Læsetid: 11 min.

It-virksomhed sænker arbejdstiden til 30 timer – og øger overskuddet med 233 procent

I to år har medarbejderne i den danske it-virksomhed IIH Nordic haft en arbejdsuge på 30 timer. Siden da er trivslen steget, sygefraværet halveret og – måske mest afgørende – firmaets overskud er eksploderet
Senior data scientist Mark Edmondson (t.v.) og machine learning scientist Sebastian Siem-Bach Nielsen har som resten af de ansatte fri hver fredag. Det er ikke kun for deres velværes skyld, medgiver direktør Henrik Stenmann. Det er også vigtigt, at vi har kunnet fremvise nogle gode økonomiske resultater, tilføjer han.

Senior data scientist Mark Edmondson (t.v.) og machine learning scientist Sebastian Siem-Bach Nielsen har som resten af de ansatte fri hver fredag. Det er ikke kun for deres velværes skyld, medgiver direktør Henrik Stenmann. Det er også vigtigt, at vi har kunnet fremvise nogle gode økonomiske resultater, tilføjer han.

Peter Nygaard

15. juni 2019

En lille lampe på siden af Ida Madsens computerskærm lyser rødt. En sukkerfri sodavand står på bordet foran hende, og hvilende op ad kontorets rå murstensvæg står et elektrisk løbehjul, som er ved at blive ladet op. Hun er 34 år gammel og seniorspecialist i det digitale reklamebureau IIH Nordic. Det er hendes arbejde at gøre kundernes produkter mere synlige på internettet.

Ida Madsen sidder midt i en koncentrationssprint, hvor hun arbejder fokuseret og uafbrudt i 25 minutter. Her på det digitale reklamebureau IIH Nordic kalder de det også at være i fuld pomodoro. Når tiden er gået, slukker den røde lampe, og en grøn tænder. Konceptet hedder pomodoro – tomat på italiensk – fordi dets opfinder, den italienske managementguru, havde et æggeur formet som en tomat.

Alle ansatte skal helst være i pomodoro tre gange om dagen. På to store skærme i hver sin ende af kontoret kan alle følge med i, hvor mange gange hver enkelt medarbejder har været i pomodoro i løbet af dagen, og hvem der er det netop nu. Det er også derfor, at der er en rød lampe på Ida Madsens computerskærm. Så ved hendes kolleger, at hun er i pomodoro og under ingen omstændigheder må forstyrres.

Da hun ser Informations udsendte gør hun alligevel en undtagelse. Det er et par år siden, at IIH Nordic besluttede at sænke den ugentlige arbejdstid til 30 timer. Var det ikke sket, er Ida Madsen ikke sikker på, at hun ville have en karriere i dag. Måske havde hun fundet et mindre krævende job for at få tid til familie og børn.

»Tidligere kunne jeg godt spørge mig selv, om det virkelig var meningen med livet, at man skulle være væk fra sin familie så mange timer om ugen. Om jeg bare skulle sidde på denne her kontorstol de næste 45 år,« siger hun.

Det er ikke en beslutning, som virksomhedens ledelse alene har truffet »af dets gode hjerte«, som Ida Madsen formulerer det.

Der er etableret en ny kontrakt på IIH Nordic: Alle medarbejdere har fri hver fredag, til gengæld skal der arbejdes så intenst som muligt de resterende fire dage. Til det formål benytter ledelsen sig af en række managementteknikker – eller tools, som det hedder her – for at gøre arbejdet så strømlinet og effektivt som muligt.

Det er en god aftale, mener Ida Madsen.

»Når en deadline nærmer sig, arbejder man pludselig hurtigere. Det ved enhver. Det er det, som vi har sat i system,« siger hun.

»Vi har fjernet en masse spildtid. Det er fedt, for det frigør tid til at holde fri, og det er også mere tilfredsstillende at være i flow og arbejde effektivt.«

IIH Nordics projekt er langt fra Alternativets eller Enhedslistens idé om en 30-timers arbejdsuge. Den er sat i verden på privat initiativ og fungerer på rene markedsvilkår ud fra en idé om, at det kan svare sig. Sat på spidsen kan man betragte det som en nyliberal virkeliggørelse af venstrefløjens drøm. 

