Læsetid: 9 min.

»Demokratiske beslutninger harmonerer ikke med den måde, kunsten selv fungerer på«

I Ny Carlsbergfondet sidder tre mennesker, som egenrådigt – og uden nødvendigvis at være enige – vælger, hvem der skal have støtte, og hvem der ikke skal. Det er også de tre, der udpeger de kunstnere, som bliver sat i sving med stort anlagte kunstprojekter. Sådan må det nødvendigvis være, siger fondets fungerende formand, Morten Kyndrup, for kunsten er i sin natur udemokratisk
»Hvis nogen skriver, at de gerne vil have penge til den og den skulptur, så siger vi nej. Altid. For de har jo et projekt, de vil bare have nogle penge. Det kan de gå alle mulige andre steder hen og få. Vi vil som faglig fond være en del af en proces,« siger Morten Kyndrup, fungerende formand for Ny Carlsbergfondet.

»Hvis nogen skriver, at de gerne vil have penge til den og den skulptur, så siger vi nej. Altid. For de har jo et projekt, de vil bare have nogle penge. Det kan de gå alle mulige andre steder hen og få. Vi vil som faglig fond være en del af en proces,« siger Morten Kyndrup, fungerende formand for Ny Carlsbergfondet.

Anders Rye Skjoldjensen

20. juli 2019

Landets ubetinget største private kunstfond, Ny Carlsbergfondet, mistede for nylig sin formand, da Karsten Ohrt i juni trak sig på grund af sygdom. Den magtfulde bestyrelse, der normalt tæller tre mand, består derfor i øjeblikket bare af Stine Høholt og Morten Kyndrup.

Sidstnævnte – den mangeårige Aarhus Universitet-professor – er i dag fungerende formand, og jeg møder ham i det gule hus i den baggård i Indre København, der er fondets hjemsted.

Her sidder han i et mødelokale, der er spækket med bøger, og taler engageret og med ivrige armbevægelser om sig selv, om kunst og om fondet. Han er iført lyseblå skjorte med sommerligt opsmøgede ærmer.

»Vi sætter os ikke ned i fondet og siger: ’Hvordan burde vores samfund se ud, lad os lave en dagsorden, og lad os så som kunstfond få frembragt noget kunst, som støtter denne dagsorden’,« siger han om fondets arbejde.

»Gør man det, har man ikke fattet, hvad det handler om, hvad det er, kunsten kan. Vi prøver at gøre lige akkurat det modsatte.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nej. Det er et yderst bizart demokratibegreb, der her opereres med. Det handler om ADGANG til at nyde den mest sublime, eksklusive kunst, der fremstilles i samfundet, uafhængigt af økonomiske og sociale vilkår.
Derfor er det meget fint med en praksis, hvor de private fonde først og fremmest hjælper med til køb på begæring af institutionerne, som det da i hvert fald tidligere fandt sted. Altså at en genstand af interesse for et museum, hvor det ville passe ind i samlingen på en eller anden måde, udbydes til salg på auktion eller på anden vis, og museet så beder om hjælp til anskaffelsen hos en eller flere fonde.

David Joelsen

Jeg har aldrig forstået, hvordan men med den ene hånd kan sælge alkohol til indianerne og med den anden hånd købe kunst med det formål at vise det til stort set de samme indianere (indianere er her brugt som en slags metafor, da ikke alle mennesker reagerer lige positivt på indtagelsen af alkohol). Så kan kunsten da ikke blive større.

Eva Schwanenflügel

Kunsten bliver købt og solgt udenfor fatteevne.

Der findes toldfrie områder, hvor stjålen kunst kan opmagasinereres uendeligt, og det lader til at originalerne bor. Men i virkeligheden er det kopierne der stander dér. Udenom told og skat.

Søren Kristensen

Hvorfor kan der ikke bare stå: Demokratiske beslutninger harmonerer ikke med den måde kunsten fungerer på.

Philip B. Johnsen

Kultur, kunst og politik.

