Læsetid: 15 min.

Teknologisk mirakel og et overgreb mod naturen – der er to fortællinger om GMO. Ingen af dem er forkerte

GMO-afgrøder bliver på en gang fremstillet som et teknologisk mirakel og et overgreb mod naturen. Ifølge FN’s klimapanel er de genmodificerede planter en del af løsningen på klimakrisen. Spørger man Greenpeace, er de en miljømæssig katastrofe. I disse år nærmer de to positioner sig hinanden
GMO-afgrøder bliver på en gang fremstillet som et teknologisk mirakel og et overgreb mod naturen. Ifølge FN’s klimapanel er de genmodificerede planter en del af løsningen på klimakrisen. Spørger man Greenpeace, er de en miljømæssig katastrofe. I disse år nærmer de to positioner sig hinanden

The Granger Collection

22. juni 2019

Det var den bedste idé, det var den værste idé. Et enormt løfte og en frygtindgydende trussel. Klimaets redning og en forbrydelse mod naturen. Der findes to meget forskellige historier om genmodificerede fødevarer eller GMO-afgrøder. Der er fortællingen om alle de vidunderlige ting, man teoretisk set kunne udrette med GMO, og så er der historien om, hvad teknologien rent faktisk er blevet brugt til i de seneste 25 år.

»Denne ris kan redde en million børn om året,« stod der med versaler på forsiden af TIME Magazine i år 2000. »… Men aktivister mener, at den slags genmodificeret mad er dårligt for os og vores planet,« lød undertitlen med småt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Christian Mondrup
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Niels Duus Nielsen
  • Johnny Christiansen
  • Lise Lotte Rahbek
Thomas Tanghus, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Mondrup, Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen, Johnny Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Christiansen

Rimelig god artikel. Der er dog efter min mening et par vigtige udeladelser.

* Det er i langt overvejende grad den argrokemiske industri selv, der udfører studierne i deres egne produkter. Hvad værre er, er at uafhængige forskere ikke har adgang til studiernes rådata, delkonklusioner osv. Det gælder også for mange andre industrier, herunder medicinindustrien, og der er talrige eksempler på at det er problematisk.

* Så er der flg citat:
----
»Hvis man er bekymret for, om man får kræft eller falder død om af at spise det her, så giver vi et klart svar: Det gør man ikke,« siger Fred Gould.
----

Den slags udsagn er ikke andet end bullshitj - eller værre en stråmand, for der kan være en lang række andre helbredsmæssige problemer som er ødelæggende for livskvaliteten, fx allergier.

* Mht sammenligning af borgere fra USA og EU så er det en vanskelig øvelse, da der er en lang række forskelle på både fødevare regulering og fødevare forbrug.

* Agumentet om at verden skal brødføde 11 mia mennesker fokuserer, som på så mange andre områder, herunder medicinindustrien, på symptombekæmpelse. Men det største problem er, at der overhovedet kommer 11 mia mennesker på jorden. Langt de fleste vil endda blive født til et liv i fattigdom og dårlig uddannelse i underudviklede og dårligt fungerende lande. Hvis disse mennesker skal brødfødes med gmo, vil med overvejende sandsynlighed betyde, at det kommer til at ske i form af fødevarehjælp.

Jan Weber Fritsbøger, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, Mogens Holme, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke så meget GMO, jeg er modstander af, det er Monsanto og co's mildt sagt odiøse forretningsmetoder for at få bønderne til at bruge deres produkter.

Klaus Lundahl Engelholt, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Rosberg, Rolf Andersen, Tue Romanow, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Menneskeligheden styrer bare for vildt... Knap nok har vi forstået konsekvenser af én menneskeskabt katastrofal handling med uoprettelige klimaændringer og ressource overforbrug til følge før der skabes nye uoverskuelige menneskeskabte indgreb i naturen - En natur, som alt liv er skabt af og gensidig afhængig af i en sammenhængende balance udviklet og tilpasset igennem milliarder af år.

Men det er hverken rationel handling eller fornuft, som styre. Det er derimod en sygelig jagt efter profit, magt og kapitalistisk markedøkonomi som styrer.

Tragisk for menneskeligheden, at den ender med aldrig at have forstået og lært noget som helst.

