Læsetid: 12 min.

Fire øjenvidneberetninger fra al-Hol og al-Roj – lejrene, der bliver kaldt helvede på jord

Hvad skal vi stille op med de IS-sympatisører, der forlod Danmark for at slutte sig til kalifatet, men som mistede deres sønner og mænd og nu sidder indespærret i fangelejre? Vi hartalt med fire mennesker, der har været i lejrene, og spurgt, hvad der gjorde størst indtryk på dem
Gentagne gange har humanitære organisationer råbt op om de horrible forhold i lejrene. Læger Uden Grænser har beskrevet, hvordan der i al-Hol mangler vand, mad og adgang til helt basal behandling. Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, sagde i slutningen af april om forholdene i al-Hol-lejren, at »det er tæt på helvede på jord.«

Gentagne gange har humanitære organisationer råbt op om de horrible forhold i lejrene. Læger Uden Grænser har beskrevet, hvordan der i al-Hol mangler vand, mad og adgang til helt basal behandling. Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, sagde i slutningen af april om forholdene i al-Hol-lejren, at »det er tæt på helvede på jord.«

Bulent Kilic

6. juli 2019

Den nye regering har endnu ikke afgjort, hvordan de vil håndtere de godt 25 danskere, der lever under kritisable forhold i lejrene al-Hol og al-Roj i det nordøstlige Syrien. For selv om myndighederne for nylig reddede en alvorlig syg 13-årig dansk dreng ud, har Danmark ikke en procedure for, hvordan danske IS-krigere skal håndteres efter Islamisk Stats kollaps. Mens politikere diskuterer, har vi talt med fire mennesker, der har været i lejrene, og spurgt, hvad der gjorde størst indtryk på dem.

Nagieb Khaja, freelancejournalist

Besøgte al-Roj-lejren i juni 2019, hvor han interviewede to danske kvinder og en dreng på 11 år til Radio24syv

»Jeg fik valget mellem at besøge al-Hol-lejren eller al-Roj. At besøge begge kunne ikke lade sig gøre. Jeg havde hørt, at der var størst chance for at tale med danskere i al-Roj, så jeg valgte den. Folk fortalte mig, at kvinderne er mere barske mod hinanden i al-Hol, hvor alle går fuldstændigt tildækkede, i højere grad stadig sværger troskab til Islamisk Stat og har en uhyggelig form for selvjustits, hvor kvinder der udtaler sig til pressen, sanktioneres. Jeg har hørt om en kvinde, der blev afstraffet med en jernstang, og om kvinder, der bliver overfaldet, fordi de har talt kritisk om IS til pressen.«

»Jeg valgte al-Roj. Også selv om jeg ikke måtte være der i meget mere end en time. Det var begrænset, hvad jeg på den tid nåede at opleve. Men jeg så næsten ingen kvinder gå rundt i lejren – de må have opholdt sig i teltene. Til gengæld så jeg masser af børn løbe rundt. Nogle havde mørkt hår, andre var lyshårede og kunne være alt fra russiske til nordeuropæiske.«

»De to danske kvinder, jeg mødte, talte om Danmark med stor længsel. De ville hentes hjem, og de ønskede, at deres børn fortsat kunne have en fremtid i Danmark. Jeg oplevede dem ikke som hardcore IS-støtter. De virkede snarere, som om at naivitet og desillusion i sin tid havde drevet dem mod Syrien. De sagde begge, at de ikke havde følt sig respekteret i Danmark, og selv om de ikke ville tale om livet i kalifatet, fornemmede jeg, at det ikke havde været så romantisk, som de havde troet. I teorien kan de være superskyldige, men på mig virkede de begge enormt skrøbelige. Udmattede og blege trods den bagende ørkenhede.«

»Det, der gjorde størst indtryk på mig, var, at jeg fik lov til at tale med den ene kvindes søn, en 11-årig dreng. Først var moren modvillig. Jeg sagde, at det var vigtigt at høre børnenes stemmer, så danskerne i lejren bliver andet end tal og statistikker, men individer, som politikerne konkret kan forholde sig til. Det virkede. Hendes søn blev ført ind til mig. Han havde brune krøller, brune øjne, lysebrun hud og var meget smuk. Det slog mig hårdt, at han virkede meget glad for at se mig. Selv om han aldrig havde mødt mig, repræsenterede jeg noget trygt og hjemligt.«

