Læsetid: 8 min.

Google og Facebook har skabt en ny kapitalisme, hvor råstoffet er dit privatliv. Har du læst og accepteret brugerbetingelserne?

Den amerikanske professor emeritus ved Harvard Business School og forfatter Shoshana Zuboff har brugt syv år på at undersøge, hvordan Google og Facebook har forandret samfundet. I en ny bog – som netop er udkommet på dansk – beskriver hun, at de har skabt overvågningskapitalismen – en helt ny form for kapitalisme baseret på overvågning. Råstoffet er vores privatliv
Facebooks topchef Mark Zuckerberg taler til en af senatshøringerne i 2018 om firmaets læk af de personlige data og de oplysninger om brugeradfærd, som Shoshana Zuboff peger på som hele forretningsgrundlaget for såvel Facebook som en stribe andre techgiganter.

Facebooks topchef Mark Zuckerberg taler til en af senatshøringerne i 2018 om firmaets læk af de personlige data og de oplysninger om brugeradfærd, som Shoshana Zuboff peger på som hele forretningsgrundlaget for såvel Facebook som en stribe andre techgiganter.

Brendan Smialowski

6. juli 2019

Der er to begivenheder, som har forandret kapitalismen grundlæggende de seneste 100 år, mener professor emeritus ved Harvard Business School og forfatter Shoshana Zuboff. Den ene fandt sted i 1913, den anden står vi midt i.

I 1913 lancerede Ford Motor Company den første samlebåndsproducerede Ford T.

På en lang række rullede bilerne gennem fabrikshallen i Detroit, USA, hvor samlebåndsarbejderne stod, iført sixpence og smækbukser, og monterede en enkelt del af gangen: Først chassis og motor, så køler og de klassiske runde forlygter, så hjul, rat, karosseri og til sidst en lærredskaleche.

Tidligere havde det taget 12 timer at producere en Ford T. Nu tog det under tre.

Det var et »kæmpe gennembrud«, siger Shoshana Zuboff.

Hun bruger eksemplet i bogen Overvågningskapitalismens tidsalder til at forklare, hvordan nogle teknologier ikke kun ændrer den teknologiske udvikling, men også udviklingen i samfundet mere generelt.

Zuboff undersøger, hvordan virksomheder som Google og Facebook de seneste årtier har skabt teknologier, som ifølge hende vil medføre »lige så store omvæltninger« af nutidens samfund, som samlebåndet gjorde for mere end 100 år siden.

»Masseproduktion kunne ikke kun bruges til at producere Ford T. Den kunne bruges til at producere hvad som helst – og den blev en model for produktionen alle steder i samfundet. Min pointe er den samme med Google. Google fandt ud af at indsamle data om vores adfærd til at sælge reklamer, men vi har set, hvordan virksomhedens forretningsmodel har spredt sig og ikke længere er begrænset til Google eller reklamer på nettet. Den er blevet den mest udbredte økonomiske model for, hvordan man tjener penge som virksomhed i teknologisektoren.«

I bogen giver Zuboff modellen et navn: overvågningskapitalisme. 

Fra Marx til Mark

Shoshana Zuboff har brugt de seneste fem måneder siden udgivelsen af bogen i USA på at tale med medier og på at holde foredrag i Europa og USA.

Nu er hun tilbage i sit hjem i Maine, USA. Det er morgen. Shoshana Zuboff går rundt ude i sit køkken, mens hun fortæller om ‘Overvågningskapitalismens tidsalder’, som har undertitlen ‘Kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje’ og udkom på dansk den 20. Juni.

Shosana Zuboff: ‘Overvågningskapitalismens tidsalder - Kampen for en menneskelig fremtid ved magtens nye frontlinje’

I bogen gennemgår hun over 700 sider den teoretiske og historiske udvikling fra Karl Marx til Milton Friedman og Mark Zuckerberg, fra Ford til Google, og de taler, regnskaber, strategier og politikker fra de store virksomheder som Google og Facebook, som er baggrunden for det, som Shoshana Zuboff samlet beskriver som overvågningskapitalismen.

– De fleste vil kende den klassiske kapitalisme, men ikke overvågningskapitalisme. Hvad er overvågningskapitalisme?

