Læsetid: 2 min.

Brevkasse: Må jeg sole mig nøgen i fællesgården?

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er det ’kvinde 28’, som er i tvivl om, hvorvidt det er okay, at hun solbader nøgen i det fælles gårdanlæg
Hvis du vil modtage ugens brevkassespørgsmål og -svar direkte i din indbakke, kan du skrive tilmelde dig længere nede på siden.

Hvis du vil modtage ugens brevkassespørgsmål og -svar direkte i din indbakke, kan du skrive tilmelde dig længere nede på siden.

Mia Mottelson

6. juli 2019

Jeg kan godt lide at lægge mig nøgen ned i gården og sole, når det er varmt.

Jeg lægger mig et forholdsvist afsides sted, men vil man glo, så kan man glo. Det rører ikke mig, men forleden overhørte jeg nogle beboere tale om, at de synes, det var upassende.

Skal jeg glad sole videre, eller skal jeg vise hensyn og tage undertøj på?

– Kvinde, 28

Svar I

Det er altid let at være frisindet på andre menneskers vegne. Tænk engang, dér ligger du, som naturen har skabt dig, og så kommer dine forstokkede naboer anstigende med en bornerthed fra det forrige århundrede og vil havde dig til at pakke dig ind. Fnys.

Men jeg er faktisk enig med dem. Jeres gård er ikke et privat rum. Det er et fælles rum. Og som alle andre steder i offentligheden er man nødt til at indgå kompromiser og slibe lidt på sine egne kanter for at indgå i et fællesskab med resten af samfundet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

- Kvinde, 28

Hvad ville du sige, hvis en mand fik samme idé, mens du lå i gården?

Claus Nielsen, Nette Skov, Thomas Tanghus, Klaus Lundahl Engelholt, Herdis Weins, Tino Rozzo, Katrine Damm, Erik Fuglsang og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Som regel er de kvinder der gerne udstiller deres nøgne krop i ofentlighed vanligvis tynde/slanke uden så meget til gården og gaden, så man skal helt tæt på for at se det er en kvinde. Det kan næppe genere nogen, og billeder med dig kommer næppe på www.
De frodige kvinder med bløde former for og bag er som regel mere tilbageholdende med at udstille deres nøgenhed, for flere tilfældige mennesker vil glo og fotografere, og så kommer hele www i spil.

Lise Lotte Rahbek

Fællesgård.. ok, hvis du også acceptere at den overvægtige og svært behårede mand på 68 år fra nr. 14 også ligger nøgen i fællesarealet.

Claus Nielsen, ingemaje lange, Nette Skov, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Søren Bro, Klaus Lundahl Engelholt, Søren Fosberg, Viggo Okholm, Liselotte Paulsen, Herdis Weins, Tino Rozzo, Katrine Damm, Frede Jørgensen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

Kan ikke se problemet. For min skyld må du og alle andre - uanset køn, højde, drøjde, alder, hudfarve m.m. - ligge/gå nøgen som det passer jer. Jeg forbeholder mig bare retten til at glo med den nysgerrighed naturen har udstyret mig med.

Søren Kristensen

Måske handler det mere om noget andet, nemlig om at gården er fælles - ligesom gader og stræder er det - og at nøgenhed let kan opfattes som en bemægtigelse af det fælles. Det der med at ligge nøgen er jo mest er udbredt i private haver og ved særligt udvalgte strande og det er der grunde til, som måske ikke er særligt rationelle, men de er der og det bliver man nødt til at forholde sig til, hvis man ikke vil lægge sig ud med "øvrigheden". Det du kan gøre er at tage spørgsmålet op med bestyrelsen i din boligforening, så kan I måske på en generalforsamling blive enige om vejen frem. Tænker det er lidt ligesom spørgsmålet om man må have hund/husdyr eller ej. Det ene svar kan være ligeså rigtigt som det andet. Selv har jeg ikke noget imod husdyr og nøgenhed. Men jeg respekterer dem der har det, ud fra et synspunkt om at hvis man er så glad og for husdyr og nøgenhed, hvorfor flytter man så ikke på landet? Omvendt har jeg selv haft hund i ti år i det centrale København fordi den blev mig givet, så jeg kender godt problematikken.

Nette Skov, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Hvor forsvandt frisindet lige hen?

Om du har lyst til at gå med burka eller solbade nøgen, det bestemmer du selv. Men du må så også være forberedt på, når du sådan træder udenfor "det normale", at nogen vil tage anstød (læs; få ondt i deres snævre røv).

Det er da ikke så svært, sådan at være frisindet. Vel?

Hvis det er et fællesareal, er det så vidt jeg ved ulovligt, vi har en blufærdighedlovgivning!

Rikke Nielsen, Erik Fuglsang og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Nej det må du i min optik ikke, du må sole i bikini, ellers må du gå på en nudist strand. I fælles have må man generelt tage hensyn til alle, der bor der.

Nette Skov, Lise Lotte Rahbek og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Torben

Om du har lyst til at gå med burka eller solbade nøgen, det bestemmer du selv.

