Feature
Læsetid: 15 min.

Teknologisk mirakel og et overgreb mod naturen – der er to fortællinger om GMO. Ingen af dem er forkerte

GMO-afgrøder bliver på en gang fremstillet som et teknologisk mirakel og et overgreb mod naturen. Ifølge FN’s klimapanel er de genmodificerede planter en del af løsningen på klimakrisen. Spørger man Greenpeace, er de en miljømæssig katastrofe. I disse år nærmer de to positioner sig hinanden
Moderne Tider
22. juni 2019
GMO-afgrøder bliver på en gang fremstillet som et teknologisk mirakel og et overgreb mod naturen. Ifølge FN’s klimapanel er de genmodificerede planter en del af løsningen på klimakrisen. Spørger man Greenpeace, er de en miljømæssig katastrofe. I disse år nærmer de to positioner sig hinanden

The Granger Collection

Det var den bedste idé, det var den værste idé. Et enormt løfte og en frygtindgydende trussel. Klimaets redning og en forbrydelse mod naturen. Der findes to meget forskellige historier om genmodificerede fødevarer eller GMO-afgrøder. Der er fortællingen om alle de vidunderlige ting, man teoretisk set kunne udrette med GMO, og så er der historien om, hvad teknologien rent faktisk er blevet brugt til i de seneste 25 år.

»Denne ris kan redde en million børn om året,« stod der med versaler på forsiden af TIME Magazine i år 2000. »… Men aktivister mener, at den slags genmodificeret mad er dårligt for os og vores planet,« lød undertitlen med småt.

TIME’s historie handlede om de såkaldte ’gyldne ris’, som siden GMO-fødevarer blev introduceret og udbredt i 1990’erne har været et af fortalernes store slagnumre. Ved at udvikle en ny og mere nærende type ris, kunne man udrydde sult og underernæring blandt verdens fattigste. Det er et godt eksempel på det, man kan kalde GMO-teknologiens løfte: Muligheden for målrettet at fjerne og tilføje bestemte gener til afgrøder er et enormt spring fremad for det moderne landbrug, som potentielt også kan sætte os i stand til at dyrke jorden langt mere klimavenligt. Langt de fleste forskere tror på løftet.

Sådan forholder det sig ikke i den brede befolkning. Det er et andet modsætningsforhold i debatten om GMO. Både i Europa og USA opfatter et stort flertal af befolkningen GMO-fødevarer som usunde, unaturlige og skadelige for miljøet. Store multinationale kemifirmaers forsøg på at lege gud og manipulere med naturen uden at være i nærheden af at kunne overskue konsekvenserne. Det er folkets fortælling om GMO. Truslen om GMO.

Ib Foder, 73 år, pensionist, Hundested

»Jeg er bekymret for, at man kaster sig ud i noget uden at vide, hvad man gør. Vi ændrer dna i naturens system. Hvad betyder det? Hvad betyder det for vores sundhed, når vi spiser det? Det tror jeg ikke, vi ved endnu. For mig er natur bare natur. Naturen skal man ikke pille ved. Den ved bedst selv, hvad der er godt for den.«

I de senere år er debatten blusset op igen. Det skyldes to ting: klimakrisen og teknologiske fremskridt. I Danmark udgav Det Etiske Råd tidligere på foråret en stor rapport med den konklusion, at det er »etisk problematisk at afvise GMO-sorter«. Verden står nemlig over for en dobbelt udfordring, skriver rådet.

På den ene side klimakrisen, som ifølge FN’s klimapanel kræver, at store landarealer omlægges fra klimabelastende landbrug til skov og natur, som kan trække CO2 ud af atmosfæren. Ellers kan vi ikke begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Men FN vurderer også, at verdens befolkning vil stige fra de nuværende 7,5 milliarder til mere end 11 milliarder i 2100. I samme periode vil klimaforandringerne med al sandsynlighed betyde flere tørker, oversvømmelse og andre ugunstige vejrforhold.

Vi skal altså producere mere mad på mindre plads under vanskeligere vilkår. I det perspektiv er vi nødt til at afsøge mulighederne for at skabe mere modstandsdygtige afgrøder, som giver et større udbytte. Andet ville være uetisk, mener altså blandt andre Det Etiske Råd.

Kritikere mener, at tanken er naiv. Efter 25 år med GMO tyder intet på, at det har været en mirakelkur for hverken klima, miljø eller verdens fattige. Langt størstedelen af de GMO-afgrøder, som står på markerne i dag, er designet til at være immune over for bestemte typer sprøjtegift. Det betyder, at landmanden kan bruge pesticider, som dræber alle andre planter end den modificerede afgrøde.