Både og

Debatten om at sætte arbejdstiden ned er selvfølgelig langt ældre en dagens diskussioner. I 1930 holdt den britiske økonom John Maynard Keynes en forelæsning i Madrid med titlen ’Vores børnebørns økonomiske muligheder’. Her erklærede han, at man stod på tærsklen til »fritidens tidsalder«.

Når den lille lampe på siden af computeren lyser, er medarbejderen i ’pomodoro’ og må under ingen omstændigheder forstyrres. Den lyser 25 minutter ad gangen, og det skal den helst gøre tre gange i løbet af en arbejdsdag.

Peter Nygaard
Økonomien ville fortsætte med at vokse, og inden længe ville langt de fleste i samfundet have fået opfyldt deres basale behov. Når det var sket – forudså Keynes – ville kommende generationer begynde at veksle teknologiske fremskridt og produktivitetsstigninger til mere fritid i stedet for øgede forbrugsmuligheder. Om 100 år ville ingen arbejde mere end 15 timer om ugen, mente den berømte økonom.

»Så vil vi alle igen sætte mere pris på målet end midlerne og foretrække det gode frem for det nyttige,« sagde han.

Siden da er økonomien vokset, samfundet er blevet rigere, og i lande som Danmark får stort set alle opfyldt deres basale behov.

Keynes’ anden forudsigelse har til gengæld vist sig at være forkert. Vi har ret konsekvent valgt at veksle fremskridtet til mere forbrug i stedet for mere fritid. Siden 1930 er arbejdstiden faldet fra 48 til 37 timer om ugen. Men vi er stadig langt fra de 15 timer, og arbejdstiden er ikke blevet sænket siden 1990.

I dag forstår vi – ligesom Keynes – spørgsmålet om arbejdstid som et valg. Jo mere vi arbejder, jo mere værdi bliver der skabt, og jo rigere bliver vi. Det gælder både for den enkelte og for samfundet som helhed. Det er fritid eller forbrug. Enten-eller.

Men måske er det ikke så simpelt.

I dag er stadig flere virksomheder overbevist om, at de kan få det hele på én gang. Kortere arbejdstid og højere vækst. En af dem er IIH Nordic.

I tre åbne kontorlokaler med store vinduespartier over Islands Brygge i København sidder cirka 50 mennesker foran hver deres computer. Siden 2017 har alle medarbejdere haft fri hver fredag, uden at de af den grund er gået ned i løn.

Angiveligt gør det IIH Nordic til en af de største arbejdspladser i verden, som har indført en arbejdsuge på 30 timer. Det kan man læse i forfatter Pernille Garde Abildgaards nye bog med den grandiose titel Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige, der handler om IIH Nordics eksperiment.

Pernille Garde Abildgaard lægger ikke skjul på, at hun er meget fascineret af ideen om en kortere arbejdsuge. Hun ser IIH Nordic som et kighul til fremtidens arbejdsmarked. Det forklarer hun, da Information møder hende på IIH Nordics kontor.

»Prøv lige at se,« siger hun og viser et A4-ark med to kurver i et koordinatsystem. En sort linje går nedad. Det er det samlede antal arbejdstimer, som er faldet med mere end 20 procent. Den anden er rød og tordner i vejret. IIH Nordics overskud er steget med 233 procent.

»Denne her case viser, at det er muligt at få det hele,« siger Pernille Garde Abildgaard begejstret.

»Lavere arbejdstid og større overskud.«

Alt kan optimeres

Det lyder næsten for godt til at være sandt. IIH Nordic har på en gang sat arbejdstiden ned og øget omsætningen. Medarbejdernes trivsel er steget, og sygefraværet er halveret. Miraklet er imidlertid ikke sket af sig selv. Det er ikke sådan, at medarbejderne med et trylleslag er blevet mere energiske, kreative og produktive, blot fordi de fik en ekstra fridag. Ikke helt i hvert fald. Virksomheden har målrettet arbejdet på at strømline, effektivisere og optimere alle dele af arbejdsgangene.

IIH Nordics direktør, Henrik Stenmann, har firkantede briller og et venligt, rundt hoved. Kernen i projektet, forklarer han, er, at virksomheden konstant forsøger at øge produktiviteten gennem forskellige metoder og teknikker – eller »tools«, som han kalder det.