Thomas Tanghus, Per Torbensen, Jan Weber Fritsbøger, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det tredje problem, ejerskabet. Det at et privat firma for ejendomsretten over vores mad, er nok det største problem.

Thomas Tanghus, Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Rosberg, Tue Romanow, Peter Beck-Lauritzen, Søren Bro, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er fuldstændig vanvittigt, at der kan tages patent på frø til fødevarer. Det skal væk. Afskaffes.
Jeg er ligeglad med at gigantfirmaerne så ikke forsker i gmo. Det er nok også bedst for os alle, hvis de holder op med det.
Stop patenterne på frø!!

Thomas Tanghus, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Munk, Klaus Lundahl Engelholt, Niels Duus Nielsen, Morten Balling, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Christian Mondrup, Thomas Christensen, Tue Romanow, Søren Bro og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Godkendelses-procedurerne til GMO er dybt uforsvarlige! Monsantos udviklingsfolk fik efterfølgende godkendelsesjobbet hos FDA!
Ditto i EU: EFSA ansatte lønnes ikke af EU, men lever af de (godkendelses-)opgaver, de udfører for industrien! Habilitet er vist en by i Rusland.
EU godkender og EU borgerne betaler med liv og helbred (Thalodomid, Oxynorm, Glyfosfat etc).

Per Torbensen, Jan Weber Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Da min Far blev født i 1936 var der ca. 2.500.000 mennesker på jorden. Da jeg blev født i 1961 var der ca. 3.600.000.000. Da min datter blev født i 2005 var der så ca. 7.600.000.000. En rimelig sikker befolkningsprognose siger der vil være ca. 9.700.000.000 mennesker på jorden i 2050 og en lidt usikker fremskrivning siger ca. 11.000.000.000 mennesker på jorden i 2100, hvor det så forventes at stagnerer. Meget dramatisk.

Peter Beck-Lauritzen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hvorfor forventes befolkningstilvæksten at stagnere omkring 2100? Er den antagelse ikke grebet ud af det blå?

Der er én evident årsag til at befolkningstilvækster kan stagnere eller endda falde. "Velfærd og uddannelse til alle!" Verdens alvorligste problem er ikke klimakrisen, men er ulighed!

Desværre er det også sådan, at hvis befolkningstallet daler og gennemsnitsalderen stiger, så er det også et problem i det kapitalistisk-liberalistiske lys. E.g. Japan. Nyt paradigme er bydende nødvendigt, og borgerligt liberale kan ikke levere andet end død og ødelæggelse, som også løser problemet. Men for at det genopstår senere. Men lur mig om ikke bortskaffelse af mennesker kan blive en lukrativ bussines.

Genteknologien blev i min ungdom udråbt som løsningen på alle problemer. Vi ville ikke længere behøve at bruge sprøjtegifte, fordi planter ville blive resistente mod sygdomme og parasitter. I virkeligheden blev den et middel til at overtage ejerskabet til verdens fødevarer og et endnu større salg af sprøjtegifte. Det kan sådan set kun blive værre hvis man tillader, at Bayer får patent på at trække vejret.

Nej.nej, nej. Det duer ikke og noget nyt må overtage.

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, morten rosendahl larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Hvorfor forventes befolkningstilvæksten at stagnere omkring 2100?"

Befolkningstallet styres af hvor mange som fødes og hvor mange som dør (per 1000 capita). Pt fødes der ~to hver gang et menneske dør. Derfor stiger befolkningstallet. Tallene kaldes birth rate og death rate. Birth rate er faldet siden 1960'erne, og death rate har været nogenlunde konstant.

FN's medium prognose for 2100 bygger på at birth rate falder yderligere og at death rate stiger en smule. Det er en grov extrapolering af en kurve som ikke ser ud til at fortsætte som FN forudsiger.

Generelt får mangel på ressourcer og uro birth rate til at stige til ca det dobbelte. Death rate kommer også til at stige (langt) mere end forventet, grundende manglende fødevaresikkerhed, forårsaget af mangel på energi og ressourcer, med mindre der er nogen som kan trylle.

Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Det er helt sort at man kan tage patenter på mikroorganismer man f.eks. isolerer og identificerer. Vi kender sandsynligvis kun en meget lille procentdel af de mikroorganismer der er, og graver du et kilo jord op vrimler den med uopdagede stammer. Mange af stammerne kan ikke dyrkes i laboratoriet og kan derfor være svære at isolere. Hvis man kan isolere og identificerer dem, og de f.eks. producerer et værdifuldt enzym kan man søge om patent på dem(naturen)... WTF?

Ift. GMO har vi trængt os selv så meget op i et hjørne at der ikke er meget valg. GMO er én af delløsnigerne. GMO foregår iøvrigt også hele tiden i naturen, når to mikroorganismer udveksler DNA fra celle til celle. GMO i laboratoriet er bare en teknologi og kan være rigtigt smart i nogle sammenhænge, men det kan også have potentielt farlige konsekvenser, hvis man ikke tænker sig om, og her spiller økonomi en væsentlig rolle.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Balling
Jeg vil have forskning og udvikling af fødevarer helt væk fra gigantfirmaerne, hvis mål er økonomisk vinding. Kapitaliseringen gør det nødvendigt at opstille en regeljungle uden lige, fordi vi VED, at den økonomiske faktor sætter andre faktorer som etik, sikkerhed og langtidsperspektiver ud af spil.Hvis ikke GMO-forskningen bliver sat i menneskehedens tjeneste, så kommer den ikke videre end til patentering, flere sprøjtemidler og ødelæggelse af vand, jord og biodiversitet.

Johnny Christiansen, Thomas Tanghus, Torben Skov, Søren Bro, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Munk, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Og nu vi er ved det, der er ikke mangel på fødevarer i denne verden, det er fordelingen, det er galt med.

Morten Balling

@Søren Bro
På nuværende tidspunkt er der ca 8 milliarder mennesker, 1 milliard sulter og en halv milliard er overvægtige. Der er også madspild og destruktion af fødevarer for at justere udbud.

Ser man på den globale sult som en procent af det globale befolkningstal er kurven faldet indtil for ca. 10 år siden hvor den nåede et minimum og nu er begyndt at stige igen. Hvorfor?

Fordi vi har presset produktionskapaciteten til bristepunktet og "lidt" til. Vi har effektiviseret landbruget med gødning og fossil energi, og vi har ca. fordoblet det opdyrkede areal de sidste 100 år.

En yderligere befolkningstilvækst kræver derfor at vi bruger de producerede fødevarer mere effektivt. Det kan du prøve at foreslå ;)

I praksis kommer det ikke til at ske. Det er styret af økonomi og grådighed, begge dele bygget ind i vores DNA. Til gengæld kan vi se på de andre muligheder for at forøge produktionen i fremtiden.

Jorden er et lukket system, så vi får ikke mere landbrugsjord, og hvis vi var i stand til at handle fornuftigt (det er vi ikke) så ville vi genetablere skov.

Vi er nødt til at holde op med at bruge fossil energi nu, men vi har ikke noget brugbart alternativ til landbrug og hvad dermed følger af distribution og produktion. Fødevareproduktion står for 1/3 af den fossile energi.

Hvis vi ikke holder op med at bruge fossil energi, så vil temperaturen stige og det vil give mere ekstremt vejr, som fører til en lavere produktion. Sidste års danske høst som et eksempel. En ekstrem sommer førte til ca. 20% lavere udbytte end normalen. Hvis temperaturen stiger 5 grader (og det kommer den til) så falder det globale udbytte til ca. det halve.

Produktionen af gødning (fosfor) topper på et tidspunkt mellem 2030-2070, formentlig nærmere 2030 end 2070.

Vi er "ved at" løbe tør for ferskvand til vanding (mange har ikke rent vand), og vanding kræver energi som vi ikke har i fremtiden.

Kombinationen af dette vil medføre en global sultkatastrofe vi aldrig nogensinde har set før.

Så ja, der er stadig mad i Brugsen, men spørgsmålet er hvor længe. Dette scenarie vil formentlig først ramme fattige lande med mange mennesker pr. areal. I Danmark vil vi sandsynligvis først læse om katastrofen på nettet mens vi ser fødevarepriserne ryge i vejret. På et tidspunkt er elastikken strukket så meget globalt at den knækker. Hvordan det vil udvikle sig i praksis kan man kun gætte på, men når truget er tomt...

