske specialister (man kan tidsbestemme teknisk udstyr, så man f.eks. datere de originale båndoptagelser).

Ikke at det ville undre mig synderligt. At gå ind for lige rettigheder for hvide og sorte mænd, er jo ikke nødvendigvis det samme som at King, som jo trods alt var en præst i Alabama i 1950'erne, også gik ind for at kvinder var lige meget værd som mænd.

@Annette Munch
Så er de lidt sent ude, er de ikke? Det er godt at være kritisk, men at være kritisk (eller omvendt, godtroende) alene på basis af hvem kilden er, kan jeg godt garantere dig og Simon Magid for ikke er sådan historikere arbejder. Det svarer til at affærdige Bibelen eller Gallerkrigene som historiske kilder, fordi man ikke bryder sig om religion, eller mener at Cæsar var en slem, populistisk diktator...

Oluf Husted, Claus Nielsen, Niels Johannesen, Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Hans Aagaard og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Bjørn Pedersen

Der findes ingen moralske autoriteter. Autoriteter er regeringens embedsmænd. De beskæftiger sig med love og deres overholdelse, ikke med moral.

FBI's historie om den "legendarisk moralske" leder Edgar j. Hoover, taler vist sit eget tydelige sprog, med de udsendelser om hans egne forbrydelser som leder af FBI.

Forfølgelse af kommunister i 1950erne i forbindelse med Joseph Ugene McCarthy sammen med Richard M. Nixon, der jo byggede sin politiske karriere på kommunistjagten., og Edgar J. Hover der forbandt homoseksualitet med kommunisme, en helt absurd sammenhæng, - og samtidig levede sammen med sin mandlige sekretær Colson hele livet.

Dertil kom desuden, og måske mest overraskende, at Edgar J. Hover havde en stor plads hos og i gangstemiljøet i Amerika, med gratis ophold på feriesteder ejet af gangsterbanderne.

Endvidere er det kommet fra at Edgar J. Hover var "crossdresser", og gerne gik i kvindelingeri ved festlige lejligheder, som der blev taget billeder af, som gangsterbanderne havde som en klemme på den "ærværdige chef" for FBI.

Ole Bach, Steen K Petersen, Per Torbensen og Steffen Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Henrik Brøndum
Der findes ingen objektive, universelle moralske autoriteter, nej, men man kan jo vælge at lade sig lede og blive ledt. Uenig i at "autoritet" skulle være lig regeringens embedsmænd eller udelukkende have med love at gøre. Det er mere i de engelsktalende lande, at "the authorities" er lig statsapparatet. En autoritet kan også være en fagekspert, f.eks. En af de mest oplagte eksempler på en "moralsk autoritet" er jo f.eks. et religiøst overhoved. Paven er f.eks. en moralsk autoritet, hvad angår moralske spørgsmål i den katolske kristendom.

Claus Nielsen, Steen K Petersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

"Der er udpenslende beskrivelser af, hvordan King drikker, misbruger sovepiller, dyrker gruppesex, udsætter sine nærmeste for voldsomme raserianfald og har sidespring med ikke færre end 40 kvinder"

Det kunne godt være en beskrivelse af mig; i perioder af mit liv.

Ole Bach, Søren Kristensen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Espen Bøgh
Ingen tvivl om, at J.E.Hoover var en besynderlig og usympatisk personage for at sige det mildt, men det gør vel hverken fra eller til i det aktuelle spørgsmål om M.L.Kings moralske habitus. FBI's notoriske fjendtlighed over for King og borgerretsbevægelsen betyder ikke nødvendigvis, at alt, hvad de påstod om dem, var løgn.
Det kan først afgøres, når man får undersøgt båndoptagelserne.

Michael Friis, Espen Bøgh, Claus Nielsen, Karsten Lundsby, Hans Aagaard og christian christensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Christian De Thurah

Nej, selvfølgelig betyder det ikke nødvendigvis at alle påstande er løgn. Vi kan tidligst få mere svar om lige denne påstand i 2027, men jeg ser rimelig grund til at tvivle på at båndoptagelser overhovedet eksisterer eller har eksisteret, netop på grund af FBI og især Hoovers notoriske fjendtlighed over for King og borgerretsbevægelsen. De ville have King stoppet for næsten enhver pris. Kun at gøre King til martyr for sin sag eller at risikere at hugge hovedet af hydraen regnedes af mange for uklogt. Derfor er det meget svært at tro på at FBI passivt skulle have siddet med beviset på en voldtægtsskandale, der kunne have vendt mange af Kings troende følgere imod ham.

