Feature
Læsetid: 7 min.

Den franske Tour-forbandelse

Franskmændene er i årevis blevet kørt agterud i deres eget store cykelløb. Men i år skal det være anderledes. Med en ny generation af ryttere anført af Julian Alaphilippe, Romain Bardet og Thibaut Pinot er optimismen og selvtilliden tilbage i fransk cykelsport
Fransk cykling er kommet godt gennem den første uge af dette års Tour de France. Julian Alaphilippe kørte sig i den gule førertrøje efter sejren på 3. etape, men mistede den dog igen på 6. etape i torsdags.

Fransk cykling er kommet godt gennem den første uge af dette års Tour de France. Julian Alaphilippe kørte sig i den gule førertrøje efter sejren på 3. etape, men mistede den dog igen på 6. etape i torsdags.

Chris Graythen

Moderne Tider
13. juli 2019

I sommeren 2012 spurgte sportsavisen L’Équipe, om Thibaut Pinot kunne vinde Tour de France. Anledningen var den debuterende franske rytters samlede 10.-plads i løbet, hvor han tilmed imponerede med en sejr på den bjergrige etape til Porrentruy.

Pinot var blot 22 år gammel, og spørgsmålet var derfor yderst relevant. Siden da har franskmanden dog haft et mildt sagt ustabilt forhold til sit hjemlands store etapeløb. I 2014 kørte Pinot sig godt nok til en samlet tredjeplads – og året efter vandt han etapen til Alpe d’Huez – men lige siden er han til både fans og franskmænds store undren og ærgrelse udgået undervejs.

Skuffelsen over Pinots manglende stabilitet er i den mellemliggende periode til dels blevet opvejet af Romain Bardets Tour-bedrifter. Den i dag 28-årige franskmand debuterede med en 15.-plads i 2013 og har hvert år siden denne lovende præstation kørt i top-10. I år – hvor Pinot kører for Groupama-FDJ og Bardet for AG2R-La Mondiale – skal det derfor være – i hvert fald ifølge L’Equipe, der dagen inden Tour-starten skrev L’année ou jamais. På godt dansk: nu eller aldrig.

Avisens udsagn bakkes op af en større rundspørge blandt franske cykelentusiaster, hvoraf mere end 55 procent regner med, at løbet i år bliver vundet af en franskmand. Hele 37 procent peger på Bardet, mens 18 procent peger på Pinot, der har startet Touren overraskende godt og atter bliver betragtet som en seriøs klassementskandidat.

Hinualts sidste sejr

Denne sommer er det 34 år siden, at en franskmand sidst sejrede i Tour de France. Med en brækket næse efter et voldsomt styrt – og godt hjulpet af Greg LeMond – vandt Bernard Hinault i 1985 sin femte Tour-titel og satte derved punktum for den sidste gyldne æra i fransk cykling. Otte af de foregående ni år var løbet blevet vundet af en fransk rytter, men lige siden har Touren groft sagt været domineret af udlændinge anført af LeMond, Miguel Induráin, Lance Armstrong og senest Chris Froome.

Det er selvfølgelig i dette skær, at den franske længsel efter en ny national vinder af etapeløbet skal ses. Som Bjørn Bredal bemærker i sin fine lille bog Frankrig for alle (2015), udsprang Touren direkte af Dreufyss-konflikten, der truede med at splitte landet i årene omkring det forrige århundredskifte, og lige siden har det tre uger lange løb særligt i franskmændenes optik fungeret som et barometer for nationens værdier og styrke, kulturelt såvel som politisk. Som årene går uden en fransk vinder på podiet, nærmer temperaturen sig gradvist frysepunktet.

»Det er stadig Frankrigs Tour, men det er ikke franskmændenes Tour,« skriver Bredal med reference til globaliseringen af løbet og udlændingenes dominans.

