Interview
Læsetid: 4 min.

Folkemøderne skal udfordre samtaleformerne

Det myldrer frem med folkemøder: Kulturmøde på Mors, Naturmødet, Skivemødet, Møns Folkemøde, Madens Folkemøde – og selvfølgelig Folkemødet på Bornholm. Men vi skal gøre os umage for at udnytte potentialet, involvere flere stemmer og sikre, at det bliver en samtale frem for envejskommunikation, mener vært og kulturel iværksætter Helle Solvang
Der kommer over 100.000 til Bornholm, 25.000 til Kulturmødet på Mors og 30.000 til Naturmødet. Så mange journalister og politikere har vi trods alt ikke i det her land, siger Helle Solvang til påstanden om, at Folkemødet er en fest for mediefolk og politikere.

Der kommer over 100.000 til Bornholm, 25.000 til Kulturmødet på Mors og 30.000 til Naturmødet. Så mange journalister og politikere har vi trods alt ikke i det her land, siger Helle Solvang til påstanden om, at Folkemødet er en fest for mediefolk og politikere.

Mads Claus Rasmussen

Moderne Tider
15. juni 2019

— Hvad skyldes den opblomstring, vi ser i folkemøder i disse år?

»Det bunder i en sult efter den ægte samtale. Det har stået lidt stille, siden Aakjær holdt sine fantastiske folkemøder for 100 år siden, men i det seneste tiår er det gået helt grassat, og det er livsbekræftende. Man kan ikke lade være med at blive opmuntret over den indsats, så mange mennesker gør for få disse møder op at stå. Vi kan forbinde os så let som ingenting på Facebook og Twitter, men alligevel vil vi også gerne mødes fysisk, og jo højere til loftet, desto flere kommer der faktisk.«

— Du er blandt andet moderator og tjener således også penge på disse folkemøder. Er det derfor, du er begejstret?

»Nej, man kan ikke leve af folkemøder og kulturmøder – og hvis du regnede sammen, hvor mange ekstra timer vi alle sammen bidrager med for at få noget så skørt og vildt til at lykkes år efter år, så kommer vi ud med den ringeste timeløn.«

Helle Solvang

  • Født 1967, vokset op i Odsherred.
  • Uddannet på Københavns Universitet i Musikvidenskab og Moderne kultur- og kulturformidling.
  • Selvstændig kulturel iværksætter, producent og mødeudvikler.
  • Kendt som vært og tilrettelægger på DR i de seneste 20 år, senest i programmerne ’Sproglaboratoriet’ og ’Vis mig din sang, skat’.

Hvad skal vi bruge den sult efter samtale til?

»Som moderatorer og arrangører skal vi tænke i formater, som får alle fagnørderne til at mødes. Der er jo så mange kompetencer samlet på ét sted, også blandt de menige deltagere, at muligheden for reelt at belyse problemstillinger og finde frem til løsninger, som er helhedsorienterede, er maksimal. Men det kræver, at vi skaber rammerne for det og ikke kun mødes med dem, vi taler med i brancherne til daglig. Det kan vi blandt andet gøre ved at benytte greb, som anvendes i den grønne omstillingsbevægelse verden over, og som involverer deltagerne, så den kollektive intelligens kommer mere i spil.«

Hvad er det for nogle greb?

»Det er alt fra at sætte sig i en cirkel inspireret af de gamle tingsteder til at sætte sig ved små borde og udforske det samme emne tværfagligt i det, man kalder ’World café’ – eller koble deltagerne to og to for at åbne samtaler, som man kender det fra samtalesaloner. Jeg har selv det mantra, at når jeg er vært for et møde, skal deltagerne som minimum hilse på sidemanden og udveksle nogle ord om det spørgsmål, vi er samlet om. Jeg er ikke så vild med Q&A, men foretrækker at stille et spørgsmål til alle, og så eksploderer teltet i samtaler på kryds og tværs. Man skal selvfølgelig vide, hvornår det giver mening, at alle lytter til et fagligt indlæg eller en debat – og hvornår det er meningsfuldt, at alle i rummet deler erfaringer med hinanden. Jeg oplever som regel, at det er givende at kombinere de to.«

Er folkemødet reelt et møde for folket, eller er det en fest for eliten, eksperterne og medierne?

»Jeg stejler lidt over det spørgsmål, for det er en kedelig plade at spille igen og igen fremfor at rette mikrofonen til dem, der rent faktisk sidder i teltene år efter år som deltagere. Jeg vil kalde dem fagpublikum og aktive demokrater. De opsøger viden og lytter til argumenter. Der kommer over 100.000 til Bornholm, 25.000 til Kulturmødet på Mors og 30.000 til Naturmødet. Så mange journalister og politikere har vi trods alt ikke i det her land. Men hvis jeg skal give et godt råd til mine kolleger blandt journalister og moderatorer, så er det at give sig tid til også at prøve at være deltager, for det træner ens sans for, hvad der får engagementet til at vokse blandt deltagerne.«

— Hvad er din bedste folkemødeoplevelse nogensinde?

»Det var på Kulturmødet Mors i Limfjordsteatret i 2016. Jeg skulle moderere en samtale og bad alle deltagerne om at sige deres navn, og hvor de kom fra. Der var omtrent 40 deltagere, og lige i det øjeblik, vi havde præsenteret os for hinanden, kom DR’s Juniorkor syngende ind og sang »Et hav der vugger sig til ro nu«, og i løbet af et øjeblik stod alle op og lyttede og holdt hinanden i hånden. Jeg havde ingen anelse om, at denne kunstneriske intervention ville finde sted – og det skete helt uden ord. Jeg har aldrig oplevet et så nært, generøst og hjertevarmt møde som det, der opstod, efter den fælles gribende oplevelse. Kunst kan åbne hjerter og skabe tryghed. Det gav alle os, der var samlet en særlig oplevelse af samhørighed – noget, som det sjældent lykkes at skabe alene som moderator foran et panel.«

— Hvilken sang burde alle høre?

»Det må være Anette Prehn og Rasmus Skov Borrings »Klodens sommerfuglevinger« fra 2018. Det er noget så skønt som en smuk nyskrevet sang om, at alt er forbundet på kloden. Det er vor tids vigtigste erkendelse på linje med dengang, man opdagede, at Jorden er rund. Hvad jeg vælger at gøre, har en betydning et andet sted. Det tøj, jeg går i, sætter måske et miljø- eller CO2-aftryk i Indien. Det har en betydning, om jeg flyver til Bornholm eller tager bus og færge.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

"Det må være Anette Prehn og Rasmus Skov Borrings »Klodens sommerfuglevinger« fra 2018. Det er noget så skønt som en smuk nyskrevet sang om, at alt er forbundet på kloden. Det er vor tids vigtigste erkendelse på linje med dengang, man opdagede, at Jorden er rund."

Hvorlænge er det lige, vi har kendt til f.eks. fotosyntese og til kvantefysik? Til vejrsystemer, til månens tiltrækningskraft ... med videre?

Det er en mærkelig form for omtågethed, som har dysset menneskeheden i søvn på trods af, at alt omkring os og i os interagerer levende og konstant.