Hvor skeptisk du og andre vil være er et eget valg, som passende kan prøves af på at læse David Garrows essay: https://standpointmag.co.uk/issues/june-2019/the-troubling-legacy-of-mar...

Rikke Nielsen, Karsten Lundsby og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Det man kunne diskutere, er om vi danskere ikke burde have offentlighedslove som i USA, der sikrer, at selv national sikkerhedstjenesters og rigspolitis registreringer skal offentliggøres efter nogen tid. Sammen med al det andet, som den danske stat holder hemmeligt forever eller meget længere end amerikanerne. De har simpelthen meget bedre offentlighed vedrørende deres stats regeringsførelse end vi.

Ifølge almindelige demokratiske spilleregler er det som bekendt os som borgere, der skal vide (næsten) alt om staten og dens førelse, mens vi som borgere har det privilegie at være private, hvilket betyder at staten ikke skal vide noget om os. Disse spilleregler er især siden 9/11 vendt på hoved, således at staten ved alt om os, mens vi ikke må vide noget om staten.

Det er svært at sige noget positivt om FBI, ikke mindst efter de skrev det modbydelige brev til MLK i 1963.
https://www.vox.com/xpress/2014/11/12/7204453/martin-luther-king-fbi-letter

Derfor er det også svært at vurdere om de nye oplysninger er pålidelige. Eller om de desværre overhoved har relavans i USA i dag. Og her tænker jeg på at endnu en kvinde fornyligt har anklaget Trump for seksuelle overgreb. Denne gang voldtægt. Det drejer sig efterhånden om over 20 kvinde.

Søren Krarup fortalte os altid, at ældre muslimsk lov foreskriver, at 4 kvinders vidneforklaringer opvejer en mands ord.

Amerikanerne har en del vej at gå for at blive så progressive...

Oluf Husted, Rikke Nielsen, Claus Nielsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Denne korte tråd i Information er lige præcis, hvordan en nyhedshistorie spredes og får sit helt eget liv på internettet. En påstand bliver i løbet af ca 20 kommentarer allerede benægtet, bekræftet, kommenteret humoristisk, sammenlignet, linket og måske misforstået efter få minutters personlig reflektion. Man kan således begå karraktermord eller sprede misinformation helt automatisk og med den mindste anstrengelse. Og deltagerne, ja de er alle sammen gode og fornuftige borgere, der blot kan lide at have en holdning og udtale sig.

Efter af have hørt om Hoovers autoritet og dominans af FBI i en menneskealder, kan jeg nemt forestille mig at enkelte medarbejdere kunne finde på at overdrive eller ligefrem at lyve for at please chefen. Som en af kommentarerne også siger, så gjorde man meget for at tilsvine og have snavs på “fjender” af staten (som kommunister, militærnægtere, fagforeningsfolk, politikere, religiøse overhoveder eller raceforkæmpere m.m.).

Johnny Christiansen

Jeg skal straks indrømme, at jeg ikke har læst artiklen, for historien har været bragt andre steder tidligere. Jeg har dog heller ikke læst artiklen Gæt en agurk, så det kan jo være, at Information er på forkant i den.

Anyway så spørger jeg mig selv oftere og oftere, hvorfor jeg betaler 200 kr hver måned for et ekko af amerikansk mainstream news.

Information! Tag skyklapperne af og solbrillerne på og søg information længere ude på fløjene, så vi kan slippe for den slags tåbelige overskrifter.

forholdet mellem FBI's chef J Edgar Hoover og Martin Luther King var da de begge var i levendelive, særdeles giftigt. Hoover gjorde alt hvad han kunne for at miskreditere King: har var erotoman, bigamist, skørlevner, sov i silkepyjamasser mens Kings "folk" led i slummen. Alt kunne bruges og alt blev brugt.
At gøre FBI til sandhedsvidne tyder på fatal svigtende dømmekraft fra avisens side. Hvor harr I hovedet? Og at sætte det på forsiden!!!! Solsitk?

Ole Bach, Hans Larsen, Espen Bøgh, Mogens Holme, Karsten Lundsby og Klaus Møller Kristensen anbefalede denne kommentar

Christian De Thurah, 29. juni, 2019 - 17:31

Jo.., det kan du såmænd have ganske ret i, men med tanke på hvor godt han selv sørgede for at hans egne svinestreger undgik offentliggørelse efter sin død.

