Læsetid: 8 min.

De røde kan ikke slå konkurrencestaten ihjel – den er en del af dem selv

Præstationssamfundet skal tæmmes, børn og unge have gratis psykologhjælp, og der skal mere fokus på trivsel end karakterer, mener den nye regering og støttepartierne. Et opgør med konkurrencestaten, mener samfundsmodellens kritikere. Mens andre ser den suppleret med en ny grøn ideologi og grøn konkurrenceevne
Socialdemokratiet og dets støttepartier har altid haft et anstrengt forhold til konkurrencestaten. Det kommer nu til udtryk i form af konkrete initiativer over for børn og unge. Men hvor dybt stikker opgøret?

Socialdemokratiet og dets støttepartier har altid haft et anstrengt forhold til konkurrencestaten. Det kommer nu til udtryk i form af konkrete initiativer over for børn og unge. Men hvor dybt stikker opgøret?

Mads Claus Rasmussen

29. juni 2019

Det blev set som et oprør, der pludselig fik en stemme. I 2015 efterlyste formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, i DR’s Debatten politiske visioner for et samfund, hvor alle har det godt i stedet for et, hvor flest muligt piskes til at være »konkurrencestatens fodsoldater«.

Klippet blev set af mindst to millioner og skabte stor debat.

Næppe siden 68’ernes opgør med kapitalisterne og forbrugersamfundet har en revolte mod en bærende samfundsmodel stået tydeligere.

Konkurrencestatens kolde embedsmandslogik og nødvendighedens politik blev lagt for had til trods for, at netop den samfundsmodel har videreført et af de mest lige og rige velfærdssamfund i verden.

Ikke mindst konkurrencestatens mest potente brændstof, selve præstationskulturen, blev fremhævet som en gift, der bliver givet til børn med forældrenes accept. Og som gør den agtværdige gamle dannelsesinstitution folkeskolen til en kompetencefabrik.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sanja Jelic Kristic
Sanja Jelic Kristic anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det velfærdssamfund, Danmark fik opbygget i 1900 tallet, kunne konkurrencestatens kolde embedsmandslogik og nødvendighedens politik heldigvis ikke nedbryde på på 20 år. De kom dog et godt stykke vej, og den stigende ulighed er en glimrende murbrækker til at få skabt et rigmands vælde i stedet for et socialt ansvarligt samfund.

Trond Meiring, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Henrik Peter Bentzen, Søs Dalgaard Jensen, Lars Løfgren, Torben K L Jensen, Bent Gregersen, Helene Kristensen, Susanne Kaspersen, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Poul Erik Riis, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Unges mistrivsel og høje rater af psykiske problemer skyldes selvfølgelig "konkurrencesamfundet", kapitalismen og global opvarming. For det kan på ingen måde tænkes at institutioner er en dårlig erstatning for en omsorgsfuld mor. Og det kan heller ikke tænkes at skilmisser, brudte familer og alle de andre kulturrelle omvæltninger har nogen indflydelse på børn og unges trivsel. Det handler kun om årsprøver og co2 udledninger....

Trond Meiring, Jens Winther, arne tørsleff, Steffen Gliese, Peter Knap, Christian De Thurah og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det er jo netop om noget, Lars Steffensen, konkurrencesamfundets konsekvenser.

Helle Winum, Trond Meiring, Henrik Peter Bentzen, Kim Houmøller, Rolf Andersen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Jeg er også sikker på at jeg ikke ville være så overvægtig, hvis ikke de var for al den CO2!

Philip B. Johnsen

Den økonomiske vækst i konkurrencestaten, er en velsignelse, forbruget er et vidunderligt rusmiddel.

I konkurrencestaten Danmark i den globaliserede verden, er det misbruget, der har magten.

Borgerne og deres politikere til højre og venstre i salen, er forbrugerisme misbrugere, de har udviklet en stærk fysisk og psykisk afhængighed, med tilhørende grundlæggende benægtelse af dette faktum.

Der er ikke stor forskel på en konstant jagt på vores politisk økonomisk ikke bæredygtig vækst, for en hver pris og andet stofmisbrug.

Misbruget har magten over misbrugeren, hvor ofrene for misbruget fortrænges fra den politiske bevidsthed.

Der er brug for AA til hele folketinget, de må være noget for dem selv, de vores folkevalgte, før de kan være noget for andre, hvilket gælder for alle narkomaner.

EU sender fredag et stærkt signal sammen med vores Mercosur-partnere om, at vores folkevalgte politikere stjæler deres egne børns fremtid for bevarelse af deres egen ikke bæredygtige livsstil.

EU fredag.

“Vi går ind for regelbaseret handel, siger formanden for EU-kommisionen, Jean Claude Juncker, ifølge AP.
Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, skriver på Twitter, at EU-Mercosur-aftalen er historisk - en af de vigtigste aftaler nogensinde for hans land.
Aftalen er indgået efter næsten 20 års forhandlinger.