Nja - det første gør du så netop ikke længere ...

/O

Hans Larsen, Katrine Damm, Nette Skov, Nis Jørgensen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Erik Fuglsang, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Selvom du dog lader til at ville tage visse hensyn og lægge dig (ikke ligge dig!!) et "forholdsvist afsides sted", så ændrer det ikke ved det grundlæggende problem, nemlig at du overskrider nogles blufærdighed i et offentligt rum. Hvad bliver mon det næste? Mener du også, at det er ok at have sex "forholdsvist afsides sted i et fælles gårdanlæg" ?

Hvis jeg må perspektivere temaet her, så er mit indtryk er, at uskrevne regler for adfærd i det offentlige rum generelt er i skred.

Det gælder ikke bare klassikeren høj musik i beboelsesejendomme eller i haven.
Det gælder skoene/støvlerne, som undertiden smides op på det ledige sæde i toget/bussen. Ikke sjældent oplever jeg, at der snakkes højlydt i mobiltelefon i butikskøen og under selve ekspeditionen.
Mange steder efterlades pizzabakker mm bare på gader og stræder.
Der bruges store summer hvert år i de store kommuner på oprydning og rengøring i det offentlige rum. Hvorfor denne ligegyldighed og grænseoverskridende adfærd ?

Der foregår tilsyneladende uafladeligt en kamp om, hvad der er acceptabel adfærd i det offentlige rum. Hvorfor nogle hele tiden føler trang til at udfordre de uskrevne regler, ved jeg ikke.

Tilbage til temaet. Jeg plejer normalt at hylde frisindet, men hvis vi ser gennem fingre med eksempelvis nøgen solbadning i baggårde til etageejendomme, hvor der færdes både børn og gamle, så kan jeg godt blive bekymret for, hvor vi ender ...

Viggo Okholm

Erik Fuglsang:
Noget enig med dig,men en lidt sjov sammenligning omkring vores moral.
At svine i naturen og lade andre tage det beskidte arbejde skader sådan set bl.a. penge pung og forurening. Men et nøgent menneske skader vel ret beset ingen? Vi skal nok til at skelne der- Men subjektiv set så har denne kvinde et problem med sin selvpromevering!

Erik Fuglsang

Viggo Okholm
Jeg medgiver, at jeg vist blander æbler og pærer her...Og så alligevel er der den røde tråd i "tankegodset", at alle eksempler handler om, hvad der er god og acceptabel adfærd og moral i det offentlige rum..

Som du formulerer det, så kan det lyde helt harmløst med et nøgent menneske.Men sagen er jo her, at denne nøgen-solbadning foregår i et offentligt rum, og netop den omstændighed er central. I det offentlige rum bliver man nødt til at tage hensyn til andre menneskers grænser og blufærdighed.Det følger også af straffelovens § 232.

Kenneth Jensen

Det generer nogle af dine medbeboere, på samme måde som høj musik for åbne vinduer også vil genere nogle af dem.

Du kan ikke forvente at alle synes om det du gør, og hvis jeg ikke tager fejl, så der du (ligesom med musikken) på den forkerte side af loven - hvis der altså er nogle der tager anstød af det(sjovt som man kun bryder visse dele af loven såfremt det man gør generer nogen).

Jørgen Wind-Willassen

Det er en interessant problemstilling.
Når nu kvinden ligger der til fri beskuelse i gården.
Er det så ok at mændene kigger på den bare hud og spændstige ungpigebryster?
Hvis ikke, så er det da på med tøjet.

Jeppe Lindholm

Sidst i 70'erne da jeg var 15 år var det helt naturligt, at pigerne lå topløse på stranden. Glad for jeg fik lov til at være ung i den tid. Siden er det ikke ligefrem gået fremad med det gode liv og livskvaliteten. Men sådan er det - Den bedste tid går helt ubemærket hen.

På det område er det virkeligt gået tilbage de sidste 30år.
Alle, tyk/tynd, skjuler sig idag bag facader.
Momentvis springer vi frem/ud i veltilrettelagte forestillinger/udstillinger, hvor omtalen (det fiktive menneske) vægtes højere end mennesket af kød og blod.

Kenneth Jensen

Jeppe Lindholm: Det er helt rigtigt at der har indfundet sig en nypuritanisme - jeg tror de sociale medier og altid tilgængelige mobilkameraer er en del af forklaringen.

Derudover vil jeg lige nævne at der både lovgivningsmæssigt og i praksis er stor forskel på at solbade topløs i en baggård og på en strand. Det ses også i bestemmelser for fx vinterbaderforeninger, hvor de anlæg der ligger indenfor byzonerne ikke tillader at man bader nøgen.

René Arestrup

Det er tankevækkende, at nøgenhed tilsyneladende kan være så ekstremt provokerende.
Hvor kommer det fra?
I lighed med andre, erindrer jeg de gode gamle dage, hvor kvinder - ung og gammel, tyk og tynd - bar deres bryster til frit skue på sommer-stranden. Det var så almindeligt at det - næsten - var uinteressant.