Feature
Læsetid: 10 min.

Socialdemokratiet kan ikke svigte arbejderne igen. De har brugt deres kvajekvote

Socialdemokratiet vandt arbejdervælgerne tilbage ved valget på kombinationen hård udlændingepolitik og rød omfordeling. Men de står til at miste dem igen, hvis de ikke, som lovet, leverer ret til tidligere pension. En ny S-regering risikerer at stå i samme situation som Thorning-regeringen: Bundet af De Radikale og tvunget til at skuffe arbejderne
Allan Kim Jensen må ofte snuppe fire-fem timer på sofaen efter arbejde på grund af smerter.

Allan Kim Jensen må ofte snuppe fire-fem timer på sofaen efter arbejde på grund af smerter.

Moderne Tider
22. juni 2019

Socialdemokratiets største sejr ved folketingsvalget er også partiets mest presserende problem efter valget. Vi taler om arbejderne. De vælgere, som Socialdemokratiet vandt tilbage fra Dansk Folkeparti og Venstre i hobetal. Dem, som mener, det nu er deres tur til at have det lidt godt og gå tidligere på pension. Det har Socialdemokratiet nemlig lovet dem, og hvis ikke Mette Frederiksen lever op til deres forventninger, risikerer hun at stå over for den samme diskussion om løftebrud og vælgerbedrag, som var med til at gøre hendes forgænger Helle Thorning-Schmidts regering historisk upopulær allerede fra de første måneder af dens levetid.

»Hvis ikke de står fast på det her, bliver det svært at tro på, at partiet rent faktisk har rykket sig til venstre,« siger Martin Aage Rasmussen. Han er bagageportør i Københavns Lufthavn og stemte på Socialdemokratiet ved valget. Bliver pensionsreformen ikke til noget, er det ikke sikkert, at det gentager sig ved næste valg. Og sådan er Martin Aage Rasmussen ikke alene om at have det.

Det er Socialdemokratiets problem. I januar indledte Mette Frederiksen partiets valgkamp ved at præsentere et nyt pensionsudspil, og under den sidste tv-debat med Lars Løkke Rasmussen, blot tre dage før selve valgdagen, erklærede hun, at vi stod over for et »pensionsvalg«.

Ideen om at lønmodtagere i særligt slidsomme job skal have ret til tidligere pension har stået som en bærende søjle i det nye socialdemokratiske projekt. Ved at rykke til højre – i retning af befolkningsflertallet – på udlændingeområdet og til venstre i den økonomiske politik, skulle partiet igen blive det naturlige politiske hjemsted for almindelige lønmodtagere.

Det lykkedes. Rød blok vandt valget, og Socialdemokratiet fik hver tredje ufaglærte og erhvervsuddannede stemme. Partiet er igen landets klart største arbejderparti.

Intet tyder imidlertid på, at Socialdemokratiet kan holde sit løfte til arbejderne.

I starten af maj, godt en måned før valget, indgik VLAK-regeringen nemlig sin egen pensionsaftale med De Radikale og Dansk Folkeparti. I aftalen er det endda skrevet ind, at det er forligsbrud, hvis en af aftaleparterne indgår en ny pensionsaftale, som medfører differentieret pensionsalder, uden først at have erklæret det op til et folketingsvalg. Det gjorde hverken De Radikale eller Dansk Folkeparti, og efter valget har begge partier afvist at løbe fra deres aftale med den tidligere regering. En socialdemokratisk pensionsreform har med andre ord dystre udsigter.

Det må vække ubehagelige minder i Socialdemokratiet. I 2011 gik partiet til valg på at føre venstreorienteret fordelingspolitik sammen med SF. På den anden side af valgsejren, efter tre uger i Det sorte tårn med Margrethe Vestager og De Radikale, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at den nye SRSF-regering ville overtage »VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand«. Det blev straffet hårdt af vælgerne. Anklagerne om løftebrud klæbede til regeringen under hele valgperioden, og den dag i dag står erfaringerne fra dengang som et traume i Socialdemokratiet.

I disse uger forhandles præmisserne for en måske kommende socialdemokratisk regering. Partiet vil strække sig langt for at undgå, at det ikke ender som i 2011.