Den fjerner handelshindringer og bidrager til øget eksport fra begge parter.

EU-Kommissionen siger, at aftalen tager hensyn til beskyttelse af arbejderes rettigheder, miljøet samt høje standarder for fødevarer.

Mercosur blev grundlagt i 1991 og består af Argentina, Uruguay, Paraguay og Brasilien. Aftalen mellem de fire lande skal fremme frihandel og den frie bevægelighed.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu-og-fire-sydamerikanske-lande-laver-a...

Soya produktion og klimaforandringer er nu en EU velsignelse, må vi nok forstå!

Især i Argentina, Brasilien og Paraguay, hvor produktionen nu fylder over 56 mio. hektar i de tre lande. Det er et område større end Frankrig.

Landbruget står for knap en femtedel af de danske drivhusgasudledninger.

Det betyder bl.a., at landbruget ikke kan fortsætte soyabønneimporten fra oversøiske leverandører til grisefoder, produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland og skal fragtes klimakatestrofe skabende hele vejen over verdenshavene.

Husk på at:
“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.”

Anno 2013

"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport.

Pigen på fotoet bor tæt på sojamarker i Argentina, hvor man sprøjter med pesticider, der er forbudt i EU, fordi de kan skade naturen og gøre mennesker alvorligt syge.

En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.”
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Miljoe/2013/11/10224956.htm

Anno 2018

“Ny rapport: Dansk import af soja går hårdt ud over Latinamerikas skove
En ny rapport fra Verdens Skove viser, at dansk produceret kød med meget stor sandsynlighed forårsager skovfældning i Sydamerika, med overtrædelser af oprindelige folks rettigheder til følge.

Store områder med tropisk skov bliver ryddet i Sydamerika, for at gøre plads til en stadigt stigende produktion af soja til blandt andet danske slagtedyr.”
Link: https://globalnyt.dk/content/ny-rapport-dansk-import-af-soja-gaar-haardt...

Bagsiden af medaljen for narkomani:

“Helvede er på vej”
Helvede er på vej, lød den korte vejrmelding fra den spanske tv-meteorolog Silvia Laplana forleden på Twitter.

“The long hot summer.
Heat is causing problems across the world.
Worryingly, such weather events may not remain unusual”

The Economist
Link: https://www.economist.com/science-and-technology/2018/07/28/heat-is-caus...

Torben Skov, Trond Meiring, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Henrik Peter Bentzen, Thomas Tanghus, Erik Winberg, Knud Chr. Pedersen, Leo Nygaard og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hvornår gik det rigtigt galt?
Da de unge fik en mobiltelefon - og alt deres opmærksomhed og tid blev suget ned i Facebook mv.
Så start med at slukke mobiltelefonen når der skal studeres ,arbejdes osv.
Så er mange problemer løst.
Ret enkelt.

Estermarie Mandelquist, Liselotte Paulsen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Vi er nogle stykker, der ikke er enige i, at ”netop den samfundsmodel ... har videreført et af de mest lige og rige velfærdssamfund i verden”.

Under og efter Anker Jørgensen bildte man os ind, at det var Anker Jørgensens politik, der var årsag til den økonomiske tumult, der nok snarere forårsagedes af dollarkursens sammenbrud i 1971, oliekrisen og en reel revaluering af den danske krone på 15% som følge af EF’s valutasamarbejde. Senere fik man igangsat en enorm pensionsopsparing, der tog store ressourcer ud af samfundsøkonomien og trak dem ud på investeringsmarkederne. Og nu vil man bilde os ind, at vi stadig skal spare, selv om vi har verdens største pensionsopsparing, en lav statsgæld, et stort overskud på betalingsbalancen og en stor udlandsformue.

Neoliberalismen har tæret på velfærdsstaten og ligheden. Den har gjort danskerne til et folk af spekulanter, der tænker som en opblæst investeringsbank, der kan revne med et brag.

Det er på tide, at det neoliberalistiske projekt bliver afmonteret – jævnfør Philip Johnsens kommentar - og det kunne se ud til, at regeringen og Folketinget tager et skridt i den retning.

Torben Skov, Trond Meiring, Estermarie Mandelquist, Viggo Helth, Peter Knap, Thomas Corydon, Vivi Rindom, Steen K Petersen, Henrik Peter Bentzen, Stig Larsen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Det kører bare - uanset regeringernes farve.
Der er ingen tegn på forståelse af en radikal skatteomlægning, der hæmmer forbruget.

Afgift på det, vi vil ha` mindre af : Fra jord til bord - fra mine til maskine.
Skat på grådighed - ikke skat på flid og nøjsomhed.
Korsfæst Mammon og arbejdets saliggørelse sammen med alle dets trofaste slavepiskere.