»For at definere overvågningskapitalisme skal man først forstå, at kapitalisme har en lang historie og bygger på nogle kapitalistiske principper, som altid har været de samme. Men hver historisk periode har sine materielle, sociale og teknologiske forhold, som gør, at kapitalismen forandrer sig inden for de generelle principper.«

»Grundlæggende fungerer kapitalisme ved, at man tager noget uden for markedet og bringer det ind på markedet. Et af de kendte eksempler er, at industrikapitalisme tog naturen og bragte den ind som en ressource på markedet. Naturen blev til land og ejendomme, som kunne sælges og købes.«

Det samme sker ifølge Zuboff i overvågningskapitalismen.

Ressourcerne kommer ikke som i den klassiske kapitalisme fra naturen, men fra brugerne: brugernes søgninger, brugernes interesser, brugernes billeder, brugernes internetadresser, brugernes relationer, brugernes holdninger og så videre.

Det sker for eksempel, når Google gemmer oplysninger om, hvad en bruger søger på, eller når Facebook gemmer oplysninger om, hvem brugerne er venner med.

»Det sker hele tiden. De samler millioner af oplysninger om os og bruger dem til at lave et samlet billede af vores adfærd. Dette råmateriale er vores liv. Det er ikke vores arbejde, det er ikke naturressourcer. Det er milliarder af menneskers liv, som bliver første led i en forsyningskæde af adfærdsdata. Overvågningskapitalisme gør private menneskelige erfaringer til en ressource på markedet, og private menneskelige erfaringer bliver gjort til et gratis råmateriale og grundlaget for nye produkter, som kan købes og sælges.«

Du er, hvad du klikker på 

Den første overvågningskapitalistiske virksomhed var ifølge Shoshana Zuboff Google.

I 1998 lancerede Google en søgemaskine, som mere effektivt end konkurrerende søgemaskiner kunne finde relevante hjemmesider, når brugerne indtastede et søgeord. Det var gratis for brugerne at bruge Google, men når brugerne søgte, gemte Google oplysninger om deres søgeadfærd.

»I de første år indsamlede Google mere eller mindre tilfældigt data om brugernes adfærd. Der var ikke rigtig nogen, som interesserede sig for det,« fortæller Shoshana Zuboff.

De indsamlede oplysninger brugte Google til at forbedre søgemaskinen. For eksempel kunne oplysninger om en brugers tidligere søgninger og besøg på hjemmesider bruges til at vurdere, hvilke hjemmesider brugeren kunne forventes at finde relevant i en ny søgning.

Hvis en bruger tidligere kun havde besøgt danske hjemmesider, ville tyske eller franske hjemmesider blive vurderet mindre relevante i nye søgninger.

Men i 2001 fandt man ud af, at oplysningerne også kunne bruges til andet, for eksempel til at finde ud af, hvilke annoncer en bruger ville være tilbøjelig til at klikke på.

»Googles stiftere havde været meget afvisende over for annoncer som en måde at finansiere søgemaskinen på. De ønskede det ikke. Men på grund af de finansielle problemer, der var i Google på det tidspunkt, blev der gjort en undtagelse,« siger Shoshana Zuboff.

Det første produkt i den nye overvågningskapitalisme var ifølge Shoshana Zuboff Googles såkaldte forventede klikrate.

Den forventede klikrate angiver antallet af personer, som forventes at klikke på en annonce, ud af det samlede antal personer, som har set annoncen. Ved at forudse klikraten var Google altså i stand til at sælge annoncer, som den enkelte bruger med stor sandsynlighed ville klikke på.

Internt i Google var navnet Smart Ass (Smart Add Selection System).

»Det var ekstremt lukrativt. De brugte adfærdsoverskuddet og en avanceret computerbaseret analyse til at lave en forudsigelse af, om en bruger vil være tilbøjelig til at klikke på en reklame. Så kan man spørge: Hvem interesserer sig for det? Hvem interesserer sig for, om jeg klikker på en annonce for løbesko eller brudekjoler. Det gør annoncørerne.«

Indtil da havde annoncørerne brugt emneord til at annoncere på nettet. Annoncerne var ikke målrettet den enkelte bruger, men ligesom gammeldags annoncer i dagblade eller tv henvendt til en gruppe personer.

»Nu sagde Google: Vi kan gøre det bedre. De ville ikke fortælle hvordan, men de følgende år viste, at Google kunne gøre det bedre, og Googles indtjening på annoncer voksede hurtigt i årene frem mod 2004, hvor firmaet blev børsnoteret.«

Mellem 2000 og 2004 var Googles overskud vokset med 3590 procent. Det var ifølge Shoshana Zuboff »ekstraordinært«. Og det var sket ved at bruge den adfærdsdata, som Google havde indsamlet tilfældigt ved at stille en søgemaskine til rådighed.