De mest udbredte GMO-sorter er udviklet af en lille håndfuld store, multinationale selskaber, som har designet dem til at være immune over for bestemte typer sprøjtegift. Meningen med det hele er altså, at pesticiderne kan dræbe alle andre planter end GMO-afgrøden.

GMO bliver på en gang fremstillet som en mulig løsning på klimakrisen og en pervers forlængelse af menneskets overgreb mod naturen. Information har talt med forskere, tilhængere og skeptikere.

Fiske-tomater

GMO-teknologien gør det muligt at indføre gener fra andre planter og organismer i en bestemt afgrøde. For eksempel har man udviklet en tomat, som kan tåle meget lave temperaturer, fordi den har fået tilført et gen fra en fisk. Det lyder bizart. Men potentielt set er det også smart. Når tomaten kan tåle lavere temperaturer, er risikoen for madspild mindre, ligesom man ikke behøver at bruge så meget energi på opvarmning af drivhuse, hvis de dyrkes i et land som Danmark.

Tænk engang på perspektiverne i nye superplanter, som er tørkeresistente, immune over for svampesygdomme og frastøder insekter og skadedyr helt af sig selv. Landmænd ville ikke behøve at vande nær så meget, sprøjte nær så meget eller kassere nær så meget mad.

I princippet er det muligt at udvikle superplanterne. Det mener forskerne i hvert fald. Den eneste af ovennævnte egenskaber, som indtil videre er udviklet og udbredt i stor skala, er bomuldsplanter som er resistente over for bestemte typer af skadedyr. I det store hele er løfterne om nye superplanter til glæde og gavn for os alle sammen forblevet uindfriede. Det vender vi tilbage til.

The Granger Collection

Da GMO-teknologien dukkede op i 1990’erne, blev den fra starten af mødt med udbredt skepsis fra miljøorganisationer og borgere. Var det overhovedet sikkert for mennesker at spise den nye ’frankensteinmad’? Og hvordan ville det påvirke miljøet og økosystemet, at der blev introduceret nye laboratorieskabte sorter?

Usikkerhederne betød, at de fleste stater lagde en restriktiv linje, hvor nye GMO-sorter skulle igennem en lang, omfattende og enormt dyr procedure, før de kunne blive sat ud på markerne. Det gælder særligt i EU, hvor der til dato kun er to godkendte GMO-sorter, og ingen af dem må sælges som føde til mennesker. I praksis betyder det, at der stort set ikke findes GMO-afgrøder i europæisk landbrug udover som importeret foder til dyr.

Cirka 12 procent af verdens samlede landbrugsareal er imidlertid opdyrket med GMO-sorter. Særligt i udviklingslande som Kina og Indien samt USA og de øvrige nordamerikanske lande er det meget udbredt. I USA har en undersøgelse vist, at 75 procent af dagligvarerne i et gennemsnitligt supermarked indeholder GMO-fødevarer. Men selv der koster det mange hundrede millioner at få testet og godkendt en ny sort. Det er en af forklaringer på, at markedet er domineret af store virksomheder.

Når GMO igen er til debat skyldes det – ud over klimatruslen – at der er udviklet en ny, billigere og endnu mere raffineret metode til at ændre i planters gener: CRISPR.

GMO gør det muligt at tilføre udefrakommende gener fra udefrakommende organismer i en plante. Med CRISPR kan man med kirurgisk præcision ændre på gensammensætningen i planter. Ved at bytte om på to gener kan man for eksempel lave en kartoffel, som ikke er modtagelig over for svampesygdomme.

Foreløbig har EU dog besluttet, at sorter udviklet med CRISPR underlægges samme, stramme krav som andre GMO-planter.

Sikkert og ineffektivt

Hvordan lyder videnskabens fortælling om GMO? Efter at være blevet dyrket i stor skala i 25 år, ved vi efterhånden en del om afgrøderne. Den hidtil mest omfattende undersøgelse af, hvad vi ved – og ikke ved – blev udgivet af det amerikanske National Academy of Sciences i 2016. Over to år gennemgik 20 forskere stort set alle anerkendte studier af, hvad GMO har betydet for miljø, folkesundhed og økonomiske forhold i landbruget.

I amerikanske medier blev rapporten fremlagt som en lang frifindelse. ’GMO-fødevarer er ufarlige,’ lød overskrifterne. Forskerne fandt ingen dokumentation for, at GMO-mad havde haft negative konsekvenser for hverken miljø eller menneskers helbred.

Og det er også rigtigt, forklarer Fred Gould, som er professor ved North Carolina University og stod i spidsen for forskningsgruppen: »Hvis man er bekymret for, om man får kræft eller falder død om af at spise det her, så giver vi et klart svar: Det gør man ikke,« siger Fred Gould.