»Tag denne her kande med vand,« siger han og løfter en vandkaraffel fra sit bord. »Sådan en står fyldt på skriveborde om morgenen, fordi undersøgelser viser, at ansatte taber energi i løbet af dagen, fordi de ikke får nok væske.«

Det er bare et »lille hack«, erkender han. Men intet på kontoret er tilfældigt. Man kan beskrive IIH Nordics kontor som et studie i det, man på nydansk kalder human ressource management. Der er små tools overalt. De små flasker med hånddesinficering skal sænke antallet af sygedage. I køkkenet står der uindbydende slik, som skal give medarbejderne en forestilling om, at de frit kan vælge tomme kalorier. I virkeligheden skal det nudge dem til i stedet at gå i den lækre bær- og frugtbar. Og sådan kan man blive ved.

»Det er en helt uomtvistelig regel, at man ikke forstyrrer hinanden, når lampen lyser,« forklarer Maria Rasmussen og nikker over imod den røde lampe på sin computerskærm. Hun er 32 år gammel og har titlen office manager.

»Hver gang du bliver afbrudt, bruger du nemt et kvarter på at komme tilbage i flow,« siger hun og forklarer, at pomodoro bare er et ud af mange tools til at optimere arbejdsgangene.

Få meter væk sidder seniorspecialist Marie Bojesen. På hendes skrivebord står en stor buket blomster i cellofan, som IIH Nordic har købt til hende i anledning af hendes 30-årsfødselsdag.

»Det er jo kun for at hjælpe os selv,« siger hun om de mange teknikker, der skal øge produktiviteten.

»Men det ville være hårdt, hvis ikke der var en belønning i form af en ekstra ugentlig fridag.«

’Det går ikke’

Når Pernille Garde Abildgaard har valgt at skrive en bog om IIH Nordics projekt skyldes det, at hun har svært ved at komme i tanke om noget, der er vigtigere at diskutere, end hvordan og hvor meget vi arbejder i dag.

»Vi får det simpelthen dårligt af den måde, vi arbejder på i dag,« siger hun. Stress, angst og depression har udviklet sig til folkesygdomme, og næsten 350.000 danskere var i 2016 sygemeldt med en psykisk belastning.

»Det går jo ikke. Vi er nødt til at gøre noget,« siger hun.

Pernille Garde Abildgaard mener, at forestillingen om, at vi nødvendigvis skaber mere værdi, jo mere vi arbejder, er forkert. Det troede Keynes måske, og sådan tænker økonomer og politikere stadig på det i dag. Men det passer ikke, siger hun.

»Vi sidder stadig fast i en forestilling fra industrisamfundet om, at der er en lineær sammenhæng mellem arbejdstid og værdi. Men den sammenhæng findes kun i nogle få erhverv i dag. Det er folk, der kører bus eller fileterer fisk.«

Lampen på computeren er et signal til de øvrige ansatte om, at der ikke må forstyrres. Ægeuret viser den enkelte medarbejder, hvor meget af ’pomodoro’-tiden, der er tilbage.

Peter Nygaard
I sin bog henviser Pernille Garde Abildgaard til en statistik, som viser, at den gennemsnitlige danske kontoransatte hver dag bruger mere end to timer på at besvare mails, og at ledende medarbejdere sidder i møde 12 timer om ugen. Pointen er, at mange spilder tiden. Arbejdede vi mere fokuseret, kunne vi også holde mere fri.

»Når jeg er så glad for den måde, de gør tingene på i IIH Nordic, og taler begejstret om teknikker til at arbejde mere effektivt, handler det ikke om at sætte folk fri til at påtage sig flere opgaver og yde mere. Det er, så de kan få fri og nyde livet,« siger hun.

Innovation kræver energi

Direktør Henrik Stenmann har været i pomodoro to gange i dag. Det kan man se på den store skærm. Han kan holde øje med medarbejderne, men medarbejderne kan også holde øje med ham. Hans arbejdsstation står midt i kontorlandskabet. Kun et stykke papir på hans skrivebord med overskriften »VIP Dinner invitation« afslører, at han skulle være noget særligt.

Henrik Stenmann bekymrer sig meget om medarbejdernes velvære, siger han. Men han erkender også, at Ida Madsen har ret, når hun siger, at de ikke kun har forkortet arbejdsugen »af deres gode hjerte«.

»Det er også vigtigt, at vi har kunne fremvise nogle gode økonomiske resultater,« siger han.

Den korte arbejdsuge begyndte som løsningen på et konkret problem. For fem år siden mødte medarbejderne ind med blodsprængte øjne. De var udbrændte. Man kan næsten høre på navnet, at Internet Intelligence House opfatter sig selv som en moderne og fremsynet virksomhed, og de havde allerede forsøgt mange af de ting, som moderne og fremsynede virksomheder gør for at øge trivslen.

’Glæde’ var blevet formuleret som en af virksomhedens tre kerneværdier. Virksomheden tilbød medarbejderne privat rengøringshjælp, og en fredag om måneden var innovation friday, hvor den almindelige drift var erstattet af læring- og udviklingsforløb. Og der stod naturligvis både bordtennis og bordfodbold i det åbne kontor. Alligevel var de ansatte pressede.

»Sagen er, at man restituerer langt bedre, hvis man har fri tre dage i træk i stedet for to dage. Når man er en virksomhed, som gerne vil lave mange forandringer, så kræver det meget overskud. Man kan ikke tænke nyt og sætte gang i nye ting, hvis man ikke er udhvilet,« siger Henrik Stenmann.

Det spørgsmål, som direktøren oftest får, når han er ude at holde foredrag for andre virksomhedsledere, er: Kan vi ikke både bruge optimeringsværktøjerne og beholde den nuværende arbejdstid?

»Umiddelbart er svaret nej. Kigger vi til vores konkurrenter, er der intet, som tyder på, at vores overskud havde været større, hvis vi arbejdede mere.«

Uforstående økonomer

Indtil videre er de fleste økonomer imidlertid ikke overbevist. Tænketanken KRAKA har regnet ud, at det ville koste samfundet 284 milliarder kroner at sænke arbejdsugen til 30 timer. Det svarer til cirka en ottendedel af Danmarks samlede BNP.

Men den økonomiske videnskab har svært ved at opfange alle de positive gevinster ved at arbejde mindre, mener Pernille Garde Abildgaard. Mindre sygefravær, større livskvalitet, færre psykiske problemer, mere velfungerende familier. Alt sammen ting, der også ville medføre økonomiske gevinster for samfundet.

»To økonomer går hen ad en vej. Så siger den ene: ’Hov, der ligger en hundredekroneseddel.’ Den anden ryster på hovedet: ’Nej,’ siger han. ’Havde der ligget hundrede kroner, havde nogen samlet den op,’« siger Pernille Garde Abildgaard.

»På samme måde burde det, som IIH Nordic har gjort, ikke kunne lade sig gøre ifølge økonomerne.«

Hvad med slagteriarbejderen, buschaufføren og supermarkedsekspedienten. Er der ikke stadig en ret snæver sammenhæng mellem arbejdstid og værdiskabelse i de fleste jobs?

»Jo. Sådan vil det nok være for nogle erhverv i et stykke tid. Men hvor mange af den slags jobs er tilbage om 25 år? Se på metroen, den er allerede førerløs.«

Skal svare sig

I sin tale om ’fritidens tidsalder’ forestiller John Maynard Keynes sig, at mennesket helt kan frigøre sig af den økonomiske logik, som han mener »fremelsker nogle af de mest usmagelige menneskelige egenskaber«. Fremskridtet vil betyde, at folk ikke længere vil tænke og handle målrationelt og nytteoptimerende.

IIH Nordics model for en kortere arbejdsuge er radikalt anderledes. Den indebærer ikke et valg mellem fritid og forbrug. Den foregår på den økonomiske logiks præmisser. Det er også modellens styrke. Direktør Henrik Stenmann kan i hvert fald konstatere, at det øvrige erhvervsliv er blevet markant mere interesseret i konceptet, efter at IIH Nordic har kunne fremvise overbevisende regnskaber. Money talks.

»I dag viser mange store virksomheder en reel, oprigtig interesse i at sætte arbejdstiden ned. Vi er gået fra at blive kaldt hippier til at være trendsettere,« fortæller han.

»For mange er økonomi desværre det eneste succesparametre på den korte bane.«

Ligesom Pernille Garde Abildgaard er han ikke i tvivl. Det er et spørgsmål om tid, før vi alle sammen kan nøjes med at arbejde 30 timer om ugen. Først og fremmest fordi det kan svare sig. Men det betyder ikke, at der ikke også er menneskelige gevinster forbundet ved IIH Nordics model, mener Henrik Stenmann.

