Nazila Kivi: ’Bøn for Tjernobyl’ er skrappe sager, men også ubeskriveligt smuk

Nazila Kivi anbefaler vigtig samtidslitteratur fra Irak, fordi vi som danskere burde være mere engagerede i den rolle vi har spillet i Irak. For tiden er hun optaget af, hvordan litteraturen behandler død, smerte og ødelæggelse

Nazila Kivi er en læser, der ideelt set synes, det er blasfemisk at læse mere end én bog ad gangen, men som i praksis med arbejde som anmelder, underviser og samtidig lystlæser, ikke lever op til idealet.

Anders Rye Skjoldjensen

22. juni 2019

Kommentarer (0)

– Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Det er svært at udvælge én bog, som alle kan bruge til noget, men jeg anbefaler at læse Ahmed Saadawis Frankenstein in Bagdad. Det er vigtig samtidslitteratur fra Irak, og vi burde som danskere være mere engageret i, hvad vi har deltaget i i Irak. Jeg er i øjeblikket meget optaget af, hvordan litteraturen behandler død, smerte og ødelæggelse. Det får mig også til at tænke på Svetlana Aleksijevitjs Bøn for Tjernobyl, som også er en hændelse, jeg er meget optaget af – ikke kun på grund af HBO-serien, men også fordi Tjernobyl bliver nævnt i naturserien Our Planet, som handler om hvordan flora og fauna trives dér nu – og som selvsagt behandler døden som uundgåeligt flettet sammen med livet. Og med kærligheden. Det er skrappe sager, men også ubeskriveligt smukt.«

– Hvilken bog har haft størst betydning for dig?