Læsetid: 4 min.

»Man kan med rette spørge: Hvad skal vi med sådan et møgdyr?«

Antallet af insekter er i tilbagegang, og tilbagegangen kan ifølge flere internationale undersøgelser få konsekvenser for ikke bare vores natur, men også vores fødevareproduktion og økonomi. I denne serie fortæller biologer, forskere, naturvejledere, samlere og entusiaster om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig er her
Antallet af insekter er i tilbagegang, og tilbagegangen kan ifølge flere internationale undersøgelser få konsekvenser for ikke bare vores natur, men også vores fødevareproduktion og økonomi. I denne serie fortæller biologer, forskere, naturvejledere, samlere og entusiaster om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig er her

Jakob Sunesen

6. juli 2019

Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, hvor han forsker i økologi og biologisk mangfoldighed

Yndlingsinsekt: Den blå oliebille

»Jeg voksede op i en familie, hvor vi havde ’Biller i farver’ stående på bogreolen, og min far var meget have- og planteinteresseret. Vi tog for eksempel på søndagsture, hvor vi kørte ud til en skoveng for at drikke te og spise hjemmebag, og så kiggede min mor på sommerfugle og min far på planter, mens jeg hyggede lidt rundt og satte nogle stykker bark i bækken og så dem sejle. Da jeg var 11 eller 12 år, kom jeg med i en lokal afdeling af en forening, der hedder ’Natur og Ungdom’, og de arrangerede ture, hvor vi tog ud og kiggede på fugle. Jeg lærte alle fuglene at kende: Hvordan en islandsk ryle ser ud i vinterdragt? Hvordan lyder skovpiberens sangflugt? Jeg gik all in«.

»Jeg ved ikke, om jeg har et yndlingsinsekt, men hvis jeg skal vælge et, så skal det være den blå oliebille. Det er et sindssygt flot insekt. Den er sort med et meget kraftigt blåligt metalskær. Stort hoved og en meget stor bagkrop, som den slæber hen ad jorden. Den kan være meget stor, hunnerne kan være op til fire centimeter lange. Den kan godt virke lidt plump i det, men den er flot. Den er meget, meget flot. Og så har den en ret fascinerende livsstil. Den overvintrer, kommer frem om foråret, parrer sig og lægger æg.«

»De nyklæggede larver kravler op i blomsterne, de foretrækker gule smørblomster, og der sidder de med deres store kløer og ser drabelige ud. Når der så lander en bi, en forårsjordbi eller sådan noget, så hapser de sig fast på benene af bien. Bien skal tilbage til sin rede med nektar og pollen, og så hopper billelarverne af der og lever af det, som biens larver skulle have levet af. Det er selvfølgelig bad news for bien, men det er sådan, naturen fungerer«.

»Man kan med rette spørge: Hvad skal vi med sådan et møgdyr? Det er en parasit, som snylter på bierne. Men jeg kan godt lide den, fordi den fortæller en historie om, at de fleste insekter ikke er nyttige for mennesker. De er unyttige. De har bare travlt med at gennemføre deres livscyklus. Så kan man spørge, om vi skal gøre en indsats for at bevare insekter, som ikke er nyttige. Om vi af kærlighed til alle de andre arter, herunder den blå oliebille, skal gøre plads til de unyttige arter?«

»Det er et etisk spørgsmål, så jeg kan ikke svare på det som forsker. Men jeg kan godt svare på det som menneske: Jeg føler en samhørighed med alle andre arter på jorden. Jordkloden er jo Noas ark. Den sejler igennem det iskolde, åndsforladte, tomme verdensrum, og den er smækfyldt med mangfoldigt liv. Noas ark findes i virkeligheden! Men alle kahytterne er optaget af os mennesker, vores husdyr og afgrøder. Vi har næsten optaget det hele, og jeg synes, at vi skal gøre plads. Der skal være en kahyt til oliebillen«.

»Man regner med, at op imod en million arter er truet på verdensplan. Det står værre til herhjemme, for eksempel er en tredjedel af sommerfuglearterne i Danmark truet af udryddelse. De fleste forestiller sig så, at vi skal gøre noget, fordi vores, homo sapiens’, eksistens er truet af den her krise. Men det er den ikke. Langt de fleste arter er unyttige. Vi kunne formentlig godt klare os med 100.000 arter i verden og stadig have materiel velfærd. Men så er der 11 millioner arter, som der ikke ville være plads til. For eksempel kunne vi godt klare bestøvningen, hvis bare vi havde honningbien og den mørke jordhumle og et par stykker mere. Så kunne vi sige om de resterende 200 arter bier, at dem er vi ligeglade med. Lad dem bare uddø. Det er sådan set det, vi er i gang med«.

»Selvfølgelig skal der være plads til landbrug. Selvfølgelig skal der være plads til byer og infrastruktur og skovbrug i Danmark, men det er der allerede afsat plads til. Det, vi ikke har givet plads til, det er natur. Og hvis vi skal give en lille smule plads og indskrænke os selv en lille smule, så kræver det, at vi trækker os lidt tilbage. Det skal vi ikke gøre for at redde os selv. Det skal vi gøre, fordi hvis ikke vi gør det, så bliver verden fattigere. I hvert fald for mig. Den bliver fattigere på mangfoldighed. Forestil dig, at der ikke var andre fugle end høns. Ingen sommerfugle. For mig at se ville det være en fattigere verden, hvis ikke jeg kunne se en musvåge svæve rundt over skoven eller en aurorasommerfugl, der fløj rundt i løgkarsen og lagde æg, eller en blå oliebille, som krablede rundt i skovbunden og i virkeligheden var unyttig«.

Serie

Mit yndlingsinsekt

Antallet af insekter og insektarter er i tilbagegang. Ifølge flere internationale undersøgelser kan det få alvorlige konsekvenser, ikke bare for vores natur, men også for vores økonomi og fødevareproduktion, fordi insekterne er vigtige for blandt andet bestøvning af afgrøder. I denne serie fortæller entomologer, biologer, forskere, samlere og entusiaster om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig kan findes i naturen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Ida Julin
  • David Zennaro
  • Jens Christensen
  • Carsten Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Johnny Christiansen
Palle Yndal-Olsen, Ida Julin, David Zennaro, Jens Christensen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Selvom min farmor sagde: intet er så ondt at det ikke er godt (nyttigt) for noget, skal der nu alligevel nok være et og andet vi godt kan undvære, sikkert også et par insekter. Men bier, der giver os honning og befrugter blomsterne og den slags, kan vi undvære dem?