Læsetid: 8 min.

Professor: Hykleri er en nødvendighed for den moderne stat

Hykleriet stortrives i de moderne stater, og det vil det blive ved med i en verden med klare interessekonflikter. Men selv om hykleriet er en demokratisk udford­ring, er det ikke kun et problem, siger det internationale forvaltningskoryfæ Nils Brunsson
Trump har tordnet mod klimaforskningen og har besluttet at trække USA ud af Parisaftalen. Men samtidig begynder enkeltstater som f.eks. Californien at gå i den modsatte retning, og klimaprotesterne – som her skolestrejker i New York – vokser. Så det kan ende med en historie om, at Trump praler af en klimapolitik, som i praksis bevæger sig en helt anden vej, forklarer Nils Brunsson.

Trump har tordnet mod klimaforskningen og har besluttet at trække USA ud af Parisaftalen. Men samtidig begynder enkeltstater som f.eks. Californien at gå i den modsatte retning, og klimaprotesterne – som her skolestrejker i New York – vokser. Så det kan ende med en historie om, at Trump praler af en klimapolitik, som i praksis bevæger sig en helt anden vej, forklarer Nils Brunsson.

Jim Ruymen

8. juni 2019

Det var et sejrsår for dyrerettighedsforkæmpere i Sverige i 1987. Nu skulle det endelig være slut med burhøns. Oven på en række heftige debatter havde den svenske regering vedtaget en lov, der gjorde det forbudt at holde høns i trange bure.

Sejren var klar, og den blev fejret med en symbolsk triumf. Loven blev udlagt som en 80-års fødselsdagsgave til forfatteren Astrid Lindgren, hvis hjerte ikke kun bankede for bøgerne, men også for dyrene.

Problemet var bare, at det, der var en sejr på papiret, ikke blev en sejr i virkelighedens svenske landbrug. For de svenske myndigheder, der skulle håndhæve loven, var særdeles rundhåndede med at gøre undtagelser for de enkelte landmænd. Og det betød, at langt størstedelen af de svenske høns stadig levede i bure, da den berømte forfatter gik bort 15 år senere.

Eksemplet kunne være en historie om, at virkeligheden altid indhenter idealisterne. At den benhårde hverdagspolitik, hvor pengene taler deres tydelige sprog, i sidste ende overhaler de gode intentioner. Men det ville være en forhastet fortolkning. Det mener Nils Brunsson, som er professor ved Uppsala Universitet.

I fem årtier har han forsket i organisationer og beslutningsprocesser, og man kan roligt sige, at han hører til i den akademiske førsteliga. Brunssons tanker og teorier er citeret i tusinder af videnskabelige artikler, og han er fast pensum på danske og internationale forvaltningsuddannelser.

Særligt kendt er han for sin teori om »organisatorisk hykleri«, som han skrev en bog om for præcis 30 år siden. En teori, som vedrører forholdet mellem beslutninger og handlinger i moderne stater og organisationer, og som ifølge ham selv »kun er blevet mere relevant med årene«.

Information fanger Nils Brunsson i den tyske delstatshovedstad Potsdam, hvor han netop har gæstet byens universitet, til en samtale om hans forskning, og vi kommer hurtigt til at tale om den svenske lov, der skulle forbyde burhøns.

»Det er ret tydeligt, hvad der er på spil i sagen om burhønsene,« siger Brunsson.

»Den afspejler en situation med modsatrettede krav og interesser. På den ene side er der landmændenes ønske om at tjene penge, som gør det attraktivt for dem at holde høns i bur. På den anden side er der en række dyreværnsaktivister, som finder det dybt uetisk med høns i små bure. Det interessante er så, hvordan man vælger at løse denne konflikt, nemlig gennem hykleri. Dyrevennerne får en lov, der giver dem ret, men man sørger samtidig for, at landmændene kan blive undtaget fra loven,« fortsætter han.

Hykleri er et vilkår

Brunssons teori skurrer i vores demokratiske ører. Normalt tænker vi, at beslutninger følger et artigt mønster, hvor der går en klar tråd mellem det, vi diskuterer, beslutter og siden fører ud i livet. Den forestilling vender den svenske professor imidlertid op og ned på.

»Min forskning viser grundlæggende, at jo mere vi taler om noget, og jo klarere vores beslutning er, jo mindre sandsynligt er det i mange tilfælde, at vi også handler i overensstemmelse med det, vi har besluttet. Det illustrerer burhønsloven glimrende,« siger han og fortæller om, hvorfor det forholder sig sådan.

