Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Skal jeg bøje mig for et forældrepar, hvis børn får mindre slik end mine egne?

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er det en mor, der vil høre, om hun kan tillade sig at give sine børn mere slik end de andre børn på familieferien
Hvis du vil modtage ugens brevkassespørgsmål og -svar direkte i din indbakke, kan du skrive tilmelde dig længere nede på siden.

Hvis du vil modtage ugens brevkassespørgsmål og -svar direkte i din indbakke, kan du skrive tilmelde dig længere nede på siden.

Mia Mottelson

Moderne Tider
20. juli 2019

Jeg skal på campingferie med en flok venner og deres børn. Et af de vennepar, der skal med, synes, at vi skal have fælles regler for, hvor meget is, sodavand og slik børnene må få. Fint nok. Jeg bøjer mig, trods akut ubehag ved den slags. Problemet er, at de helt sikkert (!) mener, at børnene skal have en del mindre sødt, end mine piger plejer at få lov til. Skal jeg nødvendigvis bøje mig for deres standarder, eller kan jeg argumentere for, at deres børn skal have flere is? Har de ret, fordi de er sundest?

Svar I:

Mit barn er halvandet år. Han elsker is, vingummi, chokolade, gajoler, saltlakridser og alt, hvad han ellers kan grave frem af tasker eller rage til sig, når vi er ude at handle. Alligevel forestiller jeg mig, at han er nemmere at styre end den børneflok, du skal bruge sommeren med. Han kan trods alt ikke selv åbne fryseren eller nå op i slikskabet. Så bare lige for få én ting på det rene: Jeg svarer på dit spørgsmål ud fra et grundlag, der består af nul procents praktisk erfaring, men det tror jeg nu nok er set i denne brevkasse før.

Jeg ved altså ikke, hvordan det rent faktisk går for sig, når man distribuerer søde sager til større børn, som går meget op i, at alle får lige meget – så de i hvert fald ikke selv bliver snydt, men jeg kunne forestille mig, at det godt kan blive vildt. Jeg tror på, at fælles regler er en god idé, men i en tid, hvor verdens ressourcer er knappe, ser jeg ingen grund til at skrue op for forbruget. Og mon ikke dine piger klarer sig. Med sol, timevis af leg, andre børn og afslappede forældre skal sommerferien nok blive vidunderlig. Du kan også give dine piger vingummibamser i smug bag campingvognen, mens du sipper et ekstra glas rosé, men gider du helt ærligt være den type?

– Lærke Cramon

Svar II:

1) Det er generelt et dårligt udgangspunkt for en ferie at føle ubehag, før man overhovedet er kommet af sted, og 2) man bør generelt ikke bøje sig uden først at have prøvet at kæmpe for sine krav eller ønsker. Nogle gange kan det være nødvendigt at opgive dem for at opretholde privilegier, god stemning eller andre småborgerlige ting, men i langt de fleste tilfælde er det bedre at indlede en forhandling baseret på argumenter.

Det er det også her. Og uanset hvad er I jo nødt til at blive enige om et niveau, som alle parter kan stå inde for. Hvis I alle sammen i fællesskabets hellige navn bøjer jer efter de standarder, som en part på autokratisk vis har defineret, er det jo ikke rigtigt fælles regler.

Forbered dig grundigt. Hvor mange sodavand og is synes du, børnene skal have? Én om dagen? Fem? Stå fast på det tal, du når frem til, og underbyg det med argumenter: Ferien er et særligt frirum, som skal forbindes med antihverdag; børnene tager ikke skade af sukkerchok én gang om året; I forældre mæsker jer også i røde bøffer, peanuts og hvidvin på ferien. Præsenter dine argumenter for de andre, vær åben for deres, og forsøg på baggrund af de samlede ræsonnementer at forhandle en aftale på plads. Kan I ikke blive enige om et passende niveau, må I opgive forhandlingen og lade det være op til de enkelte forældre, hvor mange søde sager deres børn må få. God ferie.

– Rasmus Elmelund

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

For meget sukker er bare usundt - for meget sukker med alskens tilsætningsstoffer endnu mere usundt.

Men vi elsker sukker, invaderes af det overalt, og fordi sukker er stærkt vanedannende, er det nærmest umuligt at give sine børn et sundt, afslappet forhold til søde sager.

Min far voksede op i et fattigt hjem på landet, og kosttilskuddet var de roer, han kunne hugge fra bondens mark. Han havde ingen tandproblemer og ingen sukkerafhængighed. Min mor derimod voksede op i et fattigt hjem i storbyen, hvor den stod på fedte-og sukkermadder, og hun elskede søde sager. En forkærlighed som hendes børn arvede. Med store konsekvenser for deres tænder.

Men jeg ved, hvor vanskeligt det er, når man har børn, som omgås andre med andre normer end een selv. Så det bedste, man kan gøre, er at være tro mod sig selv og forsøge at imødekomme andre i samværet med dem. Altså : kompromisse. Børn er ligeglade med sundhed. De vil bare have SLIK. Men jeg tror også, at moderens madvaner i fostertilstanden er helt afgørende for et barns madvaner.

Henning Kjær

Uden fælles regler ender det højst sandsynligt i pædagogisk ragnarok.
Vil du virkelig fodre dine børn med slik og søde sager mens andre børn misundeligt står og ser på. Alternativ vil du uddele gratis slik til alle børn i på campingpladsen.

I et fællesskab er der mere eller mindre aftalte normer for mange ting, ellers slutter fællesskabet.
Hvad med øl, vin, spiritus og stoffer.

Anders Sørensen

Hvis Frk. Usund tager på ferie med Frk. Sund og medbringer børn, og aftalen er, at fælles regler skal følges, hvem kan så påberåbe sig moralsk overlegenhed i slikdiskussion? Det kan Frk. Sund naturligvis, eftersom selve begrebet "sundt" er defineret af den samme almenmenneskellige konsensus, der definerer "moral".

Hvis du skider på almindelighed og sukkermoral generelt, står det dig frit at fodre dine poder med saltlakrids og chokolade - men så skal det ske som et bevidst oprør. Ikke bare fordi du vil please dine unger og give dem en vingummisut, så de stopper med at vræle.

Rikke Nielsen

Dine børn kan ikke være ret gamle, for så ville du være vant til samme diskusison i børnehave eller skole - millimeterdemokratiets uendelige debat om alt. Det er bare her, man bøjer nakken, for ellers giver det en masse andre problemer - du vil komme til at fremstå som en "social taber" i selskabet, hvis du ikke bøjer dig.

Lige i denne sag, har det ikke de store konsekvenser, at du bøjer dig. Til gengæld kan du overvælde dine piger i alskens "sund slik" - alt den søde og lækre frugt, der er for tiden. Udnyt tiden til at lære dine piger, hvor dejligt det er med "sund slik" - dette får det sunde vennepar også svært ved at argumentere imod.