Det er tydeligt for enhver at det er vanskeligt at få offentlige penge til andet end mursten og vedligehold af mursten og private rigmænds penge bestemmer i stigende grad indholdet der får penge, det er der formodentlig flere gode grunde til, det undre ikke undertegnede at der foretages besparelser politisk.

Semiotisk defineres kultur som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd til en ny generation.

Hvor er kunsten der beskriver vores nutids kultur?
EU’s svar på klimaflygtninge fra Afrika i dag er at betale bandeledere i Afrika og deres betalte toturbødler i indirekte EU finansierede koncentrationslejre.

Ikke engang det faktum, at de EU indgåede aftale med vores udvalgte bandeledere i Afrika, ikke holder længere, at vores betalte bandeledere bliver bekæmpet af andre udlandske betalte bandeledere, kommer der en tegning, et maleri, en skulptur eller lidt teater ud af.

Hverken vores skatteinbetalte midler eller rigmænds private fonde, går til den kunst der beskriver vores ikke-genetiske videreførelse af adfærd til en ny generation.

Politikere der lyver om den viden de allerede har i dag, det er problemets virkelige kerne og det i samarbejde med købte og betalte jounalister, der fortier dette faktum, jeg hørte Niels Krause-Kjær i Deadline forklarede, det vel var et nuværende nødvendigt onde med betalte bandeledere og tortur, men det forhold ændres i den virkelige verden automatisk af eksistensgrundlaget der svinder, det er ikke raketvidenskab.

Det minder om 30'erne der er enkeltpersoner der råber vagt i gevær, men der bliver hurtigt stille igen, det er ikke penge til beskrivelse af vores kultur.

Professor i EU-politik ved Københavns Universitet Marlene Wind udtaler:
”Kynismen har sejret, både i europæisk politik og i de enkelte EU-lande. Der er simpelthen ikke længere politisk vilje i EU’s medlemslande til at hjælpe folk i nød.”

Jesper Bjarnesen, migrant- og konfliktforsker ved Nordiske Afrika Instituttet i Uppsala, udtaler:
”EU-landene har valgte den mest kyniske, ineffektive og populistiske måde at løse problemet med bådflygtningene på.”

“Sea-Watch redder dem, Europa helst så drukne i Middelhavet.”
Vinder af Politikens Frihedspris 2017.
Link: http://politiken.dk/udland/art6150208/Sea-Watch-redder-dem-Europa-helst-så-drukne-i-Middelhavet

Morten Balling

Bare for at vende tingene på hovedet:

Hvis man afskaffede enhver økonomisk støtte til kunsten, tror i så kunsten ville forsvinde eller blive dårligere?

Hans Aagaard, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Morten Balling

Nej, kunsten ville da aldrig forsvinde, men flere ville nok leve som Van Gogh, og først tjene penge efter døden ;-)

Morten Balling

Lettere OT, men Adam Westbrook's videoer på Vimeo er for mig at se også et godt eksempel. Bla. inspirerede han mig til en spøjs ide, byggende på Peter's Princip:

https://vimeo.com/163389806

Gad vide hvordan Verden ville fungere, hvis vi (utopisk I know) degraderede alle mennesker et niveau ned fra deres nuværende job. De bliver ikke længere forfremmet, fordi de ikke er særligt gode til deres nuværende job, men de var så gode til det job de havde før at de blev forfremmet. Tænk hvis man gjorde det globalt, og mon ikke Verden kunne klare sig med lidt færre chefer?

Bjørn Pedersen

@Phillip B. Johnsen
Det er faktisk driftsmidler museerne har sværest ved få skaffet midler til. Private må nemlig ikke finansiere driften af (offentlige) museer, de kan donere til indkøb af genstande, til opførelsen af nye bygninger og finansiere nye udstillinger. Men fondene betaler ikke for den daglige vedligeholdelse af museerne (de off.), ej heller lønninger af fast personale. Hvis de donerer til særlige projekter, kan ansættelser dog godt finansieres derunder, men vil så være en kortvarig projektansættelse.