»Så forestil dig, at man målrettet begyndte at indsamle brugerdata,« siger Shoshana Zuboff.

Det behøver man ikke forestille sig. For netop det skete.

Ford sælger ikke kun biler, men brugere

I de følgende år begyndte Google at indsamle adfærdsdata mere målrettet.

I stedet for kun at indsamle oplysninger »mere eller mindre tilfældigt« fra brugernes søgeadfærd på computeren begyndte virksomheden at indsamle oplysninger systematisk og ikke mindst fra andre enheder end computeren.

»Da vi fik avancerede mobiltelefoner, blev man i stand til at indsamle oplysninger fra kamera, GPS og andre sensorer. Det er oplysninger om, hvor vi er, hvor vi skal hen, hvem vi er sammen med, hvad vi spiser, hvad vi køber, hvad vi siger, hvordan vi går, hvordan vi ser ud. Alle aspekter af vores privatliv kan i dag indsamles – og de bliver indsamlet. Uden vores samtykke og i mange tilfælde uden vores viden«, siger Shoshana Zuboff.

I bogen bruger hun spillet Pokémon Go, som oprindeligt blev udviklet i Google, som et eksempel på det, hun kalder en »ny fase af overvågningskapitalistisk ekspansion«.

Samtidig med denne ekspansion bredte Googles forretningsmodel sig til andre virksomheder.

I første omgang til Facebook, hvor en tidligere chef i Google, Sheryl Sandberg, blev ansat til at gøre indsamling af brugeradfærd til grundlaget for Facebooks forretning.

I anden omgang fulgte blandt andre Apple og Microsoft og efter dem en række andre virksomheder, som tidligere havde produceret fysiske produkter, herunder virksomheder inden for andre brancher og sektorer som for eksempel sundhedssektoren, finansverdenen, forsikringsbranchen. Og bilbranchen.

Dermed er vi tilbage ved begyndelsen: Ford Motor Company.

»Ford Motor Companys direktør har i dag sagt, at han er bekymret for indtjeningen i fremtiden, fordi folk ifølge ham ikke køber lige så mange biler i dag, som de gjorde engang,« siger Shoshana Zuboff.

»Derfor vil han gøre det samme som Google og Facebook. Han siger: ’Der er 100 millioner, som kører i Ford-biler, vi kan indsamle data fra alle dem, og vi kan kombinere det med data fra andre kilder.’ Det bliver den nye måde at drive en virksomhed i det kapitalistiske system.«

Fra annoncer til valg

Så hvad er egentlig problemet?

Hvis man bruger Googles søgemaskine, får man mere relevante søgeresultater og færre reklamer for produkter, man ikke er interesseret i. Hvis man bruger Facebook, får man forslag til nye venner og arrangementer, som man formentlig gerne vil deltage i.

Problemet er ifølge Shoshana Zuboff, at den omfattende indsamling af oplysninger om vores adfærd for det første gør det muligt at påvirke vores handlinger og dermed fratage os selvbestemmelsen, og for det andet, at adfærdsdataen ikke kun bruges til at målrette reklamer, men til en lang række andre formål.

Som for eksempel at vinde et valg. I bogen bruger Shoshana Zuboff den tidligere amerikanske præsident Barack Obamas kampagne i 2008 og sagen om Cambridge Analytica som eksempler.

»Hvis vi tager Cambridge Analytica, så brugte de præcis den slags data, som rutinemæssigt bruges hver dag af andre virksomheder: adfærdsoverskud. Cambridge Analytica købte data af Facebook og brugte det til at forudsige alle mulige ting om personlighed, om holdninger, om sindstilstand, om tillid. Whistlebloweren Chris Whiley sagde, at de vidste alt om brugernes indre dæmoner og kunne designe triggers til at aktivere disse indre dæmoner og bruge det til at få brugerne til at engageres sig i bestemte budskaber, grupper eller personer, og gennem det prøve at forme de politiske holdninger,« siger Shoshana Zuboff.

– Hvad tænker du om det?