»Vi sad tæt og talte dansk, og han åbnede hurtigt op for posen og sagde, at han ikke kunne lide sit liv i lejren. Jeg har selv en 11-årig dreng, men ham her virkede mindre end en typisk 11-årig og havde et begrænset ordforråd. Han forstod dog alt, hvad jeg sagde. Også da jeg brugte svære ord og for eksempel spurgte, om han havde et budskab, han ville sende. Han ville gerne hjem hurtigt, det var hans budskab. Da vi sagde farvel, gav jeg ham et kram, og han krammede mig hårdt igen. Hver gang jeg lytter til mit interview med ham, er jeg næsten ved at knibe en tåre. Jeg har tænkt på ham hver dag lige siden, jeg kom hjem.«

»Jeg vil virkelig gerne holde fast i den her sag, for vi er nødt til at få alle nuancerne med, før politikerne beslutter, om vi skal hjælpe eller lade dem rådne op dernede. Når man taler om krig, religiøs ekstremisme og forbrydelse, er der intet, der er enkelt. Og det håber jeg virkelig, beslutningstagerne forstår, før de træffer beslutninger, der vil ramme de forkerte. Nogle af kvinderne er helt sikkert skyldige, men børnene, de er helt sikkert ikke skyldige i noget af det her«.

Ali Hashisho

Mari Aftret Mortvedt, talsperson ICRC, Den Internationale Røde Kors Komité

Har været med til at lave et felthospital i al-Hol-lejren og har sammenlagt tilbragt tre uger i lejren

»Første gang jeg var i lejren var i slutningen af maj. Jeg har arbejdet i Røde Kors siden 2011, og selv om jeg i den tid har besøgt mange flygtningelejre rundt om i verden, var al-Hol noget helt specielt. For det første er det specielt at se så mange børn samlet sådan et sted. Langt over halvdelen af dem, der bor der, er børn. Når man ser ud over lejren, ligner det, at højden på befolkningen her er skrumpet gevaldigt sammenlignet med resten af landet.«

»For det andet er det meget specielt, at der er så mange forskellige nationaliteter i lejren. Jeg har aldrig før været i en situation, hvor mennesker er kommet op til mig for at snakke på så mange forskellige sprog. Kvinderne klæder sig i sorte niqabber, men ved at se på børnene kan man se, at de kommer fra hele verden. Som skandinav gør det stærkt indtryk at se på de børn, der ser norske, danske og svenske ud. De ligner mine venner og families børn hjemme i Norge.«

»Flygtningelejren er som en mindre by, hvor der lige nu bor omkring 73.000 mennesker. Den ligger i et ørkenlandskab i et område, som ikke tidligere har været befolket. Det kan blive op til 50 grader, og der er ingen træer, ingen skygge, ingen steder at gemme sig. Ofte ser vi børn, som gemmer sig under vandtanke for at søge ly for solen. Når det er meget varmt, plejer folk også at presse sig sammen inde i teltene. Her er livet anderledes. Her snakker vi ofte friere med kvinder og børn.«

»En af de kvinder, jeg mødte, var 17 år og mor til to. Hun drømte om en bedre fremtid for sine børn, men var også rædselsslagen for, hvad de havde i vente. En anden af de personer, der har gjort størst indtryk på mig, er Omar på ti år. Da jeg mødte ham første gang, sad han i en alt for stor kørestol, som hans lillebror skubbede. Rundt om hans ben sad en form for stabiliseringsværktøj, som skulle rette foden ud. Han var blevet skadet efter en eksplosion. Men værktøjet sad ikke ordentligt fast, så foden var begyndt at vokse skævt sammen. Der var også gået infektion i benet.«

»To uger senere fik han hjælp på felthospitalet. De opererede ham, så benet blev rettet op. Om seks uger kan han begynde at gå forsigtigt igen. Generelt er de sundhedsmæssige vilkår dårlige i lejren. Smittefaren er høj, det er varmt, der er ikke tilstrækkelig med hverken mad eller vand. Mange har, ligesom Omar, skader, som ikke er blevet behandlet ordentligt, og som der er gået infektion i. Derudover er de fleste også traumatiserede på grund af konflikten.«

»Der er ingen, der ved, hvad der kommer til at ske med alle de her mennesker. Men at opholde sig i lejren er ikke en langsigtet løsning. Vi opfordrer alle lande, der har statsborgere i al-Hol, til at tage ansvar for dem.«