Efterløn igen

Lidt uden for Århus, på en ujævn eng i Tilst, gik Kim Allan Jensen for snart 44 år siden og fjernede store sten under en bagende sensommersol. Sammen med tre kolleger skulle han forvandle det utæmmede græsareal til en ny boldbane. Dengang var der ingen store maskiner. I hvert fald ikke nogen, som stod til rådighed for gartnerne i Århus Kommune. De havde rive og stengreb.

Selv om det er mange år siden, har Kim Allan Jensen ingen problemer med at huske sin første arbejdsdag. Det var i 1975, og Kim Allan Jensen var lige fyldt 16. I dag, 61 år gammel, sidder han i sin bil på vej til en anden Århus-forstad, Lyseng, hvor han skal slå græsset på et fodboldanlæg.

Efter tre arbejdsskader de seneste 15 år kan han ikke klare det tunge arbejde længere.

»Vi burde få efterlønnen igen. Det var noget rigtig lort, at Socialdemokratiet nogensinde gik med til at fjerne den. Det nytter ikke noget, at de bliver ved med at sige, at vi bare skal arbejde, arbejde, arbejde. Vi har knoklet hele livet. Vi kan ikke mere,« siger han.

Allan Kim Jensen har, uden undtagelser, stemt på Socialdemokratiet hele livet. Men for første gang i årevis gjorde han det med en vis begejstring denne gang. Over de seneste årtier mener han at partiet har fjernet sig fra sine rødder. Socialdemokratiske politikere har været alt for optaget af at tækkes »akademikere og andre, som sidder ved skrivebord«, mens gamle kernevælgere som han selv er blevet svigtet.

»Vi kan selvfølgelig ikke klandre vores regeringer for det hele,« siger han, »meget af det er også EU’s skyld.«

Med Mette Frederiksen oplever han endelig, at partiet har lagt en ny kurs, hvor partiet nærmer sig de klassiske dyder. Han er slet ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet har tænkt sig at kæmpe for, at han kan komme tidligere på pension. Alligevel er han nervøs.

»Det er De Radikale. De er kun optaget af to ting: miljøet og fremmedarbejdere. De vil bare have åbne grænser, så lønnen kan blive trykket ned,« siger han.

»Hvis det ikke lykkedes med den pensionsreform, er det først og fremmest deres skyld.«

Løftebrud

Forventningerne fra folk som Kim Allan Jensen er fuldstændig berettigede. Det mener forfatter og journalist Lars Olsen. I sin seneste bog, Det forsvundne folk, forudså han det, han kalder »politiseringen af pensionsalderen« med henvisning til, at der de senere år er opstået en kløft mellem arbejderklassen og de bedrestillede samfundslag i spørgsmålet om nedslidning på arbejdsmarkedet. Det er den kløft, Socialdemokratiet adresserer ved at tale om tidligere pension.

I bogen beskriver han de 39 procent af befolkningen, der har fysisk arbejde og tilhører arbejderklassen. Det er de mennesker, som murer middelklassens huse, reparerer deres veje, slagter deres kød og passer deres forældre. De er frustrerede. Deres løn- og arbejdsvilkår er under pres fra udenlandsk arbejdskraft. Det er blevet sværere at få sygedagpenge, efterlønnen er afviklet, og den basale velfærdsservice er blevet forringet.

Inden valget vurderede Lars Olsen i Information, at Danmark stod over for et systemskifte på linje med det, som blev indledt ved Anders Fogh Rasmussens valgsejr i 2001. En ny epoke i dansk politik. De røde skulle bare vinde tilstrækkeligt stort, vurderede han dengang. Og det gjorde de. Ikke mindst på grund af Socialdemokratiets pensionsudspil, som Lars Olsen betegner som en »gamechanger«.

»Hvis Socialdemokratiet ikke får gennemført det her, vil de blive beskyldt for løftebrud på samme måde, som Thorning blev det. Derfor er det en bunden opgave for Mette Frederiksen at få pensionsudspillet igennem i en eller anden form,« siger han.

Her er Lars Olsen på linje med en række fagbosser fra Malerforbundet, Dansk Jernbaneforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Fødevareforbundet NNF og 3F, som i sidste uge sendte en advarsel til Mette Frederiksen i A4 Nu.

»Det vil blive opfattet som et løftebrud. De færreste vil gå ned i detaljerne om, hvorfor det så ikke kunne gennemføres nu. Holdningen er mere sort-hvid derude,« lød det blandt andet fra Malerforbundets formand, Martin B. Hansen.

