Læsetid: 3 min.

Vælgerne har indset, at der er vigtigere sager end pølsevognssituationen på Brønshøj Torv

Nogen fortsætter i deres gamle rille, hvor alt handler om udlændingepolitik og nationalsymboler, mens andre forsøger at indgå kompromisser i et desperat forsøg på at bevare bare en eller anden form for succes. Men én ting har valget i onsdags bevist: Der er vigtigere sager at tage stilling til end pølsevognssituationen på Brønshøj Torv
Hen under morgenen kunne han vralte hjem uden ministerpotser, men med æren nogenlunde i behold.

Hen under morgenen kunne han vralte hjem uden ministerpotser, men med æren nogenlunde i behold.

Mads Claus Rasmussen

8. juni 2019

I dagene op til valget så vi to helt forskellige forsøg på at vende et truende nederlag til sejr.

Det ene kom fra Dansk Folkeparti, som efter EP-valget havde konstateret, at folk går ret meget op i klimaet, men som valgte at fortsætte i den gamle rille, hvor alt handler om udlændingepolitik og nationalsymboler.

Peter Skaarup kørte en sag om en pølsevogn på Brønshøj Torv, som ifølge indehaveren har måttet lukke på grund af problemer med indvandrerdrenge. Derfor skulle den kriminelle lavalder naturligvis sættes ned til 12 år.

Og Alex Ahrendtsen kom på selve valgdagen med et forslag om at gøre smørrebrød 100 procent fradragsberettiget for firmaer – dog kun, hvis det er lavet af en dansker!

Det var som at se den gamle, langhårede gymnasieven, som plejede at have succes med at spille Bob Dylan for pigerne, men som aldrig har indset, at magien er væk og bare nægter at blive klippet og lægge guitaren fra sig.

Desperat forsøg på succes

Den helt omvendte tilgang benyttede Lars Løkke Rasmussen i sin valgkamp.

Skal man blive i scoremetaforikken, så var statsministeren ham, der bliver hængende på værtshuset natten igennem og afprøver den ene mulighed efter den anden i et stadig mere desperat håb om at få en form for succes. Først en VLAK-regering, så en SV-regering og til allersidst – og her er det altså blevet lyst, og morgentrafikken er begyndt udenfor – en SVR-regering.

Man må give Løkke, at det jo altså viste sig at være mere succesfuldt at gå på kompromis med sine førsteprioriteter end at stå tilbage med det lange hår i postkassen. Tiderne skifter, og vælgerne har indset, at der er vigtigere sager end pølsevognssituationen i Brønshøj.

Så mens Dansk Folkeparti blev mere end halveret, stod Venstre pludselig til en pæn fremgang.

Det er tvivlsomt, om Lars Løkke Rasmussen ligefrem får scoret sig en ministerpost, men han kan dog vralte hjem fra morgenværtshuset med en form for ære i behold. På valgaftenen sagde han i sin tale:

»Man kan ikke lede landet fra midten, hvis man binder sig til fløjene.«

At Lars Løkke Rasmussen selv har bundet sig til en fløj igennem de seneste fire år – og at hans parti har gjort det siden 2001 – glemte han at nævne, men hvem husker den slags detaljer oven på en god, lang bytur?

Krammetræer og nepotisme

Der var også tømmermænd på venstrefløjen, eller hvor Alternativet nu befinder sig – måske er det en del af problemet for partiet, at man ikke helt ved den slags. Men når Uffe Elbæk bare stod sådan helt stille og roligt i en hvid T-shirt, så er det trods alt godt, at vi også har klimatosser ovre i SF. De havde nemlig »krammetræer« med på scenen.

Voksne mennesker i trækostumer, som stod og hoppede frem og tilbage bag en glad Pia Olsen Dyhr. DR’s Johannes Langkilde troede, at det var en form for avanceret hat. Han viste sig desuden at have mere humor end forventet, blandt andet sagde han, at Partiet Klaus Riskær Pedersen nok ville blive til en tænketank.

Decideret ulykkelig var Anders Samuelsens valgaftenen.

Da han holdt sin tale, troede han, at han var valgt ind og opfordrede til videre kamp. Men lige efter fik han at vide, han var ude, og til sidst måtte han trække sig som formand for den stadig mindre alliance af liberale.

Han havde ellers fået sådan nogle pæne ord med på vejen af partifællerne:

»Det har været fuldstændig gennemsyret af nepotisme,« sagde Henrik Dahl om valget af Samuelsens søster, Mette Bock, som kulturminister og vennen Thyra Frank som ældreminister:

»Vi har gået og været til grin i tre år, fordi Thyra var minister,« tilføjede han.

Merete Riisager nøjedes med at kræve Samuelsens afgang:

»Når man har et topstyret parti, så er det selvfølgelig også ledelsen, som må tage ansvaret, når det går galt.«

Men o.k., hvis man skal videre i tilværelsen med succes, så skal man være klar til at skrifte kurs og vende sine gamle venner ryggen på rekordtid. Er man i tvivl, kan man bare spørge Lars Løkke Rasmussen. Nå ja, eller Bob Dylan for den sags skyld:

»Then you better start swimmin’
Or you'll sink like a stone
For the times they are a-changin’.
«

Serie

Ugerevyen

Ugerevyen giver dig et stærkt idiosynkratisk overblik over de mest interessante begivenheder i ugen der gik. Vi dækker både indland, udland og dyrenes verden.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nina Højland
  • Trond Meiring
  • Bjarne Andersen
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
Nina Højland, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Pølse for og pølse bag. BT bankede sagen op, Frank Jensen var ude at snakke, og der ingen tvivl om at den ikke fik for lidt.... men der skete jo noget formentlig kun noget pga valget. Måske skulle der være valg hvert halve år. Så sker der noget, som engang var BT's slogan.