»Årsagen er den simple, at moderne organisationer – både statslige og private – møder så mange modsatrettede krav, og at det er umuligt at handle i overensstemmelse med dem alle sammen på samme tid. Derfor må de hykle.«

Eksempler er der nok af, siger Brunsson.

»Hvis vi ser på virksomheder, skal de ikke bare øge deres profit. De skal også sikre et godt arbejdsmiljø med ordentlige vilkår og lønninger for deres ansatte og samtidig tilbyde kundeservice i højeste klasse. Og ser vi på staterne i de velstående lande, skal de både redde klimaet og satse på økonomisk vækst, ligesom skatterne helst skal være lave, men velfærden generøs.«

Det er kort sagt svært at gøre alle tilfredse på samme tid. Går man i brechen for den ene sag, bonner det hurtigt negativt ud på et andet område.

Men hvordan kan hykleri være en holdbar løsning på problemet? I et demokrati må man vel kunne gå ud fra, at der er nogen, der på et tidspunkt opdager, at der ikke er overensstemmelse mellem det, vi har besluttet, og det vi gør – og som så råber op om det.

»Jo, det sker. Men når det sker, åbner det principielt op for en ny runde hykleri. At vi træffer en ny beslutning, som endnu en gang understreger det, vi allerede havde besluttet,« svarer Brunsson og uddyber: »Samtidig må vi huske, at opmærksomhed er en knap ressource. Det kræver en del energi at opdage mismatchet. Og så går tiden selvfølgelig. Det gør både, at vi glemmer, hvad vi inderligt brændte for engang, og at beslutningstagerne kan sige, at tiden nu er en anden og derfor kræver andre løsninger.«

Ifølge professoren bør vi netop være særligt på vagt, når det kommer til langsigtede beslutninger i politik. Sådanne beslutninger har ofte en utrolig stor signalværdi i samtiden, uden at de behøver at få en egentlig effekt i fremtiden.

Brunsson nævner, at Sverige i 1980 besluttede at udfase landets atomkraftenergi over en 25 år lang periode. Da de 25 år var gået, endte man med at lukke et lille privatejet atomkraftværk, mens man renoverede flere af de store værker. I 2010 valgte den svenske regering endeligt at droppe beslutningen om at afvikle atomkraftværkerne.

Demokratisk deroute

Det siger sig selv, at selv den mest optimistiske demokrat kan blive noget slukøret i mødet med Brunsson og hans forskning. Hvis det kendetegner en stor portion af de hårdeste politiske debatter og klareste beslutninger, at de ikke bliver omsat til den ønskede handling, men ligefrem til det modsatte, er der lang vej hjem.

Brunssons forskning taler direkte ind i en debat om hverdagens rå og kalkulerende magtpolitik. Dykker man ned i den politiske tænkning, står den italienske renæssancefilosof Niccoló Machiavelli som en solid reference på området. Den bramfrie italiener skrev blandt andet, at noget af det vigtigste, en magthaver kan gøre, er at fremstå religiøs – ikke nødvendigvis at være det. For befolkningen vil altid lade sig forføre af, hvordan noget fremstår. Derfor vinder man først og fremmest folkets gunst ved at lade som om – ikke ved at være.

Parallellen til Brunssons teori er klar. Det gælder om at få de beslutninger, der træffes i konfliktfyldte situationer, til at fremstå klare og tydelige. Bagefter kan man hykle løs for fuld udblæsning.

»Selvfølgelig kan man spekulere i hykleriet, og det bliver der også gjort. Men hykleriet opstår ikke kun, fordi der er nogen, der bruger det aktivt. Det opstår også, fordi vores samfund er fyldt med modsatrettede krav, og dem kommer der stadigt flere af,« siger Brunsson og taler videre om sit syn påsamfundsvidenskabernes rolle i dagens samfund.

»Man kan vælge at blive vred over, at jeg er optaget af hykleri, men samfundsforskningen skal ikke i første omgang beskæftige sig med, hvordan noget bør være. Den har en pligt til at rapportere om, hvordan det er derude, og her viser min forskning, at hykleriet er et udbredt fænomen. I modsætning til Machiavelli går jeg ikke ud og taler varmt for, at magthaverne bør hykle.«

Der opstår en lille pause. Så smiler professoren og tilføjer:

»Hykleri kan nu sommetider også være godt. Vi går galt i byen, hvis vi kun ser det som et problem. Det er en stor praktisk fordel for organisationer at kunne hykle af og til, så situationer ikke eskalerer. Som samfund er vi afhængige af, at organisationerne fungerer.«

Muligvis er der ligefrem en værdi for et samfund i at kunne bryste sig af højere værdier, end det kan leve op til i praksis, siger Brunsson.