Det kræver en omvæltning i hovederne på alle - særlig de ansvarlige for landets styre - lige nu de såkaldt røde.

michael andersen, Trond Meiring, Thomas Corydon, jens christian jacobsen, Henrik Peter Bentzen, Erik Winberg, Lise Lotte Rahbek og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

I betragtning af at konkurrencestaten i store træk bygger på spilteoriens forståelse af mennesker som egoister, så er de lærde herres betragtninger om nationale test og karakterer noget malplacerede. Hvis man virkelig mener at man kan løse galskaben i det skolesystem man har skabt ved at henfører det til forældrenes problem. Så har man virkelig ikke forstået Nash's ligevægtprincip, så er et centralt element i spilteorien.
Sandheden er jo at konkurrencestaten er perfekt tilpasset til industrisamfundet version 1.0. Undertrykkelse af kreativitet men i stedet ensretning i form af forældet paratviden. Det er virkelig ikke løsningen for industrisamfund 2.0 hvor vi er i dag, og det er slet ikke svaret på version 3.0 som venter lige om hjørnet med robotter og kunstig intelligens.
Man har solgt sit eget forstokket småborgerlige syn på posmodernitetnet som et svar på international konkurrence. Alligevel flytter såvel industri- som vidensarbejdspladser ud af landet.

Torben Skov, Viggo Helth og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg kan godt lide overskriften til artiklen, fordi den fænger men den er også misforstået. Socialdemokratiet altid har påtaget sig rollen som det sidste værn mod afskaffelse af konkurrencestaten - eller kommunisme om du vil og har derfor aldrig haft på programmet at slå den ihjel. Af samme årsag har Mette Frederiksen aldrig lovet proletarerne mere end hun sandsynligvis kan holde. Men hun er god til at lægge røgslør og klimaet hævner sig jo ikke personligt.

Torben Skov, Susanne Kaspersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

DEN TREDIE VEJ

Principperne, som beskrevet 10.51, blev dannet i 1880´erne i USA af Henry George.
Det vakte opsigt i hele Europa og gav anledningtil dannelsen af et dansk, politisk parti i 1919 - 100års jubilæum - Danmarks Retsforbund.

Årsagen var en retfærdighedsopfattelse, ikke klimaproblemaet, som det er formuleret nu.
Men i vor tid har ideologien fået denne nye dimension.
Var verdenssamfundet blevet indrettet derefter, var Afrika måske været en rig og demokratisk verdensdel, uden griskhedens korruption og udbytning fra vestens side.

Rød eller blå - helt ligegyldigt i den sammenhæng.
Nu er det ved at være forsent !

Jeg tror jeg læste i et kapitallogisk studeprojekt en gang, at under kapitalismen er produktionsforholdene subsummeret de kapitalistiske produktionsbetingelser. Det kan venstrefløjen naturligvis ikke lave om på.

Men læser man tilbage i gamle socialdemokratiske program skrifter, så hersker der betydelig tvetydighed. For nok pågår der f.eks. i halvtredserne en diskussion om hvordan man forbinder produktionseffektiviteten med velfærd. Men samtidig tilslutter socialdemokraterne sig et program-skrift om den demokratiske socialisme, som også har internationalt snit fra Frankfurt am Main vist nok fra 1953. I dette skrift hedder det blandt andet, at man tager afstand fra kommunistisk diktatur, men også fra uhæmmet kapitalisme - og markedskræfterne er altså noget man skal skærme imod og regulere.

Men nu er det jo også så meget sagt, at tilskrive hele æren for velfærdsstaten til venstrefløjen, for den opstod vel også delvis fordi den sikrede kapitalens reproduktion, men forbedring af velfærdsordninger opstod bestemt også fordi der blev kæmpet for dem ude på arbejdspladserne og i fagbevægelsen - Og lidt fortegnet kan man vælge, at se velfærdsstaten som et klassekompromis - eller en udløber af klassekamp alt efter temperament.

I nyere tid er neoliberalismen simpelthen blevet kapitalismens form, og dele af den industrielle produktion flyttes til lavtlønsområder blandt andet i Asien

Men de lavt hængende frugter for, at øge produktionseffektivitet i vores del af verden er vel også plukket. Det betyder vel så ikke, at der ikke stadig er jagt på, at øge merarbejdet.

Det forekommer mig i alle tilfælde når jeg ser tilbage på den tid som jeg husker, at velfærdsstaten er blevet reformeret og barberet ned i et væk over de sidste mange år gennem et utal af reformer, hvor velfærdsstaten vel havde sine velmagtsdage inden oliekrisen og sammenbruddet i det keynesianske paradigme.

I konkurrencestaten er konkurrenceevnen alfa og omega, men hvad der følger af denne ultimative logik baseret på markedskræfter kunne synes et ræs mod bunden. Så naturligvis kan venstrefløjen ikke bare gå ind på konkurrencestatens vilkår, for det er visionsløst og alle reformer på den vej begrundes med nødvendighed. Hvis vi vil bevare velfærd med vi stramme balderne og måske endda spænde livremmen ind. Og det er jo ikke på det sæt, at progression er foregået i historien. Men det er øjensynligt det paradoks, som vi skal æde.