Nanna Gram Bentsen, 25 år, studerer antropologi på Aarhus Universitet

»Der er noget grundlæggende forkert ved, at firmaer kan udvikle afgrøder, som så er deres. Det virker helt vildt mærkeligt for mig, at nogen kan eje en bestemt plante. Man burde ikke kunne tage patent på naturen.«

»Jeg kan bare mærke, at der er noget i mig, som er grundlæggende imod det. På sin vis kan jeg godt forstå, at det kan være smart, eller der kunne være fordele ved det. Men det virker også som symptombehandling. At vi producerer på en tankeløs og ubæredygtig måde. I stedet for at ændre grundlæggende ved det, forsøger vi skabe tomater, som kan gro endnu hurtigere.«

Der er det forbehold, at man i sagens natur ikke kan måle, hvad GMO gør ved kroppen på meget lang sigt. GMO-mad har kun eksisteret i 25 år, og man kan ikke udelukke, at det fører til helbredsproblemer efter 40 år. Intet tyder imidlertid på det. Man kan sige, at man har haft et gigantisk casestudie med flere hundrede millioner deltagere. I to årtier har GMO-mad været en fast del af amerikanernes kost. Europæerne har stort set ikke haft adgang til det, og man har ikke kunne pege på GMO som årsagen til nogle forskelle i folkesundheden.

Alligevel var der en grund til, at akademiets rapport endte med at være mere end 600 sider lang, forklarer Fred Gould. GMO er et kompliceret område, og man kan ikke reducere det til et spørgsmål om godt eller dårligt, sundt eller usundt og klimavenligt eller miljøskadeligt.

»GMO er en metode. Man kan udvikle GMO-afgrøder, som har en positiv indvirkning på miljøet, og man kan udvikle GMO’er, som har en negativ effekt,« siger han.

»Med andre ord er jeg altså helt enig med jeres etiske råd. Det er uetisk at afskrive enhver sort, som er udviklet med GMO, ligesom det også er forkert at omfavne afgrøder, alene fordi de er udviklet med GMO. Man må vurdere GMO-afgrøder fra case til case.«

En anden, og måske mere overraskende konklusion var, at introduktion af GMO-sorter generelt ikke havde ført til et større udbytte på amerikanske marker. Indtil videre har den nye teknologi altså ikke ført til, at vi kan producere mere mad.

Naturlighed

Fred Gould og akademiets studie har ikke rokket ved den udbredte skepsis mod GMO. Den folkelige modstand forbliver overvældende. 65 procent af amerikanerne erklærer sig som modstandere af GMO-fødevarer. I Europa er tallene endnu mere markante. 83 procent af tyskerne og 91 procent af franskmændene er imod, og hele 60 procent af europæerne tror, at det er sundhedsskadeligt at spise GMO-mad.

Udover at GMO-teknologiens brudte løfter skyldes den folkelige modstand først og fremmest, at GMO rejser nogle etiske spørgsmål om naturlighed. Teknologien gør det muligt for mennesker at rykke præcist og målrettet rundt i gensammensætningen i forskellige organismer. Vi kan pludselige lege og manipulere med naturens byggeklodser.

Den tanke er lige så skræmmende, som den er fascinerende.

»Folk opfatter naturen og naturlighed som noget helligt, og genmodificerede afgrøder som et overgreb mod naturlighed,« siger Sydney Scott, som er lektor ved Washington University.

Han står bag et studie, som viser, at de mennesker, der ved mindst om GMO, også er mest skeptiske over for teknologien.

Mary Evans

En anden forsker, Wayne Parrot, der er professor i jordbrug ved Georgia University, påpeger, at genmodificering eller GMO også er en udbredt metode i udviklingen af ny medicin. Men her opfatter folk det som uproblematisk. Mad er bare et særligt følelsesladet område, mener han.

»Vi er nødt til at stole på folk, som vi har aldrig mødt, der bruger teknologier, vi ikke forstår til at producere noget, vi alle sammen har brug for,« siger han.

Det var imidlertid også tilfældet før GMO. Mennesker har altid forsøgt at forædle afgrøder. I årtusinder har man krydset forskellige sorter med hinanden, og de seneste 100 år har man også kunne fremprovokere tilfældige genetiske ændringer i planter med stråling og kemisk behandling. De metoder var bare mere upræcise og førte også til uønskede mutationer.

Generelt kan man ikke reducere spørgsmålet om naturlighed til et spørgsmål om menneskelig indblanding, vurderer den danske forsker Mickey Gjerris, som er lektor i bioetik ved Københavns Universitet.

»Tag bare tomatplanten. Den har vi avlet på i årtusinder og er kommet frem til noget, som ligger meget fjernt fra den oprindelige, vilde plante. Nu kan forskere med ganske få ændringer lave en plante, som har en masse af tomatens oprindelige gener, samtidig med at de giver de tomater egenskaber, vi gerne vil have. Hvad er så mest naturligt?« spørger han.