»Først og fremmest at det ikke ville have været muligt, hvis ikke overvågningskapitalisme havde haft 19 år til at udvikle sig uden nogen form for lovgivning eller begrænsninger fra myndighederne, uden nogen forståelse hos politikere eller befolkning om, hvad de gør. Det er fundamentalt illegitime praksisser, som har fået lov til at slå rod og drive vores økonomi.«

Overvågningskapitalisme Instagram Facebook Google Cambridge Analytica techgiganter
Læs også
Techgiganterne påvirker vores muligheder for at udøve vores ret til ytringsfrihed, informationsfrihed, privatliv og vores ret til ikke at blive diskrimineret. Vi kan ikke forvente, at virksomhederne af egen drift sikrer, at menneskerettighederne overholdes, skriver seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder i dette debatindlæg
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Oluf Husted
  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Mandatar Torben Wilken
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • ulrik mortensen
  • Bjarne Andersen
  • Carsten Mortensen
Benno Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Oluf Husted, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Mandatar Torben Wilken, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, ulrik mortensen, Bjarne Andersen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Med Internet Of Things, AI, selvkørende biler og hvad der ellers måtte komme vil en koncern som Google være komplet magt fuldkommen og kunne udøve kontrol med hele verden. Eller rettere USA vil kontrollere verden. For den amerikanske regering vil helt sikkert uset træde ind af en bagdør. Eller har sikkert allerede gjort det - Den kagedåse er ganske enkelt for fristende. Hvis ikke der bliver grebet ind over for det. Jeg kan godt forstå at f.eks. Rusland vil opbygge deres eget internet, som kan afkobles det internet vi i dag alle bruger.

Digitalisering og internet er den største magt faktor nogensinde i menneskets historie. Den nye verdens religion så at sige.

Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, John Andersen, Torben Skov, Mandatar Torben Wilken, Torben K L Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg har accepteret brugerbetingelserne, men ikke læst dem. Det gør jeg sædvanligvis aldrig, generelt, medmindre jeg decideret køber et nyt hus, og det gør jeg sjældent.

Jeg stoler på Google og Facebook, fordi jeg ikke gider andet. Selv hvis jeg ikke stolede, ville de finde en måde at bøje mig forover og indføre deres virtuelle penis i min bag, så hvorfor ikke bare sige tak for pik og komme videre?

Jeppe Lindholm

Der findes i dag kun en håndfuld digitale globale spillere i verden. Google, Facebook, Amazon og Alibaba De står i dag stort set uden for konkurrence og kan, som det ser ud nu, vokse hæmningsløst og overtage hele verdensøkonomien med økonomier som allerede nu overgår nogle landes BNP. Senest har Facebook meddelt de vil iværksætte deres egen digitale valuta Libra.

Og for et par måneder siden kunne man læse Danish Crown åbnede deres første slagteri i Shanghei Kina. Egentlig ikke noget særligt isoleret set. Hvis ikke det var for en detalje. Hele slagteriet prodution opkøbes af Alibaba, som vil sælge det på deres onlineplatform Alibaba. For fremtiden kan det medfører hele verdens eksisterende detailhandel med måske billiarder af kr. omsætning står for fald idet der intet står i vejen for at alverdens producenters produkter kan sælges udelukkende online på Amazon og Alibaba. Mange millioner af detail virksomheder kan således havne i armene på bare 2 globale digitale spillere.

Det er kun et spørgsmål om tid, før hele verdens økonomi styres af ganske få ultra total monster mega rige. De 1 procent koges ned til et par få stykker, hvis der ikke gribes ind.

Christian Schönbeck, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Torben Skov, Mandatar Torben Wilken og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Måske er det bare mig, men noget klinger hult, når der i bunden af denne side står:

"Information.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart."

Få hovedet ud af min røv!

Carsten Svendsen, Frank Hansen, Hanne Ribens, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Oluf Husted, John Andersen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Torben Skov og John Poulsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke nyt, at kapital akkumulerer!

Og om det andet sagde Edward Snowden: Businesses that make money by collecting and selling detailed records of private lives were once plainly described as “surveillance companies.” Their rebranding as “social media” is the most successful deception since the Department of War became the Department of Defense.

Carsten Svendsen, Christian Schönbeck, Hanne Ribens, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Oluf Husted, John Andersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Ja det er tankevækkende, Morten Balling. Jeg vil gerne anbefale at man bruger udvidelsen "Cookie autodelete"!