Situationen i Al-Hol og al-Roj

  • Al-Hol og al-Roj er to kurdiskkontrollerede lejre i Syrien, som tilbageholder Islamisk Stat-sympatisører.
  • De første, der forlod kalifatet, kom til al-Roj-lejren, hvor der i dag befinder sig et par tusinde kvinder og børn. Der er ikke officielle tal på, hvor mange det præcis drejer sig om.
  • De, der opholder sig i al-Hol-lejren, er nogle af de IS-støtter, som blev i kalifatet til det sidste. Selvom lejren kun er beregnet til 20.000, bor der nu omkring 73.000, hvoraf de fleste er kvinder og børn. Desuden er cirka 65 procent af beboerne i lejren under 12 år.
  • Ifølge DR er der flere end 25 kvinder og børn med tilknytning til Danmark i de to lejre.
  • Gentagne gange har humanitære organisationer råbt op om de horrible forhold i lejrene. Læger Uden Grænser har beskrevet, hvordan der i al-Hol mangler vand, mad og adgang til helt basal behandling. Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, sagde i slutningen af april om forholdene i al-Hol-lejren, at »det er tæt på helvede på jord.«
  • Flere lande har forsøgt at hjælpe børnene i lejrene. Norge har blandt andet hentet fem forældreløse børn hjem, Sverige har hentet syv og Rusland 200 ifølge Ritzau. Den 23. juni evakuerede danske myndigheder for første gang et dansk barn fra al-Hol-lejren.
  • Senest er det kommet frem, at en syv måneder gammel forældreløs baby med tilknytning til Danmark befinder sig i al-Hol-lejren. Han er ifølge Radio24syvbåde underernæret og meget syg. Lige nu kæmper drengens bedsteforældre for at få ham til Danmark.

Allan Sørensen, mellemøstkorrespondent for Weekendavisen

Besøgte al-Roj-lejren i februar 2019, hvor han interviewede en dansk-marokkansk kvinde

»Der skal drikkes mange kopper te, før man som journalist bliver lukket ind i al-Roj-lejren. Man skal godkendes, sikkerhedstjekkes, fortælle, hvad ens vinkel er og underskrive en aftale om, at man ikke fortæller, hvor lejren ligger, smugler telefoner ind eller viderebringer beskeder til kvinderne derinde. Alene det at komme kørende hen mod lejren gjorde et stort indtryk på mig. Midt i det krigshærgede landskab af absolut ingenting dukkede den hvide teltlejr op, som huser Islamisk Stats enker, koner og mødre.«

»Jeg havde håbet på at få lov til at bevæge mig frit rundt inde i lejren, men alt blev kontrolleret af de kurdiske sikkerhedsofficerer. Jeg skulle møde en dansk-marokkansk kvinde, hvis mand blev dræbt i et droneangreb i 2017, og blev ført ind på lejrledelsens kontor, hvorefter ’Amina’ blev lukket ind. Med sig havde hun en søn på halvandet år og var desuden gravid i niende måned. Hun havde lange mørke klæder på, men hun bar ikke niqab, så jeg kunne se hendes ansigt. Det var rundt og mildt.«

»Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om nogen havde tvunget hende til at tale med mig, eller om hun stillede op til interview af egen fri vilje. Det er én af udfordringerne ved at lave denne slags interview. At man ikke kan gennemskue alt, hvad der sker omkring en. Men jeg bed mærke i, at hun blev meget skuffet, da jeg præsenterede mig som journalist. Hun sagde, at hun havde håbet, jeg var fra PET, så hun kunne få afklaring på sin situation.«

»I starten virkede hun ikke særligt interesseret i at tale med mig. Hun brød sig ikke om båndoptageren, jeg lagde frem, og om journalister generelt. Men hun ville gerne vide noget om debatten i Danmark. ’Hvordan taler de om sådan nogle som mig,’ spurgte hun. Sådan nogle, der forlader Danmark for at leve et ekstremt muslimsk liv i et land med kalifat og sharialove.«

»Jeg fortalte om de danske politikere, som ikke er enige om, hvorvidt sådan nogle som hende skal tages hjem og retsforfølges i Danmark eller ej, og hun grinede, da jeg nævnte Naser Khader. Hun sagde: ’Gud, er han der stadigvæk?’ Amina rejste ud af Danmark i 2014, og hun følte, at hele verdenen havde ændret sig i løbet af de seneste fem år. At Naser Khader stadig ytrede de samme holdninger som i 2014, fik hende til at føle, at Danmark stod i stampe.«