Hans kvindelige sekretær sørgede for han eget private kartotek forsvandt - helt efter hans ønske, så det undgik kritisk øjne i eftertiden.

- Hun må have været uhyggelig loyal, eller måske stæreblind for hans ulovligheder, siden hun valgte at udføre hans ønske!

Ole Bach, Karsten Lundsby og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

jo ældre jeg bliver, desto mere kynisk og misantropisk bliver jeg: der er ingen helte og ordentlighed er en by i Rusland.

Poul Nielsen

Anvendelsen af døde sorte mænds kvindesyn som lakmusprøve på deres almindelige anstændighed kan givetvis føre til historiske fejlslutninger.

Henrik Brøndum

@Søren Bro

Selvfølgelig er der helte og Martin Luther King var og er en helt for ligeberettigelse. Men ingen mennesker kommer gennem livet uden at få snavs på fingrene, det letter at indse det.

Om Martin Luther King så har gjort som beskrevet i denne artikel er en anden sag. Herværende medie kunne trænge til at stramme op om, at de presseetiske principper, også gælder for helte, gamle hvide mænd, gamle sorte mænd, skurke ... eller rettere for alle.

Bemærk at f.eks. diktatorers modstandere med usvigelig sikkerhed anklages for enten voldtægt eller spionage nær de smides i kachotten. Det er der nok en grund til.

Oluf Husted, Mogens Holme, Karsten Lundsby og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

@Henrik B. Du har ret, der er helte, men det er svært at undgå en "halo" bias, når folk er gode på eet område, så er der en vis (omend ganske uberettiget) forventning til, at de også er det på alle andre områder.

Hold da op. Beviserne(optagelserne) kommer først om små 10 år? Når historien er glemt og racister i USA og andre steder har haft mulighed for at nedgøre Afroamerikanernes helt i apartheid kampen.
Snart bliver det set som umoralsk at referere til Martin Luther King?
Fanden tage de medier som sluger og videregiver hvad som helst som tjener den herskende klasse uden kritisk sans.

Hans Larsen, Mogens Holme, Karsten Lundsby og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Ja - det er vel netop lidt sagen, at historien opstår på grundlag af et notat fra en kilde hvor man med god ret kan rejse tvivl om kildens troværdighed i denne sag. Det svarer i store træk til, at føre en sag på indicier. Og vi skal altså vente 10 år, mens der fældes dom på grundlag af et notat i mellemtiden. Men ind til videre kan man kun møde sådan en historie med en smule skepsis, og det ændrer vel heller ikke noget ved, at Martin Luther var advokat for en rigtig sag, selv om hans heltestatus nu sværtes af en historie som denne.

Da forfatteren til artiklen, Mathis Sindberg, ikke vil afsløre navnet på denne “prominente, respekterede” kilde til manden som satte det hele i gang (dårlig journalistik), må man selv tjekke kilder, og erfare at manden David Garrow, måske er bedst kendt for at gengive FBI.
Og, Surprise!
Hele overskriften stammer fra et lille svært læseligt håndskrevet notat, som påstår de ved hjælp af mikrofoner kan se hvorvidt King står og kigger på.
Når man ved at J Edgar Hoover og FBI gjorde alt for at stoppe KING, hvorfor tog de ham så ikke ind for voldtægt mm.

Men, Information har nu været medvirkende til at mange danskere i mange år vil sige :”Var der ikke noget med at M.L.King voldtog kvinder?

Bravo.

https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/jun/08/martin-luther-king...

Carsten Wienholtz, Stella Nielsen, Hans Larsen, Oluf Husted og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Sus Johnsen
For min skyld må Fanden gerne tage de medier som sluger og videregiver hvad som helst uden kritisk sans. Ikke kun det, der tjener den herskende klasse.

Stella Nielsen, Karsten Lundsby og Sus johnsen anbefalede denne kommentar

J. Edgar Hoover rendte rundt i dametøj og anklagede alle andre for at være afvigende. Nogen der har lyst til at psykoanalysere lidt på det?

Nike Forsander Lorentsen

FBI, næppe noget at stole på med J.E. Hoover som boss den gang, som selv traskede rundt med dame undertøj under jakkesættet siger et rygte...men det skrives og siges så meget om magtfulde mænd, som nok holder stik men ikke alltid.