Ugerevyen: Sass er mediernes skyld – det er lidt mere uklart hvordan

Godt en million mennesker demonstrerede i Hongkong ved ugens begyndelse. De var – og er stadig – frustrerede over, at kineserne er ved at indskrænke deres frihed. Konkret handlede det om en ny lov, som skulle gøre det muligt at udlevere personer til retsforfølgelse i Kina, hvilket man frygter vil ramme demokratiaktivister.

Trods det store antal af demonstranter gik der noget tid, før de danske medier opdagede det. De havde nemlig travlt med at fortælle historier om, hvor Henrik Sass Larsen drak en øl. For ikke at glemme Jyllands-Postens forsidebasker om, at det er problematisk, at flere borgere i ghettoområderne er begyndt at stemme.

Man kan se det som et sundhedstegn for det danske demokrati, at den debat overhovedet fandt sted – så må de reelle problemer trods alt være til at overskue.

Hvad Sass angår, så kunne han drikke øl, fordi han ikke var med til forhandlingerne om en ny regering – og heller ikke skal være en del af den. Det skal han ikke, fordi han stadig er syg. Eller rettere: syg igen, for han var jo raskmeldt under valgkampen. Når Sass er syg igen, er det selvfølgelig mediernes skyld, fordi de har været så hårde ved ham, selv om ingen præcis har kunnet sige, hvad det er for nogle historier i valgkampen, som ikke burde være bragt.

Inden vi kommer for godt i gang, er det værd at huske, at Henrik Sass Larsen er kommet tilbage før. Man kan ikke udelukke, at han en dag vitterligt bliver finansminister og får muligheden for at tage hævn over de frie medier, så vi må hellere stoppe her.

Uventet udskiftning på landsholdet 

En mere uventet udskiftning fandt sted på landsholdet, da DBU onsdag kunne fortælle, at landstræneren fremover skal hedde Kasper Hjulmand. Ikke lige nu, forstås – Åge Hareide er ikke fyret og kan fortsætte, frem til kontrakten udløber efter EM i sommeren 2020. Han er en god løsning på den korte bane, sagde DBU-direktør Peter Møller. Men altså ikke på den lange.

Hareide har ellers ikke tabt med landsholdet i ordinær spilletid i 28 kampe i træk, men det er åbenbart ikke nok for DBU, som mente, at det var et godt tidspunkt at melde trænerskiftet ud et år før, det skal finde sted. Åge Hareide var ifølge Peter Møller – som havde givet sig selv en kommunikativt svær opgave – »ikke enig i timingen af udmeldingen,« og det kan man vel sådan set godt forstå her midt i en EM-kvalifikation. Hjulmand er i øvrigt ansat i DBU som konsulent frem til trænerskiftet.

Som komikeren Thomas Warberg skrev på Twitter:

»Jeg har ikke slået op med min kæreste, jeg har bare præsenteret en ny kæreste, som vil tiltræde i sommeren 2020.«

Spørgsmålet er, om Hareide bukker under for presset og siger op. Eller om han bliver og kæmper i trods. Og opildner spillerne. Og skaber en helt særlig gejst. Og vinder endnu et EM til Danmark som sin sidste gerning. GO, Åge!

Sejr for friheden og demokratiet 

For lige at komme ned på jorden igen så kunne DR berette, at Rasmus Paludan har kostet skatteyderne 100 millioner kroner i politibeskyttelse. Det var der mange, der hidsede sig op over, for man kunne have fået masser af sygeplejersker og P6 Beat for de penge. Eller en femtedel af en dyr kræftbehandling, fordi vi overbetaler medicinalindustrien – OK, det sidste var der ikke nogen, der sagde.

Kritikerne har ret i, at 100 millioner umiddelbart kan virke lidt pebret for at sikre én mands ytringsfrihed. De glemmer bare, at vi med de 100 millioner har frataget Paludan retten til at påstå, at han ikke har haft mulighed for at komme til orde, for det har han ved gud. Alle har hørt, hvad den mand havde at sige, og heldigvis var det kun et fåtal, som var enige.

På den måde kan det ses som en sejr for friheden og demokratiet, og som Ekstra Bladet skrev i en leder, så er 100 millioner faktisk billigt sluppet. Omkostningerne kan hurtigt blive meget større, hvis man begynder at begrænse friheden. Konflikten i Hongkong er et fint eksempel på det.