»Hun havde en snert af humor, som jeg ikke havde forventet. Hun var meget anderledes end andre IS-støtter, jeg har talt med. Hun sad ikke og messede indøvede Islamisk Stat-sætninger. Faktisk ville hun helst ikke tale om sin fortid i kalifatet. Hun lovpriste det ikke, men hun tog heller ikke afstand fra det. Formentlig af strategiske grunde. Hyldede hun det, kunne det skade hendes sag. Kritiserede hun det, kunne det volde hende problemer i lejren, hvor der stadig er kvinder, der ikke tolerer kritik af Islamisk Stat. Jeg spurgte, om hun ville tilbage til Danmark. Det vidste hun ikke. Hun frygtede en lang retsproces, som i sidste ende ville føre til en udvisning til Marokko.«

»Under vores samtale fornemmede jeg indimellem, at hun ikke følte, hun kunne tale frit. Da jeg spurgte ind til forholdene i lejren, blev hun tydeligt utilpas og kort for hovedet. Hun nøjedes med at sige, at fangevogterne kom ind i teltene, når de vil. Og så sagde hun, at der manglede mad og vand. Personligt synes jeg, det er interessant, at omverdenen først har fået øjnene op for lejrene nu.«

»Al-Roj har eksisteret i to år, og mange har i lang tid haft en kraftig formodning om, at der sidder danske kvinder og børn, som har været der længe. Men jeg tror ikke, at man samtidigt har kunnet rumme på den ene side bekæmpelsen af IS-krigere og på den anden redningen af de IS-familier, der vendte deres hjemlande ryggen for at opbygge kalifatet.«

Delil Souleiman

Michael S. Lund, mellemøstkorrespondent for Danmarks Radio

Har besøgt al-Hol lejren ad to omgange i juni 2019

»Al-Hol-lejren består af to afdelinger: Der er den mindre del, hvor 11.000 udenlandske kvinder og børn sidder, og så er der den store del, hvor omkring 60.000 irakiske og syriske primært kvinder og børn befinder sig. Jeg kunne kun gå frit rundt i den irakiske og syriske del. I den udenlandske del kan journalister ikke længere bare gå rundt.«

»Den officielle forklaring er, at det er for farligt, fordi man mener, at nogle af de her kvinder er ekstremistiske og voldsparate. Men det handler også i høj grad om, at mange af de her kvinder er interessante for efterretningstjenester og forskellige lande, der forhandler med dem. Så hvis man vil snakke med udenlandske kvinder, beder man om det, og så er der nogle kurdiske soldater, som går ind og henter dem ud til dig.«

»Mit første indtryk af kvinderne i lejren var, at de var desperate. Jeg mødte kvinder med syge spædbørn, som frygtede, at deres børn skulle dø i teltene. Kvinder, som ikke vidste, hvor deres mænd var. Kvinder, som klagede over, at de manglede basale fornødenheder – alt fra lægehjælp til ordentlig skolegang. Men de fleste kvinder var også nogle, som stadig støttede Islamisk Stat.«

»Når jeg talte med nogle af kvinderne og begyndte at stille kritiske spørgsmål – for eksempel hvad de tænkte om, at IS henrettede folk, begik terrorangreb i Europa eller holdt slaver – så stimlede der lynhurtigt 15 til 20 kvinder sammen om mig, som begyndte at råbe Islamisk Stats slagord. De råbte, at Islamisk Stat vil bestå og vil ekspandere. Mange af dem fortalte mig, at hvis kalifatet stadig eksisterede, ville de tage tilbage.«

»En af dem, jeg talte mest med, var en 28-årig mor. Da jeg talte med hende, stod hendes niårige dreng ved hendes side. Efter hun havde givet udtryk for, at det var okay at holde slaver og ikke havde de store problemer med terrorangreb i Europa, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke kom ret meget videre i diskussionen. I stedet vendte jeg mig mod drengen og spurgte, hvad han ville være, når han blev stor.«

»Han svarede, at han ville være hellig kriger. Jeg spurgte, om ikke han hellere ville være advokat eller læge. Men han svarede, at nej, hellig kriger var det ypperste, han kunne blive, så han kunne kæmpe i Allahs navn. Moren stod fortsat ved siden af, opmuntrede ham og sagde, at det var vejen til paradis. Desuden tilføjede hun, at vi i Vesten ikke skulle frygte deres mænd og sønner, der sad i fængsel, men den næste generation. Den generation, hendes søn var en del af.«