»Amerikanske Armstrong kørte for et hold, der hed U.S. Postal, hvilket år for år kunne minde alverden om, at det franske sprog er ved at have mistet sin relevans som internationalt postsprog.«

Rent løb

Mange peger på Festina-skandalen i 1998, der afslørede udbredt dopingmisbrug på det franske hold, som en vægtig årsag til, at fransk cykling i mange år ikke kunne følge med de hurtigste i feltet. Politikere, sponsorer, antidopingmyndigheder og fans krævede, at man kom uvæsenet til livs, og det var man tvunget til at tage alvorligt i Tourens hjemland.

»Efter Festina-skandalen indførte de franske hold en ret stram nultolerancepolitik, og det skal de jo egentlig have ros for. I en årrække gav det ikke de store resultater til de franske hold, men de fattede pointen fra dag ét,« fortæller Eurosports cykelkommentator Thomas Bay i den kommende bog Sort kaffe & hvide sokker 2.

Året efter, da Tour de France blev relanceret som et ’rent løb’, vandt Lance Armstrong sin første af syv sejre – som siden er taget fra ham på grund af doping – mens de franske cykelhold gradvist sakkede længere og længere bagud i klassementet.

Som aktiv kørte Thomas Bay selv for et fransk amatørhold (efterfulgt af et par år som professionel på Motorola med en ung Lance Armstrong), og han fremhæver endnu en pointe:

»Fransk cykling har haft nogle bløde år, ja, og det kan skyldes, at franskmændene traditionelt har haft en gammeldags holdning til det at køre cykelløb. Det er sjældent fra Frankrig, de nye træningsmetoder kommer, og i de år, hvor der pludselig var fokus på marginal gains, altså på at opfinde nye småting, der kunne gøre en forskel, har de ikke været helt fremme. Det kan være en forklaring,« siger han og glæder sig over, at holdene og rytterne fra Tourens hjemland er ved at have genfundet selvtilliden og sejrsviljen.

»Jeg kan godt lide de franske ryttere, der er fremme i dag. Thibaut Pinot, Romain Bardet og så videre. De træner på den gammeldags måde, men med et moderne twist. Bardet er lidt af en teknik-data-nørd, men han træner solen sort, som de bedste gjorde før i tiden.«

God fransk start

Fransk cykling er kommet godt gennem den første uge af dette års Tour de France. Julian Alaphilippe (Deceuninck-Quick-Step) kørte sig i den gule førertrøje efter sejren på 3. etape, hvor Thibaut Pinot kørte sig ind på 10.-pladsen.

Allerede på holdtidskørslen dagen forinden havde Pinolts Groupama-FDJ imponeret med en stærk præstation i Bruxelles. Netop på holdtidskørslerne er marginal gains – i form af blandt andet aerodynamisk materiale, spritmoderne teknik og en fælles ånd blandt rytterne – vigtige, og med en ottendeplads mistede Pinot blot 12 sekunder til Team Ineos’ favoritter, Geraint Thomas og Egan Bernal.

Anderledes forholdt det sig med Romain Bardets AG2R-La Mondiale, der på holdtidskørslen endte som nummer 19 ud af feltets 22 hold – et minut og 19 sekunder efter det vindende Jumo-Visma og 48 sekunder efter Groupama-FDJ. De franske favoritroller var således ombyttet, inden Tour-feltet ramte årets første virkelige stigninger: Torsdagens 6. etape med mål på toppen af La Planche des Belles Filles, blot 15 kilometer fra Pinots hjemby Mélisey.

Det var ikke nødvendigvis en etape, der vil afgøre Touren, men trods alt en vigtig styrkeprøve for klassementsrytterne, som kunne demonstrere, hvor de står i forhold til hinanden. Godt underbygget af statistikken i øvrigt, der fortæller, at de tre ryttere, der har trukket i den gule førertrøje på La Planche des Belles Filles, nemlig Wiggens, Froome og Nibali, også er endt som samlet vinder af løbet.