Ellers skriver Information om cookies: Cookies på information.dk
En cookie er en lille tekstfil, der lagres i en browser på en enhed for at kunne genkende browseren ved tilbagevendende besøg.
Sådan undgår du cookies
Hvis du ikke ønsker at modtage cookies kan du blokere dem. Du kan også slette enkelte cookies. Se vejledningen.
Du skal være opmærksom på at visse tjenester på information.dk ikke fungerer uden cookies – eksempelvis adgang til indhold, der er forbeholdt abonnenter samt funktionalitet som kræver login.
TNS (trafikmåling): Vi bruger cookies fra TNS Gallup, der registrerer internetbrug på markedsniveau og på tværs af forskellige websites.
Google Analytics (trafikmåling): Vi bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på information.dk. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics.
Parse.ly (trafikmåling): Vi bruger cookies fra Parse.ly til at måle trafikken på information.dk.
Piwik/Matomo (trafikmåling): Vi bruger cookies fra Piwik/Matomo til at måle trafikken på information.dk.

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

I starten prøvede jeg at slå cookies fra i min browser. Det gør internettet stort set ubrugeligt, selvom jeg er 100% ligeglad med den "funktionalitet" cookies "giver" mig. Nu har jeg sat min browser op til at slette cookies hver gang jeg lukker browseren, men det gør at jeg hver gang skal igennem den EU påbudte procedure med at acceptere hovederne i min røv.

Det er på den anden side meget enkelt. Jeg kan bare lade være med at bruge nettet. Altså bortset fra at al kommunikation med det offentlige skal foregå via nettet, at buskøreplanerne ligger på en app, at vi er ved at afskaffe klingende mønt osv.

Ift. f.eks. Information så er det muligt at lave en hjemmeside som ikke bruger cookies, men mon ikke ordet "deles" reelt betyder "sælges til"?

Frank Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, odd bjertnes, Oluf Husted, Steen K Petersen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Hvor Slutter det??
Deres magt og social kontrol bliver kun større og større
Facebook’s New Cryptocurrency
https://www.bitcoinmarketjournal.com/facebook-coin/

Fra en gammel sag:
et softwarefirma begravet en 1.000$ pris dybt i sine servicevilkår for at se, om nogen rent faktisk læste dem. Efter 5 måneder og over 3.000 salg, spurgte nogen endelig om prisen
https://www.reddit.com/r/todayilearned/comments/1baw7v/til_a_software_co...

Torben Skov, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Nogle der ved, hvordan jeg slipper for NETS?
(Jeg er en ganske almindelig borger.)

Morten Balling

@Jens Jensen

Og alligevel ser du ikke voldelige demoer dagligt i et oprør mod "Terms of Service". I USA har der været kørt en principiel retssag om hvorvidt en accept med et klik på "OK" er at sidestille med en underskrift, og dermed juridisk bindende. Det vurderede dommeren at klikket var, for "man skriver jo ikke under på en kontrakt uden at læse den igennem".

Der var også et firma som for sjov skrev i deres betingelser, at ved brug af deres software gav man dem ret til at bruge ens førstefødte barn til medicinsk forskning :)

Frank Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det er rimelig nederen at tænke på, at vi som brugere af Information.dk tilhører den tænkende klasse og stadig ikke har løst samtlige problemer i vores univers.

Tænk, hvor store problemer de utænkende må have. Altså dem, der bevidstløst overgiver sig til Google, til regeringen, til kapitalismen, til alt.

De må have det svært. Og de har helt sikkert en estimeret levealder på mindre end godkendt.

Lars Bækgaard

Grundlaget for tech-giganternes overvågning og kapitalophobning er utidssvarende love vedrørende intellektuel ejendomsret og retten til at snage og registrere.
Verdenssamfundet har forsømt at opdatere lovene for patenter, ophavsret mm.
Det er på tide, at disse love bliver ændret.
Det batter ikke meget at uddele bøder til giganterne.
Det er det lovgivningsmæssige grundlag for deres virke, der skal ændres markant.

Det er længe siden vi skrev under mod softwarepatenter. Det hjalp ingenting, for de fleste forstår ikke problemet.

Thomas Kuperman

Det er super skræmmende hvor meget magt tech-giganterne har, og hvad de potentielt kan bruge den til. Se fx. dokumentaren om Cambridge Analytica, og i hvor stor en grad Facebook hjalp dem med deres politiske projekter.

Mvh.
Thomas
https://hvalsoe-design.dk