»Der er børn over det hele i lejren. Mange af dem vokser sandsynligvis op med mødre, der har det på samme måde som den 28-årige kvinde. Det var skræmmende at se, at så små børn allerede har fået indprentet så ekstremistisk en ideologi. Og fordi der ikke er ret mange ressourcer i lejren, er der ingen, der gør noget for at afradikalisere børnene.«

Et luftbillede af al-Hol-lejr i Syrien, der huser godt 73.000 IS-støttere, der blev i kalifatet til det sidste og nu befinder sig i den kurdiskkontrollerede lejr. Her er 25 danskere, anslår DR, og en syv måneder gammel, syg og forældreløs baby, der ikke er dansk statsborger, men har tilknytning til Danmark.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Troels Ken Pedersen
Katrine Damm, David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Lad dem være, hvor de er. Det er den perfekte skæbne.

/O

Karsten Lundsby, Lasse Reinholt, Jan Kauffmann, Per Hesselberg, Poul Kristensen, Per Torbensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lærke Cramon & Merle Baeré

Allan Sørensen har talt med en dansk-marokkansk kvinde, Amina.
Amina frygter angiveligt udvisning til Marokko efter en dansk retssag.
Men hvad betyder dansk-marokkansk ??
Har Amina dobbelt statsborgerskab eller slet ikke dansk statsborgerskab ??

Hvis Amina ikke er dansk statsborger, så skal hun bare blive i Mellemøsten.

Vi har ingen specielle forpligtelser over ikke-danske statsborgere i Levanten.

Livet er slet ikke en fest i de kurdiske områder udenfor lejrene heller -
hvor meget mad, vand og medicin har kurderne selv til rådighed ??
Så vi skal støtte kurderne med midler til anvendelse efter de kurdiske myndigheders skøn, herunder drift af lejrene al-Hol og al-Roj.

Niels Christensen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Per Hesselberg, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Else Marie Arevad, Torben Skov og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

Helvede på jord?
Det var hvad Islamisk-stat, sammen med danske muslimer, skabte for Yazidi befolkningen i området

Det tyske IS-medlem, Jennifer W, lod sin 5-årige slavepige lænke udenfor, så den stakkels Yazidi-pige døde af sult og tørst - Se DET er helvede på jord!!!

https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/27-aarig-is-kvinde-ank...

Niels Christensen, Martin Sørensen, Karsten Lundsby, Lasse Reinholt, Hans Aagaard, Jan Kauffmann, Per Hesselberg, Estermarie Mandelquist, Georg Kallehauge, Lars Jørgen Hansen, Per Torbensen, Herdis Weins, Torben Skov og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Jeg er nu ikke så sikker på at jeg synes at det er "den perfekte skæbne" for en masse børn.

Rikke Nielsen, Katrine Damm, David Zennaro, Allan Stampe Kristiansen, Nike Forsander Lorentsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Pia Nielsen, Torben Skov, John Andersen, June Beltoft, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Jamen, børnene er uskyldige ofre uanset nationalitet, og dem skal vi hjælpe, enten i Syrien eller herhjemme.

Katrine Damm, David Zennaro, Allan Stampe Kristiansen, Nike Forsander Lorentsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Pia Nielsen, Ib Gram-Jensen, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Gert Romme og Micheal Cronin anbefalede denne kommentar
Per Hesselberg

Else Marie Arevad, det er et valgt forældrene har taget på børnenes vegne, bør ikke være danmarks ansvar.
Er forældre fritaget for ansvar ?.

Nils Bøjden

Det er nogle lorte beslutninger deres forældre har taget

Allan Stampe Kristiansen, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Hans Aagaard, Per Torbensen, Pia Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Stemningen herinde er nok øje for øje og tand for tand.
Vi skulle jo nødig komme til at ligne dem. Måske der er flere nuancer.
Børnene er fritaget for ansvar. Jeg er heller ikke tilhænger af arvesynden.

Rikke Nielsen, Katrine Damm, David Zennaro, Allan Stampe Kristiansen, Nike Forsander Lorentsen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Børnene er fritaget for ansvar. Jeg er heller ikke tilhænger af arvesynden."