»Jeg tror, at vi er med til at løse vigtige problemer i samfundet. Vores ansatte har simpelthen fået det bedre. De er mindre syge, de er gladere, deres parforhold fungerer bedre. Det giver de i hvert fald udtryk for,« siger han.

Allerede for to år siden blev det beskrevet, hvordan Toyota i Göteborg succesfuldt havde indført en 30 timers arbejdsuge på deres værksteder.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jens Kofoed
  • Anders Reinholdt
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Eva Schwanenflügel
  • Johnny Christiansen
  • Carsten Mortensen
Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Kofoed, Anders Reinholdt, Klaus Lundahl Engelholt, Eva Schwanenflügel, Johnny Christiansen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-marie Monrath

Det er tankerne bag Enhedslistens forslag om 30 timers arbejdsuge.
En nedlæggelse af jobcentre ville give tilsvarende resultater, hvis det gøres rigtigt.

Anina Weber, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Steffen Ernø, Peter Hansen, Estermarie Mandelquist, June Beltoft, Anne-Marie Paul, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Michael Waterstradt, Ib Christensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

men alle er imod en nedsættelse af arbejdstiden, selv LO, hvad der jo som her bevist er en kæmpefejl i et samfund, hvor stressen er ved at tage livet af os. Måtte det brede sig hurtigt.

Anina Weber, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Steffen Ernø, Peter Hansen, Estermarie Mandelquist, June Beltoft, Anne-Marie Paul, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Michael Waterstradt, Susanne Kaspersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke huske hvor, men jeg læste engang, at fra at noget påvises videnskabeligt til denne viden har etableret sig i den brede offentlighed, går der som regel ca. 50 år.

Det går forhåbentlig en smule hurtigere i dag end for 50 år siden. Mulighederne for at sprede ny information hurtigt er trods alt en del bedre i dag. På den anden side er mulighederne for at sprede misinformation jo desværre blevet tilsvarende bedre, så måske netto bliver det samme.

Men det er alligevel utroligt, at så mange mennesker tilsyneladende stadig ikke forstår, at stress er kontraproduktivt og anti-kreativt på alle måder.

Anina Weber, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, Estermarie Mandelquist, Helene Kristensen, June Beltoft, Erik Fuglsang, Janus Agerbo, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Waterstradt, Søren Bro, Susanne Kaspersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

@Morten Balling:
Ja, det kan sagtens være, det er Kuhn, jeg tænker på. Man kan håbe på, at paradigmerne kan skifte lidt hurtigere, når der er gevinst på bundlinjen at hente ;-)

Anders Reinholdt, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Kan i huske da der var mangel på arbejdskraft og løsningen var "12 minutter længere", men da det viste sig, at vi har for mange ledige, var løsningen ikke 12 minutter mindre.

Har fornemmelsen af, at modstanden mod 30 timers uge, kommer fra dem der har indrettet sig efter, at betragte sine landsmænd som malkekvæg. Og kvæget skal helts malkes hver dag, så de selv kan holde fri.

Frederikke Oldin, Lars Matthison-Hansen, Anina Weber, Torben Bruhn Andersen, Birte Pedersen, June Beltoft, Jens Kofoed, Anders Reinholdt, Klaus Lundahl Engelholt, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Michael Waterstradt og Søren Bro anbefalede denne kommentar

@Ib Christensen:
Jeg har på fornemmelsen, at det er noget, der stikker dybere: nemlig den protestantiske arbejdsmoral, som vi er blevet opflasket med de sidste 400-500 år.

Jeg kan ikke umiddelbart se, hvorfor en arbejdsgiver qua arbejdsgiver skulle opfatte en længere arbejdsuge som en hverken god eller dårlig ting i og for sig selv. Det afhænger vel fuldstændigt af resultatet, og hvis en kortere arbejdsuge faktisk giver bedre resultater, er det jo fuldstændig ulogisk for en arbejdsgiver at insistere på en længere.

Derimod tror jeg, det ligger dybt indlejret i rigtig mange mennesker på et mere personligt plan, at "arbejde er godt", og at lediggang derfor er af det onde. Den moral har sikkert været god og nyttig for 100-200 år siden, hvor det reelt var nødvendigt at arbejde hårdt for at overleve. Derimod har vi i dag - som f.eks. Bertrand Russell allerede gjorde opmærksom på for ca. 100 år siden - alle muligheder for at gå betragteligt ned i tid, uden det behøver betyde en forringelse på nogen som helst punkter.