Det sker næppe i år. Hverken belgiske Dylan Teuns (Bahrain-Merida), der vandt etapen, eller italienske Giulio Ciccone (Trek-Segafredo), der overtog den gule trøje fra Alaphilippe, spiller væsentlige roller i klassementet. De to stak af fra feltet med favoritterne, der på det sidste brutale stykke grusvej sled i det for at teste formen og stjæle sekunder fra hinanden. Asfalten inden da var stribet af Pinots navn, malet af franske fans, og han var da også den eneste, der (næsten) kunne følge Tema Ineos’ Geraint Thomas, som understregede, at han trods styrt i Schweiz Rundt tilsyneladende har benene til at forsvare sin Tour-titel.

Da det – som Jakob Fuglsang udtrykte det bagefter – »gik lige op i himlen«, var det Thomas og Pinot, der satte sig igennem. De to kom ind som henholdsvis nummer fire og fem på etapen med blot to sekunder imellem sig. Tidsforskellene mellem klassementsfavoritterne var ikke stor, idet både Nairo Quintana (Movistar), Mikel Landa (Movistar), Richie Porte (Trek-Segafredo) og Egan Bernal (Team Ineos) samt Fuglsang kom næsten samlet i mål få sekunder efter. Den danske Astana-kaptajn tabte blot ni sekunder til Geraint Thomas.

Pinots ambitioner

Flere ting er værd at bemærke ved etapen til La Planche des Belles Filles. For det første fik vi som nævnt vished for, at Geraint Thomas ikke er kommet til Frankrig som hjælperytter for holdkammeraten Egan Bernal. Han agter tydeligvis at køre efter sejren selv, og spørgsmålet er naturligvis, hvorvidt Bernal forstår at rette ind i rollen som hjælperytter, hvis den udstukne kurs holder.

»Geraint havde erfaringen til at vente lidt og vide, hvornår han skulle rykke. Det understreger, hvorfor han kunne vinde sidste år, og det giver ham naturligvis en masse overskud til de kommende dage,« sagde Ineos’ teamchef, David Brailsford, efter torsdagens etape.

Han hæftede sig ved, at Geraint Thomas nu har vist styrke på to af Tourens tre afgørende parametre, nemlig på holdtidskørslen og i bjergene.

»Nu må vi se, hvordan det går på enkeltstarten, men vi stiller op med selvtillid. Det er rart at ligge så godt til i klassementet.«

For det andet var det Movistar, der tog det afgørende træk på de to sidste stigninger og ikke – som forventet – Team Ineos. I modsætning til så ofte før de seneste år, hvor løbet har været domineret af det britiske storhold, der indtil for nylig hed Sky, synes andre at have mod og styrke til at angribe, når det virkelig gælder.

Mikel Landa har næsten et minut op til Thomas, dem henter han næppe, men spanierens offensive taktik kan forhåbentlig animere andre klassementsfavoritter og storhold til at udfordre og tage kontrol over feltet, når Touren i næste uge rammer Pyrenæerne.

Årets Tour de France holder for så vidt, hvad løbet har lovet. Alt er åbent, og feltet af favoritter er stadig næsten lige så bredt, som inden starten på første etape. Enkelte må dog siges at være faldet fra allerede nu, deriblandt Romain Bardet.

Den lille franskmand kunne ikke følge med favoritterne mod toppen til La Planche des Belles Filles, og hans tur mod den gule trøje i Paris synes nu stejlere, end mange franskmænd havde troet på for en uge siden.

Hvad franskmændene derfor atter spørger sig selv om, er, hvorvidt Thibaut Pinot kan vinde Tour de France.

Tour de France slutter 28. juli i Paris. Daglige transmissioner kan ses på Eurosport og TV 2. ’Sort kaffe & hvide sokker 2’ udkommer til september.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rakel Sundstedt-Nielsen

Piv piv, glemte at holde ferie, medens Tour de France - cyklerne kæmper, men pytski jeg kan opdateres hver morgen hos TV2News, og så kommer jeg ikke til at mindes cykel-dagene med Leth, som åbenbarer historiske godbidder, som et højdepunkt, når der skal ses Tour de France, han er vel ikke evig heller?
Franskmændene er mærkelige, i dag fejrer de blod og drab i stride strømme under guillotinen, en forsvarsminister er med 99 og så leder jeg efter det sort får 100.