»Vi kan sammenligne hykleriet med synden i kristendommen. Det er lettere at have høje idealer, hvis vi erkender, at de ikke altid stemmer overens med vores handlinger.«

En trøst til de håbefulde

Alligevel kan historien om det organiserede hykleri ikke være hele historien om beslutninger og deres indflydelse i demokratiet. Vi ser jo derude, at politik rykker ved virkeligheden og vores indbyrdes forhold. Måske ikke altid præcis, som den enkelte går og håber, men af og til stadig i den ønskede retning.

»Der er flere tilfælde, hvor behovet for hykleri ikke er så stort,« svarer Brunsson, da Information peger ud ad vinduet og siger, at der da også træffes beslutninger, vi ønsker, og som føres ud i livet.

»Hvis folk er enige, er modsætningerne væk, og så er der ingen pointe i at hykle. Kompromiser kan også mindske behovet for hykleri. Det kræver imidlertid, at der er en oprigtig vilje til kompromiset blandt dem, der indgår det. Ellers kan et kompromis hurtigt danne grundlag for hykleri, hvor man påstår at have fundet en fælles løsning, men i praksis gør noget helt andet.«

Med andre ord: Prøver man at vride lidt demokratisk optimisme ud af professoren, ender man hurtigt tilbage i talen om hykleri. Og hvor ser han så nogle interessante eksempler på hykleri i vores samtid?

Her tager Brunsson – ikke overraskende – fat i Donald Trump. Men hvor valget af Trump ikke måtte overraske, er professorens vinkel mindre gængs.

»Trump har tordnet mod klimaforskningen og mod Parisaftalen. Han har endda højlydt besluttet at trække USA ud af Parisaftalen, som skulle forpligte landet på at reducere udledningen af klimaskadelige gasser. Beslutningen var klar og tydelig, men vi skal huske, at det tager fire år at træde ud af aftalen. Måske er Trump slet ikke præsident til den tid, og hvem ved, hvad der så sker? Samtidig kan vi se, at nogle stater – for eksempel Californien – begynder at gå i den helt modsatte retning end præsidenten.«

Får professoren ret, kan Trumps klimabeslutninger ende som historien om forbuddet mod burhøns i Sverige – blot med omvendte fortegn. Hvor dyreværnsfolkene og Astrid Lindgren stod som de progressive, der fik forbudt burhøns, uden at det fik mærkbare konsekvenser i virkelighedens svenske landbrug, kan Trumps alt andet end progressive klimapolitiske beslutninger medføre, at der faktisk handles på klimaområdet.

Nils Brunssons forskning i hykleri levner således både plads til de benhårde realister og til de håbefulde idealister.

De progressive kan notere sig, at læren fra burhønsloven ikke kun er, at de pengegriske altid vil vinde. Det omvendte er også muligt. Og de pengeglade kan trøste sig ved, at hykleriet er så indgroet i vores moderne samfund, at de trods alt ikke behøver frygte for stort for fremtiden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Britta Hansen
  • Bjarne Jørgensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Michael Friis
  • Werner Gass
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Erik Fuglsang
  • Lise Lotte Rahbek
Olaf Tehrani, Britta Hansen, Bjarne Jørgensen, Klaus Lundahl Engelholt, Michael Friis, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Højaktuelt emne - med nedslående konklusion.

Steen K Petersen, Britta Hansen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Søren Bro, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Jeg var allerede desillusioneret før jeg læste artiklen...

Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Michael Friis, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Erik Fuglsang og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Mon det går på samme måde med at vedtage en ambitiøs klimalov for en ny regering og dens parlamentariske grundlag ?
Målsætningerne vil utvivlsomt være ambitiøse af hensyn til idealisterne, men lur mig om ikke langstrakte overgangsordninger og undtagelser (som der nok ikke vil blive talt så højt om) ikke i praksis vil betyde, at klimaeffekterne delvist udebliver.......

Steen K Petersen, Britta Hansen, Christian De Thurah, Karsten Lundsby, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Vi må jo håbe på at Information vil være med til konstant at afsløre hykleriet. Vi kan og skal da ikke acceptere, at blive til grin for vores egne penge.
Ellers må vi gribe til høtyvene igen.

Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Britta Hansen, Christian Nymark, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Katrine Damm, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Selve det danske velfærdssamfund, vores berømte (og ufunderede) ry som 'verdens lykkeligste folk, og vores monopoliserede 'hygge' (som om andre befolkninger ikke kan hygge), at vi allerede har ligestilling i Danmark, at her ikke findes fattigdom, er eksempler på kollektivt vedtaget hykleri.