Anina Weber, Dorte Haun Nielsen, Birte Pedersen, June Beltoft, Jens Kofoed, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Niels Duus Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Michael Waterstradt

Jeg spørger mig selv om det er i magtelitens interesse at give den arbejdende klasse mere fritid til at tænke?

ingemaje lange, Dorte Haun Nielsen, Birte Pedersen, Helene Kristensen, June Beltoft, Anne-Marie Paul, Anders Reinholdt, Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Tor Brandt
Jeg husker i midt firserne, at snakken om robotter og EDB blev til, at vi ikke skulle bekymre os, fordi det blot ville betyde, at vi skulle arbejde meget færre timer. Den snak foregik for under 40 år siden, ikke 100 år siden.
Og idag ser vi jo at det kun betyder, at nogen skal betale for færre timer. Gevinsten af de færre timer er kun endt i toppen. En top der i dag massivt klager over, at skulle bidrage og ivrigt benytter sig af skattely og enhver chance til at pege fingeren væk fra dem selv ved, at hænger deres landsmænd ud for at være dovne og ukvalificerede, for at få adgang til de selvsamme skatteyders fælleskasse.
En fælleskasse de ivrigt undgår at bidrage til.
Den skjulte partistøtte der blev omtalt tidligere i Midtjylland. Var det ikke netop bidrag til partier der går ind for at fjerne bl.a. erhvervsskat og kontrol med erhvervslivet?

Med alle de færre timer robotter og IT kunne skaffe os, sider vi stadig med et erhvervsliv der fortæller os, at skatteyderne skal bære deres omkostninger og medarbejderne forventes at "yde en ekstra indsats"

Lars Matthison-Hansen, Torben Bruhn Andersen, Flemming Jensen, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Helene Kristensen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Kommer til at tænke på at en arbejdsskade kun registres som arbejdsskade, hvis den koster 4 syge fraværs dage.
Med 3 dages weekend og en arbejdsskade tirsdag, vil fravær onsdag og torsdag være 2 fraværsdage.
Skaden kan sagtens koste de 3 fridage, men der tælles stadig kun to fraværsdage.
En reducering af arbejdsdage, ville hurtigt kunne påvise et fald i registrere arbejdsskader, men ville det være retvisende?

@Ib Christensen:
Jeg er helt med på, at den 1%, eller hvad man nu vælger at kalde samfundseliten, helt sikkert har sin egen agenda, og at den primært handler om at beholde så meget som muligt for dem selv. Men heldigvis udgør den 1% jo kun 1% af os allesammen. Langt de fleste arbejdsgivere tilhører ikke den 1%, de er bare mennesker ligesom alle os andre.

En chef i en gennemsnitlig virksomhed er vel først og fremmest interesseret i, at virksomheden skal køre godt. Og hvis han/hun gøres klar over, at virksomheden vil køre bedre, hvis arbejdsugen nedsættes til 30 timer (eller et evt. andet vilkårligt tal), har han/hun vel ikke umiddelbart noget incitament til at insistere på flere timer. Det ville han/hun kun have, hvis vedkommende tilhørte den absolutte elite, som givetvis har en agenda om at fastholde alle de "almindelige" mennesker i status quo, men i og med at langt de fleste chefer slet ikke tilhører denne gruppe, kan jeg ikke umiddelbart se, hvorfor de skulle have interesse i andet end at gøre deres virksomhed så succesfuld som muligt.

Det kræver selvfølgelig at cheferne tør gå lidt imod strømmen, men når først det bliver mere udbredt, at mennesker faktisk arbejder bedre og mere effektivt, hvis de samtidig har tid til at beskæftige sig mere med de ting, som giver livet mening, tror jeg nu nok, vi vil komme til at se en kortere arbejdsuge mere udbredt.

Problemet er i mine øjne først og fremmest, at den gode nyhed endnu ikke er blevet mainstream viden.

Ib Christensen

@Tor Brandt.
Er helt enig. Jeg taler om et pænt stykke over "underleverandør" nivue.