»Naturlighed som forestillingen om det uberørte eller ’vilde’ findes slet ikke i landbruget. Uanset om det er GMO, konventionelle afgrøder eller økologi.«

Big business

Men den dybe folkelige mistillid handler ikke bare om følelser og romantiske forestillinger om naturlighed. Den handler også om de løfter, som aldrig er blevet indfriet.

Det er nemlig ikke uden grund, at mange venstreorienterede gyser og afsikrer deres pistoler, så snart de hører navnet ’Monsanto’. Kemigiganten – som sidste år fusionerede med det endnu større Bayer – er også kendt som ’verdens mest ondskabsfulde virksomhed’. I 1970’erne producerede de giften Agent Orange, som USA brugte til kemisk krigsførelse i Vietnam. I dag er de en af verdens største producenter af pesticider til landbruget – og en dominerende spiller på GMO-markedet.

Det er på sin vis symptomatisk for udviklingen af GMO-afgrøder. Mere end 90 procent af dem er soja, majs eller bomuld – og langt størstedelen af dem er udviklet af en lille håndfuld multinationale selskaber, som sidder tungt på markedet.

Uanset om man principielt kunne udvikle nye GMO-afgrøder med henblik på at afhjælpe væsentlige samfundsproblemer som klimakrise og hungersnød, har mange svært ved at se bort fra, at firmaer som Monsanto og de øvrige aktører på markedet først og fremmest agerer efter at tjene så mange penge som muligt.

Thomas Frovin, 75 år, pensioneret ingeniør, Århus

»De virksomheder, som udvikler GMO-afgrøderne, er så store, at jeg ikke stoler på dem. Der er så mange milliarder på spil, at de for nemt kan blive fristede til at skære hjørner i forhold til sikkerheden. De fokuserer for meget på profit og for lidt på sikkerhed.«

De gyldne ris er aldrig blevet klar til markedet. Næsten ni ud af ti af de GMO-afgrøder, som dyrkes i dag, er udviklet til at være resistente over for plantegift. Det følger en fast skabelon.

Monsantos GMO-sojabønne er et godt eksempel. Den er udviklet til at være immun over for det glyphosat-baserede sprøjtemiddel Round Up. Det betyder, at landmændene kan dræbe ukrudt med Round Up, som dræber alle andre planter end GMO-afgrøden. Monsantos GMO-soja er en etårig afgrøde. Landmanden bliver altså ikke bare fast aftager af firmaets sprøjtegift, men skal også købe ny såsæd hos Monsanto hver eneste år. Det har selvsagt været en god forretning.

Monsanto har tilmed formået at befæste sit ry som den ultimativt drakoniske storvirksomhed ved at håndhæve sin juridiske ophavsret på GMO-sorterne med hård hånd. I adskillige tilfælde har Monsanto sagsøgt tilsyneladende sagesløse landmænd, hvis afgrøder er blevet bestøvet af GMO-sorter fra naboens jord, for patentbrud.

»Vi blev lovet guld og grønne skove, da GMO kom for tre årtier siden. Vi må konstatere, at det stadig først og fremmest bliver brugt til at understøtte industriel landbrugsproduktion ved at gøre majs og soja resistent over for store firmaers plantegift,« siger generalsekretær i Greenpeace Norden, Mads Christensen.

De pesticidresistente afgrøder rejser en række problemer.

Sorterne er designet til at fungere i industrielle storlandbrug, som er bygget op omkring kunstgødning, pesticider og monokultur.

Derudover ligger det lige for at antage, at landmænd vil have et mere skødesløst forbrug af plantegift, når de ved, at deres afgrøder er immune over for det. Det er ifølge Fred Gould og National Academies undersøgelse ikke sket. Men det er heller ikke faldet. Pesticidforbruget er stort set uændret.

Helt overordnet er GMO-teknologiens løfter altså ikke blevet indfriet. Markerne giver ikke større afkast, der bliver ikke brugt færre sprøjtemidler, og der bliver ikke vandet mindre. Ikke endnu. Grundlæggende har det betydet en ny form for industrielt landbrug, som er domineret af ganske få store virksomheder.

På den måde er den folkelige modstand ikke irrationel, forklarer fødevaresociolog ved Københavns Universitet Jesper Lassen, som har foretaget en række undersøgelser af danskernes holdning til GMO.

I det omfang folk bliver præsenteret for GMO som en mulig løsning på væsentlige samfundsproblemer, er folk også mindre tilbøjelige til at være imod. Mange kan godt se ideen i GMO, hvis det bliver brugt til at reducere kvælstofudslip, CO2-udledning, mængden af sprøjtemidler eller som en løsning på hungersnød.

»Folk er altså ikke fundamentalistiske modstandere af denne her teknologi,« siger Jesper Lassen.

