Læsetid: 8 min.

E.F. Schumacher var en stor mand med et beskedent budskab: »Small is beautiful«

Midt i 1970’erne da krisen ramte den fossile vækstøkonomi, ville alle høre økonomen E.F. Schumachers bud på en ny økonomisk model, hvor småt er smukt. Han skrev og fortalte, til han styrtede
E.F. Schumachers synspunkt er, at vi mennesker bedst kan tage vare på vores naturgrundlag og på vor egen trivsel, hvis økonomien er baseret på mindre enheder, som vi er i stand til at forstå, føle ansvar for og forvalte, fremfor globaliserede systemer, som kun store »anonyme selskaber eller regeringer med storhedsvanvid« mener sig egnede til at kontrollere og have ejerskab over.

E.F. Schumachers synspunkt er, at vi mennesker bedst kan tage vare på vores naturgrundlag og på vor egen trivsel, hvis økonomien er baseret på mindre enheder, som vi er i stand til at forstå, føle ansvar for og forvalte, fremfor globaliserede systemer, som kun store »anonyme selskaber eller regeringer med storhedsvanvid« mener sig egnede til at kontrollere og have ejerskab over.

The Schumacher Institute

20. juli 2019

Søndag den 4. september 1977 blev Ernst Friedrich Schumacher ramt af et massivt hjerteanfald på toget mellem den lille schweiziske by Caux og Zürich. Toget blev standset og Schumacher bragt til det nærmeste hospital, hvor man måtte konstatere hans død.

Dermed mistede verden alt for tidligt – i en alder af 66 år – en af de mest originale og indflydelsesrige økonomiske tænkere i det 20. århundrede. E.F. Schumacher var slidt op efter intens rejse- og foredragsaktivitet, der på bare et halvt år bragte ham til USA, hvor han mødtes med præsident Jimmy Carter i Det Hvide Hus og gennemførte 44 forelæsninger for sammenlagt 60.000 tilhørere, før han rejste hjem til England, derfra til USA igen, så til Australien og Indonesien, hjem til England i nogle uger og så atter af sted for at forelæse i Schweiz. Foredraget i Caux om ’Teknologi til et demokratisk samfund’ blev hans sidste.

Kort forinden havde E.F. Schumacher færdiggjort sin nye bog, A Guide for the Perplexed, som han selv opfattede som sin vigtigste. Heri skrev han:

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Christian Mondrup
  • Poul Erik Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hans Ditlev Nissen
  • Niels Duus Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
David Zennaro, Christian Mondrup, Poul Erik Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Hans Ditlev Nissen, Niels Duus Nielsen, Ervin Lazar, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Tak for en vidunderlig artikel, smuk i sit indhold - og foruroligende for —— hvorfor i hede, hule osv er det hele så som det er?
Det ender selvfølgelig med, at vi bliver nødt til at blive buddhister i en eller anden grad, for det drejer sig ikke bare om en anden økonomi - det drejer sig om et andet menneske. Det vestlige (kristne) menneske er en ødelæggende satan, der brænder Jorden af, og resten af verdens befolkning vil også gerne være som de overforbrugende vesterlændinge.

Vi bliver nødt til at skabe ‘det grønne menneske’, der lever på en måde, der efterlader livsmuligheder til de næste generationer. Forbrugermennesket, sovjetmennesket og hvad de ellers hedder alle sammen er kaput.

Søren Tomas, Hanne Pedersen, Søs Dalgaard Jensen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja, niels simon hvorfor? Det gode spørgsmål - og som bekendt er (selv)erkendelse det første skridt til forbedring.

Verdenssamfundet har ladet sig forføre til en materialistisk livsførelse, fordi magten har ladet sig forføre af egoiske instinkter. Kampen for brødet er blevet et rivegilde i stedet for det samarbejde, som er en forudsætning for et vellykket resultat. I stedet kan det foreløbige resultat sammenlignes med en spasme, en organisme, som ikke formår at koordinere bevægelserne. Med andre ord befinder verdenssamfundet sig på et bevidsthedsmæssigt primitivt udviklingsniveau. Og da bevidsthed - eller mangel på samme, fordi man er faldet i søvn - kommer før materialisering, bliver resultatet derefter.

Verdenssamfundet består af enkeltindivider, som hver især ved egen kraft påvirker udviklingen. Som kvantefysikken og permakulturen så tydeligt viser os. Kender du maharishi effekten? Se linket som viser, hvorledes alt er forbundet og interagerer, og at de individuelle valg påvirker helheden på et for mainstream stadig ubegribeligt niveau. Det er viden, hvis betydning ikke anerkendes, undertrykkes og nærmest latterliggøres, hvorfor der går totalt kage i den. Menneskeheden skal åbenbart lære det på den virkelig grusomme måde.

https://research.mum.edu/maharishi-effect/

Og her et smukt klip som viser interaktion mellem mand og elefant

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=850827928635180&id=100011239...

Det har altid undret mig, når tilværelsens magi lukkes inde i hverdagens trivialiteter. At man søger ud i verdensrummet men ikke indad. Det store i det små, og vice versa - som i himlen, således også på jorden.

Søs Dalgaard Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ang. småt og smukt, stort og grimt og det grønne er der flere kombinationer:
Et samfund baseret på grøn vækst kan godt være et diktatur. Kina kan godt bruges som eksempel på det.
Det drejer sig om forholdet mellem retfærdighed og det grønne. Hvad er ægte grønt? De fleste her i DK forestiller sig nok et grønt samfund med en høj grad af retfærdighed. Hvis retfærdigheden skal gælde globalt, bliver der ikke meget til hvert land. Dk er et af de lande, der lever højt på uretfærdigheden. Vi burde gå ned på et niveau, der kunne tjene som eksempel på det niveau alle lande burde være på. Alle råstoffer burde fordeles gennem FN.
Det kræver, at vi får et andet syn på velstand og velfærd. Vi skal synes, at uretfærdigt fordelt velstand er grim. En stor, flot bil er grim. Et stort, fint hus er grimt osv. Det er ældgamle idealer, der skal ændres.