Enig. Men hvis vi ikke fastholder at børnene er forældrenes ansvar skaber vi os selv en række langt større problemer

Katherina Alfsen, Pia Nielsen, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig har forældrene et ansvar overfor deres børn. Men da det er forældrene der suverent tager beslutningerne og bestemmer over børnene er de, børnene, uden skyld. De er ikke blevet spurgt og kan i øvrigt slet ikke blive spurgt da de ikke ville kunne forstå konsekvenserne. Tænk at straffe børnene for forældrenes dumme beslutninger. Det går jeg altså ikke ind for.

Katrine Damm, Nike Forsander Lorentsen, Karsten Lundsby, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Og hvis vi får børnene til Danmark går der under 20 sekunder før de magiske ord er sagt "Familiesammenføring"

Niels Christensen, Martin Sørensen, Lasse Reinholt og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Men da det er forældrene der suverent tager beslutningerne og bestemmer over børnene er de, børnene, uden skyld"

Jeg er enig. Der forældrene der de skyldige. Vil du fratage dem ansvaret for deres børn og erklære forældrene som uegnede forældre?

Nils Bøjden

"Modsat bærer børnene ikke ansvar for forældrenes gøren og laden?"

Nope. Men børnene er forældrenes ansvar og ikke omvndt

Pia Nielsen, 07. juli, 2019 - 12:24

"Tænk at straffe børnene for forældrenes dumme beslutninger. Det går jeg altså ikke ind for."

Det er en mærkelig masochistisk udlægning du vil have vi skal påtage os, "at vi straffer børnene", blot fordi vores holdning er at de er forældrenes ansvar, og vi ikke på afstand kan fratage forældrene deres børn, for vi har ingen jurisdiktion i Syrien.

Stop den slet skjulte skyldspålæggelse af andre, der ikke mener det samme som dig.

Din holdning overfor børnene er meget sympatisk, - men det er og bliver forældrenes ansvar, og ingen andres.

Peter Beck-Lauritzen

Danske statsborgere hører til i DK. Ligeså med indvandrer, migranter etc, der opholder sig i DK, hører hjemme, hvor de har statsborgerskab.

Torben Burkal, Niels Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ete Forchhammer, 07. juli, 2019 - 21:04

Ja, det er forældrenes ansvar, og ingen andres.

Det medierne bringer er historier om forældre og børn i lejrene, der hævder de er danske, og vi skal forbarme os over børnene - først, så kan forældrene komme med enten senere eller samtidig.

- Der er imidlertid ingen historier om de børn der allerede er blevet slået ihjel i forbindelse med deres forældre tog dem med til IS og Kalifatet, - skulle vi så have dem til Danmarks for at begrave dem, - eller er det når alt kommer til stykket - ligegyldigt nu de er døde?

Det vil nemlig være helt usandsynligt at der ikke også er børn der er døde i forbindelse med forældrene har taget dem med ned til IS og Kalifatet.

Martin Kristensen

Jeg synes vi skal sætte nogle livekameraer op i lejrene! Mod en beskeden abonnementsbetaling (som bruges til at drive lejrene) kan interesserede ved selvsyn vurdere hvilke børn der er nuttede og/eller dansksindede nok til at blive hentet hjem. Forældreløse børn kan tilmed hoppe adoptionskøen over og blive formidlet direkte til danske familier, der vil tage dem. Ren win-win.

Alternativet ville jo være en situation, hvor vi hjalp børnene uafhængigt af navn, hudfarve og (ikke mindst) deres forældres forbrydelser. Og det går jo VIRKELIG ikke.

/ironi off

Mere seriøst, så tvangsfjerner vi børn i Danmark, hvis forældre udsætter dem for misrøgt. Det vil jeg sige at bosætte sig hos IS er. og hvis myndighederne er enige er vejet banet til at hente børnene til Danmark uden at bekymre sig om at forældrerne kommer i halen på dem...

Rikke Nielsen, Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

Til de personer der siger DK fri for ansvar for børnene, fordi deres forældre har taget et eller flere forkerte valg. Vil det sige at vi kan skrotte alle de tiltag, til tider betydelig omkostningsfulde tiltag, som vi som samfund sætter op for at beskytte børn. Feks. hjælp til børn af misbrugere, men andre eksempler kan nævnes. Hjælp til børn af forældre der på et eller andet tidspunkt har foretaget en forkert valg, og nu hænger fast i en eller anden dårlig situation. Vi har accepteret i DK at børn ikke altid er forældrenes ansvar, hvis myndighederne ikke mener at forældrene er deres ansvar voksen, går man fra myndighedernes side ind og overtager dette ansvar, her kan man jo mener hvad man vil, umiddelbart ville jeg mene, at hvis man tager sit barn med til en krigszone, er man på kanten af at være sit ansvar bevidst, når man samtidig ser på de rapporter der kom og stadig kommer fra området, underbygger det ikke at man er sit forældre ansvar voksen.
Lægger man dertil forpligtelserne i forbindelse med internationale konventioner, så må svaret vel være lige til.
Hvilket egentligt passer meget godt med mit helt eget private etiske kompas.