»Men det vi har set indtil videre er først og fremmest planter, som er resistente over for plantegift. Det har mange svært ved at se den store samfundsgevinst i. Folk har simpelthen til gode at se anvendelser, som de opfatter som nyttige.«

Ny åbning

Mickey Gjerris fra Københavns Universitet er en del af et hold af forskere, som forsøger at bruge CRISPR til at udvikle en kartoffel, der er immun over for skimmelsvamp.

Et stykke af vejen er han enig med Det Etiske Råd. Genmodificerede afgrøder er hverken gode eller dårlige i sig selv. De kan være udtryk for et problematisk natursyn, men det findes også i andre, mere traditionelle forædlingsteknikker. I det omfang, vi finder det nødvendigt at ændre på naturen, må det afgørende være, hvilken effekt den enkelte plante har for mennesker, natur og klima – ikke hvilken metode den er udviklet med. 

For nuværende er der imidlertid særligt strenge krav til genmodificerede planter. Det er en skam, mener Mickey Gjerris. CRISPR-teknologien gør det nemlig billigere at udvikle nye sorter, og det kunne give muligheder for aktører, som har andre interesser end at tjene penge.

»Fortsætter det, sidder vi fast. Så kan universiteter og andre små aktører ikke få godkendt deres planter. Hvis vi alene regulerede på baggrund af den enkelte plantes kvaliteter, så ville Københavns Universitetet kunne udvikle planter, som vi bare forærede væk.«

Det ville også betyde, at man vristede markedet fri af de store firmaers jerngreb.

»Som det er nu, er det kun store firmaer, der har råd til det,« siger Mickey Gjerris.

Det tager Trump-regeringen i USA faktisk tilløb til at gøre. I starten af juni udsendte den amerikanske regering en pressemeddelelse om en lempelse af reguleringer på GMO, som har til formål at »facilitere udviklingen af nye GMO’er«.

Konkret vil det betyde, at nye sorter, som er modificeret på en måde, der svarer til, hvad man kunne gøre med traditionelle metoder, undtages fra den strenge regulering. Det er altså tvivlsomt, hvor omfattende nybrud, det vil bane vejen for. Det står imidlertid klart, at reguleringen af GMO er til forhandling i øjeblikket.

The Granger Collection

To historier

Helt fra starten har Greenpeace ført kampagne imod GMO. De har advaret imod, at de nye superplanter ville udkonkurrere eksisterende arter og skabe ubalance i økosystemet. I 2016 udsendte 110 nobelprismodtagere en fælles erklæring, hvor de beskrev Greenpeace og andre miljøorganisationers »uvidenskabelige« modstand mod GMO – og i særdeleshed de ’gyldne ris’ – som »en forbrydelse mod menneskeheden«.

Mads Christensen fra Greenpeace forholder sig ikke til den konkrete kritik, men i dag vil organisationen ikke udelukke, at afgrøder udviklet med de nye GMO- eller CRISPR-teknologi kan medvirke til at gøre landbruget mere klima- og miljøvenligt.

»Der må jeg være ærlig at sige, at vores position har rykket sig,« forklarer han. Greenpeace fastholder, at EU’s såkaldte forsigtighedsprincip er en god idé, ligesom organisationen som udgangspunkt er imod udsætning af gensplejsede planter i naturen.

»Men der er en grund til, at vi skal snakke om det her igen. Vi står midt i en klimakrise, og vi kan ikke udelukke nogen løsninger,« siger han.

De to fortællinger om GMO nærmer sig hinanden. Men det gælder fortsat, at ingen af dem er forkerte. GMO kan gøre landbruget mere bæredygtigt og mad mere tilgængeligt. Men det har ikke gjort det. Klimakrisen er et resultat af menneskets indgriben i naturen, og GMO er en radikal udvidelse af menneskets indgriben i naturen. Alt tyder på, at det både kan føre til kolossale fremskridt og voldsomme katastrofer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johnny Christiansen

Rimelig god artikel. Der er dog efter min mening et par vigtige udeladelser.

* Det er i langt overvejende grad den argrokemiske industri selv, der udfører studierne i deres egne produkter. Hvad værre er, er at uafhængige forskere ikke har adgang til studiernes rådata, delkonklusioner osv. Det gælder også for mange andre industrier, herunder medicinindustrien, og der er talrige eksempler på at det er problematisk.

* Så er der flg citat:
----
»Hvis man er bekymret for, om man får kræft eller falder død om af at spise det her, så giver vi et klart svar: Det gør man ikke,« siger Fred Gould.
----

Den slags udsagn er ikke andet end bullshitj - eller værre en stråmand, for der kan være en lang række andre helbredsmæssige problemer som er ødelæggende for livskvaliteten, fx allergier.