Det er klart, det så er svært for venstrefløjen at komme igennem med budskabet om ulighed, når flertallet nægter at se sandheden i øjnene.

Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Britta Hansen, Christian Nymark, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Jan Weber Fritsbøger, Katrine Damm, Trond Meiring og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Erik Fuglsang

Måske, men det kan være svært at sige noget om endnu, fordi de fire partier der lige nu forhandler om regeringsdannelse egentlig er ret enige om at forsøge at lave en ambitiøs klimalov. Knasten de ikke kan blive enige om er "hvem skal betale". RV vil gerne hente finansieringen med endnu en grønthøsterrunde hos modtagere af overførselsindkomster, S vil gerne være enige med RV, SF vil sprede finansieringen ud over hele befolkningen, EL har klodset hælene helt i og har sagt stop for at der skæres mere i bunden for i stedet at pege fingeren på erhvervsbeskatning og topskat, og Mette F. vil bare så gerne være statsminister.

Jeg har nul anelse om hvad det ender med, men det føles meget som et Deja Vu fra 2011.

Katrine Damm, Morten Fals, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Friis, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Brian W. - Socialdemokratiet da ellers gået til valg på mindre ulighed, og har sagt det skal være slut med 'reformer' af arbejdsudbuddet..
Hvad får dig til at tro, at S gerne vil være mere enige med RV end med Enhedslisten?
Jeg gruer for du nok har ret, det har du jo som regel, men ved du noget vi andre ikke aner?
Hvilke grønthøstninger af overførslerne kunne der være tale om?
Og kan S overhovedet tåle at forråde de vælgere, som har stemt på dem og de andre partier i håbet om bedre socialpolitik?

Thomas Tanghus, Katrine Damm, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hykleri som samfundsmaskinel smøreolie .... bare et tankeeksperiment : ærlighed som smøremiddel? Desværre ønsketænkning i en international røverøkonomi hvis ledende aktører er dumme som en dør.

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Udhuling af ydelsernes nettoudbetalte beløb igennem regulering skatter, fradrag og egenbetalingssatser. Både S og RV samarbejdede med V om dette inden valget ifm. den lovpakke der skal udfase satspuljen samtidig indførslen af tvungen pensionsopsparing for 18-64 ydelsesmodtagere. RV står desuden ret fast på deres lovforslag om afskaffelse af den grønne check.

Denne type politiske manøvrer har faktisk stået på i ca. 2 år nu. Efter reformerne i 2012-2014 og Jobreform2015 fase 1 og fase 2, der trådte i kraft 2016-2017, så er modstanden mod flere nedskæringer af bruttoydelserne vokset i både folketingssal og befolkning. Sidste ændring af integrationsydelsen slap kun igennem på den sædvanlige udlændingehetz og man kan ikke presse alle ydelser ved kun at pege på muslimer.

Visse politikere opfandt så en metode hvormed man fortsat kunne lade bruttoydelserne stige med de årlige reguleringer, samtidigt med at stat og kommuner kan trække mere i ydelserne inden de udbetales. Første variant af dette trick blev vedtaget ifm. medieforliget. Et ret smart trick i øvrigt, fordi på papiret vil det se ud som ydelsesmodtagere får flere penge, imens de i virkeligheden ender med mindre rådighedsbeløb end nu og nærmest perfekt kamufleret. Borgere der slår op i statens og kommunernes hjemmesider vil se nogle relativt tilforladelige eller i hvert fald forsvarlige satser og lovene er så komplicerede at de ydelsesmodtagere, der fanges i dette, kan ikke gennemskue hvor deres penge forsvandt hen. Dermed er der ikke flere reformer af arbejdsudbuddet og hverken S eller øvrige parter har løjet.

Jeg tror ikke på at disse tendenser er stoppet eller stopper her efter regeringsskiftet, medmindre at der direkte spændes ben for dem. KL har også været inde samarbejdet ad flere omgange og de lugter penge til deres slunkne kommunekasser. Lige præcis der hvor S og RV har et bagland som jeg ikke tror at de tør svigte. Som jeg ser den aktuelle situation, så er EL allersidste bastion for samfundets svageste. SF og ALT har nemlig hovedet stukket så dybt i klimakampen at de glemmer at holde øje med uligheden.