Det sidste efterlader dog de børn der er blevet født mens forældrene har opholdt sig dernede. dog vil jeg tro, at man i en eller anden international aftale, har forudset dette.

At tvangsfjerne børn i DK, fordi man ikke kan lide forældrenes valg, men påtage sig den holdning at hvis forældrene har tilsluttet sig DASH, så må børnene lide under forældrenes valg, virker på mig lidt søgt, måske lidt følelsesporno agtigt, dog med omvendt fortegn i forhold til hvordan ordet normalt bruges.

Niels Christensen

Lejren er vores Guantanmo,det kan vi ligesom godt acceptere. Vi ved ikke hvad vi skal gøre af dem. Vi ved bare at tage tage dem hjem vil koste en formue til til underhold afradikalisering og overvågning, og at bruge de penge vil være at pisse på på de flygtninge som de her islamistiske afskum har skabt. De her kvinder har sovet i nogens huse, i nogens senge, de har brugt andres fjernsyn, mobiltelefoner og lejetøj. Vi kan godt tage de små børn hjem, hvis det ikke medfører familiesammenføringskrav - ellers ikke

Nils Bøjden

"Vil det sige at vi kan skrotte alle de tiltag, til tider betydelig omkostningsfulde tiltag, som vi som samfund sætter op for at beskytte børn. Feks. hjælp til børn af misbrugere, men andre eksempler kan nævnes. "

Hvis forældrene har opholdt sig i udlandet med formål om at slagte andre med en anden religiøs opfattelse, at begå folkedrab, at udrydde uvurderlige kulturelle skatte og indføre slaveri som normalen? Så ja. Lad børnene opholde sig hos deres forældre, så vi ikke risikerer at få forældrene til Danmark.

Jonas Balle Petesen

Dette er min kommentar til Martin Kristensens ubehagelige ironi 08. juli, 2019 - 09:15:

"Jeg synes vi skal sætte nogle livekameraer op i lejrene! Mod en beskeden abonnementsbetaling (som bruges til at drive lejrene) kan interesserede ved selvsyn vurdere hvilke børn der er nuttede..."

Du må være et ekstremt følelsesforladt menneske. Artiklen handler om folk - særligt børn og gamle - der lever under forfærdelige forhold, mens du sidder behageligt bag i din skærm og ovenikøbet synes det er på sin plads, at lave ironi/sjov med nødlidende. Det kan kun afspejle et iskoldt hjerte uden empati. Foruroligende at se hvor kyniske mennesker kan være med eller uden våben. Du skulle tage på ophold i en lejr. Hvis du kommer tilbage - og det håber jeg ikke, for så kan du mærke hvordan det er at være i knibe eller at have dine børn stå bag i dit "for-sjov kamera" -, har du nok ikke lyst til at grine så højt på andres bekostning.

Kopi:

Martin Kristensen

08. juli, 2019 - 09:15
Jeg synes vi skal sætte nogle livekameraer op i lejrene! Mod en beskeden abonnementsbetaling (som bruges til at drive lejrene) kan interesserede ved selvsyn vurdere hvilke børn der er nuttede og/eller dansksindede nok til at blive hentet hjem. Forældreløse børn kan tilmed hoppe adoptionskøen over og blive formidlet direkte til danske familier, der vil tage dem. Ren win-win.

Alternativet ville jo være en situation, hvor vi hjalp børnene uafhængigt af navn, hudfarve og (ikke mindst) deres forældres forbrydelser. Og det går jo VIRKELIG ikke.

/ironi off

Mere seriøst, så tvangsfjerner vi børn i Danmark, hvis forældre udsætter dem for misrøgt. Det vil jeg sige at bosætte sig hos IS er. og hvis myndighederne er enige er vejet banet til at hente børnene til Danmark uden at bekymre sig om at forældrerne kommer i halen på dem...