Louise Pierrel Mikkelsen, Thomas Tanghus og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@Morten, enig, så vi er bl.a nødt til at få færre børn, men ak, vores politikere forsøger at overtale os til at få flere for at holde væksten

Morten Balling

Et par kommentarer mere:

Ift. økonomi, så er det en egenskab som ligger bygget ind i det samlede system. Selvom Adam Smith får meget ære for den moderne økonomi, så opfandt han den ikke. Han opdagede den, og hvis ikke han havde gjort det havde en anden. Det er ligesom Darwin og evolutionen. Darwin opfandt ikke evolution og andre arbejde uafhængigt med opdagelsen. Hvis du stillede alle økonomer op ad en mur og skød dem, ville der komme nye økonomer ligesom græs gror.

Man kan styre noget af udviklingen med skatter og afgifter, og hvad man ellers har af politiske værktøjer, men økonomi drejer sig basalt set om hvordan vi fordeler de ressourcer vi har.

Mængden af ressourcer er styret af at kloden er et lukket system. Vi har brugt al den fossile energi på at "rydde op". Alt det du ser omkring dig som er produceret er en lokal sænkning af det som i fysikken kaldes "entropi", det menigmand m/k kalder rod. Når man vil sænke entropien kræver det energi, og entropien som herved dannes skal dumpes et eller andet sted. En stor del af entropien dumpes ud i rummet som infrarød stråling, og det som ikke kan sendes den vej får temperaturen til at stige, eller ender som det vi kalder "forurening" (også kaldet noget værre rod).

Morten Balling

@Søren

Det er ikke nok at holde op med at få børn, og Verden ville blive fattigere uden. Det naturlige frafald uden nyfødte vil kun reducere klodens befolkning med ca. 50 millioner mennesker om året. Hvis vi undlod at få børn i 30 år indtil 2050, ville vi stadig være 6,5 milliarder (gamle) mennesker tilbage, og kloden vil ikke kunne holde liv i så mange mennesker til den tid.

Det ser dystert ud, og vi har ikke lyst til at snakke om det eller forholde os til det. I steddet kører vi videre med næsen i plovfuren. Det føles mere trygt...

Louise Pierrel Mikkelsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jacob Rørdam Holm-Jørgensen

Der er masser af GMO-planter tilgængelige for dem som ønsker giftfrie fødevare, fx cassava uden cyanid. Men der er næsten ingen som bruger dem - fordi Greenpeace gør alt de kan for at det kun er gigantfirmaer som har muskler nok til at få planterne på marken. Det er pga. Greenpeace' nederdrigtighed at GMO stort set kun handler om pesticidresistens. For hvis en afrikansk bonde dyrker tørkeresistent GMO-planter, så kommer der aktivister forbi og river planterne op.
Det er Greenpeace' skyld at vi ikke for længst har reduceret pesticiddforbruget til ubetydeligheder og det er også deres skyld at vi stadig kæmper med global opvarmning. Vi mangler bare at de også begynder at bekæmpe vacciner, så er der fuld plade.

Morten Damborg

Morten Balling, Tak for mange gode input!
Jeg har fået mange gode svar fra dig, men jeg er sgu noget konkret tænkende, så jeg vil lige smide et børnespørgsmål mere:
Hvis alle imorgen gik ned i levestandard mht. energiforbrug (f.eks. 50-80 procent i vesten og fattige afrikanere og indere måske blev på status quo eller gik ti procent ned), ville vi så

A) Udskyde fosforkatastrofen og oliekatastrofer med nogle årtier
B) Skabe basis for mange hundrede års bæredygtighed for fem-syv mia. mennesker
C) Det er for sent - vi torpederer isbjerget mellem 2030 og 2070 uanset hvad
D) Noget fjerde

Morten Damborg

Ups - det var eksklusion af værste skuffe (Selvom Morten Balling er min nye Kristus ;-)))
Ville blive glad for et bud fra mange!!! Bøjden, Randi, Duus Nielsen, Lise Lotte, Torsten J., Aarestrup - alle andre.

(Læg mærke til min påtagede kønschauvinisme, hvor jeg generelt kalder kvinder ved fornavn):-)