Formanden for Fødevareforbundet NNF, der blandt andet organiserer slagteriarbejdere, Ole Wehlast, tilføjede, at mange af hans medlemmer tidligere har stemt Dansk Folkeparti. Han mente, at årsagen til DF’s dårlige valgresultat blandt andet skyldes, at partiet ikke har bakket op om Socialdemokratiets pensionsudspil. 

Der er stor forskel på indholdet i den seniorpensionsaftale, VLAK-regeringen indgik med De Radikale og Dansk Folkeparti inden valget og det, Socialdemokratiet har sat vælgerne i udsigt, pointerer Lars Olsen.

Allan Kim Jensen er 60 år og gartner i Aarhus. Han mener, vi burde få efterlønnen igen. »Det var noget rigtig lort, at Socialdemokratiet nogensinde gik med til at fjerne den.«

Allan Kim Jensen er 60 år og gartner i Aarhus. Han mener, vi burde få efterlønnen igen. »Det var noget rigtig lort, at Socialdemokratiet nogensinde gik med til at fjerne den.«

VLAK-regeringens seniorpension vil kun være en mulighed for folk, som er mindre end seks år fra pensionsalderen og har en anslået arbejdsevne på 15 timer om ugen. Socialdemokratiets forslag – som flere har kritiseret for at være for ukonkret – er rettet mod folk, der for eksempel er nødt til at tage medicin for at komme igennem arbejdsdagen og typisk ville være gået på efterløn, inden ordningen blev afskaffet. Ifølge Lars Olsen gik omkring 40 procent af NNF, FOA og 3F’s medlemmer på efterløn som 60-61-årige, da muligheden eksisterede. Først i 64-års alderen fulgte skolelærere og socialrådgivere.

Spørgsmålet om pensionsalder står meget centralt for mange socialdemokratiske vælgere, vurderer Lars Olsen. Det er på én gang kilden til deres følelse af svigt og udgangspunktet for deres nye forhåbninger. Mange vælgere husker Nyrups efterlønsindgreb, og hvordan Socialdemokratiet var med til at afvikle ordningen helt under Thorning-Schmidt.

»Som en arbejder har sagt under et af mine foredrag: Denne gang må Socialdemokratiet ikke svigte, for deres kvajekvote er opbrugt,« siger Lars Olsen.

Han mener dog godt, at Socialdemokratiet kan tåle, at deres pensionsudspil ikke bliver realiseret her og nu og måske først kan træde i kraft efter næste valg.

»I praksis kommer det ikke til at betyde så meget. Det tager jo alligevel nogle år at gennemføre sådan et pensionsudspil. Der skal forhandles mellem partierne, der er trepartsforhandlinger, og selv hvis man vedtager en lov, går der et stykke tid, før den kan træde i kraft. Jeg tror godt, at vælgerne vil kunne forstå, at der kommer til at gå lidt længere tid end forventet, hvis der har været et større forhandlingsdrama og medierne kommer til at beskæftige sig med det. Men det er klart, at Socialdemokraterne og Mette Frederiksen virkelig skal slås for, at alle kan se det,« siger han og tilføjer:

»Men hvis ikke det bliver til noget, bliver det et kæmpe problem for Socialdemokratiet.«

Skuffelse

Inden valget var Heidi Jensen fuldstændig sikker på, at det nok skulle lykkes Socialdemokratiet at få en god pensionsaftale i hus.

»Det blev da gentaget mange, mange, mange gange. Og helt ærligt, det kan da ikke være så svært. Vi er mange grupper, som er nedslidte efterhånden,« siger Heidi Jensen.

Hun er 44 år og arbejder som SOSU-assistent på et plejecenter for ældre i Glostrup. For et par år siden fik hun en tredobbelt diskusprolaps. Hun arbejder stadig 32 timer om ugen, men hun har svært ved at forestille sig, at hun kan fortsætte, til hun er 70 år.

Tidligere i dag skulle hun give en ældre kvinde sokker på. Da hun bøjede sig ned for at løfte hendes ben, kunne hun mærke et vrid.

»Det gjorde gudsjammerligt ondt,« siger Heidi Jensen.

Hun er optimist og tror stadig på en ny socialdemokratisk pensionsreform.

»Alt andet ville være noget af en skuffelse,« siger hun.

Martin Aage Rasmussen.

Martin Aage Rasmussen.