Deroppe hvor midlerne til at styre medie verden, politikerne eller sagsøge uenige ikke mangles.
Der hvor positionen til at foranstalte at en nystarted virksomhed "ikke skal forvente noget i ordre bogen" hvis de ikke er betalende medlem af den rette lokale partiforening.
Der hvor man "forventer at myndighederne stopper en, hvis man gør noget ulovligt" og ivrigt støtter partier der vil svække selvsamme myndighed.

@Ib Christensen:
Nå ja, måske det bare er mig, der ikke ved nok om virksomhedsdrift. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om chefer for virksomheder, der er mindre end Mærsk, generelt udsættes for pres fra giganterne. Umiddelbart ville jeg bare tænke, at langt de fleste almindelige virksomheder ikke rigtig har noget i klemme på den front? Om ikke andet så i hvert fald alle de virksomheder, som ikke som sådan er underleverandører til de store - og de udgør vel trods alt en pæn andel, eller hvad?

Jørgen Larsen

Jeg er måske lidt mindre imponeret. Det er vel lettere at skabe overskud når en del af arbejdskraften er gratis:

Praktikant med Flair for Kodning og Webudvikling

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1818&ProjectId...

Search Engine Optimization praktikant til førende bureau

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1818&ProjectId...

Grafisk praktikant til Danmarks bedste IT arbejdsplads

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1818&ProjectId...

Content praktikant til førende bureau

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1818&ProjectId...

Niels Johannesen, Dorte Haun Nielsen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Thomas Andersen, Michael Waterstradt, Claus Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

Så i virkeligheden er det vel blot nogle andre, der betaler for denne 4 dages arbejdsuge. Bemærk, at disse ulønnede praktikant stillinger er på 30 - 37 timer.

ingemaje lange, Steen K Petersen, Flemming Berger, Michael Waterstradt og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det overrasker mig ikke det mindste. Tværtimod. Det drejer sig ikke en dyt om hvor mange timer man er på arbejde, men om det man evner at yde i de timer man arbejder. Det er helt velkendt, at de sidste timer om eftermiddagen er uproduktive. En arbejdsuge på 37 timer er derfor i dag meningsløs.

Så her er løsningen Morten Østergaard på din søgen efter øget arbejdsudbud. Sæt arbejdsugen ned til 30 timer og arbejdsudbudet er med et øget med 22%.

Jørgen Larsen

@Jeppe Lindholm - øh, en 30 timers arbejdsuge fordelt på 4 dage betyder, at den enkelte arbejdsdag er længere, end en 37 timers arbejdsuge fordelt på 5 dage.

Henning Kjær

Ib Christensen.
"Kommer til at tænke på at en arbejdsskade kun registres som arbejdsskade, hvis den koster 4 syge fraværs dage." Det er noget vrøvl.
I min tid i jernindustrien var reglerne at: En skade i arbejdstiden skal anmeldes som arbejdsskade, hvis medarbejderen er sygemeldt hele den følgende dag.

Brian W. Andersen

@ Tor Brandt

Den tid det tager for ny viden at etablere sig i den brede offentlighed, er afhængig af hvorvidt og hvor meget denne viden går imod forudgående tro og antagelser om det emne, som den nye viden belyser. I dag ved vi faktisk hvorfor og har vidst det i en del år, man kendskabet til denne årsag er stadig på sin lange rejse til almen accept. Her på disse debatsider er den dog ved at være en gammel kending og her er et gensyn med den: https://theoatmeal.com/comics/believe

Morten Andersson

Det virker umiddelbart som om man ikke har tjekket så meget op på de tal man er præsenteret for. Hvis man trækker seneste regnskab kan man se, at resultatet er blevet mindre i 2018 og man er færre medarbejdere. (I øvrigt står der 31 i modsætning til de op imod 50 der tales om i artiklen).
Det er en god tanke, om det kan godt fungere, men det ligner ikke at være en mega succes, som det fremstilles i artiklen.

Jens Winther

Hvis det giver vildt gode resultater i IIH Nordic at sænke arbejdstiden til 30 t/uge, hvorfor går de så ikke videre ad ruten til succes: hvad med at reducere arbejdstiden til 20 t/uge - eller 10 t/uge. Hvis alle bliver gladere, sygefraværet rasler ned og overskuddet tordner op, hvorfor så holde ved de 30 t/uge?

Mette Poulsen

Folk kan jo bare gå på deltid, alternativt arbejde med projekter, hvor man selv styrer sine time.