Skipper er rimeligt godt klar over disse ting, så en del af mig ville godt være en flue på væggen under de igangværende regeringsforhandlinger, men en anden del, størstedelen, ville ikke turde. Jeg tør ikke risikere at komme til at stå i vejen imellem en rasende Skipper og dem som har gjort hende så vred. Det kaldes vist overlevelsesinstinkt. ;-)

Lige for nu kan jeg ikke linke dokumentation til dig, fordi mange databaser er lukket ned for borgeradgang og afventer ændringer ifm. regeringsskifte, så det må vente til det hele er oppe at køre igen.

Hov, nå ja. Hvorfor RV? Dels er der stadig en hvis binding i S og RV's gamle valgalliancer, dels har RV fordoblet deres mandater imens EL er gået et tilbage og dels er der flere parter på Christiansborg, der vil lege med RV, end der er parter, der vil lege med EL. Hvis du skal bruge en fjerde grund, så er der jo lige denne: https://www.information.dk/moti/2019/05/kan-maale-langt-socialdemokratie...

Jeg i øvrigt et svar liggende til dig fra en anden tråd som jeg ikke nåede at sende, men jeg kan lige nu huske hvilken artikel vi var under. Svaret var til din bemærkning om at Mette F. mener at reformerne er en succes, så lad mig lige vide, hvor jeg skal poste den. Den kan evt. tilpasses ind under hykleri.

Thomas Tanghus, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Morten Fals og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ @ Eva Schwanenflügel

Der smuttede lige et "med" ud af tredje linje, så læs det venligst lige ind selv.

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Tusind tak for dit uddybende svar, det bekræfter desværre kun mine mistanker om det fordækte spil der foregår med de udsatte borgere i dette land.
Og i forbindelse med udfasning af satspuljen, skal det nok også lykkes at få de samme mennesker til at betale, altså igen folk på overførselsindkomst.
Men tvungen opsparing af pension for de 18-64 årige, er det virkelig stadig på bordet?
Det er jo i den grad til at tage og føle på..
Og det tror jeg ikke Enhedslisten går med til, det må være en rød linje. (For ellers ville jeg heller ikke turde være i nærheden af Pernille Skipper - Johanne Schmidt Nielsen ville se blid ud til sammenligning !!)

Dagens nyhed er, at på trods af at Løkke har rejst land og rige rundt med løgnen om at han overtog statsministeriets nøgler da der manglede 50 milliarder i den famøse 'statskasse', (det var beregninger, der var forkerte, som du sikkert ved), så viser det nyeste regnskab at der nu mangler 16 milliarder.
(Fremskrivningen var 13 milliarder, men istedet mangler der 3 milliarder).

Derfor var der et lille interview med Martin Lidegaard, hvor han slog på tromme for flere reformer.
Jeg ventede forgæves på at journalisten ville spørge :
"Hvilke reformer har de Radikale i tankerne", men det spørgsmål blev naturligvis aldrig stillet..
For hvordan kan man stramme tommelskruerne yderligere?
Ja, Skipper og Enhedslisten er sidste bastion for de svageste i samfundet, det har du ret i.
Jeg håber, Listen kan forhindre de værste katastrofer.

Ja, skriv endelig dit andet svar - og andre links eventuelt - til mig her under 'hykleri', jeg skal nok se efter :-)

Jeg var godt klar over at medieforliget kommer til at udhule overførslerne via skatten.

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Den tvungne pensionsopsparing blev vedtaget inden vi gik til valg og bliver indfaset i 3 trin. Opsparingen trækkes automatisk af ATP og indgår i dennes pulje til de længstlevende, så at dette er indført for at kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister skal spare op til pension gør det jo bare til et til af de lumre tricks. Vi ved jo godt at disse to grupper har de korteste levetider og vi ved også hvilken grupper der lever længst, men gjort er gjort og jeg tror ikke på at Mette F. ruller denne tilbage igen.

Achim K. Holzmüller

Netop det oplever i valgkamp og nu på åben scene som et arketypisk eksempel for hyleriet, når Mette F.'s politikforståelse følges. Den første etape har hun vundet. Hun danner regering. Følges Brunsson's teori, vinder hun også næste etape med at fortsætte den hyleriske adfærd. Dog, som man siger "Der Krug geht so lange zum Brunnen bis er bricht"; og det oplever vi måske med S og Mette F ved roret inden for de næste 4 år.

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Argh.. Var ikke klar over, at pensionsopsparing allerede var vedtaget, ved du om S stemte for, og hvad sagde Enhedslisten til det?

Hvad går ATPs pulje til de længstlevende ud på?
Det er første gang, jeg hører om den..

Igen tak for uddybning, der mangler ganske enkelt oplysning om fordækte love og regler.