Anders Rye Skjoldjensen

Martin Aage Rasmussen følte sig opløftet, da han hørte om Socialdemokratiets pensionsudspil. At være bagageportør i lufthavnen er tungt arbejde, og det er ikke usædvanligt, at han skal have en panodil, når han kommer hjem fra arbejde. For mange af hans kolleger er smertestillende piller en del af den daglige rutine.

»Partiet skal huske, hvem deres kernevælgere er. Det er os, som stemmer på dem. Vi knokler, og vi kan simpelthen ikke arbejde, til vi er over 70 år,« siger han.

Martin Aage Rasmussen stemte personligt på Socialdemokratiets Peter Hummelgaard Thomsen, hvis far selv arbejdede med at slæbe bagage i Københavns Lufthavn.

»Han er vores mand,« forklarer Martin Aage Rasmussen.

»Men jeg vil sige det sådan, at jeg vil kraftigt overveje at rykke længere til venstre ved næste valg, hvis ikke socialdemokraterne leverer denne gang. Der bør gøres mere for almindelige lønmodtagere,« siger han.

Intakte ambitioner

De lufthavnsansattes mand, folketingsmedlem Peter Hummelgaard Thomsen, har derimod svært ved at se problemet. Han er enig i analysen af, at Socialdemokratiet har genvundet tilliden hos vælgere med korte uddannelser og lave indkomster, fordi man er rykket til venstre i fordelingspolitikken. Og at pensionsudspillet har været en central del af den øvelse. Men vælgerne ved godt, at Socialdemokratiet ikke har 90 mandater, siger han:

»Jeg har svært ved at forestille mig, at folk vil opleve det som et svigt,« siger han.

»Vi har fortalt nogle mennesker, at vi vil arbejde for, at de får mere retfærdige pensionsvilkår. Det vil de se os levere på. Om der så vil være et flertal i Folketinget, som kan bære det igennem, vil tiden vise. Det må man så stille de partier, som ikke vil med, til ansvar for«.

 – Risikerer I ikke, at der bliver skabt den samme fortælling om løftebrud som i 2011?

»Den store forskel er, at man gik op i et tårn, hvorefter store dele af partiets samfundsanalyse og politiske ambitioner bare forsvandt efter forhandlingerne med De Radikale, uden at man forklarede vælgerne hvorfor,« siger Peter Hummelgaard Thomsen.

»I modsætning til i 2011 er vi interesseret i at få det slagsmål ud i det åbne rum denne gang.«

Desuden mener Peter Hummelgaard Thomsen slet ikke, at man kan udelukke, at Socialdemokratiets pensionsreform bliver til noget. Han er ikke enig i, at det nødvendigvis vil være forligsbrud, hvis for eksempel Dansk Folkeparti eller De Radikale lægger stemmer til en reform, som indebærer differentieret pensionsalder.

»Vores ambition om at skabe en tidligere folkepension for folk, som har været mange år på arbejdsmarkedet, er intakt,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Socialdemokratiet vandt lønmodtagerne tilbage ved at ville omgøre årtiers fejlagtige pensionspolitik. Det er, hvad de i det meste af dette århundrede har tabt på ikke at gøre.
Lad os håbe, at de selv har blik for det.

Rolf Andersen, Kim Folke Knudsen, Ole Henriksen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Trond Meiring, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvis arbejderne som rengør Dagbladet Informations lokaler skal have mere i lønningsposen, så kunne dagbladets journalister jo passende nøjes med lidt mindre. Så passer pengene såmænd i sidste ende..

Men Nåårh Nej, så dybt skal virkeligheden helst ikke bide, vel?

Peter Tagesen, Egon Stich, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Morten Damborg, Erik Winberg, Birte Pedersen, Claus Nielsen, Jens Kofoed, Trond Meiring, Steen K Petersen, Per Torbensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er faneme trist at læse sådan nogle godtkøbsbetragtninger fra vælgere, der helt ærligt burde kunne tænke sig bedre om, så ville de måske i højere grad være i stand til at varetage deres egne interesser igennem arbejderbevægelsen og partierne.
Det er ikke 'akademikerne', hvis interesser Socialdemokratiet, Radikale m.fl. har varetaget i årtier, det er de private virksomheders, herunder - værst af alt - de multinationale selskaber, som man helt tydeligt blot har opgivet at hente samfundsværdi ud af, også på EU-plan; men Danmark har været særligt ansvarlige for magtesløsheden i Europa, fordi vi er gået sammen med de værste reaktionære kræfter fra UK, samt ladet os inspirere fra USA - begge dele, som vi som et europæisk land på kontinentet kun har haft ulempe af, og som er gået i stik modsat retning af de principper, der gælder i Nordeuropa i almindelighed og Skandinavien i særdeleshed.

Kristian Fogh Thomsen, Rolf Andersen, Palle Jensen, Carsten Munk, Kim Folke Knudsen, Ole Henriksen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Frede Jørgensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Lars Løfgren, Birte Pedersen, Martin Rønnow Klarlund, Lise Lotte Rahbek, Anne Mette Jørgensen, Mads Kjærgård, Torben Skov, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, David Zennaro, Søren Kristensen, Torben K L Jensen, Jan Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Mette Frederiksen lover sjældent noget hun ikke kan holde og løftet om tidligere pension, til en ikke nærmere defineret gruppe af ældre og såkaldt nedslide lønmodtagere og til en pris af kun tre milliarder, var en endog meget fremkommelig løsning, hvis den dækkede alle som mener de har behov for tidligere tilbagetrækning. Men det gør den langtfra og den er sikkert heller ikke retfærdig. Til gengæld er det en fair pris for regeringsmagten, så det løfte får hun sandsynligvis ikke besvær med at indfri. Spørgsmålet er hvad hun skal give for den, fx på udlændingeområdet. Det finder vi snart ud af.

Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Anne Mette Jørgensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Socialdemokratiets største sejr ved folketingsvalget er også partiets mest presserende problem efter valget. Vi taler om arbejderne. De vælgere, som Socialdemokratiet vandt tilbage fra Dansk Folkeparti og Venstre i hobetal. Dem, som mener, det nu er deres tur til at have det lidt godt og gå tidligere på pension.

Øh gik Socialdemokratiet ikke lidt tilbage med 0,4 % ? Man må da have komiske Ali som forbillede hvis dette skal tolkes som en sejr.

Kim Folke Knudsen, Mogens Holme, Christian De Thurah, Flemming Berger, Per Torbensen, Jens Erik Starup, Susanne Kaspersen, Torben Skov, Claus Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Jens Winther, Trond Meiring og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jens Winther

"En ny S-regering risikerer at stå i samme situation som Thorning-regeringen: Bundet af De Radikale og tvunget til at skuffe arbejderne" - tjah, det må man da håbe.

Når socialdemokratiet ikke selv kan finde ud af at føre en ansvarlig økonomisk politik, men lægger op til at være ligeså økonomisk uansvarlige som i Anker Jørgensens tid, er det da beroligende, at de radikale kan medvirke til at styre socialdemokraternes brandert.

Jo, Socialdemokratiet gik tilbage ved valget og fik, så vidt jeg husker, kun et et mandat ekstra, fordi der der var en vis portion stemmespild på højresiden.
Enhver tale om, at de har vundet vælgere tilbage, skal nok tages med et større gran salt.

Rolf Andersen, Kim Folke Knudsen, Mogens Holme, Per Torbensen, Herdis Weins, Ebbe Overbye og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Mette Frederiksen stod for den mest urimelige pensionsreform af alle.
At projektere alt til de radikale lyder hult. De kunne jo have sagt nej,tak.
Det nytter ikke noget, at give et antal, hvor mange ved ingen, ret til tidligere pensionsalder, når man ikke samtidig ser på alt det andet morads.
At tro at alle andre syge ikke spiser smertestillende er en ignorant overbevisning.
Der er masser af job med nedslidning.
Jeg har i over 40 år arbejdet med fysisk syge voksne, der skulle bæres i bad uden hjælpemidler, arbejdet på bocenter for psykisk syge misbrugere, blevet truet på livet og fik diagnosen PTSD. Desuden 3 diskusprolapser, som ikke blev anerkendt som arbejdsskade. I et bocenter arbejder man både med rengøring, indkøb, relationsarbejde og en masse skriftligt. Folk kom direkte fra fængsler og retspsyk.
Nej til senior ftp i 2015 som 63 årig. Fusk i jobcenterets procedure, hvor løgne var det overordnede mantra. København, den mest røde kommune!
Den radikale høvding, Margrethe Vestager udtalte: Sådan er det jo.
Håber hun bliver i EU, for mennesker skal hun holde sig fra.

