Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Janne Houman var en passioneret journalist – og en fjern mor

Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Janne Houman, der hele sit liv kæmpede for kvinders rettigheder og fred i verden – måske på bekostning af et klassisk familieliv
Janne Houman forsøgte at give sin fars lærdom om uddannelse videre til sine egne børn, men hun var ikke tilfreds med resultatet.

Janne Houman forsøgte at give sin fars lærdom om uddannelse videre til sine egne børn, men hun var ikke tilfreds med resultatet.

Privatfoto

8. juni 2019

I familien Houman var stemningen tung omkring jul, og huset lugtede af laks. Janne Houman afskyede nemlig julen.

»Det der julemad bryder jeg mig ikke om, skal vi ikke have ferskrøget laks,« plejede hun at sige.

Og sådan blev det – julestemningen indfandt sig aldrig rigtig i den enorme brygmestervilla, som familien Houman boede i.

Janne og Jørn Houman havde fået fire børn, men mistede de to første med en uges mellemrum i julen 1952. Tine på tre døde af leukæmi, hvorefter nyfødte Morten døde i vuggen. Siden kom to sønner til, men julen blev aldrig en glædens tid.

Janne Houman

  • Journalist og medstifter af Kvinder for Fred.
  • Født 11. november 1923.
  • Efterlader sig to børn og tre børnebørn.
  • Død 9. maj 2019.

Hun var selv kun to år gammel og den yngste af tre søstre, da hun mistede sin mor.

Faren var stadsingeniør i Helsingør, og den yngste datter og stadsingeniøren havde et særligt bånd. Han trillede hende rundt i barnevogn i 1920’ernes Helsingør. Og helt til hun døde, fuldstændig forsvundet i demens, elskede og huskede hun sin far.

En uafhængig kvinde

Stadsingeniøren havde ambitioner for sine døtre. De skulle have en uddannelse, danne sig deres egne meninger, og ikke mindst skulle de være økonomisk uafhængige af mænd, indprentede han i dem.

Janne Houman besluttede sig for at uddanne sig til farmaceut, og på skolen mødte hun Jørn, som ville være brygmester.

Men Jørn var ikke det eneste vigtige møde, som farmaceutuddannelsen ledte til.

Mens hun var i praktik på et apotek i Horsens, mødte hun Bodil Graae – en samfundsinteresseret journalist, der arbejdede på Danmarks Radio. Sådan én ville Janne Houman også være, så hun smed farmaceutkitlen, og sammen bestyrede de to kvinder fra 1956 programmet Familiespejlet på radioens program 1.

Familiespejlet beskæftigede sig med alt, der rørte sig i landets familier. Til at starte med handlede det om budgetter og madplaner, men med tiden fik programmet en rebelsk klang: Nu talte kvinderne i stedet om ligestilling og kvinders position på arbejdsmarkedet.

I programmet videregav Janne Houman sin fars budskaber om kvinders uafhængighed.

Indoktrinering, lød dommen fra Erhard Jacobsen og hans forening, Aktive Lyttere og Seere, som kaldte Houman og Graae for ’røde lejesvende’. Det prædikat bar Janne Houman med stolthed.

Sidst i 1970’erne var hun med til at stifte organisationen Kvinder for Fred. Mantraet var, at kvinder ikke skulle lade deres sønner slå hinanden ihjel for ingen verdens nytte, og under organisationens bannere gik Janne Houman en fredsmarch fra Moskva til Paris.

Svært ved nærhed

Men selv om Janne Houman i sit professionelle liv var ekspert på familielivet, kom det ikke altid til udtryk i hendes egen lille familie.

Jørn fik job som brygmester på Carlsberg, og familien på fire flyttede ind i en 400 kvadratmeter stor brygmestervilla. I de tomme rum indlogerede Janne Houman amerikanske udvekslingsstuderende, for mens Vietnamkrigen rasede, ville hun vise sine to sønner, at ikke alle amerikanere var monstre.

Af og til tog principperne over. Som da hun insisterede på, at Jørn skulle tage et slips på, som de havde købt på en fælles rejse i Peru. Slipset var hæklet i pangfarver, og Jørn var chef for 2.000 medarbejdere på bryggeriet. Men, mente hun, det var tid til et opgør med ’slipsedyrene’.

Parrets to afdøde børn blev ved med at spille en rolle i familiens liv.

Janne Houman havde brændende ønsket sig en datter, og havde vanskeligt ved at knytte sig helt tæt til de to sønner Mads og Mikkel, som var kommet til efter tragedien. Hun tog sig godt af sine drenge, men var aldrig en kærlig mor, og havde sønnerne problemer eller var de kede af det, så gik de til deres far.

Sommerferierne brugte de hos deres farmor i Næstved, mens deres forældre rejste verden rundt.

Som hendes far før hende, havde Janne Houman klare ambitioner for, hvad sønnerne skulle uddanne sig indenfor. Mennesker som ikke ved noget, er uinteressante som samtalepartnere, mente hun – og uddannelse var vejen til at vide noget.

Hun formåede ikke at skjule sin skuffelse, da Mikkel valgte at blive mekaniker og Mads droppede ud af historiestudiet og uddannede sig til pædagog.

I sine sidste år blev Janne Houman hårdt ramt af demens. I sine sidste klare øjeblikke talte hun om at begå selvmord, men hun endte med at dø naturligt som 95-årig.

Sine sidste ord sagde hun 20 minutter inden sin død. De handlede om hendes far.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: Orto Ignatiussens liv var som Østgrønland: Barskt og smukt

    29. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Orto Ignatiussen, der vandt Tasiilaqs børns tillid og blev nomineret til en Oscar, men han overvandt aldrig alkoholen
  • Et liv er forbi: En rigtig socialist går ikke op i sit hår

    22. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Steven Johannes Lêgene, som var kendt i Svendborg som politisk aktivist og kæmpede for retten til kortere sagsbehandling for syge og svage, som ikke kan arbejde. Til sidst var det Steven Johannes Lêgenes selv, der var syg og slidt og måtte søge om førtidspension
  • Et liv er forbi: Den pligtopfyldende murerarbejdsmand fra Rødovre

    15. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Per Bossen fra Rødovre, der mødte livet og døden med det samme gode humør
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Christian Mondrup
  • Anker Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Steffen Gliese
Carsten Mortensen, Christian Mondrup, Anker Nielsen, Thomas Tanghus og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu