Rasmus Paludan bør lave en Kirsten Birgit

Det blev ugen, hvor de seneste års største radiosucces, Radio24syvs Den Korte Radioavis, for alvor kom under pres. Værten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm havde under valgkampen sagt, at Henrik Sass Larsen havde en affære med en navngiven, mandlig socialdemokrat.

Den fiktive radiovært bragte også andre rygter om den nu dobbelte tidligere finansministerkandidat – rygter, der ikke er dokumentation for – i hvert fald har de ikke været bragt i andre medier. Men i det fiktive og satiriske nyhedsunivers på Den Korte Radioavis kunne man godt videreformidle dem.

Programmet har tilsyneladende levet i den vildfarelse, at hvis en mand tager en kjole på, så kan han slippe af sted med at sige præcis, hvad han vil. Indtil i denne uge altså, hvor programmets metoder for alvor kom under beskydning. Fra at have været alles kæledægge er Den Korte Radioavis på rekordtid blevet lagt så meget for had i den kreative klasse, at man jo nærmest er modig, hvis man stadig tør sige, at man synes, det er sjovt. Det er derfor værd at understrege, at Den Korte Radioavis vitterligt også er fremragende og til tider ægte nytænkende satire – med det forrygende interview med Rasmus Paludan som ét blandt mange nylige højdepunkter.

Det paradoksale er, at det var den selv samme Kirsten Birgit, der med sin uortodokse interviewteknik og blanding af fiktion og virkelighed, der bedre end nogen anden kunne klæde Paludan af til skindet og udstille hans absurde politik. Den Korte Radioavis har mange unge lyttere, og det er ikke utænkeligt, at interviewet havde betydning for, at Paludan endte under spærregrænsen. Satire er en magtfuld genre, og Den Korte Radioavis mestrer den – når den er bedst – til perfektion.

Et modspil til det vilde og uregerlige

Har man fulgt med i dansk politik og på Twitter, har man til tider kunnet foranlediges til at tro, at Folketingets formandsstol i de seneste fire år også har været besat af en fiktiv karakter, men den skulle være god nok: Hun findes i virkeligheden.

Nu er det dog slut, og fredag besluttede Folketinget, at posten fremover bliver besat af den alt andet end fiktive og sprælske Henrik Dam Kristensen. Så skal der altså ro på! Det må være den samme higen efter en følelse af god, gammeldags redelighed og genkendelighed, der gør Joe Biden til favoritten i den demokratiske præsidentkandidatvalgkamp, selv om der vist ikke er mange, der – hånden på hjertet – kan sige, at de er kæmpe store fans. Nogle gange er der bare brug for et modspil til det vilde og uregerlige.

Demokraternes valgkamp starter i næste uge, og hvis vi gik og troede, at vi lige har haft en lang en af slagsen herhjemme, så er amerikanerne os også overlegne på det punkt, for det afgøres først til juli næste år, om det bliver Biden, Sanders, Warren eller en af de 20 andre, der skal udfordre Trump. Og så starter den rigtige valgkamp.

Selv om mange sikkert havde glædet sig til det, så slipper vi i øvrigt ikke af med Rasmus Paludan i den offentlige debat lige foreløbig, selv om han røg under spærregrænsen. Mimi Jakobsen valgte torsdag at lægge sag an imod ham, fordi han i Aftenshowet kaldte Mimi for »nazisvin«, og det vil hun ikke finde sig i. »Jeg har været i politik i 250 år. Jeg har aldrig hørt noget lignende,« som hun sagde til Ekstra Bladet.

Rasmus Paludan har naturligvis svaret igen ved at finde Straffeloven frem – og en paragraf om, at det er o.k. at komme med den slags udtalelser om andre, når handlingen er fremkaldt ved »utilbørlig adfærd af den forurettede«, hvilket han mener er tilfældet. Men der findes da en meget smartere måde at slippe ud af den kattepine på. Han skal da bare lave en Kirsten Birgit og sige, at han var en fiktiv person, da han kaldte Mimi Jakobsen for et nazisvin. Faktisk havde han et slips på i grønne nuancer, som ingen under normale omstændigheder ville gå med, så på sin vis var han også klædt ud. Det var simpelthen satire.