Jeg håber i den grad hun bliver kommissær.
p.s har aldrig stemt på pamper partiet.

Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels østergård

Same, same not different.
Læs eventuelt denne analyse fra Ræson:
https://www.raeson.dk/2019/jan-hoby-den-egentlige-venstrefloej-risikerer...

Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Hvorfor basere ens valg på en tro på, om Socialdemokratiet rent faktisk har rykket sig til venstre? Hvorfor ikke i stedet for selv rykke til venstre? Arbejdernes interesser varetages bedst af et parti som ikke i høj grad har stemt for sociale nedskæringer og mindre social sikring.

Hvordan finder man ud af hvem de enkelte politiske partier arbejder for, dvs. hvilke interesser de egentligt repræsenterer? For 2000 år siden havde de gamle Romere en simpel målestok: Hvem har gavn af den førte politik, og hvem går den ud over.

Nu er der formentligt fire år hvor man kan følge med i hvad politikerne rent faktisk stemmer for eller imod i Folketinget. Men der er en genvej: Se her en liste over de sidste 10 års nedskæringer, samt hvilke politiske partier som har stemt for dem: https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Peter Tagesen, Lars Løfgren, Mogens Holme, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

er de radikale monstro i virkeligheden totalt ligeglade med klimaet ? man har fremført et krav om at øge arbejdsudbuddet med 30.000 personer og dermed øge råderummet med 5 - 7,5 mia, med andre ord mere vækst,
det er helt åbenbart at dette er det modsatte af hvad der er brug for, råderummet kan jo sagtens øges helt uden at skabe yderligere overforbrug, man kan endda få større råderum og gavne klimaet med samme "værktøj"
nemlig øget beskatning af finansielle gevinster og fjernelse af en masse skattefusk-regler som i dag sikrer at de højeste indkomster betaler mindre i skat end vi andre, helt lovligt,
fakta: de rigeste 10% har 80% af alle indtægter, men de betaler kun 40% af alle skatter, laves dette om så de betaler lige så meget som kasseassistenten i den lokale fakta PR. TJENT KRONE vil det give råd til alle de nødvendige investeringer til klimaindsatsen, og så vil det samtidig lægge en dæmper på stigningen i ulighed.

Kim Houmøller, Rolf Andersen, Carsten Munk, Niels østergård, Ole Henriksen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvornår er et problem så vigtigt og presserende, at det er okay at alliere sig med højrefløjen for at få det løst? Var det virkelig så vigtigt med den pensionsreform? Er det virkelig så vigtigt, at de, der arbejder, arbejder sig en pukkel til, mens os, der af forskellige, gode grunde ikke arbejder, fremstilles som nasserøve og en byrde på samfundet?

Demokratiets fædre troede i deres naivitet, at upopulære beslutninger ville føre til udskiftning af upopulære politikerne, men de forudså ikke partivældet, som sikrer, at ingen bliver politikere, før de har fået slebet de individuelle kanter af - hvorfor det ikke gør den store forskel, hvem der vælges, da ingen bliver opstillet, med mindre de kan forventes at stemme som partilinien tilsiger, snarere end ud fra deres egen samvittighed.

Den demokratiske tanke var, at når halvdelen af befolkningen er for, og den anden halvdel er imod, vil et politisk forslag falde, og intet vil blive ændret. Det så demokratiets fædre som en god ting, for så blev der da ikke lavet nogen ulykker, og politikerne blev tvunget til at finde en bedre løsning, som kunne samle mere end halvdelen af folket bag sig. Derfor spørger jeg igen: Hvornår er et problem så vigtigt og presserende, at det er okay at alliere sig med højrefløjen for at få det løst? .

Steen K Petersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Måske er Velfærdsstaten ved at komme til kort. Måske er det overgrænsen for hvad der kan ydes, som vi er ved at nå alene med skattefinansierede midler.

Hvor mange af Jer borgere er villige til at betale mere i personskat eller i ejendomsskat eller i f.eks en pensionsskat, som kunne finansiere en tidlig pensionering af medarbejdere, som føler sig nedslidte og sikkert også vitterligt er nedslidte ? Men hvor mange af Jer danske vælgere er villige til at foretage dette valg - hæve skatten af Jeres indkomst for at skaffe finansiering til de nedslidte ?