* Mht sammenligning af borgere fra USA og EU så er det en vanskelig øvelse, da der er en lang række forskelle på både fødevare regulering og fødevare forbrug.

* Agumentet om at verden skal brødføde 11 mia mennesker fokuserer, som på så mange andre områder, herunder medicinindustrien, på symptombekæmpelse. Men det største problem er, at der overhovedet kommer 11 mia mennesker på jorden. Langt de fleste vil endda blive født til et liv i fattigdom og dårlig uddannelse i underudviklede og dårligt fungerende lande. Hvis disse mennesker skal brødfødes med gmo, vil med overvejende sandsynlighed betyde, at det kommer til at ske i form af fødevarehjælp.

Jan Fritsbøger, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, Mogens Holme, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke så meget GMO, jeg er modstander af, det er Monsanto og co's mildt sagt odiøse forretningsmetoder for at få bønderne til at bruge deres produkter.

Klaus Lundahl Engelholt, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Rosberg, Rolf Andersen, Tue Romanow, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Menneskeligheden styrer bare for vildt... Knap nok har vi forstået konsekvenser af én menneskeskabt katastrofal handling med uoprettelige klimaændringer og ressource overforbrug til følge før der skabes nye uoverskuelige menneskeskabte indgreb i naturen - En natur, som alt liv er skabt af og gensidig afhængig af i en sammenhængende balance udviklet og tilpasset igennem milliarder af år.

Men det er hverken rationel handling eller fornuft, som styre. Det er derimod en sygelig jagt efter profit, magt og kapitalistisk markedøkonomi som styrer.

Tragisk for menneskeligheden, at den ender med aldrig at have forstået og lært noget som helst.

Thomas Tanghus, Per Torbensen, Jan Fritsbøger, Morten Larsen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det tredje problem, ejerskabet. Det at et privat firma for ejendomsretten over vores mad, er nok det største problem.

Thomas Tanghus, Jan Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Rosberg, Tue Romanow, Peter Beck-Lauritzen, Søren Bro, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er fuldstændig vanvittigt, at der kan tages patent på frø til fødevarer. Det skal væk. Afskaffes.
Jeg er ligeglad med at gigantfirmaerne så ikke forsker i gmo. Det er nok også bedst for os alle, hvis de holder op med det.
Stop patenterne på frø!!

Thomas Tanghus, Jan Fritsbøger, Carsten Munk, Klaus Lundahl Engelholt, Niels Duus Nielsen, Morten Balling, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Christian Mondrup, Thomas Christensen, Tue Romanow, Søren Bro og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Godkendelses-procedurerne til GMO er dybt uforsvarlige! Monsantos udviklingsfolk fik efterfølgende godkendelsesjobbet hos FDA!
Ditto i EU: EFSA ansatte lønnes ikke af EU, men lever af de (godkendelses-)opgaver, de udfører for industrien! Habilitet er vist en by i Rusland.
EU godkender og EU borgerne betaler med liv og helbred (Thalodomid, Oxynorm, Glyfosfat etc).

Per Torbensen, Jan Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Da min Far blev født i 1936 var der ca. 2.500.000 mennesker på jorden. Da jeg blev født i 1961 var der ca. 3.600.000.000. Da min datter blev født i 2005 var der så ca. 7.600.000.000. En rimelig sikker befolkningsprognose siger der vil være ca. 9.700.000.000 mennesker på jorden i 2050 og en lidt usikker fremskrivning siger ca. 11.000.000.000 mennesker på jorden i 2100, hvor det så forventes at stagnerer. Meget dramatisk.

Peter Beck-Lauritzen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hvorfor forventes befolkningstilvæksten at stagnere omkring 2100? Er den antagelse ikke grebet ud af det blå?

Der er én evident årsag til at befolkningstilvækster kan stagnere eller endda falde. "Velfærd og uddannelse til alle!" Verdens alvorligste problem er ikke klimakrisen, men er ulighed!

Desværre er det også sådan, at hvis befolkningstallet daler og gennemsnitsalderen stiger, så er det også et problem i det kapitalistisk-liberalistiske lys. E.g. Japan. Nyt paradigme er bydende nødvendigt, og borgerligt liberale kan ikke levere andet end død og ødelæggelse, som også løser problemet. Men for at det genopstår senere. Men lur mig om ikke bortskaffelse af mennesker kan blive en lukrativ bussines.

Genteknologien blev i min ungdom udråbt som løsningen på alle problemer. Vi ville ikke længere behøve at bruge sprøjtegifte, fordi planter ville blive resistente mod sygdomme og parasitter. I virkeligheden blev den et middel til at overtage ejerskabet til verdens fødevarer og et endnu større salg af sprøjtegifte. Det kan sådan set kun blive værre hvis man tillader, at Bayer får patent på at trække vejret.

