Nazila Kivi: ’Bøn for Tjernobyl’ er skrappe sager, men også ubeskriveligt smuk

– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Det er svært at udvælge én bog, som alle kan bruge til noget, men jeg anbefaler at læse Ahmed Saadawis Frankenstein in Bagdad. Det er vigtig samtidslitteratur fra Irak, og vi burde som danskere være mere engageret i, hvad vi har deltaget i i Irak. Jeg er i øjeblikket meget optaget af, hvordan litteraturen behandler død, smerte og ødelæggelse. Det får mig også til at tænke på Svetlana Aleksijevitjs Bøn for Tjernobyl, som også er en hændelse, jeg er meget optaget af – ikke kun på grund af HBO-serien, men også fordi Tjernobyl bliver nævnt i naturserien Our Planet, som handler om hvordan flora og fauna trives dér nu – og som selvsagt behandler døden som uundgåeligt flettet sammen med livet. Og med kærligheden. Det er skrappe sager, men også ubeskriveligt smukt.«

– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Nogle gange består litteratur af næsten uforenelige paradokser, hvor brutalitet og skønhed går sammen i ét. Det præger nok også mit forhold til litteraturen. Jeg kan huske, da jeg sneg mig til at læse Brødrene Karamazov fra min fars bogreol som måske seks- eller syvårig og havde mareridt længe efter. Det gav et rush, som når man brænder sig på chili, men alligevel vil have mere. Måske har det defineret mit forhold til litteratur. Det er selvfølgelig også nærliggende at nævne Shahrnush Parsipurs forfatterskab, fordi det har været med mig længe.«

– Hvad er den værste bog du har læst?

»Den var ikke den værste som i dårligt skrevet, men Roxane Gays Sult var næsten ikke til at bære. Jeg læste den til ende, fordi jeg skulle anmelde den, men det ubehag, hun dykker ned i, er uudholdeligt. Hun nærmest svælger i fornedrelsen af sig selv, og selv om det er en vigtig historie, så bliver det til tider for meget. Hendes roman Difficult Women behandler de samme emner og kan stærkt anbefales. Men den selvbiografiske Sult er som at se en god ven gå helt i sølet ved egen hånd. En slags moderne Hærværk eller Breaking Bad.«

– Hvilken type læser er du?

»Sådan en, der ideelt set synes, det er blasfemisk at læse mere end én bog ad gangen, men som i praksis med arbejde som anmelder, underviser og samtidig lystlæser, ikke lever op til idealet.«

– Hvornår læser du?

»Mest i arbejdstiden og nogle gange sent om aftenen.«

Nazila Kivi er kritiker, redaktør og oversætter. Hun har oversat Shahrnush Parsipurs Kvinder uden mænd, som netop er udkommet på dansk.