De forrige 20 års valgresultater tyder ikke på den store velvilje til at udvise solidaritet i dette spørgsmål. Her i år 2019 anes konturerne af et systemskifte og et stemningsskifte måske hos vælgerne. Vi får se.

En ting er fakta jo flere som flygter ud af lønarbejdet før pensionsalderen indtræder jo mere presses vi af faldende skatteindtægter og højere udgifter til forsørgelse med mindre udgifterne til forsørgelse er dækket af borgernes egen opsparing.

Jeg tror det her problem er en tommelskrue, som kan vise sig at blive endnu værre, fordi rigtig mange borgere ligger inde med gæld i boligen for længe og så klapper fælden, hvis de ikke kan arbejde i en høj alder.

Men det er korrekt, at alle de partier som har forhøjet pensionsalderen for os alle med Velfærdsforliget, de har ignoreret den store gruppe af medarbejdere, som fysisk nedslides med hårdt arbejde gennem et helt liv. Du kan ikke gøre rent i det samme tempo, når du er fyldt 60 år. Du kan ikke klare den samme akkord, når du er fyldt 60 år. Arbejdsmarkedets krav tager ikke højde for, at mennesket ikke er ligeså frisk i en alder af 60 år som i en alder af 30 år og Fittness og motion hjælper men løser ikke alle aldringsproblemerne.

Jeg tror den mest farbare vej er, at starte med at løse flere ting på en gang.

Tilføre Arbejdstilsynet flere ressourcer og udstyre dem med flere beføjelser til at gribe ind overfor virksomheder med dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Styrke Revalideringsindsatsen og lade denne lidt dyre løsning erstatte alle de tåbelige aktiveringsprojekter og nedværdigende kontrolprocedure med at overvåge kontanthjælpsmodtagerne.

Afskaffe de lediges pligt til at søge meningsløst arbejde. Der kommer mange ansøgninger fra ledige,som er præget af desperation og af tvangen til at de med djævelens vold og magt skal søge et arbejde. En sådan ansøgning kan gennemskues på kilometers afstand og den havner omgående i stakken med nej til jobbet. Spar de ledige for at de skal igennem denne helt håbløse procedure. Søg de job som I har en chance for at komme til jobsamtale på og ellers kvalificer og uddan de ledige.

Invitation til arbejdsmarkedets parter om at lave en Trepartsaftale mod nedslidning på det danske arbejdsmarked. Det er en utopi at forestille sig, at vi lige kan finde 15-20 mia.kr. i de offentlige budgetter, som reelt er udgiften til at sende mange flere på tidlig pension. REN UTOPI er det.

Men hvis pensionsindbetalingerne fremover indeholder en afgift både betalt af lønmodtagerne og afgift betalt af arbejdsgiverne, så kan vi muligvis over tid indbygge en forbedring af pensionsordningerne, så ansatte med deres egen opsparing får mulighed for at gå ud af arbejdsmarkedet før tid.

Og det skal kombineres med, at alle borgere får ret til at bruge af deres private pensionsordning fra det fyldte 60 år. Ikke noget med politikere, som vil sidde og håndstyre folks egen opsparing og bestemme at den kan de ikke få ud før det passer politikerne.

Politikerne skal naturligvis selv gå foran med det gode eksempel. De skal have det samme pensionstidspunkt som alle os andre , og de skal ikke beskyttes med lukrative ministerpensioner, som fjerner dem og deres fra almindelige menneskers levevilkår.

Socialdemokratiets forslag peger på et helt reelt problem mange medarbejdere slides ned, men har ikke råd til at forlade arbejdsmarkedet. Men vi mangler løsningen for alle kan ikke få lov til at gå af som 60 årige, så går bunden ud af statsfinanserne og der vil mangle penge til hospitaler, skoler, uddannelse, børnepasning og med videre. Jeg har ikke lyst til at lovgive med bestemmelser om at kun særlige faggrupper må gå på tidlig pension. Stress, nedslidning, og manglende helbred kan forekommer i mange brancher. Et liv med Folkepensionens grundbeløb og lidt tillæg hist og her er ikke et liv med råd til mange ting. Med alderen kan der komme medicinudgifter til, som ikke refunderes 100% af sygeforsikring og af det offentlige.

SKAT skal selvfølgelig tilføres endnu flere ressourcer, så vi ikke har en skatteforvaltning med for mange huller i skatteinddrivelsen.