Nej.nej, nej. Det duer ikke og noget nyt må overtage.

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Morten Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Hvorfor forventes befolkningstilvæksten at stagnere omkring 2100?"

Befolkningstallet styres af hvor mange som fødes og hvor mange som dør (per 1000 capita). Pt fødes der ~to hver gang et menneske dør. Derfor stiger befolkningstallet. Tallene kaldes birth rate og death rate. Birth rate er faldet siden 1960'erne, og death rate har været nogenlunde konstant.

FN's medium prognose for 2100 bygger på at birth rate falder yderligere og at death rate stiger en smule. Det er en grov extrapolering af en kurve som ikke ser ud til at fortsætte som FN forudsiger.

Generelt får mangel på ressourcer og uro birth rate til at stige til ca det dobbelte. Death rate kommer også til at stige (langt) mere end forventet, grundende manglende fødevaresikkerhed, forårsaget af mangel på energi og ressourcer, med mindre der er nogen som kan trylle.

Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Det er helt sort at man kan tage patenter på mikroorganismer man f.eks. isolerer og identificerer. Vi kender sandsynligvis kun en meget lille procentdel af de mikroorganismer der er, og graver du et kilo jord op vrimler den med uopdagede stammer. Mange af stammerne kan ikke dyrkes i laboratoriet og kan derfor være svære at isolere. Hvis man kan isolere og identificerer dem, og de f.eks. producerer et værdifuldt enzym kan man søge om patent på dem(naturen)... WTF?

Ift. GMO har vi trængt os selv så meget op i et hjørne at der ikke er meget valg. GMO er én af delløsnigerne. GMO foregår iøvrigt også hele tiden i naturen, når to mikroorganismer udveksler DNA fra celle til celle. GMO i laboratoriet er bare en teknologi og kan være rigtigt smart i nogle sammenhænge, men det kan også have potentielt farlige konsekvenser, hvis man ikke tænker sig om, og her spiller økonomi en væsentlig rolle.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Balling
Jeg vil have forskning og udvikling af fødevarer helt væk fra gigantfirmaerne, hvis mål er økonomisk vinding. Kapitaliseringen gør det nødvendigt at opstille en regeljungle uden lige, fordi vi VED, at den økonomiske faktor sætter andre faktorer som etik, sikkerhed og langtidsperspektiver ud af spil.Hvis ikke GMO-forskningen bliver sat i menneskehedens tjeneste, så kommer den ikke videre end til patentering, flere sprøjtemidler og ødelæggelse af vand, jord og biodiversitet.

Johnny Christiansen, Thomas Tanghus, Torben Skov, Søren Bro, Jan Fritsbøger, Carsten Munk, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Og nu vi er ved det, der er ikke mangel på fødevarer i denne verden, det er fordelingen, det er galt med.

Morten Balling

@Søren Bro
På nuværende tidspunkt er der ca 8 milliarder mennesker, 1 milliard sulter og en halv milliard er overvægtige. Der er også madspild og destruktion af fødevarer for at justere udbud.

Ser man på den globale sult som en procent af det globale befolkningstal er kurven faldet indtil for ca. 10 år siden hvor den nåede et minimum og nu er begyndt at stige igen. Hvorfor?

Fordi vi har presset produktionskapaciteten til bristepunktet og "lidt" til. Vi har effektiviseret landbruget med gødning og fossil energi, og vi har ca. fordoblet det opdyrkede areal de sidste 100 år.

En yderligere befolkningstilvækst kræver derfor at vi bruger de producerede fødevarer mere effektivt. Det kan du prøve at foreslå ;)

I praksis kommer det ikke til at ske. Det er styret af økonomi og grådighed, begge dele bygget ind i vores DNA. Til gengæld kan vi se på de andre muligheder for at forøge produktionen i fremtiden.

Jorden er et lukket system, så vi får ikke mere landbrugsjord, og hvis vi var i stand til at handle fornuftigt (det er vi ikke) så ville vi genetablere skov.

Vi er nødt til at holde op med at bruge fossil energi nu, men vi har ikke noget brugbart alternativ til landbrug og hvad dermed følger af distribution og produktion. Fødevareproduktion står for 1/3 af den fossile energi.

Hvis vi ikke holder op med at bruge fossil energi, så vil temperaturen stige og det vil give mere ekstremt vejr, som fører til en lavere produktion. Sidste års danske høst som et eksempel. En ekstrem sommer førte til ca. 20% lavere udbytte end normalen. Hvis temperaturen stiger 5 grader (og det kommer den til) så falder det globale udbytte til ca. det halve.

Produktionen af gødning (fosfor) topper på et tidspunkt mellem 2030-2070, formentlig nærmere 2030 end 2070.

Vi er "ved at" løbe tør for ferskvand til vanding (mange har ikke rent vand), og vanding kræver energi som vi ikke har i fremtiden.

Kombinationen af dette vil medføre en global sultkatastrofe vi aldrig nogensinde har set før.

Så ja, der er stadig mad i Brugsen, men spørgsmålet er hvor længe. Dette scenarie vil formentlig først ramme fattige lande med mange mennesker pr. areal. I Danmark vil vi sandsynligvis først læse om katastrofen på nettet mens vi ser fødevarepriserne ryge i vejret. På et tidspunkt er elastikken strukket så meget globalt at den knækker. Hvordan det vil udvikle sig i praksis kan man kun gætte på, men når truget er tomt...

Louise Pierrel Mikkelsen, Thomas Tanghus og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@Morten, enig, så vi er bl.a nødt til at få færre børn, men ak, vores politikere forsøger at overtale os til at få flere for at holde væksten

Morten Balling

Et par kommentarer mere:

Ift. økonomi, så er det en egenskab som ligger bygget ind i det samlede system. Selvom Adam Smith får meget ære for den moderne økonomi, så opfandt han den ikke. Han opdagede den, og hvis ikke han havde gjort det havde en anden. Det er ligesom Darwin og evolutionen. Darwin opfandt ikke evolution og andre arbejde uafhængigt med opdagelsen. Hvis du stillede alle økonomer op ad en mur og skød dem, ville der komme nye økonomer ligesom græs gror.

Man kan styre noget af udviklingen med skatter og afgifter, og hvad man ellers har af politiske værktøjer, men økonomi drejer sig basalt set om hvordan vi fordeler de ressourcer vi har.

Mængden af ressourcer er styret af at kloden er et lukket system. Vi har brugt al den fossile energi på at "rydde op". Alt det du ser omkring dig som er produceret er en lokal sænkning af det som i fysikken kaldes "entropi", det menigmand m/k kalder rod. Når man vil sænke entropien kræver det energi, og entropien som herved dannes skal dumpes et eller andet sted. En stor del af entropien dumpes ud i rummet som infrarød stråling, og det som ikke kan sendes den vej får temperaturen til at stige, eller ender som det vi kalder "forurening" (også kaldet noget værre rod).

Morten Balling

@Søren

Det er ikke nok at holde op med at få børn, og Verden ville blive fattigere uden. Det naturlige frafald uden nyfødte vil kun reducere klodens befolkning med ca. 50 millioner mennesker om året. Hvis vi undlod at få børn i 30 år indtil 2050, ville vi stadig være 6,5 milliarder (gamle) mennesker tilbage, og kloden vil ikke kunne holde liv i så mange mennesker til den tid.

Det ser dystert ud, og vi har ikke lyst til at snakke om det eller forholde os til det. I steddet kører vi videre med næsen i plovfuren. Det føles mere trygt...

Louise Pierrel Mikkelsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jacob Rørdam Holm-Jørgensen

Der er masser af GMO-planter tilgængelige for dem som ønsker giftfrie fødevare, fx cassava uden cyanid. Men der er næsten ingen som bruger dem - fordi Greenpeace gør alt de kan for at det kun er gigantfirmaer som har muskler nok til at få planterne på marken. Det er pga. Greenpeace' nederdrigtighed at GMO stort set kun handler om pesticidresistens. For hvis en afrikansk bonde dyrker tørkeresistent GMO-planter, så kommer der aktivister forbi og river planterne op.
Det er Greenpeace' skyld at vi ikke for længst har reduceret pesticiddforbruget til ubetydeligheder og det er også deres skyld at vi stadig kæmper med global opvarmning. Vi mangler bare at de også begynder at bekæmpe vacciner, så er der fuld plade.

Morten Damborg

Morten Balling, Tak for mange gode input!
Jeg har fået mange gode svar fra dig, men jeg er sgu noget konkret tænkende, så jeg vil lige smide et børnespørgsmål mere:
Hvis alle imorgen gik ned i levestandard mht. energiforbrug (f.eks. 50-80 procent i vesten og fattige afrikanere og indere måske blev på status quo eller gik ti procent ned), ville vi så

A) Udskyde fosforkatastrofen og oliekatastrofer med nogle årtier
B) Skabe basis for mange hundrede års bæredygtighed for fem-syv mia. mennesker
C) Det er for sent - vi torpederer isbjerget mellem 2030 og 2070 uanset hvad
D) Noget fjerde

Morten Damborg

Ups - det var eksklusion af værste skuffe (Selvom Morten Balling er min nye Kristus ;-)))
Ville blive glad for et bud fra mange!!! Bøjden, Randi, Duus Nielsen, Lise Lotte, Torsten J., Aarestrup - alle andre.

(Læg mærke til min påtagede kønschauvinisme, hvor jeg generelt kalder kvinder ved fornavn):-)