Gode forslag modtages gerne her - men vi må ud over den snæversynet diskussion med at pege fingre af det ene parti og det andet parti, for det kommer der ikke nogen tidligere pensionering ud af.

Jan Andersen

"Det er en utopi at forestille sig, at vi lige kan finde 15-20 mia.kr. i de offentlige budgetter, som reelt er udgiften til at sende mange flere på tidlig pension. REN UTOPI er det".

Så er det vel også ren utopi at velfærden er skåret ned fra 1200 til 1100 milliarder på få år?

Jens Winther

@Jan Andersen, ja, det er utopi - eller rettere fake news.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Definer "arbejderne", tak.

Niels Duus Nielsen

Arbejder: faglært eller ufaglært person der mod betaling udfører overvejende fysisk arbejde især inden for industrien (Den store danske Ordbog).

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=arbejder

Steen K Petersen

Selvfølgelig kan vi finde 15-20 mia. i statsbudgettet, det svare til mellem 1 - 2 procent, småpenge er det. Der skal bare en politisk vilje til det, det håber vi valget har skabt.

En ordenlig og fair skatteligning, vil også bidrage til mange mia. kr. Omkring 121 mia. kr. har SKAT siden 2004 enten direkte tabt eller måttet tilbagebetale danskerne på grund af rod i butikken.

Jens Winther

@Steen K Petersen, ja, pengene kan findes, men det forudsætter jo at man reducerer udgifteren andre steder. Hvor foreslår du, at de 15-20 mia pr. år findes? Undervisning, kontanthjælp, sygehuse, folkepension, politiet, daginstitutioner, eller?

De 121 mia refererer for det første til en 15 årig periode, for det andet er en stor del penge, som Skat fejlagtigt har opført som tilgodehavende.

Steen K Petersen

For nogle, er det svært at overkomme, hvor pengene skal komme fra, de kender kun til nedskæringer. Nedskæringer der over årrække, har ramt det offenlige, med et dokument helvede til følge.

Træk lige vejret - - - vi kunne/skal selvfølgelig, rulle nogle at de mange skattelettelser tilbage - - der er mange muligheder, det mangler kun politisk velvilje.

Valget har jo givet os, tak for det, fokus på klima/miljø og mere velfærd.

Jens Winther

@Steen K Petersen, der er næppe nogen tvivl om, at vi alle står os bedst ved, at den politik, man ønsker at føre er økonomisk bæredygtig. De perioder, hvor regeringer har set stort på spørgsmålet om økonomisk bæredygtighed, er det altid endt med en økonomisk opretningsperiode - som uundgåeligt vil belaste de økonomisk svageste hårdest. Typisk fordi opretningen altid vil øge arbejdsløsheden på kort sigt.

De - desværre for få - skattelettelser, der en gennemført, er i stort omfang gennemført, fordi de har en gavnlig effekt på samfundsøkonomien - og/eller er "kompenseret" ved skattestigninger på andre områder.

Der er i dag kun få muligheder for at gennemføre skattestigninger, uden at det i den sidste ende påvirker samfundsøkonomien negativt.

Det - velbegrundede - stigende fokus på klima/miljø og de aldersmæssige forskydninger vil i sig selv belaste samfundsøkonomien og de offentlige budgetter i de kommende år. At introducere yderligere belastninger forekommer meget ufornuftigt og risikabelt.

VLAK-regeringen, RV og DF har indgået et forlig, som netop tilgodeser reelt nedslidtes mulighed for tilbagetrækning tidligere end den generelle pensionsalder. Forslaget støttes fortsat af et flertal i den nye Folketing.

Socialdemokratiets forslag - såvidt det overhovedet er beskrevet - indeholder dels besynderlige begrænsende krav (medlemskab af den ene eller anden fagforening) dels et element af selvbetjening, som af rimelighedshensyn og andre gode årsager er sjældent forekommende, når det handler om offentlige ydelser. Selvbetjeningselementet består i, at S ikke forestiller sig en procedure, som sikrer, at ydelserne gives til faktuelt nedslidte (med en arbejdsevne under en fastsat tærskel).

I sig selv forekommer selvbetjeningselementet at stride mod reglerne om forsvarlig forvaltning. Det svarer jo ret nøje til fx efterlønnen, som de fleste jo endte med at erkende var ukontrollabel og medførte et langt større udgiftstræk end nogen havde forudset og derfor også blev afskaffet.